Lady S – Drama i Stockholm
Drama i Stockholm er en ildevarslende titel. I min levetid har der været en del tumult i den smukke svenske hovedstad, og det er også tilfældet i Zooms nye Lady S, hvor vi således er kommet til tredje bind.
Duoen Philippe Aymond og Jean van Hamme er i topform, og hvis du mangler spænding og en rigtig god historie til din efterårslæsning, så bør du overveje denne.
Det franskbelgiske samarbejde er godt, og selvom der tidligere, sådan jeg kan forstå det, har været lidt øv over tegningerne, så synes jeg ikke, at det hæmmer eller er et problem.
Den lyse farvelægning og den ret stringente stil klæder hinanden, og albummets illustrationer virker gennemarbejdede. Godt håndværk, ja men også uden peaks eller voldsomme udslag. Det kan man savne.
Plottet er atter godt. Terrorisme er jo et velkendt skræmmende buzzord i nyere tid, og den svenske hovedstads årlige Nobelprisuddeling er målet. Hvilket fantastisk slag imod det etablerede, og mistanken om et terrorangreb for specialenheder og kloge hoveder til at tænke frem.
Hvis du kan huske den britiske film Sleuth fra 1972, hvor Michael Caine og Sir Laurence Olivier mindfucker med hinanden, og intet er, som det ser ud, så kan du huske at man overraskes.
Således også i Stockholm, hvor man ikke umiddelbart skal tage alt for pålydende. Vores kvindelige, og nu mere og mere lexi kvinde (også med sex på sin agenda), Lady S tages også ved næsen. Et af albummets mange gode påfund.
Handlingen: Lady S, fra nu af Suzie møder en gammel dæmon, Orion, og da han ved, hvor han kan klemme, så må hun reagere i stedet for at agere. Det bryder hun sig selvklart ikke om, og også heri er der en trods, en indbygget automatisk modstand. Dog, langt hen af vejen følger hun Orions planer.
Terror er en ting. Kærlighed en anden. Disse størrelser mikses sammen, hvoraf det sidste virker noget søgt. Hvor hurtigt kan man forelske sig? Hvor kvikt sætter passion hjerter i brand? Kærlighedshistorien, som jeg ikke røber mere om her, virker noget søgt, og det trækker lidt fra. Jeg mener: Hvor store kameler kan man sluge?
Småting som usammenhængende billeder og tekst er en anden ting. Detaljer ja, men djævelen findes også i detaljen. På side 10 får Suzie at vide, at en suite er lejet til hende. Formålet er, at en pakistaners værelse skal kigges efter i sømmene. Den lejede lejlighed ligger under værelset, men få sider senere, har værelset skiftet etage og ligger nu over værelset.
Jaja. Det ændrer dog ikke på, at her er endnu en herlig spændende historie. Jeg nød hver side, og især at der er mange dialoger og samtaler gør, at det appellerer mere til mig som voksenlæser. Ramasjang og bulder og brag og den slags, er der selvfølgelig også lidt af. Både fra klassikeren fra filmens verden, rødvin i fjæset under en god middag, samt udførelsen af (det som jeg ikke vil fortælle).
Summa summarum. En velfortalt spændende historie. Tegninger, både karaktererne og baggrunde gode, og der afdækkes mere og mere af Suzie, både konkret og hvad hendes baggrund angår, så er vi tæt på de 5 kanonslag. Kun tæt, for den der kærlighedsting hakker lidt.
Men altså tæt på er ikke nok. Karakteren er fire, og det må også siges at være velfortjent. Godt og solidt.
Men lidt svenskerstivhed over hele foretagenet.
Titel: Lady S – Drama i Stockholm
Manus: Jean van Hamme
Illustrationer: Philippe Aymond
Oversættelse: Michael Gabelgaard Nielsen
Forlag: Zoom
Format: Softcover, 48 sider i farver
Pris: 139,-
Isbn: 978-87-7021-008-9