Brian Azzarello er blandt andet kendt fra sit arbejde med serierne HELLBLAZER og ikke mindst 100 BULLETS, som han i 2001 modtog den prestigefyldte Eisner Award for. Han har også arbejdet med serier som BATMAN og SUPERMAN.
G.Floy Studio står bag denne udgivelse, en flot kompakt sag på ikke mindre en 168 farvefyldte sider.
Mord i Blackwater er en fortsættelse (men kan sagtens læses isoleret) af albummet Hjemkomst.
Tidsmæssigt befinder vi os umiddelbart i slipstrømmet af den Amerikanske Borgerkrig…
Handlingen
Skyerne trækker sig sammen over Blackwater. Ildevarslende starter andet bind i serien LOVELESS med dusørjægeren Atticus’ dystre beskrivelse af ordet frihed, og der er dermed lagt i kakkelovnen til den stærkestes overlevelse. Inde i byen Blackwater har Wes Cutter modvilligt taget imod stillingen som sherif og er trængt fra mange sider. Der bliver snart brug for ham, da et ungt par findes brutalt myrdet og parteret i deres eget hjem. Men i modsætning til den typiske westernhelt er Wes Cutter ikke den brave, retfærdige sherif med en færdigsyet løsning. Han er hadet af byen, af sine tidligere allierede og jagtet af en blodplettet fortid, der endda sår betydelig tvivl om hans egen uskyld. Wes Cutter synes ydermere ikke at vide meget om lovhåndhævelse, som den unge Jasper bemærker på et tidspunkt. Men han ved alt om død og helvede på jord, og som hos Clinten viser de sig at være bedre vejvisere end paragrafferne. Sideløbende med hele affæren træder Wes’ kone Ruth ind og ud af skyggerne som en hævnende engel.
Andet bind i LOVELESS-serien fortsætter de kronologiske spring og de mesterlige tegninger fra det første album, Hjemkomst. Det er ikke en fortælling om søgen efter lykke og retfærdighed i Guds eget land, derimod er individets kamp for overlevelse og hævn det nærmeste vi kommer den amerikanske drøm. Med afsæt i Borgerkrigens efterladte menneskelige ruiner bevæger læseren sig rundt i fragmenter af blodig fortid og nutid. Vi følger forskellige skæbners bestandige kamp for at holde døden og vanviddet fra døren.
Serien er atypisk både for sin genre og som tegneserie. Brian Azzarello har ingen rene helte og svælger ikke i bagklog politisk korrekthed. Der er ingen entydig morale eller superskurk, læseren tvinges selv til at beslutte sig for hvem der er mindst ubehagelig. Og visuelt bombarderes man med en så intens stemning, at man næsten kan lugte frygten, blodet og den dugvåde morgen i vildnisset. Det er en stærk oplevelse fra anslagets patosfyldte start og hele vejen gennem de blodige gys og vemodige stemmer fra fortiden, der fylder siderne i LOVELESS.
Kritik
Jeg er ret overbevist om, at det vilde vest slet ikke var så vildt endda. Selvfølgelig var der sammenstød hist og pist, og der er nok flydt blod i stride strømme…
Det har der gjort overalt på kloden, og det ser beklageligvis ud til at forsætte. Westerngenren har altid tiltalt mig, og jeg skylder det dengang kære monopol, DR, stor tak for at have vakt min interesse for skydere, indianere, saloon’er og den slags. Lige siden jeg så The Man Who Shot Liberty Wallance var jeg solgt, og på min all time movie favorite liste er der flere af slagsen, westerns altså, og øverst High Noon.
Jeg er altså positivt stemt overfor G. Floyds nyeste værk, sådan på forhånd, og det er slet ikke dårligt at have forventninger. Slet ikke.
Især ikke når disse forventninger indfries, og det gør de med dette album. Sådan da. Et album spækket med kraftige farver og farvekontraster og holdt i en konstant nærmest mørk og dyster tone. Kløgtigt og godt set, for det er ikke Little House on the Prairie idyl der hersker. Snarere tværtimod, så er det Soldier Blue på speed og syre og der knaldes godt igennem i et betændt miljø uden dog at virke søgt. Stilmæssigt kommer jeg til at tænke på mine gamle Johan Hex, ja endda også på den roste westernserie, Deadwood, men det er måske bare mig?
Men.. I Blackwater er der ikke meget øllebrødsbarmhjertighed og anslaget er hårdt og kontant, når 2 runaways, frie fra sydens lænker, mødes. “Stik hjem med dig, horeunge” er afskeden og for at hjælpe ‘Niggeren’ på vej (sådan omtales afroamerikanere i bogen!), så er der en god gammeldags tromlerevolver der hjælper purken på vej…
Farverne er fanme flotte. Bedre end selve tegningerne, der ikke altid er lige naturtro. Farverne, ja. Det er nærmest som om at kigge på malerier, og det gør kun lidt skade, at ansigterne hist og pist bliver lidt krogede og fordrejede. Man kan jo ikke få alt.
På 168 sider kan man boltre sig, og man vil fortælle meget. Persongalleriet er ikke omfattende, men alligevel stort nok til at det kan knibe at skelne de forskellige figurer fra hinanden, og den retlinede helt er fraværende. Det er således vanskeligt at mobilisere den helt store symapati for de enkelte figurer. Man nøjes med at konsumere, og det er en skam. Selvfølgelig er det et bevidst valg fra forfatterens side, og som sådan et acceptabelt valg. Men jeg er tilpas gammeldags og foretrækker en helt at holde med…
Layoutmæssigt er bogen yderst smuk. Både format, farver og den variation i rudestørrelse vidner om et godt, ja nærmest filmisk eller scenisk opsat koncept, og enkelte af billederne fortjener reelt et større format. Det er smukt.
Det mest tyngende ved albummet er fraværet af sympati hos de bærende figurer. Det savner man, omend det sikkert nok blot er undertegnede der lider lidt for meget af sentimentalitet og prægning af både Ford og Costner.
Dybden mangler således også. Man kan godt sidde tilbage med en følelse af, hvad pokker skal jeg med denne udgivelse? Man skal måske slet ingen ting, andet end blot underholdes? Det er en værdi i sig selv, men så synes 198,- umiddelbart af meget. Måske for meget?
Omvendt, så får man altså en utrolig smuk udgivelse. Fyldt med ikke færre end 168 farverige sider, hvoraf enkelte er rene mesterværker, isoleret set.
Min oplevelse af albummet er, at det holder. Sådan lige akkurat. Man kan leve med pris, fravær af dybde og mindre vellykkede personskildringer, for man får alligevel meget for pengene. Et kompakt værk, en fin og særdeles flot layoutet hardback med ikke mindre end 168 sider.
Det er dog formen snarere end indholdet der trækker, og det er ikke helt optimalt…
Konklusion
Jeg kan ikke helt slippe fornemmelsen af, at Mord i Blackwater ikke rigtigt har noget budskab…
Og at man aldrig rigtig kommer til at holde af eller holde med nogen af de forskellige figurer, kan jeg ikke rigtigt lide. Det synes jeg at man skal.
Men det er måske igen blot mig?
Alt i alt en flot udgivelse, ikke helt i top, ikke helt i bund. Spiselig, så absolut, men ikke haute cuisine…
Manuskript: Brian Azzarello
Tegninger: Danijel Zezelj, Marcelo Frusin og Werther Dell’edera
Oversætter: Steffen P. Maarup
Forlag: G. Floy Studio
Udgivet: 10. februar 2009
Sprog: Dansk
Medie: Tegneserie
Sidetal: 168 sider
ISBN-nr: 978-87-91630-57-6
Pris: DKK 198,00
Aldersgruppe: Fra 14 år
Anmelderens vurdering af udgivelsen (skala 0-6 point):
Manuskript: 3 point
Tegninger: 3 point
Oversættelse: 4 point
Præsentation: 4 point
Kvalitet til prisen: 3 point
Anmeldt af BERTI STRAVONSKY