Mørkets skønhed

Kan en tegneserie få en til at stille spørgsmål om væsentlige emner som; liv og død, godhed og ondskab samt om det menneskelige og dyriske, uden samtidig at være en dybdegående og eksistentiel fortælling? Mørkets skønhed har fået mig til at gøre dette.

Dette er en udgivelse som rummer dualiteter/modsætning på så mange niveauer, at det samlede resultat bliver en tegneserieoplevelse, jeg har svært ved at kategoriserer. Den mest åbenlyse modsætning er at fortællingen forener eventyret og gyseren i et fælles univers, og reelt ender med at blive noget nyt. Et af virkemidlerne til at opnå denne genreforening er, at tegnestilen er todelt. De karakterer som tilhører eventyruniverset er tegnet i en minimalistisk streg – enkelte steder i en næsten barnagtig og uskøn frem-stilling. Mens de elementer der tilhører naturen og den ”rigtige” verden er tegnet i en langt mere realistisk stil, men stadig med et minimum af synlige streger. Til gengæld bruges farverne til at skabe detaljer og til tider næsten gispende momenter af skønhed. Og det mest forunderlige – denne sammenblanding virker ikke unaturlig. De to stilarter komplementerer hinanden – fordi de er med til at underbygge fortællingen.

Jeg må allerede her afsløre, at jeg er stærkt begejstret for en sådan originalitet. Jeg føler mig beriget og har fået udvidet min forståelse af, hvad tegneserien kan, ved gennemlæsningen, fordi Mørkets skønhed ikke minder om noget andet jeg er stødt på. Og jeg tvivler stærkt på, at en lignende kombination af eventyr og gyser kan opnås med samme effekt, uden for tegneseriemediet. Men modsætningerne/dualiteterne stopper ikke ved blanding af genre og tegnestile. Udgivelsen giver sig tillige i kast med at udfordre forståelsen af; hvad der er grimt og hvad der er smukt, overgange mellem renhed og råddenskab, det barnlige og det voksne, og ikke mindst forholdet mellem det menneskelige og dyriske.

Det centrale omdrejningspunkt i tegneserien er ondskab. Og jeg kan med sindsro konstatere at jeg til dato ikke har oplevet en tegneserie med så meget kynisme, perfid tænkning, iskolde personligheder og total ligegyldighed for sine medskabninger, som tilfældet er i Mørkets skønhed. Og ved at sammenblande eventyret med den ”virkelige” verden, begynder man og spørge sig selv, hvad der er værst: Den ondskab, som overvejende er uforståelig – eller den ondskab, som kan forstås eller ligefrem begrundes?

Det er afgjort ikke en udgivelse for børn under 12 år – og selv efter den alder vil jeg anbefale at forældrene forholder sig til, om det er en tegneserie, som deres børn skal læse uden mulighed for at kunne tale med dem.

Som jeg allerede har afsløret, så har mit bekendtskab med Mørkets skønhed været en absolut positiv oplevelse. Men det narrative element i tegneserien betyder, at der ikke bliver tale om en sublim oplevelse. Selv om historien stadig ligger et godt stykke over gennemsnittet. Konsekvensen af at lade et utal af modsætninger brydes mod hinanden, er at udgivelsen ikke følger en traditionel fortælleskabelon. Dette betyder igen, at jeg indledningsvis famlede lidt efter en logik, der kunne bærer fortællingen fremad. Den kommer – men først et godt stykke ind i albummet.

Jeg er overbevist om, at næsten alle vil hæfte sig ved et eller andet ved dette album, som ”nager”. Noget man gerne ville have, var gjort på en lidt anden måde – fordi det efter ens smag ville få albummets ide fuldt forløst. Problemet er, at jeg også er sikker på, at det ikke er det samme, som forskellige mennesker vil have ændret. For mig var det fortælle-skabelonen. For andre er det måske tegnestilen. Andre igen vil måske gerne have nogle flere forklaringer osv. osv. Derfor vil jeg ikke kalde Mørkets skønhed for et egentlig mesterværk. Men at der er tale om en fremragende udgivelse, er der ingen tvivl om. For selv hvis man gerne ville have ændret noget i udgivelsen, så er jeg næsten lige så sikker på, at ingen som læser denne tegneserie gerne ville have været foruden. Især ikke hvis man interesserer sig for tegneserien som medie. Dertil er tegneserien simpelt hen for original.