“Jeg troede engang, at jeg havde brede skuldre – i dag ved jeg, at jeg bare har et lille hoved.” Sådan indleder Lars Horneman sin første nye tegneserieudgivelse i otte år, og det er, som der står bag i bogen, helt nye veje han går.[spacer size=”20″]
De fleste vil nok associere Lars Horneman med figuren Frida, et sprælsk hverdagseventyr som så dagens lys første gang for snart tyve år siden, men i Når jeg ikke er til stede dykker Lars ned i noget meget, meget personligt. Selvom hovedpersonen ikke ligner ham selv, ligger det ligesom i luften at det er noget selvbiografisk vi har med at gøre.
Vi følger en lidt trist, ensom og subsistensløs tilværelse et sted i København, hvor den ene dag tager den næste, og hvor der bliver brugt godt med tid på at dagdrømme om hvordan livet kunne have set ud. Ellers går han rundt i byen og tager billeder af biler, biler der skiller sig ud… nærmest fordi et eller andet skal man jo samle på.
I psykoterapiens begyndelse opererede Sigmund Freud med begrebet kathasis, som en helbredende måde at lade patienter afreagere og få luft for deres indestængt følelser. 2000 år før Freud sagde Aristoteles at det er en af tragediernes særkende, at “de ved at fremkalde medlidenhed og frygt hos tilskueren fuldbyrder en renselse for følelser af denne art.”
Og der bliver i dén grad fremkaldt medlidenhed hos læseren. Man får faktisk lidt ondt i maven, og tanken om at hoppe på næste tog og opsøge forfatteren og give ham et stort kram, er ikke helt ved siden af. Det er med andre ord en utrolig effektfuld bog, der rammer én lige i hjertekuglen.
Jeg kunne dog godt savne en lille flig humor eller måske endda ironi til at opveje den meget, meget, meget tunge melankoli. Læseoplevelsen af Når jeg ikke er til stede er rigtig fin og personlig, men samtidig også tung. Men det skal den nok også være.
… og så er jeg sikker på der aldrig er nogen der glemmer at invitere forfatteren på nytårsaften fremover!
NÅR JEG IKKE ER TIL STEDE
Af Lars Horneman
80 sider i farver, blødt cover
Vejl. pris: 198 kr.
Udgivet af Cobolt