Home / Anmeldelser / Navlerne 3 – Venskabets snærende bånd

Navlerne 3 – Venskabets snærende bånd

Navlerne_03En af fordelene ved at ældes er at mange ting bliver så genkendelige.

Jeg er dog endnu ikke så gammel, at alt er déja vue, og Zooms nye Navlerne er et godt eksempel. Jeg har været i Navleland før, og nydt det. Nok især fordi jeg til daglig bevæger mig i teenagetøseland, et frygteligt farligt dynd fyldt med nedrighed, selvoptagethed, rullende øjne og en tøjstil på grænsen til det absurde.

Men jeg har glemt det, Navlelandet i albumformat. Glemt det fordi det ikke var værd at huske, måske, men måske snarere fordi disse gags ikke skal lejres med blot ind og ud. Ikke nogen dikkedarer der. Forgængeligt og rart når det står på. Præcis som stort set alle andre humoristiske serier. Som at fylde en hul tand.

Og jeg er glad for at Navlerne ikke sidder mere fast. For når jeg så sidder med 3’eren, med titlen Venskabets snærende bånd, så er alt som nyt. Nyt og sjovt. Genkendeligt fordi jeg kan se mine egne unger, og mine paptøser med i det franskcanadiske ægtepar, Delaf & Dubucs hænder.

Jeg er så gammel, at jeg dels kan irriteres over disse bizarre selvoptagede egocentriske tøsebørn, men også så gammel, at jeg for det meste kan trække på smilebåndet og se tingene lidt fra oven af. For det bliver man nødt til når man er midt i moradset, simpelthen for ikke at gå til grunde. Alderen gør også, at disse knaldperler giver liv og dynamit i en ellers forholdsvis forudsigelig tilværelse. Ja, det giver grå hår og ret betændte nerver, men også chilli midt i livet. Der er ZING på drengen, og jeg er ung med de unge.

Nå, selve albummet, gode 48 sider i farver, fremadrettet handling med punchlines, i vanlig stil med afsluttende gags på hver side. Omdrejningspunktet en håndfuld veninder, og det er såre sjovt sine steder. Aldrig rablende morsomt, men med en grundig gennemgående tone af humor. Lidt lige som Jerry Borgmann og Jim Scotts Zits, bare med østrogen.

Er jeg farvet og forfordelt fordi jeg har helvedet inde på livet 24/7? Måske. Og so be it.

Jeg kan lide Navlerne. Jeg kan lide gymnasieveninderne Vicky, Jenny og Karina. Jeg kan især lide dem fordi de er så genkendelige og forudsigelige i deres higen efter at blive set, at være på og at være noget. Den forgrund alle søger er jo et slags fatamorgana, en omskiftelighed der er der, og så vupti væk sekundet efter.

Et like er et like i nuet, og så væk. En lille prut i universet. Ikke mere.

Visuelt er tøserne firkantede, lidt for høje og lidt for tynde. Karikerede javist og det spotter Marc ’Delaf’ Delafontaine så fint.  Og han gør løjerne og nedrighederne spøjse og sjove ved at være flink til at finde vinkler. Om det er opspilede øjne, bumser der stritter, verden set fra en motorcykelhjelms visir, folk der falder på trapper og den slags. Det er aldrig højt eller elitært, det er bare nede ved jorden og absolut godt solidt muntert håndværk.

Som i en eller anden forstand sagtens kan have klassikerpotentiale. Hvem ved hvad der kigges tilbage på om 40-50 år?

Min papdatter er 12 og synes om Navlerne. Jeg er over 4 gange så gammel som hende, og jeg kan også lide skidtet.

Bemærk at jeg intet har skrevet om indholdet af Navlerne. Det er vist heller ikke nødvendigt. Det er gags og løjer. Det er opspilede øjne og hjerter og dybe suk. Kampen for kærlighed. Navlerne fungerer så inderligt fint fordi duoen bag aldrig forfalder det det dramatiske, det overspillede og det hysteriske. Ikke at intet er udramatisk, ikke at der ikke overspilles eller at der er skabspotentiale. Men fordi det hele tones ned, der er en herlig tilbagelænethed over siderne og det klæder tøserne. De går fra at være uudholdelige til at være elskelige.

Albummet er hurtigt læst, og som jeg også skrev for mange anslag siden, så er det også et hurtigt fix. Man glemmer albummet, lidt lige som aftensmaden fra sidste onsdag.

Så vi taler om uforpligtende uhøjtidelig spas. Blot af den bedre slags, og derfor ender min dom på 4 tøsehvin ud af samlet 6.

karakter_4af6

 

Titel: Navlerne 3 – Venskabets snærende bånd

Forfatter: Maryse Debuc

Illustrationer: Marc Delafontaine

Forlag: Zoom

Format: 48 sider i farver, softcover med en kort præsentation af albummets vigtigste karakterer forrest

Pris: 139,-

Isbn: 978-87-93244-40-5