Home / Anmeldelser / Otto Reliquias

Otto Reliquias

Engang imellem dukker der værker op uden ord. Oftest nogle underlige sager og man sidder som læser tilbage uforløst. Det kan der siges for og imod. Alt skal nemlig ikke altid forklares, og de streger der bagefter kildrer en i knoppen, har jo gjort deres gerning. De har skabt eftertanke. De har måske skabt småsmil.

Imod taler, at det er plidderpladder. Kejserens klæder og man er ikke en snus klogere og måske end ikke underholdt.

Nyt fra Otto – verdens mest ensomme palindrom, står der øverst i den pressemeddelelse, som Forlaget Forlæns har sendt med. Albummets titel er Otto Teliquias og det er en 120 siders sorthvid hardbacksag, og den er uden ord.

Som sådan lynhurtigt læst, men jeg fandt flere af siderne fine og sjove, så jeg valgte at nappe den igen, denne gang sammen med min bedste og vigtigste responsgruppe, mine to yngste på 6 og 8. Vi gik ikke alle 120 sider efter i sømmene, men sådan at jeg fandt udvalgte sider, og så ’læste’ vi dem. Hvis man altså kan anvende verbet ’læse’, når der nu ikke er ord.

De forstod det meste, af hvad jeg viste dem. Kærlighed har det jo med at banke på i alle aldre, og begge børn kender til kærlighed og tiltrækning. De smilede begge da Otto blev forelsket i sygeplejersken på en af de første sider, og især den ældste grinede endnu mere, da Otto så, i sorg og ulykkelig kærlighed, kaster blikket imod hjertestarteren på væggen.

Allerede her kan du nok fornemme, at Anders Brønserud, som er manden bag tankerne og illustrationer, har mere end blot en endimensionel vinkel på fortællingerne. Der skabes nye tanker. Ofte med udspring i vores hverdag. Cirka midt i bogen får Otto en drøm. Han bliver populær og supersælgende forfatter og det vilde dyre liv i luksus venter lige om hjørnet. Drømme er drømme og fine nok. Virkeligheden noget ganske andet, og de forskelle der er på fx mødet med redaktøren i drømmen og samme redaktør i virkeligheden er fint og smilebåndstrækkende.

Ikke nogen stor sag, men bestemt heller ikke nogen lillebitte. Der er smil og eftertanke, og Otto er en rar skikkelig halvstor rund sag. Præcis som du og jeg, og han oplever verden i nedslags. Anders er ferm til at iscenesætte disse stunder. Tænk fx på situationen hvor du sidder i din lænestol med cognac og en god bog. Du kigger op, og her er dine trofæer. Dem du har nedlagt på dine safariture, næsehornet, et pungdyr og de kigger på dig. Ikke døde eller livløse, men vrede og anklagende. Her fik jeg og ungerne en god snak om jagt og at slå ihjel.

Anders vil ikke moralisere. Ikke pege eller skyde. Men fis og alvor er jo ikke bare fis og alvor alene. Man tager og fortolker, som man nu er. Otto Reliquias er en fin udgivelse der kan og vil begge dele. Lave fis og lave alvor. Alt sammen i en ret fed udgivelse, og den er faktisk så fin, at den ryger over gennemsnittet og vi lander på fire hjerter.

At den ikke får mere, ja – hvad er årsagen. At værket også har en distance til os som læsere. At der jo ikke er noget dybere eller eksistentielt, og at der ikke visuelt gøres noget ud af baggrundene. Så derfor.

Titel: Otto Reliquias

Forfatter: Anders Brønserud

Format: 120 sider i sort og hvidt. Hardback

Forlag: Forlaget Forlæns

Pris: 199,-

Isbn: 978-87-94035-10-1