Home / Anmeldelser / Pondus – Nogle fatter bare ikke ordet “lukketid”!

Pondus – Nogle fatter bare ikke ordet “lukketid”!

Pondus_16Boxing Day. Åh jeg husker de herlige dage hvor det var legalt at se fodbold. Hvor julen blev sat lidt på stand bye og juleguffet og gaverne blev afløst af White Hart Lane, Anfield Road og hvad de ellers hed, ens yndlingsstadions fra det engelske.

Jeg starter sådan, fordi Zooms nyeste Pondus ender med en utvetydig hyldest til vennerne fra England, dem i korte bukser og med SWUNG i tacklingerne. Ja sgu. Tv’et og fussball er helligt. Og husk, at i Norge og også herhjemme overtog vi også briternes glæde ved legen med læderet.

Pondus er altså tilbage på de danske hylder. Titlen er ‘Nogle fatter bare ikke ordet lukketid’ og vi er i vante rammer. Det betyder fodbold, underspillede skærmydsler i familien, en enkelt gang lidt lummert og generelt humor for de voksne. Der er sådan lidt Men behaving badly og trailerpark over det hele. Alt sammen syret sammen i striber.

Jeg forstår og griner bestemt ikke af alt. Enkelte gange virker gags’ene lidt for søgte eller indforståede, og så har jeg et problem med størrelsen på fonten. Jeg skal anstrenge mit syn for at læse, og det er ikke helt optimalt.  

Ellers ikke så meget nyt under solen. Pondus er Pondus og ham kan nordmændene være stolte af. Jeg forstår godt populariteten og det skyldes nok min alder og status. Jeg er klart målgruppen. Mænd på vej mod afgrunden (sådan groft sat op) med alle vores tosserier og skævheder. Vi har det ikke let, men vores nære nok næppe heller.

Pondus passer perfekt til toilettet. Der hvor man har det bedst og kan slappe af midt i lortet. Grin, gags og løjer som udløser en 3’er.

 

karakter_3af61

 

Titel: Pondus – Nogle fatter bare ikke ordet “lukketid”!

Forfatter og tegner: Frode Øverli

Forlag: Zoom

Format: Softcover, 48 sider i farver

Pris: 139,-

Isbn: 978-87-93564-12-1