Ok, lad os lige trække vejret en ekstra gang. Hvad har vi så her? En lækker tung hardback fyldt med ikke alene gyldne gensyn, men også med materiale der ser dansk lys for første gang. Første af i alt tre planlagte bind. Slet ikke nogen dårlig måde at slutte en i forvejen ganske godt Coboltår.
Ja, du har gættet det. Jeg taler naturligvis om Radisserne – de bedste striber 1950 – 1959, som udkom den 19. december og akkurat lige nåede den travle julehandel. Uden at jeg på nogen måde er vidende, så tænker jeg at bogen gik som varmt julebrød, og at der nok var glæde og jubel rundt omkring i flere danske hjem. Hårde pakker er bare bedre.
Jeg er fra den tid, hvor der kun var én tv-kanal herhjemme, og farverne på fjernsynet var sorte og hvide. Jeg MENER, at kunne huske, at DR viste Radiserne. Jeg kan ikke huske helt nøjagtigt hvornår, men det var bestemt før, eller lige umiddelbart efter at jeg begyndte i skole, så vi skal tilbage til begyndelsen af det brune årti, 70’erne.
Og der sad vi så, lille mig og mine forældre og dengang så man jo hvad der var. Det var klart et fælles udgangspunkt og samlingspunkt, og måske var det i disse hyggelige radisestunder, at tegneseriekrogene blev fæstnet. Jeg mener også, at det var nogenlunde på den tid at der blev vist 4-forestillingen om søndagen og senere programmet ’Så er der tegnefilm’, som jeg elskede. Sidstnævnte dog først i 80’erne. Men fuck det – jeg så det.
Bogen er spækket med striber, simpelthen. Og ikke kun det. Bogen indledes med masser af tekstrigt informerende baggrundsstof afbrudt af enkelte fotografier og små stribenedslag med kommentarer under. Ikke på en belærende måde, men snarere som ens bedsteforældre gjorde når de viste billeder fra det gulnede fotoalbum. Kærligt, nænsomt og aldrig anmassende.
Tekstrigt ja, og dette skal læses positivt med plus på. For det er både informerende og spændende. Vi hører om Radiserne i Danmark, og det danske i Radiserne. Om det kommercielle gennembrud, om figurernes udvikling, om den svære start, ned- og opture og hvordan Charles M. Schulz gradvist byggede på sine figurer, hvordan hverdagen påvirkede dem og hvorledes karrieren tog fart. Alt sammen guf der kun gør stribelæsningen endnu mere vedkommende.
Men det er naturligvis kun knaldperler og bordbomber. Det rigtige fyrværkeri, de helt store batterier og knaldende brag venter. Radiserne – de bedste striber volume I er fyldt med ikke alene de sjoveste, men også vigtigste begivenheder fra tegneseriens første ti år. Striberne er nøje udvalgt, og der er en ekstra lille lækker finurlighed – nemlig at under enkelte af striberne er der tilføjet en lille kommentar. At her er noget signifikant at bemærke. Igen ikke belærende men kærligt berettende. Jeg nyder, når vidende personer åbner for mig ukendte døre, så tak herfra.
Sproget flyder også, både i forordet og i striberne og man standser aldrig op fordi der er noget der lyder kringlet eller kroget. Man læser ikke engang – ordene rammer og trænger ind, præcis som med illustrationerne. Men selvfølgelig læser man. Enkelte striber flere gange, simpelthen fordi de er så gode.
I modsætning til hovedparten af de humoristiske striber jeg ellers har læst og anmeldt, så er der tale om en markant forskel. Dels er jeg simpelthen bare bedre underholdt og morer mig mere. Men så sandelig også på en helt anden, lad os kalde det ’voksen’ måde. Der er en underfundighed og en særlig timing i kombinationen af ordene og det tegnede der gør, at vittigheden bare bliver hængende. Jeg har endnu ikke haft tid til at mine piger læser med, men jeg kunne forestille mig, at de ikke ville være helt så begejstrede som jeg. De ville måske finde bogen småkedelig. Well, I don’t know, og dem om det. Jeg selv er topglad. 6 flotte raketter. Dixi.
Titel: Radiserne – de bedste striber 1950-1959
Forfatter og illustrationer: Charles M. Schulz
Forlag: Cobolt
Oversættelse: Per Sandehage
Oversættelse af forord: Carsten Søndergaard
Format: 192 sider indeholdende sorthvide hverdagsstriber og farvede søndagsstriber
Hardback, 22,5 x 29,5 cm.
Pris: 348,-
Udkommer: Er udkommet
Isbn: 9 78 877 0856 058