Scenarie 1. Jeg læser Zooms nyeste Rasmus Klump og er færdig efter få minutter.
Scenarie 2. Jeg læser Zooms nyeste Rasmus Klump sammen med min datter på fire. Vi læser sammen og taler både om billederne, og de ting der popper frem i hendes hjerne. Vi tager os god tid, og når vi så er færdige, så sidder hun stadig med bogen og bladrer og snakker og er glad.
Det er sidstnævnte, som udgør anmeldelsen. For Rasmus Klump og den flyvende gris er lige i øjet, når det handler om at få læselyst og fortællelyst hos de mindste. Duoen bag, Thierry Cappezzone og Per Sandehage har sammen med Zoom haft travlt med en endnu et herlige Klumpeventyr. Og det der dét, det er. Slet og ret.
Klump og Co. er på det gode skib, Mary. Vindstille og møder her en herlig småforvirret grisebasse. Han skal til havnefest sammen med sin bedstemor og en pokkers masse fyrværkeri. Bedste og krudt og gris sejler langsomt grundet vinden, og de er bange for, ikke at nå frem i tide. Så de får et lift. Grisebassen er glad og ivrig, og viser vores venner hvad det er, han har med. Herunder en gevaldig stor raket, men uheldet er ude. Han flyver med (og de pædagogiske folk som fx undertegnede forpasser selvfølgelig ikke muligheden for at tale om fyrværkeriets skønhed OG risici!) og ender med at blive taget af en stor fugl. Så starter en spændende redningsaktion, som selvfølgelig ender lykkeligt. Det er helt Tintinsk som søger at redde Terry, og det går lige i hjertekulen hos min tøs.
Igen – det er dét, det hele handler om. Vedkommende fortællinger for os alle, for alle aldre, også de helt små. Godt at erfare, at tegneseriemediets vingefang er så bredt.
Papiret er glat. Farverne afdæmpede, næsten så afdæmpede at de ender med at blive kedelige i sig selv og i kontrast med de andre farver. Hverken den lyseblå himmel eller det friske grønne græs er helt lyseblåt eller grønt – der mangler et eller andet. Måske noget styrke? Måske noget skruen op for kontrasterne.
Selve historien er fin nok. Lige ud ad landevejen og alt giver fuldgod mening. Sidst i redningsaktionen kan den pædagogiske naturvidenskabelige far atter komme på banen. Må man røre og forstyrre endnu ikke udklækkede æg? Det må man vist ikke. Men målet helliger midlet og alt ender godt.
Som altid, når jeg har en Rasmus Klump i hånden, så nyder jeg Skægs magelighed og de to små. ’De små’ som de vistnok har heddet tidligere, nu med andre moderne navne. Pildskadde og Gøjen og som dansklærer hader jeg det der ’d’ i Pilskadde. Men pyt skidt. De små er herlige og tumler rundt. Et godt råd når man læser højt og med sine yngste, er at lade være med at fortælle alt. Små øjne ser meget og bestemt mere, end vi voksne tror. Pludselig er der to læsere, to fortællere og ved du hvad? Det er SÅ godt.
Tegningerne? Thierry er ferm til at tegne. Jeg synes, at han kommer fint omkring figurerne og for mig lige i oplæggets ånd. Farverne er jeg ikke fan af, og tænker, at Thierrys streg kommer finere til sin ret i rent sort og hvidt.
Samlet fire gode pandekagehjerter og 1000 tak til Per, Thierry og Zoomcrewet for at favne de yngste også.
Titel: Rasmus Klump og den flyvende gris
Tekst: Per Sandehage
Illustrationer: Thierry Capezzone
Farvelagt af: Yel Zamor
Forlag: Zoom
Format: Softcover, 32 sider i farver
Pris: 139,- (et gæt)
Isbn: 978-87-7021-168-0