Jeg tror aldrig, at jeg har anvendt substantivet ærefrygt. Måske en gang eller to på skrift i særlige ophøjede øjeblikke. Og ordet har en særlig klang og ditto betydning. En følelse af dyb respekt og frygtblandet ærbødighed, indgydt af en autoritet eller af noget helligt eller ophøjet. Hold da op.
Det er ikke desto mindre den følelse jeg lidt sidder med, når jeg læser og holder Zooms Rasmus Klump – De samlede eventyr 1955 – 1959, og det er overvejende en rar og positiv følelse.
Hvis jeg spoler den indre film tilbage til opvæksten i 60’erne og den voksende bevidsthed i årtiet derefter, så var Rasmus Klump nok mit første møde med tegneserien. Jeg kan huske, at både min mor men især far læste højt, og selvom det er 100 år og en sommer siden, så har jeg stadig alle figurerne så nogenlunde klart i erindring. Den tilbagelænede Skæg med piben siddende i en gyngestolen. Pelle med det store næb som altid gemte på tusindvis af ting. Rasmus som altid var i bevægelse og altid, næsten altid, havde det der glade og lidt ivrige nysgerrige udtryk i ansigtet og Pingo i sort og hvidt. Jeg husker intet og alligevel alt.
Nu har vi vist et par Rasmus Klumper liggende. De er slidte og står på reolen i børneværelset. Jeg har læst et par stykker for ungerne, og kun et par stykker. Jeg ved faktisk ikke hvorfor det ikke blev til flere. Men jeg ved, at det vil ændre sig. Jeg er voldsomt inspireret. Jeg er i barneland igen.
Rasmus Klump – De samlede eventyr 1955 – 1959 er en fremragende udgivelse. Bogen er indbundet, rummer små 400 sider og samlet 20 historier og afsluttes med en fire siders artikel af Thomas Opity.
Det er et kompakt værk, samtlige sider holdt i sort/hvidt og emmer af at være rendyrket magi for især, men ikke kun de mindste. Serien er fyldt med godhed, med nysgerrighed, virkekraft og kærlighed. Sådan helt grundlæggende nede på jorden er serien vel en arketype af hvad vi ønsker at bringe vores børn. Gode næstekærlige værdier råt for usødet. Ikke søbet ind i forlorenhed eller pakket ind i noget for noget og fri for den moderne tids what’s in it for me?
Værket er unikt i den forstand, at Klump og vennerne jo har været hid og did. Udgivelserne har været mange, og ofte i redigerede versioner i bøger og album. Men her er der altså tale om et samlet hele. Her er Klump & Co. Sådan som de blev bragt i aviserne, dengang hvor læserne for første gang blev ført og forført ind i magien.
De gange hvor jeg og min Osvald har været i Klumpland, er det efterfølgende samtale om at være en god kammerat, om at hjælpe, og om at trøste. Jeg ved det ikke, men jeg tænker, at lige præcis sådanne grundelementer er med til at fremme dannelse og bevidsthed om at ’være’ i verden.
Nå, lad os komme ned på jorden. Bogen har murstensstørrelse og ser umiddelbart ikke vældig spændende ud. Men den gode læser ved, at omslag og udseende aldrig er valide parametre, og indeni er bogen en skattekiste af fortælleglæde og medmenneskelighed. Og ramte mig dengang i min barnetid, som serien også ramte i titusindevis af andre modtagelige unge hjerter, og som den med garanti også formår den dag i dag. Min egen søn på 3½ som direkte Vox Populi.
De 20 kapitler er navngivet efter titlerne på de historier, hvor nummereringen af avisstriberne starter, og ikke efter hvordan indholdet senere er opdelt i forskellige bøger og album. Vi starter således med Rasmus Klump på landet og er næsten helt tilbage ved starten. RK på landet blev bragt midtfebruar 1955 og kørte til startmaj samme år. Og handler ikke kun om at høste men også om hvordan man ordner tag (frisere og klippe det viltre stråtag), og hvordan man bygger og til sidste holder rejsegilde. Kompakt og uden dikkedarer, men kun ren uforfalsket fortælleglæde. Om at få ting gjort, at hjælpes ad og være god imod andre.
Uden sammenligning i øvrigt, så minder flere af historiernes ligeudaflandevejenstil mig om Jakob Strid og hans bøger for de mindste. Alt kan lade sig gøre, og det der ikke kan, kan alligevel.
Eller Carl Barks når han var bedst.
Det giver tro på et liv med muligheder og plads til drømme.
De historier jeg holder mest af, af de 20 der er med i dette bind, er de historier hvor Klump og Co. Drager ud med Mary. Dette herlige simple skib og de genvordigheder som hun og folkene ombord udsættes for. Dramatiske og uhyggelige tegninger når skuden tager vand ind og bølger og klipper truer. Det er godt og jeg mærker klart hvorledes at Osvald tager alt ind. Faktisk med ærefrygt. For så til sidst at redde skærene da en af de store væmmelige bølger pludselig afløses af en rar bølge som skubber Mary fri af de fæle klipper.
Igen – løsninger er altid positive. Sortsynet er kun en midlertidig størrelse.
Eventyret spiller også en altafgørende rolle i fortællingerne. Da jeg var lille gøs jeg ved RK i tusmørkeskoven. Nu glæder jeg mig over besøgene i fremmede lande og jeg storsmiler over møderne med det fremmede. Vi taler inklusion og integration uden at rynke på brynene eller få kvalme. Det er også godt.
Så altså. Rasmus Klump og denne bog er bare supergod. Illustrationerne er simple og smukke. Der er børneaction og en fin balance mellem det uhyggelige og grusomme og det gode, det rare og hjælpsomme og vi ender altid med ro i hjertet. Perfekte til opbyggelige samtaler med de små, og så har fortællingerne den herlige bonus, at de rammer ned i eksistentialisten i os alle. Osvald ivrigt fortællende ud fra det sete og hørte, og vi kommer vidt omkring. Da vi sammen læste Rasmus Klump på Robinson Crusoes ø og foruroliges over Marys kvaler på søen, så endte vi på Oslobåden, en tur han svagt kan huske, men som blev vakt til live på grund af Marys problemer. Det ER da fantastisk og for mig endnu et vidnesbyrd om kulturens muligheder sat ind i streger og striber.
Når Rasmus Klump er bedst er det helt Carl Barks. Man accepterer uden videre alt, og løjerne hænger sammen. Ganske naturligt. Fortælleuniverset er formidabelt. Genkendelige universelle figurer med helt basale medmenneskelige værdier, som så sættes ind i spændende rammer, nogle gange helt gakkede uden dog at det kammer over, men som regel helt nede ved jorden.
Lige der hvor det rammer den helt unge læser hvor hjertet er blødest. Det er dybdefortælling og sætter spor.
Ja. Som voksen kan jeg da kede mig og må fortære i bidder. Men sammen med målgruppen er vi begge i barnelandet. Der hvor uskylden trives med stort T.
Det kan ikke udløse mindre end 6 velsmagende pandekager med hindbærbrus til. Eneste minus er vel næsten, at dette værk er det andet og afsluttende.
Titel: Rasmus Klump – De samlede eventyr 1955 – 1959
Tekst og illustrationer: Carla og Vilhelm Hansen
Forlag: Zoom
Format: Hardback, 384 sider i sorthvid bestående af 20 kapitler med hver sin afslutning.
Pris: 398,-
Isbn: 978-87-93244-46-7