Home / Anmeldelser / Sandman de Luxe #2

Sandman de Luxe #2

sandman 2I det tidlige efterår udkom Sandman de luxe nr. 2 og i skrivende stund er nr. 3 sandelig også udkommet fra de travle folk hos Forlaget RW med effektiv støtte fra Forlaget Zoom.

Der er knald på, speederen er trykket i bund og vi stakkels forbrugere får tømt vore sparegrise hurtigere end Lynet (med stort, fik du den?). Uanset hvad man måtte mene om de udgivne produkter, må man tage hatten af for det tempo, der har været på forlagets udgivelser, især set i lyset af at det marked, man begav sig ind på, var stærkt udtørret og hensygnende med ganske få undtagelser. Mange har hævdet, at det var selvmord at udgive superhelte etc. i Danmark, men RW/Zoom har sat sig for at bevise det modsatte. Herfra skal lyde en stor og dybfølt tak! Måtte projektet fortsætte!

For nærværende skal vi fordybe os i Sandman 2, og det kræves der; fordybelse. Det er ikke bare en ”happy go lucky” læseoplevelse, der venter læseren, ingen ”lige ud af landevejen tjullahopperi”. Her ligger forklaringen til det faktum sikkert også begravet, nemlig  at da jeg første gang stiftede bekendtskab med Sandman i denne form, Neil Gaimans , så satte jeg den tilbage i stativet i Fantask igen, ikke fordi jeg ikke kunne lide, hvad jeg så, men fordi jeg ikke kunne lide det nok (sic!), Min smag, dengang som nu, går overvejende  i retning af superhelte med lidt ænder, eurotegneserier og striber ind over, dog er jeg med årene blevet mindre konservativ i min smag.

Neil Gaimans Sandman kræver noget af sin læser. Man får meget ud af læsningen, hvis man er inde i noget mytologi, har læst mange tegneserier, i dette tilfælde bl. a. DC, og i det hele taget har et åbent sind for det mere syrede og spirituelle.

I forrige bind sagde vi farvel til Sandman efter en samtale med hans søster; Death, og nu siger vi goddag igen med et møde med to ”primitive” mennesker, lidt indfødte australier- agtige, der er i færd med et modenhedsritual. Sandman har været indespærret (se bind 1) og har opdaget, at noget er flygtet til den virkelige verden. Han prøver at genfinde ”det” og finder ud af, at en kvinde, Rose Walker, ved skæbnens gunst eller ugunst, truer Sandmans ”verden”. For at løse problemerne må han slå Rose ihjel ellers vil hele Sandmans rige gå under, og vi kommer bl.a. med til en slags generalforsamling eller convention for seriemordere. Dette er et meget, meget kort sammendrag, for ikke at ødelægge læseoplevelsen, hvis nogle ikke skulle have læst historien før, hvad mange jo nok har.

Det spændende og fængslende er, hvordan det lykkes Gaiman at væve sin viden om det overnaturlige, egne fantasier, samt udvalgte figurer fra DC universet sammen til en såkaldt page turner, for det er det, der er tale om. De mange sære eksistenser, væsner og skabninger flår læseren med, også selvom der ind i mellem godt nok er tale om virkeligt ubehagelige sager. Det foregår på et plan, hvor jeg, mens jeg læser finder mig i frastødende hændelser, og alligevel må se, hvad der videre sker, selv om det føles ”for meget, mand”, som en dansk forfatter, bærende sortlakerede negle, engang udtrykte det. Også i dette bind støder vi bl. a. igen på figurerne fra Witching  Hour samt Jack Kirbys ændrede  Sandman i den nyere og her noget blodfattigere version i gul/rød dragt. Sandman blev jo revideret af Kirby sammen med Joe Simon tilbage i den såkaldte Golden Age, hvor han tidligere pustede med søvngas iført grøn frakke og blød hat. Selvsamme Kirby pustede nyt, omend ikke ligefrem liv, så midlertidigt kunstigt åndedræt, i Sandman i midten af halvfjerdserne. Også denne gang i denne gule og røde dragt, som jeg aldrig forstod. Om det er en hilsen til den gamle mester fra Neil Gaimans side, vil jeg lade være op til læseren at bedømme.

Også i dette bind smelter tegninger og historier fornemt sammen, ind i mellem i en art drømmeagtige tåger. Noget lignende opleverer jeg når P. C. Craig Russell lægger tegnegrej til Michael Moorcocks Elric, uden sammenligning i øvrigt. I sandman 2 er det tegnerne Mike Dringenberg, Malcolm Jones III, Chris Bachalo, Michael Zulli, Steve Parkhouse, der tegner de syrede sager, og farveskalaen bliver styret af Zylonol Studios og Robbie Busch. Kristian Nordestgaard har oversat og fanget stemningen fint. Der er indledning af Clive Barker og masser af forsider o. a. blandt ekstramaterialet bl. a. fine tegninger af Alex Ross, Mike Mignola, Charles Vess, Moebius og Brian Bolland fra A Gallery of Dreams.

Alt her i livet kan jo på en eller anden måde tilskrives smag og behag, som jo er vanskelligt at diskutere, og om det skal være fem eller seks mareridtsindholdende tale/tanke/drømmebobler kan selvfølgelig også diskuteres. Jeg mener seks. Der er jo nogen, der ikke tænker på andet ;-). Bogen indeholder hæfterne nr. 9-16.

karakter_6af6

Udkom 20. aug. 2015

Pris: 309,-

ISBN: 9788868737801

264 sider indbundet i RW’s ”luksus størrelse”

Forlag: RW/Zoom

2 comments

  • Jeg fik aldrig kommenteret på din første anmeldelse af dan danske udgivelse af Sandman. Jeg har haft det lidt sådan, at jeg følte, det var for syret for mig at læse Sandman, men efter din første anmeldelse gav jeg det en chance og blev glædeligt overrasket. Også den anden, tredje og fremtidige udgivelser vil blive nydt med glæde. Tak for gode anmeldelser.

Leave a Reply