Rejs dig og dø
Så er vi nået til den 7. I rækken af Soda’er. Titlen er Rejs dig og dø, og det er nu ikke et af de bedste i serien. Plottet virker noget fortænkt, og selve albummets røde tråd er flosset.
Næsten lige så flosset som newyorkerstrømeren David Solomons nye makker, Clearwaters etik og moral, for slet ikke at tale om motiver. Han er et regulært dumt svin, og det i sig selv er med til at gøre albummet interessant. Alle dage har rådne politifolk været godt stof, og det ville det såmænd også have været her i 7’eren, hvis ikke det hele bare virkede så snirklet og snørklet og iscenesat. Der er stort set ingen overraskelser i albummet, og læsningen bliver derfor derefter.
Stemningen med regn, mørke, dødsgang, biler der kører hurtigt og smadres, alt dette er vanligt og godt. Godt ja, men med det lidt anstrengte plot er hverken stemninger eller fart nok til at albummet tårner sig eller stikker ud som værende andet end metervare. Ja, kald mig bare en trist søndagsrøv, men jeg kan ikke for alvor finde hverken gejst eller gnist i Rejs dig og dø.
Og dog…
“Uniformen er en forklædning for alle betjente. Vi får det alle bedre, når vi får stjernen på”
De sidste sætninger stammer fra det dumme svin, den rådne strømer, og det er da interessante udsagn. Soda bemærker dem, og jeg med. Ord har det med at åbne øjne. Der er også den altid spændende vinkel med dødsstraf og uskyldig kontra skyldig.
Men det er jo alt for lidt, det bliver kun overfladeskvulp og Soda 7 skuffer. Jeg ender på en 2’er og det skyldes OGSÅ, at jeg faktisk synes at serien generelt er skidegod.
Titel: Soda 7 – Rejs dig og dø
Tekst: Philipe Tome
Illustrationer: Bruno Gazzotti
Farver: Cerise
Oversættelse: Michael G. Nielsen
Format: Softcover, 48 sider i farver
Pris: 139,-
Isbn: 978-87-93564-19-0
Albummet ER udkommet