Det er en hæsblæsende start, tænker jeg. Og scroller tilbage til første side for lige at få kronologien i orden og holde rede på alle bataljerne. Hold da op, mand, hvor der er gang i sagerne (og sang i gaderne).
Altså, et sted dybt i Palombiens mystiske jungle valser en sort spiril afsted. Spirillen, et æglæggende pattedyr ) Wauu – en kontrast og en løgn) med en enorm muskuløs hale, er en lille prut og mens den plukker smukke blomster, bliver den fortæret af en satans stor slange, slugt levende til en langsom grusom død. Men naturen er en bitch, og slangen bliver selv nakket af en pusterørsskydende negermand, og slæbes hjem til landsbyen hvor man gør klar til at skære den op for at nyde kødet. Men vores lille sorte ven fra før, Spirillen, er ikke død endnu og sætter et tryk seksten afsted og slipper bort. For dernæst at havne først i kløerne på en kæmpemæssig abe, dernæst faldende ned i en rede hvor arrige fugle gør sig rede til at æde ham, for så at sidde på ryggen af en øglelignende flyvefætter, støde hovedet imod et stykke træ, falde ned i vandet og med nød og næppe at undslippe en krokodilles skarpe sylebid, svømme lidt videre og så undgå at blive fiskefoder. Totalt udmattet falder spirillen i søvn på et træstamme i vandet, og ænser ikke det voldsomme fossende vandfald, og ender dybt dybt nede, træt, fortumlet, forslået og energiforladt, og – som en herlig cliffhanger, at blive mødt af en endnu større trussel…
Huhej, hvor det går. Og først på side 10, efter syv siders hæsblæsende action og rene Indiana Jonesagtige knappe getting away scener, kan man ånde lidt og nappe sin kaffekop. Sådan da, for albummet forsætter i samme tempo, og der er både amoriner i luften, fuglesex, kærlighed, droner, krybskytter og jeg skal komme efter dig.
Normalt ville jeg næppe bruge mange minutter på at læse, endsige genlæse sådan et album, men har så alligevel nydt at gøre det. Simpelthen fordi der er så absurd mange detaljer og finurligheder gemt. Plottet er til at overskue. Lille Biba, en sort spirilunge med gule pletter, er blevet borte fra mor og far, og skal ikke alene tage sig i agt for junglens farer, men også for onde krybskytter. Heraf en enkelt med et herligt navn, storvildtjægeren Bring M. Backalive.
Det var den belgiske tegneserieskaber André Franquin der skabte Spirillen. Og før det Splint & Co.
I 1952 udvidede han sit figurgalleri med netop spirillen, som vi så første gang i albummet Arvestriden. Kun en regnorm har to ender, og Franquin gav sidst i 60’erne andre forfattere og tegnere mulighed for at lege videre. Det betød også et farvel til spirillen. Men kun for en stund, for den vendte tilbage 20 år senere som hovedaktør i sin egen albumserie, og blev hurtig populær.
Det første album i serien Spirillen udkom på dansk i 1988, og forsatte en årrække med samlet 11 album. Så måtte serien indstilles på grund af problemer med rettighederne. I Belgien og Frankrig forsatte med dog ufortrødent med nye udgivelser, næsten et årligt, og så, efter 18 års pause, kan vi atter nyde det sprælske temperamentsfulde dyr. Og hurra for det.
For selvom Spirillen mest er til det yngre segment, så er der masser af spas og sjove løjer. Ikke på hver eneste side, nej, men drysset godt ud på albummets farvestrålende otteogfyrre sider. Jeg fandt historien god og nogenlunde spændende, men det er intet imod hvad min yngste papdatter fik ud af albummet. Hun grinede højt flere gange, og jeg noterede med både stolthed og glæde, at albummet har haft et vist impact på hende. Jeg introducerede hende således for Splint & Co. Serien, og hun har allerede nu, kun få aftener senere, pløjet igennem ikke så få af mine album. Og det er ikke så tosset.
Tempoet i albummet er højt. Farverne stråler og der er en friskhed over tegningerne samtidig med at der er et væld af spøjse detaljer rundt omkring. Alt i alt ganske fint.
Og ja – handlingen som sådan bringer ikke noget epokegørende nyt til hverken genren eller mediet, ej heller vil man ligge søvnløs, hvis man ikke får læst det. Men det underholder, og gør DET godt, og det er for mig alt rigeligt. Min papdatter stornød albummet og er nu smittet af tegneseriebacillen, og jeg selv havde fine fornøjelige stunder med albummet. Kan man næsten forlange mere?
Cobolt meddeler, at hen ad efteråret 2015 kommer endnu et Spirilalbum, ’Huba – en kærlighedshistorie’, og at spirillen returnerer til arnen, som aktør i selve Splint & Co. Serien. Ikke tosset heller.
Albummet er flot, hardback og med redaktionelle indspark først i albummet og jeg giver glad fire plusser i karakterbogen. Men det er slet ikke nok, for paptøsen her ved siden af, synes at jeg er fedtet. Den er langt bedre end ’kun’ fire, siger hun, og dermed bliver det.
5 underholdende eksotiske frugter fra junglen i Palombien.
Spirillen: Biba
Forfattere og tegnere: Colman og Batem efter André Franquins figurer. Albummet er farvelagt af Cerise.
Forlag: Cobolt
Oversættelse: Ole Steen Hansen
Pris: 168,-
Format: Hardback, 48 sider i farver.
Isbn: 978-87-7085-603-4