Havet til syden
Det var en lørdag aften i midt 70’erne. Jeg sad med mine forældre foran tv’et og vi så en spændende ny series første afsnit. Vi hyggede og havde snolder, men pludselig oplevede jeg noget, der stadig i dag sidder i mig. Fra trætoppene faldt et net af tykt reb og en flok afrikanske indfødte blev fanget af onde hvide. Lige inden slutteksterne rullede over skærmen så og hørte man et afrikansk barn græde fortvivlet. Mor var blevet fanget. Det var tv-serien Rødder, og jeg græd lige så hjerteskærende. Det var barske løjer for en ung dreng.
Gammelpot er tilbage, og det er altid et herligt møde. Jeg tror aldrig, at jeg har læst en dårligt Gammelpotalbum, og Havet til Syden er heller ikke et ringe album.
Godt er det nu heller ikke, og jeg må være ærlig i spyttet og sige, at dette album klart ikke er et, som jeg vil huske. Det er simpelthen for simpelt, for letkøbt og for sødt.
Måske min datter på snart fire vil se albummet anderledes. Jeg vil læse det for hende, og er spændt på hendes reaktioner. Der er flotte flotte dyr, der er en pige, som hun kan identificere sig med, og så kan hun møde mine rædsler, slaveholderne, dem som med pisk og ondskab kan bestemme over andre. Hun er nok lige en tand for ung endnu, men min dreng så, på snart seks. Måske er den noget for ham? Vi får se.
Handlingen, og jeg klipper lidt i to, og taler først om den konkrete handling. Den mest umiddelbare: Gammelpot befinder sig i Ny Scagon, en hollandsk koloni på den Afrikas sydvestkyst. Han er eftertænksom og plaget af fornemmelsen af, at han er i syden af en årsag. At intet er helt tilfældigt. Og der, midt i egne tanker, involverer han sig i en dagligdags forteelse, en afstraffelse af en slave, og det finder lillemanden sig selvfølgelig ikke i. Han bliver vred, og ender med at frikøbe i alt tre slaver. Heriblandt en sød pige, Nama som er ung og blevet taget for få måneder siden. Gammelpot lover at bringe hende sikkert tilbage. Men dette er besværligt, for nogle glubske søfolk har kastet blikkene på Gammelpots vadsæk, for det var fra denne, at han betalte for de tre slavers frihed. Så starter der en slags jungleroadmovie, hvor Nama og Gammelfar skal finde hendes landsby, og gutterne fra før, de følger efter hende. Se, det var den konkrete handling, og den er tynd som te. Sorry, but true.
Den anden handling er afslutningen på det man smart har kaldt Elementkvarteten, og som sådan forbinder fire album. Porten til Østen, Skakten til Nordpolen samt Broen til Vesten. Og Havet til Syden er så suverænt det dårligste. Der er simpelthen intet videre interessant ved afslutningen og de ellers så fremragende takter fra Østen fiser ud.
Gammelpot forlader også vores øjne med sætningen ’Og selvom der er meget, jeg ikke har fået svar på, er jeg faktisk ligeglad’.
Sådan har jeg det også. Øv, for det plejer ikke at være sådan med den lille småfede nisse med den herlige røde vadsæk.
At der skulle være tale om en slags hellig rejse, og at det er så vidunderligt at finde de fire elementer, kan jeg slet ikke sætte mig ind i. Jeg må være for dum.
Forordet er omfattende, og fint at han har gidet, Thom Roep, men igen er det så inderligt ligegyldigt.
Selv nu hvor jeg har læst og genlæst, kan jeg vitterligt ikke se, hvad jeg skal have ud af dette forord.
Roep afslutter selv med en vis mathed, da han vil fortælle om meningen med det hele. Ja. Præcis.
Vi er selvfølgelig i vanlig Coboltstil, og det betyder klasse. Albummet er flot og er et af de album, som bare føles lækkert. Jeg spottede en enkelt fejl, et manglende ’t’ og det er længe siden, at jeg opdaget en Coboltfejl. Jeg tænker, at det blot står symbolsk for dette Gammelpotalbum, som værende det ringeste af dem alle.
At vi alligevel ender på tre afrikanske stjerner, skyldes tegningerne. Piet Wijn er en mester, men altså…
Jeg mangler noget vildskab. Sultne løver, arrige flodheste. Krokodiller med spidse tænder. Men nej. De er tamme som få. Kun en enkelt slange viser lidt, og det går ud over de tåbelige skurke.
Jeg må hellere stoppe mine ord nu. Ellers mistes en stjerne.
Titel: Gammelpot – Havet til Syden
Tekst: Thom Roep
Illustrationer. Piet Wijn
Oversættelse: Edith Månsson
Forlag: Cobolt
Format: 64 sider i farver, hardback, 22,5 x 28,5
Pris: 198,-
Isbn: 978-87-7085-747-5
Albummet er udkommet