Rullende øjne og konstante vrisne svar. Sådan er dagligdagen hos mange som er så heldige at huse en teenager. Og så er det med svarene endda lyv af værste skuffe, for for det meste kommer der sjældent ord retur. Teenagere er ordknappe, selvcentrerede, grimme og frem for alt, alt alt for støjende og bøvede og belastende at være i nærheden af. Og nej, jeg er ikke sur eller noget. Sådan ER det bare. Dixi.
Og godt for det. Så har makkerparret Jerry Scott og Jim Borgman stof til deres ganske gode ZIts. Vi er igen indenfor i Filips mystiske verden, og betragter alt både med hans øjne og den anden vej også, hvor far og mor, kæresten, gæster i børne-Zoo, bumsede venner og dem fra skolen forsøger med skiftende held at hjælpe Filip med at justere livets kompas. Det er jo en kende vanskeligt, da teenagere oftest er selvkørende up to a point. Og det er så der, at de knækker og så samler vi voksne dem op.
Zits er Zits. Sådan tilbagelænet rolig humor med punchlines, usagte sætninger og endelæse umulige og ufrugtbare dialoger. Som så for de flestes vedkommende kun er medium sjove.
Men så er der jo alle perlerne, der hvor man alligevel trækker lidt i de fede smilerynker.
Ja. Selvfølgelig er ens mobiltelefon en hun. Den er praktisk, god til at organisere og holde fin orden, og så reagerer den på berøring. Ikke sandt?
Eller når vennen Pierce stiller op til elevrådet, og kører kampagne med sloganet ‘Sov længere med Pierce’.
Eller Filip i sit superkorte sommerjob i Zoo, børnezoo endda, ikke kan give fyldestgørende svar på forskellen mellem krokodiller og alligatorer. Det er spot on. Unge mennesker ved en allerhelvedes masse og samtidig forrygende ingenting. Hjernen er kun på vej, og er jo først sådan ‘klar til kamp’ midt i 20’erne.
Jeg har det lidt anstrengt med humorstriber. Primært fordi der så ofte er langt imellem snapsene og de go’e grin. Sådan er det også lidt med Zits, omend der ikke er helt så længe mellem det trivielle og halvkedelige, og så det der får smilene frem. Zits er klart over gennemsnittet.
Hvor længe er det siden? I slutningen af 90’erne, først i Trump-land og så i bølger rundt omkring i verden og i Danmark. Zits holder stadig, men som med alle andre sjove striber, så kan man ikke helt undgå tomgang og flade batterier engang imellem.
Meget er der egentlig ikke at skrive. Baggrunde, flotte fængende farver, sving og skift i både fortællevinkel, perspektiv mm. Er der ikke meget af. Dialogen og især dét, som ikke siges, er i højsædet. Nogle gange virker det ikke. Andre gange slet ikke. Og så er der de andre gange hvor man genkender og smiler. Sådan er Zits.
Vi har, som du nok har gættet, teenagere i hjemmet, og jo – Livet er hårdt som teenager, som jo altså er titlen på Zooms nyeste album om Filip & Co.
Men det er dælme også tough som pårørende og jeg har flere gange haft svært ved ikke at brænde sammen og ud, og finde den indre bazooka frem og lave et Kapow – Headshot.
Heldigvis er Borgman og Scott gode lynafledere, og det går jo nok alt sammen.
Zits er sådan godt gennemsnitsarbejde, og det udløser en 3’er. No more. No less.
Titel: Zits – Livet er hårdt som teenager
Skrevet af: Jerry Scott
Tegnet af: Jim Borgman
Forlag: Zoom
Format: softcover, 46 sider i farver
Pris: 139,-
Isbn: 978-87-93564-36-7