Home / Artikler / Jeg samler!

Jeg samler!

Jeg samler.

Jeg ved ikke om der findes en klokkeklar definition på os samlere, og det er vel i bund og grund også lige meget. Jeg er nemlig ligeglad hvilken etikette jeg har på knolden. Jeg samler fordi det at samle giver mig en stor fornøjelse, og jeg nyder de ting jeg finder. Jeg tror altid jeg har samlet. Altid. Om det har været på fodboldbilleder, lp”er, autografer eller noget helt andet, så har der altid været noget.
Min bedstefar samlede på tændstiketiketter og på receptkuverter. Nå ja – også på sommerfugle, sten, kuglepenne, udklip og sikkert en hel del mere. Jeg tror jeg meget tidligt blev påvirket af ham. Jeg elskede når familien var i Silkeborg for at besøge de gamle, og især når bedstefar viste os ind på kontoret, for der var altid et eller andet nyt og spændende han ville vise os. En særlig gang vil jeg nok aldrig glemme, han havde købt et elektronisk tog med huse, bjerge, mennesker og alt muligt. Et stort øjeblik for en purk som lille Berti.
Er det ikke sådan, at alle os der samler, har fået inspiration fra en anden samler? En bedstefar? En nabo? En eller anden? Det kommer for uglen i hulen da ikke af sig selv?

Nå – jeg samler.

På Anders And og så alligevel ikke. Selvom jeg har lidt over 6000 andeblade, så samler jeg ikke på Anders And. Det har jeg gjort, og har selvfølgelig haft samlingen komplet op til flere gange, men efter et stykke tid så bliver skidtet solgt eller byttet væk. Ofte med tab. Underligt. Og jeg har haft 12, nej 13 forskellige AA # 1 fra 1949, men alle er gået videre i de store systemer. Solgt eller byttet til noget andet. Og så vil jeg alligevel påstå at jeg samler på andeting, nemlig indlæg og tillæg til de der blade. Men kun fra før 1973. Kun. Og det er alligevel en del, skal jeg hilse og sige. Jeg ved godt at Egmont i dag klistrer hver eneste udgivelse med en masse skidt og lort for at sælge bladet, og det hader jeg. Men det er altså ikke noget nyt, at man har gjort det. Faktisk allerede i starten af bladets levetid var der tillæg og indlæg, men ærindet var et andet. Man var jo “ny” på markedet og ville gerne have fat i både børn og voksne, så reklamekampagnerne rullede. Og en fed gimmick dengang var altså at man smed et eller andet med i bladet. Eller havde det ved siden af, så man kunne få både blad og tillæg.

Og det er de forbistrede ting jeg samler på:

Klistermærker, julekalendere, sprællemænd, mærkelige pap-ting, fastelavnsmasker, overføringsmærker, ønskesedler. Der var meget, og i den nys udkomne Komiklex er der en fin oversigt over alle sagerne. Men selv om det blev sprøjtet ud på samlebånd, så er det meget vanskeligt at finde i dag. Meget vanskeligt. Og nærmest med en indbygget logik, så stiger priserne med sjældenheden.

Nedenfor har jeg skudt 3 forskellige tillæg. Først og fremmest julekalenderen fra 1965, selvfølgelig med uåbnede låger og i NM condition. At finde disse gamle kalendere er stort set umuligt, og selv nyere kalendere fra 80″erne og 90″erne er nu blevet eftertragtede samlerobjekter.
Og for sjov et lille eksperiment: hvad tror du en sådan kalender handles for?

Det næste tillæg er en sød lille reklame for Anders Vand. Tillægget kunne man finde i Anders And # 49 fra 1963. Dette tillæg er ikke så sjældent, og man ser det fra tid til anden.

Hvad tror du en sådan reklame handles for?
Endelig et tillæg som jeg er særdeles glad for. Jeg fik det for ganske nyligt, og det endda af en af de faste brugere jer på Seriejournalen. Tillægget er et karton-ark med titlen Glimt-o-graf, og er fra AA # 35/1967. Det bærer præg af slid, men ikke mærkbart. Disse pap-ting er meget vanskelige at finde, og jeg bliver altid glad når det lykkedes mig at komme i kontakt med folk der har sådanne, og som gerne vil bytte eller sælge. Specielt interessant hvis de samtidig kan fortælle lidt om tillæggets historie. Er det fra din barndom? Hvorfor har du gemt det? Har du andet? Og så videre.. Som samler er man altid på jagt, og altid på vagt. Der er (desværre) en del konkurrence på området.

Jeg kan ikke svare på hvorfor jeg samler på disse ting. Det nærmeste jeg kan komme, er at jeg bli”r glad over at eje dem. Bli”r glad over at kigge på dem, og stolt når andre samlervenner ser hvad jeg har. Et paradoks er altid, når man selv er glad og vil vise hvad man er glad for, og de personer man viser tingene til, virker ligeglade eller uimponerede. For pokker da, kan de ikke forstå hvor sjældent dette tillæg er? Nej – det kan de ikke, og slet ikke sætte sig ind i tankegangen. Måske skal man være samler selv, for rigtigt at forstå det? Måske.
Jeg har en af (så vidt jeg ved) de største indlægssamlinger i Danmark, vel at mærke fra før 1973. En af mine gode venner – en person som også har givet tilsagn om at deltage med billeder af sin samling + interview – har stort set samtlige tillæg og indlæg der er udgivet. Han har dubletter som jeg vil give min højre arm for, men han vil ikke sælge. Kun bytte.

Ham og samlingen vil jeg zoome ind på i 2007. Men først dette, og så Brian. Stay tooned.