Denne sommer har Seriejournalen interviewet en håndfuld tegneserieskabere, som ikke nødvendigvis er specielt kendt i Danmark. Gennemgående for de tegneserieskabere vi har talt med er, at de laver rigtige tegneserier og har en holdning til vigtigheden af mediet. Interviewserien starter med en samtale med den svejtsiske tegner Frederik Peeters. Han er født i ’74, har en uddannelse i kommunikation og har kastet med bagage for SwissAir i 3 år.
Introduktion
Jeg kender ikke specielt mange svejtsiske tegneserietegnere – og det er vel kun Derib og Cosey fra chokolade-, ski- og bank-landet, der systematisk er udgivet dansk.
Men Peeters dukkede op i min samling efter jeg faldt pladask for det hypnotiserende cover til hans tegneserie “Pachyderme” (Tykhud) i Fnac. Tegneserien inden bag coveret viste sig at være god. Så jeg dykkede ned i hans samlede værker og fandt en række forskelligartede, velfortalte og flot tegnede historier.
Han har udover den lidt surrealistiske Pachyderme gjort sig bemærket med det selvbiografiske værk “Pilules Bleues”, som handler om hans forhold til en HIV-smittet kæreste, “KOMA” der er en eventyrserie skrevet af Pierre Wazem, “LUPUS”, “RG” og “Ruminations”. Alle er udgivet på fransk og kan fås over webbet. “Pilules Bleues” fås også på engelsk under titlen “The Blue Pills”.
Peeters har være nomineret i Angoulême flere gange de sidste 10 år og har vundet bunker af priser internationalt. Han laver stilsikre moderne tegneserier og har noget på hjerte både når det kommer til hans historier, men også i det bevidste brug af mediet.
Jeg satte mig for at stille ham et par svære spørgsmål (hvis svarene herunder lyder lidt usofistikerede skyldes det mine evner til at oversætte fra fransk – ikke at manden har svært ved at formulere sig klart).
Hvad er din baggrund for at gå ind i tegneserier – er du formelt uddannet? Hvordan blev dit talent får opdaget? Havde du andre planer med livet fx at blive læge, tømrer eller diktator i et lille land?
Jeg har altid lavet tegneserier – lige siden barndommen. Allerede da jeg var 7 år, lavede jeg mine egne eventyr og historier. Da jeg var omkring 12 år, troede jeg, at jeg skulle blive ornitolog, fordi jeg var fascineret af rovfugle. Men det endte i sidste ende med at det blev tegninger og historier.
Hvordan er tegneseriescene i Svejts? (Jeg tror den eneste tegneren jeg kender fra Svejts er Cosey). I Skandinavien har vi kæmper med nye læsere. Det ser ud som den gennemsnitlige tegneserie-læser er en 40-årig mand – og den gennemsnitlige tegneseriekunstner er – cirka det samme. (Indavl er den største trend …)
Tegnseriescenen er meget levende i Schweiz. Der er de store seniorer, Cosey, Derib – og der er ZEP som tegner Titeuf, som en af de mest populære tegneserietegnere i verden. Der er folk fra min generation som fx Wazem, Tirabosco – og der er altid grupper af unge, der laver fanzines. Nogle ender med at lave klassiske tegneserier og andre der er på vej mod at skabe moderne kunst.
“Pachyderm” er en fantastisk tegneserie. Hvordan fik du idéen? Og hvordan var den anderledes at lave end dine andre værker?
Pachyderm er et kompliceret puslespil. Det er en bog, der har modnet i mit hoved i to år. Det hele startede med billederne af en elefant liggende på en vej, hvor den blokerer trafikken, og forhindrer en kvinde i at finde sin mand på hospitalet. Jeg ønskede, at lave en tegneserie inspireret af skuespillere som John Barrymore, med deres dekadente charme. Og jeg ønskede at give hyldest til film fra Hollywoods store guldalder, som jeg elsker.
Jeg skrev slutningen og byggede historien op bagfra. Så den blev bygget op med en sekvens her, en sekvens der – og videre på den måde. Jeg efterlod store huller, hvor jeg improviserede, hvilket giver historien en fornemmelse af drøm. Normalt skriver jeg er helt et scenarie på forhånd – eller laver historien helt improviseret. Pachyderm er en blanding af begge dele.
“Blue Pills” er selvbiografisk tegneserie (og dit første arbejde oversat til engelsk). Var det et svært valg at eksponere dig selv – eller er det en naturlig del af at lave en ”graphic novel” at give meget af sig selv – inklusiv alle de beskidte hemmelighed?
Det var ikke svært. Oprindelig ville jeg slet ikke udgive tegneserien, så den er lavet uden offentliggørelse for øje. Jeg ville prøve at improvisere en historie helt uden manuskript, og gå direkte til penslen. Jeg ønskede at se, om jeg kunne arbejde i en fart og uden et sikkerhedsnet. Det var først da Daniel Pellegrino Atrabile læste den, vi har besluttet at offentliggøre den. Så jeg lavede den som en drøm, hurtigt og ubevidst.
Pierre Wazem lavede “Koma” med dig. Hvordan er det anderledes at arbejde med en forfatter? Havde I et nær samarbejde eller fulgte du hans manuskript? Gav det en bedre tegneserie at I var to der arbejde på den?
Peter gav mig et manus med skriftlige scener. Jeg skulle bare skære dem til og arrangere for dem at få plads til dem i det klassiske 46 siders format. For mig var det meget simpelt. Vi blev i begyndelsen enige om universet og atmosfæren, og hele historien tilhører ham.
“Lupus” forekommer mig at være mere af en grafisk legeplads. Har du brug for en masse variation i det arbejde, du gør for at holde frem?
Lupus er et spil, et forsøg på at vende tilbage koderne for science fiction som en slags hånddukke. Men det er også en udforskning af følelser og lidelser, såsom ensomhed, tilbagetrækning, misundelse, og især opgivelsen af sin barndoms drømme og overgangen til voksenalderen. Og hvis jeg ofte nyder skifte køn og miljø, er det først og fremmest at fortsætte med at rejse og undgå at kede mig.
Har du nogensinde drømt om at lave fx Spiderman, Splint & co – eller en syndikeret stribe som Steen og Stoffer eller Peanuts? Hvorfor ville det være fantastisk – eller forfærdeligt?
Jeg foretrækker at prøve nye ting, give liv til moderne karakterer og figurer med reelle bekymringer og rodfæstet i vores verden snarere end at gentage de gamle klassikere. Og jeg er ikke sikker på, at formatet med den daglige stribe passer mig. Jeg kan godt lide lange historier, der udvikler sig og som læseren går om bord i. Mine fortællerbehov sætter mig nok tættere på fortællere som Alexandre Dumas end på de historier der er små korte kronikker.
Hvem vil du opnå med dit arbejde? Hvilken type af indtryk vil du gerne give din målgruppe?
Jeg har ikke nogen målgruppe. Målgrupper er for soldater og marketingsfolk. Jeg tænker ikke markedsføring. Helt modsat, så håber jeg at de, der læser mine værker får varige fornemmelser og billeder, der bliver trykt ind i deres bevidsthed. Jeg håber at give noget lidt anderledes, lidt skævt, ironisk – og med en klar vision af verden. Jeg kan godt lide tanken om at lave bøger der er åbne og som fortsætter med at leve i et lille stykke i sindet hos læseren.
Hvilke værktøjer bruger du? Er du til pen, papir og blyant eller arbejder du fuldt digitalt?
Jeg bruger Pentel pensel pennen. Det tog mig ÅR at lære at tæmme den, men nu går det godt. For ti år siden, tegnede jeg på A4-ark, men nu er mine originaltegninger næsten A2 størrelse. Jeg farvelægger med computeren. På nogen af mine tegneserier er tegningerne lavet med pen og så har jeg brugt penslen til skygger og lys.
Hvad er din proces? Har du en rutine, at du følger hver dag? Skriver du noter først eller tegner du dine ideer? Hvor lang tid går der, før du begynder at bruge blyanten?
Jeg arbejder hver dag i flere timer i mit studie. Jeg har en meget regelmæssig rytme. Som regel er jeg aldrig foran den historie jeg udvikler – men producerer og udvikler samtidig. Alle detaljer i livet, hvad jeg ser, eller drømmer kan være et spørgsmål om fantasi. Jeg tager noter i tekst og tegninger, det afhænger lidt af, hvad jeg vil fange.
Hvilken type miljø arbejder du i? Lytter du til musik, sidde for dig selv, arbejde i et studie med andre, arbejde i hjemmet? Hvad har du brug for at arbejde?
Jeg har et atalier, hvor jeg arbejder alene. For det meste lytter jeg til radioen – ofte reppotager, interviews, diskussioner – noget hvor folk taler. Men når jeg skriver, gør jeg det i stilhed eller lytter til lidt klassisk eller elektronisk musik.
Afprøver du dine ideer på dine venner og familie – har du et samarbejder med en redaktør – eller laver du hele processen alene?
Jeg diskuterer mine ideer med min partner, det er hende, at jeg lytter til mest. Men som regel er jeg ret vild og jeg gør ofte det hele på egen hånd.
Læser du tegneserier? Hvad kan du lide at læse – og hvad inspirere dig?
Jeg læser ikke så mange tegneserier, fordi jeg læser rigtig mange romaner. Når jeg læser tegneserier, det er klassisk, som Moebius, Forrest eller Peanuts – eller Metro fanzines, for at holde mig ajour med hvad der sker på avant-garde scenen. Der er nogle amerikanere, som jeg fortsætter med at læse, Daniel Clowes, Mazzuchelli, Charles Burns. Lejlighedsvis sluger jeg en stor manga-bog, som fx 20th Century Boys.
Hvordan ser fremtiden ud for tegneserier? Flere superhelte, grafiske romaner, webcomics? Hvordan vil du komme til at arbejde 10 år fra nu?
Det tænker jeg ikke meget over. Jeg laver mine historier, og jeg prøver at lægge al min sjæl i dem. Men en ting er helt sikker: Jeg elsker papir – og jeg hader at læse på en skærm.
Du var i Angouleme i år og blev nomineret – igen. Hvordan var det?
Som sædvanlig …
Hvorfor tegneserier er vigtige som en kommunikation, kunstart eller litterær form?
Det er en særlig form for læsning, som er stærkt involverende for hjernen hos læseren. For mig er en tegneserie tættere på læsning af en bog end på det at se en film i biografen. Film har en temporalitet, hvor den kører uanset om du stadigvæk er til stede eller ej. Det kræver, at du justerer dit tempo og totalt overgiver dig til filmens. Tegneserien skal læses. Hvis du lægger bogen, så stopper magien øjeblikkeligt. Det er inde i din hjerne, der opstår magi – og ikke på skærmen. Så det er en kunst, der stimulerer fantasien og udvikler kreativiteten hos læseren. Det er en fantastisk måde at bremse op på og kunne fordybe sig i billederne, for at tage sig lidt tid til at dagdrømme. Tegneserier er gourmet fortællinger ikke bulimiske fortællinger…
Hvad synes du om, andet end tegneserier? Samler du på guitarer, står på ski, lave mad?
Ja, jeg laver en masse mad. Jeg læser en del og jeg ser mange film – ofte gamle, klassiske film. Jeg kan også godt lide historiske bøger og fotos. Jeg elsker malerier – især de klassiske franske og italienske malerier fra det 17. århundrede. Og så nyder jeg solen, bader i søen – og at tilbringe tid sammen med min kone og børn. Jeg opdrager mine børn. Jeg har et barn på 14 år og det tager en masse energi.
Hvad arbejder du på lige nu? Hvad kan vi forvente fra Frederik Peeters i fremtiden?
Jeg arbejder på en stor sci-fi-saga under titlen AAMA. Det første bind bliver udgivet på fransk i oktober. I december startede jeg en blog, hvor man kan se bag kulisserne og læse om tilblivelsen af serien: http://www.projet-aama.blogspot.com
Han er sgu’ en flink mand.
– Niels