20. december udkom første nummer af Dukse Drengen, en ny tegneseriesatsning fra Danmarks yngste tegneserieforlag Cool Comics. Cool Comics ejes af den 20-årige Hans Christian Vang og holder til på Nørrebro i København. Seriejournalen har talt med ham.
Hvem er DukseDrengen?
DukseDrengen er en figur, der blev skabt af Peter Gren Larsen og hans kone Cecilie Olrik i 1989 til en TV-serie i 6 dele, der kørte på Danmarks Radio. DukseDrengen alias Arno Olsen er klassens nummer sjok og beslutter sig for, at han vil være superhelt. Han er træt af verdens løgne, skattesvig og ondskab og vælger derfor at tage sagen i egen hånd. Han ringer til oplysningen og får tre opskrifter på, hvordan man bliver superhelt, og det er så de tre ‘store’: Kom fra en planet med en rød sol, bliv utrolig klog og mangemillionær eller lav et uheld i et laboratorium. Arno laver sit eget uheld i skolens laboratorium, og så får han superkræfter. Det var en gang spas baseret af Batman serien fra 1960″erne.. Eller baseret og baseret, de var meget inspireret af den. Men der er diverse dele af TV-serien, som jeg ikke bruger i tegneserien… Der er en slags meta-univers i TV-serien, hvor der er det hersens firma, som køber ‘kanalen’ som fortæller historien, og der er en masse blandinger og ditten og datten med den ‘virkelige verden’ og fortællerne, kanalen, firmaet, etc, og så universet, hvor DukseDrengen lever. Det kan jeg ikke rigtig genskabe i tegneserieformatet, så jeg har holdt mig til DukseUniverset.. Humoren er selvfølgelig heller ikke helt den samme, da jeg jo ikke hedder Peter Gren Larsen eller Cecilie Olrik.. Jeg har en anden form for humor, og det er jo den eneste jeg kan tære på, så det er sådan min udgave vil være. Håber folk vil kunne lide den.
Hvem er Hans Christian Vang?
Jeg er en underlig snegl. Gennem hele min opvækst har jeg villet tegne tegneserier… Lige siden jeg var 5 år, kan jeg huske, da min far kom hjem med to poser fyldt op til randen med Superman- og Batman-blade og Kung Fu-magasiner og den slags. Siden dengang har min skæbne være forseglet, og jeg har altid villet tegne.. Efter jeg gik ud af skolen begyndte jeg at miste interessen for mediet, ligesom alle andre børn jo åbenbart gør i disse tider, og begyndte at forsøge mig med computer spil, etc, men den gode gamle tegneserie forsvandt altså aldrig fra mit sind, for jeg fik en trang til at fortælle historier.. Jeg kan ikke huske hvordan den opstod, men jeg fandt altså ud af, at jeg gerne ville skrive. Så begyndte jeg at udvikle figurer og universer (tror faktisk min trang til at fortælle historier hang sammen med min interesse for univers-udvikling) og skrive historier..
Hvorfor bruger du ikke danske tegnere?
Det er ikke fordi, jeg ikke vil bruge danske tegnere konsekvent… Jeg er bare ikke synderlig imponeret over den kvalitet jeg kan finde. De eneste jeg har set, som virkelig imponerede mig, har været sådan en gut som Peter Snejbjerg, som jo også arbejder på amerikanske produktioner… Jeg syntes simpelthen danske tegnere tegner for kedeligt, når de tegner tegneserier.. Jeg vil ha” dynamik og spænding i en tegning, selvom det kun er en tale scene.. Der er dog ved at ske en udvikling f.eks med Kurt Dunder og Kompagni, som jo ikke ligefrem er ‘normalt’ eller ‘kedeligt’ tegnet.. Det er spændende nok til at det kan fange min interesse, og holde den fast i en tid.. Men jeg bruger hovedsagligt udlændinge, fordi de har en større tegneseriekultur ude i det store udland, og fordi det har været mig muligt at finde folk som producerer fantastisk, nåja ihvertfald efter min mening, materiale, som er spændende… Og det har også lidt med at gøre, at de danske tegnere, som jeg syntes, jeg ville kunne bruge til noget, har familie og den slags, og derfor skal have store timebetalinger… Lønnen kan jeg som regel slippe lidt billigere med i udlandet, pga valutakurserne og folks lyst til tegneserier.. Folk herhjemme er jo ikke synderligt interesseret i at tegne en tegneserie, når der ikke rigtig er nogen penge at tjene, og det er da også rigtigt, men det må vi sgu til at få rettet op på.
Hvordan fandt du frem til Juan Ferreyra?
Han fandt snarere mig. Han sendte mig en e-mail med nogle prøver, som så mange andre har gjort igennem de år, jeg har været til stede i diverse kunstnerforummer, og jeg beholdt hans prøver i et års tid, eller deromkring, hvorefter DukseDrengen kom frem og jeg bad nogle tegnere lave en test på figuren. Jeg havde faktisk to tegnere på serien først, fordi der ikke rigtig var tid til den store test-periode til tegnerne, så jeg havde en historie tegnet i en meget klassisk Marvel-stil, som slet ikke fungerede. Det vidste jeg dog ikke noget om, før Juan kom med sine første sider.. Jeg var målløs.. Her var den rette blanding af ‘Marvel’ og ‘cartoony’ stilarter, og det var fantastisk spændende at kigge på. Jeg droppede så den anden tegner til fordel for Juan, som så fik hele bladet at udfolde sig i, ellers skulle han kun ha” haft 10 sider. Den anden gut ved jeg ikke, hvad jeg skal bruge til endnu, men han har indkasseret sin løn for de sider, han har lavet, og også for de sider, han ikke lavede som følge af min beslutning, så han ‘skylder’ mig en par sider endnu… Så der kommer nok en lille sjov one-shot med et eller andet på et tidspunkt.
Har han haft nogen kommentarer til din historie eller har han bare illustreret den?
Ja, Juan har haft kommentarer til min historie. Det er vigtigt for mig, at alle, jeg arbejder med på disse kreative projekter, har det godt og kan komme til mæle. Jeg har tit været ude for at en tegner har sagt til mig ‘Var det ikke bedre hvis jeg nu gjorde sådan her?’ hvor jeg så har sagt ‘Jo, helt klart. Genialt.’ og har brugt det i stedet for det, der stod i manuskriptet. Det er altid dejligt at få lidt feedback fra kunstnerne, så jo, han har haft kommentarer og feedback og han har også fået en hel del igennem, så det er dejligt nok. Juan er s”gu en rigtig flink fyr, og jeg har på fornemmelsen han bliver skidestor på et tidspunkt.
Hvordan arbejder I, når du sidder og skriver i Danmark og han sidder og tegner i – er det i Brasilien?
Juan arbejder i Argentina, og jeg sidder her på Nørrebro… Jeg sidder og udtænker historierne, skriver synopsis, og manuskripter. Jeg sender dem så over til ham, som laver nogle grove skitser af siderne, som jeg får lov at kigge på og komme med kommentarer til, mht. hvor nemme de er at læse og lignende. Der tager jeg så rollen som redaktørart director sammenlagt med mit forfatterskab, og diskuterer så siderne med ham, indtil vi kommer til den bedste løsning. Ni ud af 10 gange beder jeg dog bare om en ændring, som han så godt kan se er god, hvorefter han laver den, og alt er fjong. Han leverer så siderne til mig, når jeg har godkendt dem og set rentegningerne, via internettet.. Enten e-mail eller FTP. Dvs. at han beholder alle originalerne, som han så kan sælge hvis han skulle få lyst til det.
Hvordan finder du på historierne? Beskriv din arbejdsproces.
Uff… Hvordan man finder på en historie er jo utrolig varierende… Nogle gange hører jeg et ord, som så bliver til fem høns i mit hovede, og så har jeg et koncept. Det skal så lige udvikles lidt og finpudses, og så skriver jeg synopsis og plotting, og så manus. Andre gange, som med en idé jeg til til en Nightwalkers-historie (Nightwalkers er stadig under produktion) tænkte jeg bare ‘onde klovner’… Jeg ved absolut ikke hvorfor, måske jeg havde set ‘IT’ eller noget, men jeg tænkte ‘onde klovner’ og fandt så på en historie med et cirkus og nogle onde dæmon-klovner, som de her Nightwalker-ghosbusters altså så skulle bekæmpe. En lugt kan inspirere mig til at have en tanke, som så igen kan blive til fem høns, som så essentielt er idéen for min historie, som jeg så udvikler og tænker igennem som beskrevet tidligere, ikk?.. Det er s”gu meget forskelligt.
DukseDrengen er tilsyneladende en klassisk superhelteserie i moderne streg. Hvilke tegneserier kan du selv lide?
Faktisk læser jeg næsten ingenting… Markedets udbud keder mig utrolig meget, så det er lidt paradoksalt at jeg så selv skriver ‘klassiske’ superhelteserier, haha! Men jo, altså, jeg kan s”gu egentlig meget godt li” DC Comics” Batman: Gotham Adventures, og Moonstone Books” The Phantom-serie. Batman serien fordi det er en let-fordøjelig Batman serie, med en afsluttet historie i hvert nummer, som ovenikøbet plejer at være rigtig godt skrevet. The Phantom-serien kan jeg godt li”, fordi den er anderledes end det sædvanlige drivel fra King Features… det er så kedeligt at læse de langsomme avisstriber, hvor der ikke sker en skid visuelt, efter min mening… så Moontones mere ‘Marvel’-agtige behandling er helt fin med mig. Ellers køber jeg, omend jeg ikke læser alle dem jeg køber, mange af Fahrenheits udgivelser.. Jeg kan skidegodt li” Fahrenheits kvalitet indenfor ‘klassiske’ tegneserier, og det er inspirerende at holde et Fahrenheit album i mine hænder. Ellers er der jo den store ting der engang imellem udkommer, såsom f.eks From Hell som man jo må ha” på bogreolen… Men ellers læser jeg faktisk ikke det store selv. Jeg scanner markedet igennem hver måned, for at se hvad der rører sig, og jeg køber da også lidt hist og her, men det skal virkelig interessere mig, eller gøre mig nysgerrig før jeg gider bruge tid på det.
Fylder DukseDrengen en plads ud i det danske tegneseriemarked, som ikke allerede er optaget?
Jeg mener, DukseDrengen fylder en plads, der ikke er optaget på det danske seriemarked. Der er for det første ikke nogen danske superhelteserier, og der er ingen superhelteserier med dansk lune. Spiderman, Mega Marvel, etc, er amerikanske samlebåndsproduktioner, som Egmont smider ud på markedet, og det er også fint nok, men der er ingen dansk superhelt på markedet endnu.. Det er min mening at lave en linje af danske mainstreamserier, som kan måle sig med de amerikanske, og også udgives derovre, men måske med lidt mere danskhed i dem, så man kan se en forskel på dem og Spider-Man når de læses af danske læsere. Jeg ved ikke om det giver nogen mening, men det gør det i mit hovede. Der er ikke noget dansk forlag, der laver amerikanske mainstreamserier, på dansk. Altså danskemainstream serier… Der er jo ingen herhjemme (sådan rigtigt) der laver tegneserier! Der er jo slet ikke nogen ordentlig seriekultur, bortset fra Anders And, efter min mening, og hvor spændende er det for de større børn og unge? De skal have noget som kan måle sig med amerikanernes serier, bare på dansk, og det skal ikke være importserier… Selvom jeg ikke udelukker at importere amerikanske serier, det har jeg faktisk allerede gjort, men jeg brænder for produktionen. Også til USAs marked.
Hvem er dine læsere?
Mine læsere.. Ja… Jeg vil tro det er børn, der er trætte af Anders And, og så teens og voksne unge, og måske også deroppe over.. DukseDrengen er bare en god gang underholdning på vej til eller fra arbejde i togetussen, som kan læses af alle.
Hvad kan vi vente os af DukseDrengen i de kommende numre?
Jeg kan sige så meget, at DukseDrengen vil komme ud for lidt og hvert i løbet af de første 4 numre. Jeg lover det ikke vil gå stille for sig.
Har du andre planer for 2003?
Ja, det er meningen at DukseDrengen vil udkomme mindst hvert kvartal, men hvis det sælger nogenlunde vil jeg forsøge at udgive det månedligt. Duksen skal fortsætte ud i 2003, eller sålænge det er økonomisk forsvarligt, og så har jeg planer om at genopfinde en gammel kending til de nye unge læsere. Desuden er der planlægning af et album med en stor dansk avisstribe i gang, og det er alt, hvad jeg vil ud med p.t. Jeg har mange planer, men om de kan blive til noget afhænger af min pengepung. Jeg er jo alene om alt her, så… Nu må vi se hvordan det går DukseDrengen.