Home / Artikler / Rablende vanvid

Rablende vanvid

Glem alt om Brian og hans samling. Bevares, den var da stor og flot, men DET HER, det er tosset.

Sådan omtrent havde jeg forestillet mig den del af bloggen skulle indledes. For selvom jeg har mødt mange samlere, og også set en del samlinger med tiden, så er der et sted jeg altid vender tilbage til. Altid. Ikke alene fordi manden bag er meget venlig og imødekommende, ganske almindelig og fuldstændig fri for både nykker og nørdethed, og allerede der skiller sig markant ud fra mange af de supersamlere jeg har mødt, men simpelthen fordi denne samling rummer alt.
Alt. Beklager gentagelsen, men det er vigtigt at jeg får formidlet, at det vitterligt er alt.

Berti mødte manden for nogle år siden. Sådan nærmest ved en tilfældighed kan man mene, men alligevel er der noget der siger mig, at vi skulle mødes. Vores alder er den samme, vi har de samme tv- og musikmæssige referencer, og så er vi begge bidt af en gal and. Vi elsker simpelthen den der koleriske and for hans vrede, de mange bizarre påfund, andens uheld, andens foretagsomhed og sikkert for 117. flere årsager.
I det følgende vil min anonyme ven blot omtales som Walter (E. Disney). Det tror jeg er passende, og så er det ellers bare i gang. Du kan jo begynde med at savle lidt over dette flotte billede, som er en af de ganske få originale Carl Barks tegneseriesider der har overlevet. Der er kun bevaret omkring 200 sider af Barks produktion på over 6000 sider – resten er for længst røget i papirmøllen. Det er altså ikke en skitse, ikke et udkast, men den absolutte rigtige vare. En side som mesteren Barks selv tegnede, og til sidst selv ejede. Walter beretter, at Carl Barks selv har ejet den, og at han fik den af forlaget som en slags tak, da Barks gik på pension. Carl Barks var jo selv ret glad for Onkel Joakim, for det var jo dennes mange skillinger der gjorde det muligt for Barks, at tegne sit andeunivers udenfor Andeby. Med Onkel Joakims mange penge var det jo plausibelt for Anders og nevøerne at rejse jorden rundt, med en masse spændende historier til følge.
Siden er meget værdifuld, og har stået Walter i en del sedler. Præcist hvor mange vil Walter ikke ud med offentligt (Berti ved det), men jeg kan vist godt afsløre, at du skal have en del nuller bagved for at købe den. Siden er indrammet og er det allerførste man bemærker når man er til højbords hos Walter. Ja – det er næsten det eneste man bemærker af Disneyana, for ellers er det plakater, musik og kunstværker der pryder lejligheden.

Man kan selvfølgelig godt undre sig, at når anden nu fylder så meget i ens liv, hvorfor ikke pryde sine vægge med ham? Nej – det ville jeg ikke, svarer Walter. Det kan jeg ikke få mig selv til, for jeg har jo andet i livet end bare figurerne, men det er nok næppe hele sandheden. Walter har nemlig også en Fru Walter, og hun har sikkert også en del at sige.
Walter har samlet i mange år, ja faktisk hele livet, og i modsætning til langt hovedparten af de samlere som Berti har kendt og talt med, så har Walter også samlet i de glade sorgløse år som studerende. Det er muligt at datere præcis hvornår Walter begyndte at samle professionelt. Og som hos mange andre samlere, er det kommet ind med modermælken. Hos Walter var det farfar der samlede på våben, og det var med benovelse at Lille Walter så de mange klenodier hænge på væggen. Diverse håndvåben, Colt og andre 6-løbere, Masai-sværd, farvestrålende spyd og den slags, og selv Walter senior var passioneret samler. Men ikke på ænder, næ – Walter senior var mere til tog, og der var modeltog alle vegne. Især Märklin tog prægede barndomshjem, og der var stort opsatte togbaner i både stuer og andre værelser, nogle i montrer og andre blot sat op så man kunne beundre og nogle gange sågar også lege med togene.

For Walter var det dog ænder, og allerede tidligt drog knøsen ud i Storkøbenhavn hvor alverdens loppemarkeder, pulterkamre mm. skulle gennemhøvles, for sæt nu…

Og bevæbnet med tålmod og ugens lommepenge (Walter fik 2 kroner om ugen i 1972, og da kostede ugens blad 1 krone og samfulde 90 øre, så der skulle spares hvor spares kan, og mange fødselsdagskroner og småskillinger fra bedsteforældre er blevet gemt med henblik på disse ekskursioner), og dengang i de tidlige 70″ere kunne man faktisk finde både flotte og sjældne blade.

Walter havde allerede gjort en vigtig opdagelse – der var noget med numre på bladene. Numre. Og pludselig kunne man organisere sine blade og lave lister og den slags. Supersjovt og supersvanskeligt, for hvordan vidste man hvad der var udkommet? Det vidste man simpelthen ikke, for dengang fandtes der intet opslagsværk eller andet. I sig selv en spændende proces, og det gav lille Walter sig af med. Den dag i dag er Walter stadig aktiv som eksempelvis bidragyder til den seneste version af Komiklex denne omnibus opslagsværk.

I begyndelsen af 70″erne endte det med at Lille Walters større søskende forbarmede sig, og forærede ham deres samling af andeblade. Nu var det pludselig en habil samling som Walter havde, og da en skolekammerat viste Walter, at der i den indre by var en butik ved navn Fantask, og at man der kunne købe og bytte andeting, så var Walter solgt.

Det allerførste køb Walter gjorde var Carl Barks & Co. – en udgivelse som var meget fascinerende for Lille Walter. Og underlig. Her var der pludselig et hæfte der gik bagom figuren Anders And, og det var sejt.

Men altså – dengang handlede det bare om at finde blade, og læse dem. Det helt særlige aspekt om stand, graduering mm. kommer først meget senere, men allerede i 1974 var Walter klar over, at disse blade og deres eventuelle indhold skulle gemmes og behandles nænsomt. Hvad de også blev…

Her er det på sin plads at nævne, at Walter ejer næsten 100 % af samtlige bilag og tillæg der er kommet med andebladet, og at han selvfølgelig har samtlige blade, samtlige bøger, samtlige klæbemærker, samtlige glansbilleder, samtlige singleplader, samtlige well you name it. Manden har nærmest alt.

Samleri er en ting. At købe bladet hver uge noget andet, og i Walters optik ikke det samme som at være rigtig samler. Og der er faktisk folk med samlinger som man næppe kan kalde samlere.

?

Plonk. Den tager vi lige igen.

Samleri er en ting. At købe bladet hver uge noget andet, og i Walters optik ikke det samme som at være rigtig samler. Og der er faktisk folk med samlinger som man næppe kan kalde samlere.

Walter ser at hans gamle ven, Berti sidder og ser noget desorienteret ud. Jo – hvor er samleriet i at købe en komplet 1949 – 1977 som Simon Spies f.eks. gjorde? Og er man samler hvis man “blot” køber bladet hver uge – det er jo bare indkøb? Skal man ikke ud på gaderne og i butikkerne? Gennemrode alle kasser på samtlige loppemarkeder? Aftale med den lokale marskandiser, at næste gang så må man komme med? At indrykke annoncer uge efter uge og i flere organer?

Nå – det var vist et sidespring.

Men samleren Walter var født, og en af de første bøger han søgte var Den Store Anders And. Bogen, som fra tid til anden kan findes til salg på f.eks. QXL, var eftertragtet og blev hurtigt udsolgt. Og i Fantask var der dengang op imod 100 personer på venteliste til denne bog. Hvad gjorde Walter? Jo – det var såmænd lige til højrebenet. Han indrykkede en annonce i “Kramboden” og vups var der bid. Walter fik den eftertragtede bog i near mint og måtte bløde samfulde 400,- kroner. Men så var æsken selvfølgelig også med. Bogen kostede fra ny 85,- kroner, og Walter kunne straks fornemme at der, udover at samle, også var en økonomisk side ved det. Var bøger og blade eftertragtede, så var det at sidestille med en ret god rente i banken.

Det var nu ikke kun Anders And som Lille Walter pløjede sig igennem. Udover ænder læste og holdte han også Daffy og Familien Flint, og andre sager (Asterix, Lucky Luke m.fl.) blev også slugt, men historierne var bare så meget bedre i AA. Til jul og ved de mange fødselsdage fik Walter også børnebøger med anden, og fandt dermed ud af, at ænder var andet og meget mere end blot det ugentlige blad. Et større detektivarbejde blev indledt, for Lille Walter havde nu fået en mission. Alt dansk Disney skulle skaffes.

Nu er det over 33 år siden Walter indledte en professionel karriere som samler, og det er forrygende at se hvor meget manden har, og hvor sjældent det, han har, er. Populært kan man sige, at hvor vi andre ville smide ud, der gemmer Walter. Et konkret og nyt eksempel er Frosties reklamerne, som nu allerede er 3 år gamle. I Frosties pakkerne var der 4 forskellige hæfter med figurer fra Andeby. Langt hovedparten, af dem der købte disse æsker, var voksne og de gav selvfølgelig ungerne både konvolut (som hæftet var inde i) og hæfte. Konvolutterne blev flået op og hæfterne læst og siden hen smidt ud. For Walter var det anderledes. Det blev købt kilovis af Frosties, og hver enkelt pakke blev forsigtigt åbnet og konvolutten skånsomt lirket ud. Ja – selv Frosties pakken blev gemt.

Sådan har det altid været. Jeg har altid været god til at gemme, og et andet eksempel kunne være de spisesedler der blev distribueret til kioskerne tidligere. Langt hovedparten gik tabt og blot smidt ud, men Walter var nede i den lokale biks, og der indgik han en aftale med indehaveren. Og i dag er disse spisesedler uhyre sjældne. Simpelthen fordi de stort set ikke findes længere.

Og du kan selv regne ud, at biografernes filmprogrammer, som havde noget med Disney at gøre, at diverse reklamer i aviser og ugeblade, at ethvert tilløb til en reklamekampagne, ja – alt, det var noget som Lille Walter fik fat på.

I dag er det jo ingen kunst at finde det første Anders And blad fra 1949. Du har jo selv, Berti, haft en 15 stykker, forsætter Walter, men hvor mange her i landet ligger inde med spisesedlen fra solohæfte 21 – Anders And og Søslangen? Stort set ingen, ja selv Gutenberghus og Egmont har vel næppe disse spisesedler…

Efterhånden som tiden gik, og samlingen blev mere og mere intakt, så bredte interessen sig også til det udenlandske marked, dog hovedsageligt det amerikanske. Det var jo sådan, at der ikke var udkommet så mange Disney børnebøger på dansk inden 1945, og da jeg så havde dem, så var det jo slut. Så begyndte jeg at interessere mig for hvad vores brødre i Sverige havde af ænder, og også hvad der var udkommet af især børnebøger af og med Disney på amerikansk. Oplagt selvfølgelig med de amerikanske sager, men hvorfor det med svenskerne? Fordi svenskerne generelt havde anderledes spændende sager, især fede forsider, svarer Walter.

Samleriet er blevet en daglig syssel. En lille hobby der giver mig meget glæde, og som har betydet jeg har fået et ret stort netværk af samlere, og også samlervenner. Jeg er stolt af min samling, og jeg viser den også gerne frem, dog ikke til hvem som helst. Man skal være “inde i varmen” så at sige, og det betyder at man nok selv skal have samleriet inde på livet, og ikke bare være opkøber.

Kaffen er næsten drukket, og Berti har fået endnu en oplevelse. Men som altid skal det sidste spørgsmål stilles, og det er det obligatoriske:

Hvis nu (Gud forbyde det) at huset brændte, hvad ville du så redde? Du må kun tage 5 ting.

Her tænker Berti straks på Mint udgaven af det første andeblad fra 1949, eller den komplette samling Anders And julekalendere, men skudt forbi..

Walter ville redde følgende:

Carl Barks originale side
Den komplette samling af Mikkel Mus sider fra Søndags BT fra 1930″erne
Dansk Familieblads Billedhæfte # 4
Den store samling af spisesedler

Og så glemte vi endda den femte og sidste ting. Det skyldes at hoved og forstand er proppet, og ikke længere kan rumme flere indtryk. En Aladins hule i form af andeting. Malebøger, diverse spil, sodavandsetiketter, nodehæfter, filmplakater, filmprogrammer, indlæg, bilag, tillæg, spisesedler, reklameartikler, blade, bøger, figurer.
Og ved du hvad? Udover en nærmest komplet samling af samtlige Disney-sager i Danmark, så har Walter også stort set samtlige tegneseriealbum i Danmark. Stort set samtlige tegneseriealbum i Danmark. Igen bli”r jeg nødt til at gentage mig selv.