Efter at den 16-årige, forældreløse Rick Jones havde forladt Bruce Banner, blev han Steve Rogers” partner. Men hvor dybt gik deres forhold? Var Rick og Steve kærester? Læs analysen af deres forhold og døm selv.
Fra debuten i Hulk nr. 1 i 1962 og frem til hans optræden i Captain Marvel i 1969, var Rick Jones involveret med to af Marvels flotteste mandfolk – Bruce Banner (Hulk) og Steve Rogers (Captain America). Hvor dybt hans forhold til disse to superhelte gik, står en frit at tolke, men der er antydninger af romantiske forhold at finde i historierne – og med 60″ernes Comics Code-censur, var antydninger også alt, hvad der var muligt.
Forfatteren Stan Lees idé med Rick Jones har formodentlig blot været en personificering af læseren selv – en repræsentant for de teenager-drenge, som var Marvel Comics” målgruppe. De kunne identificere sig med Rick og igennem hans øjne opleve de fantastiske superhelte fra en forståelig indfaldsvinkel.
I 60″erne var tegneseriernes sprog imidlertid charmerende anderledes, end det er i dag. Begrebet bøsseangst var endnu ikke opfundet, så selv relationer mænd og mænd imellem blev af og til beskrevet på en måde, som læst med nutidige øjne kan fremstå pladderromantisk. Tiltænkt eller ej, så bevirkede den romantiske tone imellem Rick Jones og Steve Rogers, samt deres visuelt illustrerede samliv, at de set med nutidige øjne kan opfattes som kærestepar. I det gamle Grækenland var det naturligt, at voksne mænd stod for unge mænds oplæring, inklusiv den seksuelle. Og hvad er en teenager-lærling til en voksen superhelt, hvis ikke en moderne udgave af selv samme rollefordeling?
Rick Jones blev Captain Americas superheltelærling, men han var også gammel nok til at være Steve Rogers’ elsker, og det er værd at bemærke, at Rick overhovedet ikke udviste interesse i pigebørn før, forfatteren Marv Wolfman overtog (og omvendte?) figuren i 1972. Ricks ivrighed efter at være en person af betydning for Bruce Banner og Steve Rogers kan altså sagtens tillægges, at han var forelsket i dem. Bruce Banner/Hulks jalousi-anfald, da Rick valgte at blive partner med Captain America, tydede på, at Bruce også var forelsket i Rick. Men hvad med Steve Rogers? Hvad så han i Rick Jones?
Steves unge ven
Fra Avengers nr. 6 bestod Rick Jones” rolle i at assistere Avengers sammen med sin Teen Brigade. Steve Rogers havde nemlig ændret sin mening om at lade Rick overtage den afdøde Bucky Barnes” plads som Captain Americas hjælper.
Steve takkede Rick for at have givet ham viljen til at fortsætte med at leve efter Buckys død: Din loyalitet og tillid har været en stor trøst for mig. Hvordan den loyalitet og tillid var blevet udtrykt, står det en frit at gisne om, men selvom Rick altså ikke længere var Captain Americas sidekick, færdedes han fortsat hjemmevant i Steves bolig. I Avengers nr. 7 var Steve i gang med at læse i en bog, alt imens Rick havde syslet rundt på egen hånd i lejligheden, som var det hverdags hjemmeliv.
Rick kom iklædt Buckys kostume, som han havde fundet gemt væk i et skab, ind i stuen til Steve. At Steve ikke blev vred over, at Rick havde rodet i hans skabe, antyder, at Rick havde legal adgang til skabene – antageligt i form af sit eget tøj. Teorien om, at de levede sammen, understreges af, at man ikke så Rick Jones bo andre steder.
Rick poserede stolt i det fundne kostume og kom med en hentydning til Captain America: Se hvordan det PASSER mig! Enhver ville tro, at JEG er din partner! Rick var altså ivrig efter at få lov til at overtage Bucky Barnes’ rolle som Captain Americas hjælper og håbede på at overbevise Steve om sin egnethed dertil. Men som manden, der beder sin kone om at tage det frække undertøj af – som hun har iklædt sig for at overraske ham – fordi han ikke vil se sin kone klædt ud som en luder, blev Steve rasende over at se Rick i Buckys kostume. Kald dig aldrig min partner IGEN, sagde han. Tror du, jeg kunne bære det, hvis noget også tilstødte DIG? Jeg vil ALDRIG have en anden partner!
Dermed insinuerede han, at Rick var vigtig for ham, men i en anden (den private, hjemlige?) sammenhæng, og konstaterede, at når Rick Jones hele tiden blev vist sammen med ham, var det altså ikke i kraft af, at han var Caps sidekick. Der var snarere tale om, at Steve havde sin beundrer, tilbeder og kæreste med på slæb – hans unge ven, som det hed sig i billedteksterne.
I skyggen af Bucky
I Avengers nr. 8 demonstrerede Rick Jones og hans Teen Brigade deres nyttighed ved at befri Avengers, som var blevet taget til fange. Den gerning var formodentlig hvad, der motiverede Iron Man til i Avengers nr. 10 at foreslå, at Rick Jones fik et officielt medlemskab af Avengers. Captain America protesterede imidlertid: Den beslutning er det op til MIG at tage.
De øvrige Avengers accepterede Caps krav – formodentlig fordi, de automatisk antog, at Ricks medlemskab skulle være i kraft af hans forhold til Captain America. Rick Jones overhørte samtalen og spurgte spændt Steve, om der var en chance – underforstået for at han alligevel kunne blive Captain Americas hjælper. Steve svarede, at han havde brug for tid til at tænke over det. Rick var imidlertid utålmodig efter at få sin superheltedrøm opfyldt, så han blev et let offer for et løfte om superkræfter, der kunne gøre ham egnet til medlemskab i Avengers – ikke som Caps hjælper, men som hans ligeværdige.
Løftet var imidlertid blot en fælde, da skurken Immortus ville bruge ham som gidsel mod Avengers. De fik Rick befriet, men først efter at Steve vendte hjem til sin lejlighed og opdagede, at Rick var forsvundet, hvilket igen insinuerer, at de to herrer levede sammen.
Bucky Barnes” spøgelse afholdt imidlertid Rick fra at spille en lige så betydningsfuld rolle i Captain Americas liv, som Bucky havde gjort. Det blev understreget i Avengers nr. 11, hvor Captain America fejede Ricks mening af bordet under et møde med Avengers. Rick var altså okay at have derhjemme (i sengen?), men han blev ikke betragtet som en ligeværdig.
Den afvisning kan forklare hvorfor, at Rick i Tales to Astonish nr. 62 besluttede sig for at hjælpe sin tidligere ven, Bruce Banner, da han hørte, at Bruces alter ego, Hulk, var blevet taget til fange af militæret. Steve udtrykte sin forståelse med, at Bucky også ville have hjulpet ham i en sådan situation, hvortil Rick (bebrejdende?) sagde:Du kan STADIG ikke glemme din døde partner, Bucky, kan du, Cap?
Afklaring med eks’en
Rick ankom tids nok til at hjælpe Bruce Banner, og de to mænd fik talt ud om, hvad der var gået galt imellem dem. Rick følte sig drevet væk af Hulk, men også at han havde svigtet Bruce ved at have slået sig sammen med Captain America.
Bruce havde i mellemtiden indset, at Rick havde gjort det rigtige i at forlade ham, da han var for farlig at være omkring med sine forvandlinger til Hulk. De to (eks-kærester?) skiltes som venner med et afklaret forhold til deres fælles fortid.
Rick drog tilbage til Steve Rogers, og den lille pause syntes at have været sund for deres forhold. I Tales of Suspense nr. 60 fik Rick en smagsprøve på at være Captain Americas sidekick, men i Avengers nr. 12 havde Steve stadigvæk ikke besluttet sig for, om Rick skulle være Captain Americas officielle hjælper og medlem af Avengers.
Da Rick blev slået ud af en forbryder, og måtte reddes af Captain America, frygtede Rick, at hans chance var røget, men Cap forsikrede ham om, at et enkelt tilbageskridt ikke ville påvirke hans vurdering.
Den gode stemning imellem helten og hans unge ven steg tilsyneladende adskillige grader. Senere mødtes de med Caps holdkammerater i Avengers, der spurgte, hvorfor det tog dem så lang tid, og Rick slog det hen med, at der var lidt meget trafik. Så kan man selv gisne om, hvor den trafik havde fundet sted henne.
I Avengers nr. 15 blev Rick kidnappet af Dr. Zemo, som havde forårsaget Captain Americas tidligere partner, Buckys død. Steve fik Rick befriet og Buckys død hævnet, da Zemo omkom under en faldende klippe. Men betød det, at Steve endelig kunne give slip på Bucky og hengive sig til Rick Jones?
På vej hjem fra opgøret med Zemo gav Steve Rogers udtryk for i hvert fald ikke at være den jaloux anlagte type, da Rick i Avengers nr. 16 nævnte Hulk. Du har stadig en stor loyalitet mod den grønne gigant, har du ikke, Rick, spurgte Steve og tilføjede: Personligt beundrer jeg dig for det, dreng.
Men årsagen til, at Steve ikke var misundelig, kan også skyldes, at hans egne følelser for Rick bare ikke gik særlig dybt. Spørgsmålet om Ricks status som Captain Americas hjælper var stadig uafklaret, og da de nåede hjem til Avengers, ventede der Rick en ubehagelig overraskelse: Der var sket en udskiftning af medlemmerne under deres fravær, og Captain America blev indsat som leder for den nye gruppe – som ikke inkluderede Rick Jones.
Farvel til Steve?
I Avengers nr. 17 følte Rick sig dybt forsmået: Det er ikke FAIR! De tre nyankomne er nu officielle medlemmer og Cap vil STADIG ikke lade MIG være en fuldgyldig, uniformeret Avenger! Efter at have ventet på en afgørelse fra Steve igennem syv numre af Avengers, var dette dråben, der fik Ricks tålmodighed til at slippe op. Derfor er det tænkeligt, at grunden til, at han igen drog til New Mexico for at besøge Bruce Banner, var, at han havde behov for at få talt ud om sin situation med en god ven. Da han ankom i Tales to Astonish nr. 68, opdagede han imidlertid, at Bruce selv havde større problemer – han var under anklage for at være kommunistisk agent.
Ironisk nok ledte Avengers samtidigt forgæves efter Hulk i håbet om at få ham til at slutte sig til dem. Captain America var altså uvidende om, at Rick Jones, som godt vidste, at Avengers gerne ville i kontakt med Hulk, havde fundet ham på egen hånd. Dette insinuerer, at den forsmåede Rick havde tilbageholdt information for sin partner, og at han var rejst uden at sige, hvor han tog hen – måske helt uden at sige farvel?
I Tales to Astonish nr. 69 medførte Ricks store loyalitetsfølelse mod (sin første kærlighed?) Bruce Banner, at han besluttede sig for at forlade Captain America og Avengers for at blive i New Mexico og hjælpe Bruce. Og hvorfor ikke? Rick følte, at Bruce Banner havde brug for ham, hvilket Captain America havde demonstreret ikke at have med sin uvilje til at lade Rick overtage Buckys plads i sit liv.
Der var altså ikke noget decideret opgør eller nogen afklaring imellem Rick og Steve Rogers. Rick rejste bare sin vej, og hvis Steve bemærkede det, nævnte han det ikke – måske fordi, han bar nag over måden, Rick havde forladt ham på, ved bare at skride? Måske fordi, at Rick i sig selv ikke havde betydet noget for Steve, men blot havde været en substitut for Bucky?
Desperat efter kærlighed
Frem til Tales to Astonish nr. 100, rendte Rick Jones troligt i hælene på Hulk, der ikke længere tilbragte meget tid som Bruce Banner, men i stedet var nærmest konstant forfulgt af kræfter, som opfattede Hulk som en trussel mod menneskeheden og ønskede ham udslettet. Rick var overbevist om, at Hulk, der ikke længere var særlig intelligent, blot var misforstået og derfor havde brug for hans hjælp.
Denne hengivenhed blev forklaret med, at Rick følte sig skyldig, fordi Bruce Banner blev udsat for den bestråling, der gjorde ham til Hulk, da han var i færd med at bringe Rick i sikkerhed for en prøvesprængning af en gammabombe. Men i Tales to Astonish nr. 70 reddede Rick til gengæld Bruce Banners liv, hvorefter Bruce erklærede: Gælden imellem os er UDLIGNET.
Om Rick følte det sådan eller ej, udelukker ikke, at han ikke også nærede stærke, personlige følelser for den mand, han engang havde haft et samliv med – et hustruvold-agtigt forhold, der syntes at gentage sig, da Rick i Tales to Astonish nr. 88 og 91 igen fandt sig i at blive slået af Hulk.
At Rick i Tales to Astonish nr. 91 erkendte, at det nu var Betty Ross, der betød noget for både Bruce og Hulk, udelukker heller ikke, at Rick ikke selv nærede en dyb kærlighed til manden inden i monstret. Hvorfor skulle han ellers finde sig i at blive slået og ligefrem gribe Hulk om benet og lade sig slæbe hen ad jorden i desperation efter at nå manden inden i?
Jeg er nødt til at være FORTJENT, sagde han – underforstået til Bruces kærlighed? I Tales to Astonish nr. 97 betroede Rick en af sine venner i Teen Brigade: Alle tror, at Hulk bare er en rasende, ukontrollabel DRÆBER – der bør skydes øjeblikkeligt! Men det er han IKKE! Og JEG er den eneste, der VED, han ikke er det!
På dette tidspunkt var det offentligt kendt, at Bruce Banner var Hulk, så det må være Bruces private karakter, som Rick refererede til at være den eneste, der kendte – hvilket kan bekræfte teorien om, at de havde haft et intimt, nært forhold.
I Tales to Astonish nr. 100 bedyrede Rick – som han tidligere havde bedyret om Captain America: Han er den største fyr i hele VERDEN! Det er altså muligt at konkludere, at Rick havde genforelsket sig i sin første kærlighed, og at hans overdrevne hengivenhed – trods Hulks afvisninger – skyldtes, at han nærede et desperat håb om at genfinde Bruces kærlighed. Derfor var det så meget hårdere for Rick, da Hulk i Tales to Astonish nr. 100 slog ham så voldsomt, at han måtte på hospitalet. Det blev dråben, der ændrede Ricks forhold til – og syn på – Bruce.
Opgør med Bruce
I Hulk nr. 103 var Rick Jones flyttet tilbage til New York, og for første gang i figurens historie, havde han nu sin egen lejlighed. Det, at han ikke havde oplyst Bruce Banner om adressen, tydede på, at Rick anså deres venskab for afsluttet.
Da den efterlyste Bruce Banner havnede i New York, fandt han Ricks adresse i en telefonbog og besluttede sig for at opsøge Rick, selv om han var klar over, at jeg har ALLEREDE forårsaget ham sorg nok! Men han havde ikke andre at henvende sig til i sin nød.
Da Rick ikke var hjemme, bildte Bruce værtinden ind, at han var Ricks onkel og fik en nøgle til lejligheden. Der bemærkede han et tv-talkshow med Rick som gæst, og satte sig til at se det i troen på, at Rick ville sige noget venligt om Hulk.
Men hvad han så var en bitter Rick Jones, der udbasunerede: Jeg indser nu, at der ikke er noget HÅB for Hulk! Da han VENDTE sig imod mig blev jeg endeligt overbevist om, at han er en TRUSSEL og at han må UDSLETTES.
Bruce indså, at hvad der end havde været imellem dem, så var deres forhold nu endegyldigt forbi. Han ville gå før, Rick vendte tilbage, men det var for sent – Rick kom hjem og konfronterede Bruce med en pistol. Bruce forsøgte at tale til de følelser, den unge mand engang havde næret for ham, og det virkede. Rick smed pistolen: Jeg kunne ikkeGØRE det! Jeg kunne bare ikke få mig selv til at forvolde ham SKADE!
Rick erkendte tilsyneladende, at den eneste grund til, at han var vred på Bruce, var fordi han stadig nærede dybe følelser for ham – det var den berømte, fine linie imellem had og kærlighed. Da Rick i Hulk nr. 104 så i fjernsynet, at Bruce Banner var blevet taget til fange, konkluderede han: Jeg ved, at det er det bedste sådan – og alligevel PLAGER det mig at se Bruce blive slæbt væk som en MORDER!
Han besluttede sig for at opsøge Bruce en sidste gang: Måske kan jeg i det mindste få ham til at FORSTÅ hvorfor, jeg vendte mig imod ham – og bede ham om at TILGIVE mig.
Bruce slap i mellemtiden fri, og Rick valgte at stå ved hans side imod truslen fra et radioaktivt monster. I nr. 106 bad Bruce ham om at flygte, inden strålingen skadede ham, men Rick ville ikke forlade ham. Først da Bruce blev forvandlet til Hulk, indså Rick: Han vil ikke BEHØVE mig nu.
Rick led altså stadig under et behov for, at en mand skulle have brug for ham og projicerede dette ønske over på Bruce – formodentlig fordi han før havde haft et forhold til ham. Rick var blind for, at Bruce siden var blevet uopnåelig for ham – ikke kun pga. Hulk, men også fordi Bruce nu var forelsket i Betty Ross.
Reddet af Steve?
Ricks kærlighed til Bruce var kommet så langt ud, at den virkede selvdestruktiv og sygelig. I Captain America nr. 110 havde han atter bildt sig selv ind, at Hulk aldrig ville gøre ham ondt. Heldigvis for Rick bevidnede Captain America, at Hulk med en skødesløs gestus nærmest tog livet af den unge mand.
Steve Rogers tog Rick med sig hjem, og var fast besluttet på, at Rick aldrig skulle få lov til at vende tilbage til Hulk. Imens Rick hvilede sig, tænkte Steve, at hvis bare ALLE vores dvælende lidelser kunne blive KURERET så let, og hentydede formodentlig til den uafklarede afslutning på deres tidligere forhold.
Da Rick kom til hægterne, gentog han sit forsøg i Avengers nr. 7 med at iklæde sig Buckys kostume i håb om, at det ville overbevise Steve om, at han var perfekt til at fylde Buckys rolle i både Steve og Captain Americas liv.
Dette kan tolkes som endnu en desperat handling fra Ricks side i hans ønske om at få lov til at spille en betydningsfuld rolle for en mand. Hvis jeg ikke er GOD nok til at fylde Buckys støvler – SIG det, sagde Rick og krævede dermed den afklaring, som han ikke fik fra Steve under deres tidligere forhold. Nu ville han ikke holdes hen og argumenterede: Før eller senere mister ALLE en eller anden! Du er ikke den ENESTE, som har haft det svært.
Dermed refererede Rick formodentlig til sin svære forelskelse i Bruce Banner. Steve forholdt sig åben over for Rick: er jeg STADIGVÆK ikke for gammel til at LÆRE!
Dermed indrømmede han, at han måske havde begået en fejl ved tidligere at have ladet Buckys spøgelse stå imellem sig og Rick. Men Steves indrømmelse skal også ses i lyset af, at historien startede med at introducere læseren til en Steve Rogers, hvis øjne ikke afslørede nogen følelse – andet end en dyb, udødelig ENSOMHED!
Captain Americas hjælper
Rick Jones” gamle drøm om at overtage Buckys rolle i Steves liv gik altså endelig i opfyldelse – han blev Captain Americas nye superheltelærling. Men Bucky spøgte stadig imellem dem. Da Rick blev udsat for et gasangreb i Captain America nr. 111, fik han hallucinationer, hvori han konfronterede sin eneste frygt: Bucky – Den eneste, som kan ØDELÆGGE mig! Men jeg vil ikke LADE ham! JEG er den, der er i live! Bucky er DØD!
Steve var klar over, at Rick ikke ønskede at leve i en andens skygge, men følte ikke at det burde være nødvendigt for ham ligefrem at udviske Buckys minde. Men han vidste ikke, hvordan han kunne gøre klart, at når han nævnte Bucky, var det ikke for at nedgøre Rick.
Rick var altså usikker på sin betydning for Steve Rogers, som han tilsyneladende havde genoptaget sit samliv med. Det blev indikeret, at de atter boede sammen ved, at Rick gik fra deres træning for at tage sig en lur, hvorefter han opholdt sig i Steves lejlighed og blev offer for ovennævnte gasangreb, som var tiltænkt Captain America.
Yderligere bevis for at de boede sammen, findes i Hulk nr. 115, hvor General Ross ikke kunne få fat på Rick på hans gamle adresse – hans lejlighed i New York – ej heller hos Avengers. Men deres rengøringskone havde hørt dem nævne, at Rick havde slået sig sammen med Captain America.
Da Captain America midlertidigt foregav sin egen død i Captain America nr. 112 og 113, blev Rick Jones så ulykkelig, at han dårligt nok kunne tage sig sammen til at besøge hans kapel, hvilket var en tydelig indikator af hans stærke følelser for Steve.
Rick blev glad igen, da Steve viste sig at være i live, men glæden blev kortvarig. Under Rick og Steves lange brud, var Steve nemlig begyndt at arbejde for kontraspionage-organisationen S.H.I.E.L.D. og havde forelsket sig i Agent 13, Sharon Carter. Steves gammeldags indstilling til kvinder bevirkede, at de ikke var sammen, fordi hun ikke ville ophøre med sit livsfarlige arbejde. Det står derfor en frit at tolke, at Steve i sin ensomhed havde taget til takke med sin beundrer, Rick Jones – ligesom Bruce Banner havde taget til takke med Betty Ross, da Rick i sin tid forlod ham til fordel for Steve – what goes around, comes around.
Da skurken Red Skull i Captain America nr. 115 fremkaldte et billede af den person, som Captain America elskede mest, var det Sharon, der viste sig – ikke Rick, som altså i bund og grund blot havde udskiftet en uopnåelig kærlighed (Bruce Banner) med en anden.
Ensom og forladt
Sharons tilstedeværelse i periferien af Steves liv betød, at Rick begyndte at tvivle på Steves kærlighed. Som en anden drama queen blev han paranoid over Captain Americas forsvinden, da Cap blev holdt fanget af Red Skull: Hvad hvis han bare ikke vil HAVE mig, ikke har BRUG for mig? Hvad hvis dette er Caps måde at sige på “Ring ikke til MIG, Rick, jeg ringer til DIG!”?
Ved hjælp af sin Teen Brigade, lykkedes det for Rick at finde Captain America – hvad han ikke vidste var, at det var Red Skull i forklædning som Cap, som han havde fundet. Red Skull sagde kynisk: Siden hvornår har jeg brug for en teenager MØGUNGEs hjælp? FORSVIND herfra! Hvis jeg har BRUG for dig, sender jeg BUD efter dig! Og hold ikke vejret, imens du VENTER! Rick gik hjerteknust derfra i troen på, at det var Steve, der endelig havde fortalt ham sin ærlige mening. Rick ønskede ikke at give Steve mulighed for at såre ham sådan igen og besluttede sig for at forlade ham.
I Captain America nr. 118 rev han et billede af Captain America i stykker og erkendte: Så jeg er IKKE en anden Bucky! HVAD SÅ! Måske er dette, hvor jeg bliver VOKSEN! Hvor jeg holder op med at prøve at leve en ANDENs liv! Rick kneb en bitter lille tåre, imens han kom overens med, at Buckys spøgelse havde vundet, og at hans forhold til Steve var slut.
Færdig med mænd?
I Ricks efterfølgende optrædener i Captain Marvel nr. 17-19 fandt han sig i Mar-Vell en faderfigur, som han delte en ufrivillig sameksistens med, og som han måske derfor heller ikke følte et behov for at manifestere en besiddelse af?
Hvis han havde følt det, havde det alligevel ikke været fysisk muligt for ham at gøre det, da kun en af dem kunne opholde sig på jorden af gangen, imens den anden var forvist til Den negative zone. Men hvor både Bruce Banner og Steve Rogers havde fremstået seksuelt ambivalente – biseksuelle? – var Mar-Vell utvetydigt heteroseksuel.
I Captain Marvel nr. 19 var Rick på udkig efter en lejlighed, hvilket igen insinuerer, at han havde opsagt sin første lejlighed for at flytte sammen med Steve Rogers.
I Avengers nr. 72 havde Rick fået den idé at opsøge Nick Fury, chef for kontraspionage-organisation S.H.I.E.L.D., i et håb om, at Nick kunne have brug for ham, efter at Steve havde forladt ham. Nick Fury, der dog ikke var hjemme, var da også en flot mand, så man kan selv tolke hvilken rolle Rick håbede, at Nick kunne fylde – arbejdsgiver, forsørger og/eller elsker?
Rick følte altså stadig et behov for, at en voksen mand skulle have brug for ham, men det blev han tilsyneladende kureret for, da han mødte Steve Rogers igen. Steve fortalte, at det var Red Skull i forklædning, der havde afvist Rick. Og hvor Steve i Avengers nr. 11 havde fejet Ricks mening af bordet ved et Avengers-møde, insisterede han nu på, at Rick fik lov til at komme til orde.
Trods de forsonende toner fra Steve og en umiddelbar glæde, da han kaldte Rick partner, afviste Rick alligevel Steve. Rick var nu klar over, at Steve ikke opfattede deres forhold lige så dybt, som han selv havde gjort det.
I Captain America nr. 121 kastede Steve da også et vemodigt blik på billeder af både Sharon Carter og Rick Jones og følte sig ensom, men ligesom Bruce Banner var Steve Rogers nu ude af Ricks liv. Rick havde gjort sit bedste for at vinde Steves kærlighed, men havde endelig indset, at Steve antageligt aldrig ville elske ham lige så dybt som Bucky.
Ideen om at forsøge sig med Nick Fury fulgte han heller ikke op på, så alt tydede på, at Rick nu var færdig med at sukke efter uopnåelige mandfolk.
Endelig voksen
I Captain Marvel nr. 20 havde Rick fundet sig en lejlighed og var godt på vej til at skabe sig et selvstændigt liv som rocksanger. Måske var det derfor, at han ikke længere syntes at nære et behov for en bekræftelse fra en anden – behovet for, at en mand skulle have brug for ham – for at føle selvværd?
Dette demonstrerede han med et afklaret syn på Bruce Banner, som han havde et gensyn med i Captain Marvel nr. 20 og 21, og med sin holdning til Mar-Vell, hvis sameksistens med, han ønskede at få bragt til ophør – muligvis fordi Mar-Vell alligevel ikke var i stand til at fylde en rolle i Ricks liv som forsørger eller partner. Rick betragtede ham i stedet som en (faderlig?) forhindring for sine selvstændige ambitioner – eksempelvis i Avengers nr. 89, hvor Ricks chance for et gennembrud som rocksanger blev afbrudt af Mar-Vell.
Rick Jones var kun blevet et år ældre rent fysisk siden debuten i Hulk nr. 1 (hans alder blev fastslået til 17 år i Captain Marvel nr. 18), men hans forhold til Bruce og Steve havde modnet ham og lært ham i løbet af et år, hvad det kan tage andre en livstid at lære.
Som den græske yngling, der var blevet oplært af en voksen mand, var Ricks læreperiode overstået, og foran ham ventede voksenlivet – begyndende med den klassiske Kree-Skrull War i Avengers.