…som tingene kan udvikle sig. Jeg var lige en week-end i Sverige for at se nogle gode venners indkøb af svensk ødegård. Dejligt med sne og superhyggeligt!
Hyggeligere blev det, da der skulle fourageres i den lokale COOP, for her måtte jeg jo vanen tro efter endt indkøb hænge ud ved kioskens bladvæg. Og jow, der var masser! D er var Spider-man, divers Kalle Anka produkter, alle børnebladene i plastikpose med “legetøj” eller “gaver” om du vil. Og der var x9 med Modesty Blaise og noget mere Marvel og nogle titler, jeg ikke kendte og således ikke kan huske, men det korte af det lange var, som vi før har været inde på, der var flere blade end i Danmark, og så mange er de vel heller ikke i Sverige?
Men det er ikke det, det skal handle om. Næh, det skal handle om, at der også var …. Fantomen – i et dobbelt nummer. Det var godt og trygt at stå med i hånden, og jeg bladrede lidt i det og min gode ven sagde de vise ord: ” Køb det!” Som sagt, så gjort. Der skulle ikke megenovertalelse til. Det blev så lagt ind i bilen til en stille hygge stund.
Om aftenen skulle der så læses, og jeg fremdrog Fantomen med en god historie om noget keltisk præsteskab, der havde for vane at bygge store kurve med menneskelige former for så at putte misdædere ind i denne kurvedukke og brænde hele molevittten af. Dem sloges et af de tidligere Fantomener med. Der var også en artikel om dette fænomen samt en Fantomen klassiker. Alt sammen fine sager. Men så var der også ……..Thorgal! Det var lidt sært. Men det er jo en eventyrserie, så hvorfor ikke?
Jeg har prøvet at gå igang med Thorgal albums, da de startede tilbage i -89 var det vist. Jeg hoppede ikke på IP’s Cormak udgivelser, og jeg blev heller ikke hooked i -89 eller senere, når jeg forsøgte mig. Jeg har haft en eller anden blokering gående ud på at man kunne “lære” noget. Der var lidt for meget, nu skal du bare høre over det. Tegneserie man kunne lære noget af var ikke min kop te, lissom børnetimer der var lærerig. Jeg ville ikke lær, jeg ville underholdes! Et tåbeligt argument og helt fejlagtigt fra min side skulle det senere viser sig. Nå, Thorgal i Fantomen kunne jo ligeså godt blive læst, når nu det var indkøbt. Og hvad skete? Det var godt! Det bar klasse! Jeg nød det!
Så var jeg igen i det der dilemma, skulle jeg nu til at investere i en til serie? Det er sjældent min fornuft vinder over min samleiver, men her gjorde den. Vel hjemme har jeg været på biblioteket og lånt de to nyligt udkomnne Thorgal bøger med hver tre albums nu udgivet i kronologisk rækkefølge, og det er jo fantastisk, at jeg i min omtågede “superhelte-jeg kan kun li’ Anders And, Tintin, Linda og Valentin, Poeten og Lilllemor, Carlt, Radiserne, Asterix osv. – hjerne” ikke tidligere har kunnet se denne series kvaliteter. Det kan jeg nu.
Hen ad vejen vil det så vise sig, om jeg skal samle Thorgal eller ej, selv om jeg har læst den. Hvis nu man faldt over nogle gode tilbud eller så’n.
mvh.