Home / Blogs / Dundertale / Speciel Kurt Dunder luksusbog sælges kun til signeringer

Speciel Kurt Dunder luksusbog sælges kun til signeringer

“Kurt Dunder: De apokryfe Skrifter” er en eksklusiv luksushardcover på 36 sider, der samler alle de droppede historier, tilløb, side 1’er, bortredigerede sider og KD-illustrationer udført i andre sammenhænge end Kurt Dunder albummene.
Bogen er i hardcover albumformat med ægte forsats og imiteret halvlæderryg og trykt på fornemt, glittet fotopapir i fornem tysk kvalitet og er efter sideprisen den til dato dyreste, danske tegneserieudgivelse!
Værket indeholder aldrig før offentliggjorte sider fra de indtil nu ukendte Kurt Dunder historier “Kurt Dunder i Barokko”, “Spåkage-mysteriet”, “Den fembenede Gris” og “Kurt Dunder og Marianergraven”. Et must for alle ægte Kurt Dunder fans!
Værket koster kr. 425,00 og kan kun erhverves ved personligt fremmøde til en signering med Frank Madsen. Første gang var søndag den 14. september på antikvarbogmessen i Ridehuset i Århus, hvor det også var muligt at købe Kurt Dunder album og originaltegninger fra serien. Sidstnævnte blev udbudt for 1.500-2.000 kr.