Home / Blogs / Hartungs galleri / Hjælp din boghandler med at se lyset

Hjælp din boghandler med at se lyset

Da jeg besøgte den lokale boghandler i Hillerød for at par måneder siden, bemærkede jeg endnu engang det ringe eller nærmest fraværende udvalg af tegneserier på hylderne. Et pængt udvalg af manga-titler var undtagelsen, der bekræftede reglen: Boghandlere har droppet tegneserierne.

Egentlig forstår jeg dem godt. På et tidspunkt lignede alle nye udgivelser fra Interpresse, Carlsen, Serieforlaget og Arboris hinanden på en prik. Det danske albumformat dømte fra starten alle nyudgivelser til en placering blandt slidte, gamle udgivelser på albumstativet. Her måtte man selv finde frem til nyhederne blandt forældede udgivelser i et stativ, der vae rodet og usystematiseret. Fejlen var ikke boghandlerens alene. De danske forlag forsømte at differentiere sig fra hinanden – alle nye tegneserier lignede af ydre hinanden, og boghandlerne opgav efterhånden at følge med.

Alligevel gik jeg hen til min boghandler og brokkede mig personligt til ham over den manglende tegneserieafdeling. Jeg fortalte ham, at der faktisk udgives mange spændende tegneserier, nogle af dem som “graphic novels”, og at de fortjente en afdeling i hans butik. Han lyttede venligt – som andre boghandlere gennem årene har lyttet til min prædiken – og så forventede jeg egentlig ikke, at der ville ske mere. I onsdags fik jeg så pludselig en e-mail fra boghandleren – Søren Wiberg fra Wiberg Bog&Ide, Slotsgade 16-18 i Hillerød. Mailen lød sådan her:

Hej
Du var en dag inde i min boghandel, hvor vi talte om tegnesererier og om manglen på dem i butikken. Du sagde jeg måtte henvende mig, hvis jeg skulle bruge et bud på, hvad vi burde have på hylderne. Så hvis du stadig har lyst til det, vil vi bruge den til at danne en lille tegnesererie afdeling i vores boghandel.

Jeg ringede straks til den rare mand og aftalte et møde. Og sådan gik det til, at jeg i dag tilbragte en time i hans boghandel. Jeg fortalte en af hans medarbejdere, Signe, alt om de danske tegneserieforlag, idet jeg naturligvis medtog både de store og de små. Jeg gav dem mit syn på, hvor det spændende sker, og jeg anbefalede en lang række aktuelle titler, som bør være en del af boghandlens kommende afdeling for tegneserier. Signe noterede flittigt undervejs, forlagsnavne og titler. Og nu venter jeg så spændt på, at Hillerød igen får en boghandler med et godt udvalg af tegneserietitler.

Hermed opfordrer jeg alle brugere af Seriejournalen til at give jeres lokale boghandel det samme tilbud: Sig, at I gerne hjælper dem igang, hvis de vil etablere en tegneserieafdeling. På den måde kan vi hver især hjælpe boghandlerne med at se lyset. De fleste ved ikke ret meget om tegneserier – men vil gerne opdateres. Hvis vi nu alle optræder som ambassadører for det medie og den hobby, vi holder af, kunne det da være, at der igen kom lidt mere gang i udgivelsen af spændende tegneserier på dansk.

Som situationen er nu, trænger mediet til hjælp. Carlsen, Egmont og Cobolt er kørt fast i gårsdagens udgivelser og en endeløs række af genudgivelser, mens der er alt for langt mellem spændende nye titler. Aben Maler er for meget undergrund efter min smag og rammer ikke et bredt publikum, mens Arboris sammen med Egmont holder fast i det forældede albumformat. Fremtiden tegnes af forlag som Faraos Cigarer og Fahrenheit, der udsender titler, der såvel indholdsmæssigt som udstyrsmæssigt tiltaler et nyt, kvalitetsbevidst publikum. Donovan har al min sympati, men burde ofre noget på formen – titlerne er jo glimrende. Rosinante og Høst & Søn rører på sig inden for tegneserieromaner, og her følger jeg spændt fortsættelsen. G. Floy har fundet en niche, der nok i længden er for snæver – også her savner jeg efterhånden en differentiering af de ellers glimrende udgivelser.

Alt i alt er man nødt til at kunne læse mindst ét fremmedsprog for at følge med, hvor der sker noget spændende. De danske forlag dækker kun en brøkdel af markedet – og oversætter kun en lille del af de spændende titler til dansk. Jeg er ikke i tvivl om, at vejen til flere spændende udgivelser på dansk går gennem boghandlerne – og det bredere publikum, der nås af den vej.

Nu må jeg så se, om mit arbejde i Hillerød bærer frugt. Jeg krydser fingre – og har hermed givet opskriften videre til alle, der læser min blog. Ned til din boghandler og sælg budskabet.