Home / Blogs / Hartungs galleri / Hvorfor man skal holde sig væk fra Hugo Pratt-originaler

Hvorfor man skal holde sig væk fra Hugo Pratt-originaler

Jeg har tidligere her i min blog beskrevet de mange farer ved at købe originalværker hos private eller på eBay. Denne gang sætter jeg fokus på en af de oftest kopierede kunstnere, Hugo Pratt, og hvorfor jeg personligt helt vil afholde mig fra at købe originalværker af ham. Risikoen for at blive snydt er for stor – og risikoen for at miste sin investering er endnu større. Ja, forklaring følger. For i visse tilfælde kan man købe en original Pratt tegning – og alligevel ende med at sidde med Sorteper-kortet.

Se godt på den fine akvarel her. Hvis du spørger mig, er det en ægte Hugo Pratt akvarel. Den er sublim, præget af Pratts enestående farvesans, og den er skabt i hans velkendte stil. Men den er ikke desto mindre stemplet som en forfalskning af Hugo Pratts arvinger, CONG i Schweiz. De forvalter hans arv med noget, der minder om mafia-metoder. Populært sagt er alt det, de ikke selv ejer, forfalskninger. De er den eneste officielle kilde, der kan afgøre, om en tegning af Hugo Pratt er original eller ej, og jeg har endnu ikke hørt om folk, der har skrevet til dem – uden at få at vide, at deres værk er falsk. Med andre ord kan en ægte Pratt forvandle sig til en uægte. Den vil derefter få stemplet “FAUX”, forfalskning, og i praksis være usælgelig. Denne skæbne er overgået snesevis af værker.

Ret skal være ret. Der ER mange falske Pratt værker i omløb. De fleste er af så ringe kvalitet, at kun få vil blive snydt. Prisen er en god indikation. Hvis den er opsigtsvækkende billig, er den falsk. En ægte Pratt koster mange tusinde kroner. Som regel langt over 30.000 kr. og let over 100.000 kr. Du scorer altså ikke en ægte Pratt til 1500 kr. på eBay, sorry. Men så er vi ovre i gråzonen, hvor sælgerne er troværdige, prisen er høj og værket ser ægte ud. Det kan sagtens være tilfældet. Tror du selv på det, så køb værket – men risikoen er stadig overhængende for, at investeringen er tabt. CONG udfører nemlig også opsøgende arbejde. De nøjes ikke med at have en mening om værker, de bliver spurgt om.

Jeg ejede selv en meget fin Hugo Pratt akvarel for nogle år siden. Et lille indianerbillede. Købt hos en meget troværdig sælger, The Book Palace. Så skrev CONG til mig, at den var uægte. Fra dag til dag var værdien nul – og jeg returnerede værket til sælger. De var rasende på CONG, men accepterede, at sådan er spillets regler blandt professionelle. Havde jeg nu købt den på eBay eller hos en privat samler, havde jeg sandsynligvis mistet mange tusinde kroner. Nu sad jeg bare tilbage med ærgrelsen – for jeg er stadig overbevist om, at værket var ægte.

Jeg viser herunder en række værker, som er stemnplet “FAUX” af CONG SA. Så kan du jo selv øve dig i at bedømme dem. Er du enig? Eller kunne nogle af dem mon være ægte?