Hvad er det egentlig, der gør, at man hopper på noget, altså, at man fatter interesse for dette eller hint, at man bliver “inficeret med bacillen”, om jeg så må sige. Tag nu for eksempel her for nylig, hvor Marvel genudgiver Miracleman efter lang tids juridisk “frem og tilbage” tovtrækkeri – en årrække af “slå hinanden oven i hovedet med spidsfindigheder”. Ikke at tingene ikke skal være i orden. Det skal de, men såd’n noget tager lang tid, og så er det vel sådan, det er.
Da Miracleman blev udgivet første gang i det engelske Warrior, var det ikke noget, jeg opdagede. Det er der mange grunde til, men da forlaget Eclipse så senere udgav hæfterne, da opdagede jeg det! Thi jeg købte en del af deres titler bl. a. Masked Man, Sabre, DNAgents og Eclipse Monthly eller Eclipse Magazine. Jeg bladrede lidt i Miracleman, flere forskellige gange, men bed ikke på, eller den bed ikke i mig.
Da DC i 1991, tror jeg, lancerede deres imprint, Impact, tjekkede jeg det og købte alle titlerne. Her er forklaringen indlysende, at det var en del tegnere, jeg kendte, og DC og så undertegnede er bare så tæt forbundet, og nogle af karaktererne, f. eks. the Hangman, var bare for gode. Det var der så andre af dem, der ikke var, men her tog samlergenet så over.
Selv da Marvel for en del tid siden lavede en sampler, så’n en smagsprøveting, så var jeg lige ved, men nej. Det tog ikke fat i mig. Og det bundede helt sikkert i, at dengang i firserne, da synes jeg, at Miracleman var FOR meget en Captain Marvel/Shazam efterligning. Når jeg tænker over det, eller endda ikke engang tænker, men bare såd’n “er”, så er der godt nok meget, der er efterligninger. Det er ikke her, den store Nobel pris ligger begravet. Det kan enhver jo se. I dette forum er eksempler vel overflødige, men lad os bare tage Batman/Moon Knight eller FF og Justice League. Masser af rip-offs. Den følelse sad stadig så dybt i mig, at jeg ikke havde lyst, behov for, gad investere i Miracleman. Der har nok også været noget monetært inde over. MEN nu gjorde jeg det så her for noget tid siden. Og jeg blev både 
bekræftet i og mine fordomme blev gjort til skamme på samme tid. For de der gamle -50’er genoptryk, de rykker ikke ret mange meter i mine øjne, ikke dem her. Det gør til gengæld rigtig mange andre Golden og tag bare Silver Age genoptryk med.
Når det så er sagt, så er Miracleman af “The original Writer” bestemt fængende. Også på grund af Gary Leachs tegninger. Vi er nu nået til nr. 3, og det er knageme guf!
Da Watchmen kom var jeg “på” med det samme senere også med League of Extraordinary Gentlemen, Tom Strong og Promethea selvom sidstnævnte syrede for kraftigt ud til sidst efter min smag. Det er så meget hyggeligt, at man/jeg ikke er SÅ forankret i en holdning og trods alt kan rykkes. Lidt. Noget lignende skete med Captain America, da Brubaker overtog denne titel. Men det er en anden historie.
mvh.