Home / Blogs / Samlernoter / Perlen Deutschen Humors

Perlen Deutschen Humors

For over 20 år siden var jeg på et loppemarked i Høng. Jeg drev dengang ASGAARD Antikvariat og købte stort ind, når jeg kunne få det billigt, men netop den dag fik jeg øje på en stor bog i brunt bind, det viste sig at være en samling af Wilhelm Busch’s billedserier på ca. 150 sider, dog uden Max und Moritz, på tysk og uden årstal, men mon ikke de var fra begyndelsen af det 20. årh.? Så her for et par år siden var jeg med til at samle ind til Spildopmagerne, det foregår hver d. 1. lørdag i måneden. Jeg havde hentet det sidste læs på min rute og gik ind i afd. for bøger og blade for at tilbyde min hjælp. Blev sat til at køre bogklubsbøger og andet usælgeligt ud i containeren med brændbart, og dér så jeg igen en stor brun bog: Wilhelm Busch Album, denne gang på ca. 350 sider, men heller ikke denne gang med Max und Moritz. De dukker nok op næste gang…?