Home / Blogs / Samlernoter / 'Piratguld' på Spildopmagerne

'Piratguld' på Spildopmagerne

Så blev det Spildopperne-dag igen. Der var ikke noget sindsoprivevende nyt ved første øjekast, et par albums: Garfield og Asterix og et par enkelte bøger; men da jeg skulle til at betale, sagde den rare mand, han havde lagt noget til side til mig. Den store Anders And! “Skal du kun ha xxx kr. for den?” udbrød jeg. “Ja, det plejer jeg at ta,” sagde han, “en tredjedel af, hvad den står til på nettet.” Nå jeg tog den og gik videre. i afd. for linned fik jeg et badeforhæng med superheltemotiv, ned i posen…inde ved –film fik jeg ’Evolution’, SF-komedien med David Duchovny på DVD, ved –legetøj var der et par små disney-figurer, vist fra Smarties-bøtter, og der var et ’Space-marines’ malesæt til en af tvillingerne, der går op i den slags, samt en model af solsystemet, en uro i plasticbyggesæt. Så kom jeg tilbage til bog-afd., og da var han efter mig igen med et gl. AA-samlebind (et af de rødbrune) med en kvart årgang 1963. Jeg nappede også lige en børnebogspastiche af Jens Sigsgaard og Herman Stilling (Sigsgaard er ham med Palle alene i verden, men han har også skrevet tekster til i hvert fald én avisstrip. Stilling har stået for nogle tegneserieagtige ting som fx Anna en fattig piges eventyr). Til sidst fik jeg en hyggesnak med et par bekendte bla.a. fra Samlerklubben (én havde lige begyndt at rydde op efter sin afdøde mor, der var nok nogle interessante ting til mig helt tilbage fra 30erne mente hun, jeg ser tiden an…). Da jeg kom hjem opdagede jeg, at det var ’Den Store Anders And Jubilæumsbog’, jeg havde købt, men billigt alligevel.