Fakta: [Udgiver] Pegasus ; [Forlag] Forlaget Pegasus ;[Forfattere] Henning Visti Rasmussen & Bo Bjørn Hansen; [Udgivelsesår] 2006; [Vægt] 1492 gram; [Sider] 576 ; [Genre] opslagsværk / bibliografi.
En optakt og en opsang
Tog et smut forbi Humber medio januar tyve-ti. Humber spurgte, hvornår jeg sidste havde opdateret Samlerspalten. Umidderbart syntes den sidst at være opdateret omkring 2005 eller 2006, var hans umiddelbare bemærkning. Jeg kunne jo ikke svare ham, da jeg ikke selv kunne huske, hvornår jeg sidst havde haft lagt noget tidssvarende og spændende op. Så slemt som Humber nu ville huske det, var det nu ikke. Det er godt 1 år siden, jeg sidst fik smøvlet færdig en del af denne gennemgang af Komiklex – også af nogle kaldet Biblen.
Ting tager tid, er mit bedste forsvar. Tiden er brugt til at komme langt ud i hjørnerne. Nogle gange er tiden dog brugt til selvynk, for ”hvorfor skal JEG lave det her, når det nu DEM, som har BEGÅET værket.”
Denne pseudo-sætning skal ses i lyset af, at Komiklex ikke er perfekt. Langt fra. Men de er kommet et godt stykke hen ad vejen. Imidlertid er der sket mange forglemmelser undervejs. En del er nedarvet fra de første udgaver, mens andre blot er ’manglet til’ som de senere udgaver er kommet til.
Det er jo givet, at projektet er enormt, og man begriber nærmest ikke, hvordan de kan finde ned til mange af disse egenproduktioner o. lign. En del fakta og info er selvfølgelig smuttet. Bl.a. Seriejournalens Asger (set på en blog Seriejournalen.dk), Bo fra Pegasus (en superhelteting)samt Mathias Wivel (en superheltehistorie udgivet i bl.a. Fantask) har fundet sjove små udgivelser, som måske kommer med næste gang. Og jeg har fundet yderlige 100+. Afhængig af hvordan man tæller op, så kan det blive næsten 250+ henholdsvis titler som numre i serier som er smuttet.
Nuvel, det er jo det, vi kan få svar på nu. Selvom nu er godt 3 år efter udgivelsesdatoen, og måske i nogles øjne temmelig uaktuelt, kunne det faktisk være sjovt, at lave et korrespondance-interview herom forskudt i tid. Lad os lege, at udgivelsen var frisk på trapperne, og at spørgsmålene og svarene tåler en vis dybde begået i et splitsekund. Det er vel, hvad vi kan sige, når tiden nu er gået.
Dette interview har jeg snakket, og mailet, en del med Bo om hvordan og hvorledes, men er altså først nu ved at blive gennemført. Jeg har ikke haft tid eller gidet. Motivationen har til tider manglet.
Det omtalte interview dumper ind mellem de afsnit af 2. del af gennemgangen af Komiklex. Mere tør jeg ikke love.
Javel, lad os se, hvad vi kunnet finde på, at skrible om!
Denne artikel omhandler Den danske Tegneseriebibliografi 1847-2005. Det store Komiklex. Den første del kan læses her. Dens fokus blev lagt på værket i generelle træk og til hvad og hvordan det kan og skal bruges. Vi henvendte os til tegneserieinteresserede over en selektiv bred front uden, sammenlignet med denne artikel, at gå ned i for mange detaljer. Det bliver der lavet om på, da vi går et skridt videre og dykker ned i materien. Hvad har de lovet denne gang? Og, holder de det? Ser man en gennemgående revision og opdatering som udvikling og forædling af opslagsværket? Eller tager man de tidligere udgaver for gode varer? Und so weiter und weiter…
En væsentlig pointe at nævne, inden du læser videre, er, at denne afsluttende samling af kapitler om danske tegneserier, er mest møntet på Samleren med stort s. Hermed menes en samler, som ser sin tegneseriesamling som en investering samt hvordan den kan bevares, udvides og / eller værdiforøges. Et sørgelig fraværende tema bliver da, at læseoplevelsen træder i baggrunden til fordel for fakta, information og overvejelser om økonomi og handel med tegneserier. På den anden side, så foreligger muligheden for ved bare omtalen af de netop foreslåede ekskluderende emner og tegneserier, at lysten trigges til at læse de af de nedenfor skribleriers nævnte tegneserier. Det er vel ikke så ringe endda?
Introduktion
Denne anden og afsluttende del vil gå i klinch med udvalgte detaljer specielt tiltænkt for Samleren. Samleren, såvel den som både køber og læser tegneserien, mens også den, som køber for at samle komplet og blot lægger på hylden eller opbevaringskasser mv. til evt. videre brug.
Og hvorfor nu det? Er der ikke nok med ’fakta’ og specialinformation til oplysning af det danske folk om tegneserier udgivet i Danmark? Jo, det er der. Men for os der har set nærmere på detaljer i Den store Komiklex (fremover DSK) og i felten samlet på specialudgivelser / varianter, har set frem til hvad denne udgivelse, der har af nyt at bidrage med, har at byde på i denne omgang. Hvor meget er det lykkedes bagmændene at støve frem osv.
Jeg må indledningsvis tilstå, at jeg har haft svært ved at begrænse mig. Jeg vil gerne have så meget med som muligt. Optikken er her, at jeg i en kombination af interesse og har haft lejlighed til at inddrive information, fakta og betragtninger fra ’den anden verden’ (udenfor antikvarmarkedet), der ikke er at finde i DSK. Disse har jeg skønnet, er af værdi for læseren / samleren, hvoraf udvalgt information samt oplysninger videreformidles derfor nedenfor.
Dette feltarbejde binder for det første (1) min argumentation bedre sammen til forståelse, og muligvis accepten, af mine udlægninger, betragtninger, observationer og meninger om DSK. For det andet (2) gøres helheden større – DSK kan ikke give svar på alt (i form af oplysning og fakta, information og noter), men vi vil måske være derhenne af med dette bidrag som et vægtigt supplement. Med de bidrag som denne gennemgang og vue over samler-/tegneseriemarkedet leverer, er det mit / vores håb, at samle op på noget af det, som ikke kom med i Dansk Tegneseriebibliografi 1847-2005 (5. udgaven); underforstået DSK.
Det, første vi har gjort, for at berige Anden Del.: Samleren, er, at interviewe Bo Bjørn Hansen. Dette er sket efter publikationen af Første Del og også stort set efter udarbejdelsen af denne artikel. Læs vores interview i vores første del af denne mega-anmeldelse af Dansk Tegneseriebibliografi 1847-2005. Den store Komiklex, hvor vi har stillet skarpt på udvalgte emner. Bo mente, og første del ikke var rigelig, men har ikke afvist, at forfølge sporene yderligere. Når du har læst denne artikel, er det hensigten, at opfatte denne artikel som supplement til tegneseriebibliografien.
Spoiler! Har du ikke en Kodymagnyl™ eller Aspirin™ ved hånden, kan jeg godt anbefale sådanne parat i baghånden. Nu går jeg måske rigeligt i detaljer og bitcher over dem i visse tilfælde i rigeligt mål, men det er jo det, jeg er til for for en stund. En del af disse rettelser forsøges dokumenteret med billeder. Men tag anmeldelsen som det den er; en kritisk gennemgang af et længe efterspurgt, ventet og (ny)opdateret opslagsværk (nu betegnes Dansk Tegneseriebibliografi 1847-2005) samt et supplement af oplysninger og rettelser, der kunne have været kommet med. Det beklageligt for nyhedsværdien, så er denne artikel blot godt 3 år forskudt. Men nørderi og indsamling af detaljer tager tid. Meget tid. Og man skal vel have lyst og tid til at lave det?
Hva’ nyt?
Jamen, noget er da sket. Mens oplagene har stabiliseret sig på et anslået niveau ml. 1-1.500 for albums, har markedets sortiment fået en spændende sammensætning. Oplag på ml. 700-1.000 er heller ikke unormalt længere, hvilket for nogle serier tilsyneladende er alt for lidt (Ridder Goodwill og Tårnene i Maury-Skoven. Slægtskrønikerne). Sideløbende realiseres titler væsentlig hurtigere indtil et par år ind i det nye årtusinde. Tilbudsmarkedet vil få en anden form, hvis den overhovedet opretholdes, da de glade dage med ’Hede Sommerpriser’ o. lign. sandsynligvis ikke vil genfinde sig igen, da det vist ikke kan betale sig for forlagene. Man har fundet en anden løsning; Faraos Cigarer har mere eller mindre overtaget salg og distribution af restpartier af tegneseriealbums.
[Bemærk] – ’Backissues’ bliver svære at finde hos forhandlere eller forlag, når de bliver udsolgt. Der skal du ud antikvatisk eller til private. F.eks. kan det nummererede Ridder Goodwill #11 i et oplag på 1.000 ikke længere købes i butik. Den er udsolgt (2008).
Tegneserier kan rent faktisk blive hurtigere udsolgt end det var normen i tidligere tider; Steen & Stoffer. Søndagssider 1985-95 (2002, Carlsen Comics) havde nærmest fået mytisk status i en overgang, da den op til og i Julen 2002 blev udsolgt og af den grund var væk fra markedet unaturligt kort tid efter udgivelsen. Opfattelsen blandt førende antikvarer var nærmest, at den simpelthen ikke var udgivet. For samlere med gamle købemønstre og –vaner, der tøver med indkøb af nye titler ved lejlighed, og dermed forskudt i tid fra udgivelsesdatoen, er denne udgivelse blevet lidt af en legende i plenum, men samtidig en ligeså stor tragedie for dem som gerne vil have den. De må ty til brugtmarkedet samt be’ til de højere magter. For det bliver svært at finde den.
Kombineret med de mindre oplag, vil dette blive et fænomen, der kan blive kendetegnende for brugtmarkedet i lang tid fremover; det vil blive sværere at skaffe udsolgte titler, hvis man tøver med at købe. En måde at komme dette til livs på er, måske noget utraditionelt, at tilkendegive en forhåndsinteresse enten hos den lokale tegneseriepusher eller overfor forlaget. Her har forlagene i bred forstand til opgave, at sørge for, at man tidsnok annoncerer udgivelser, så et tilstrækkeligt oplag produceres, der tilgodeser efterspørglen (præcist og korrekt). Denne vekselvirkning mellem køber og sælger er måske noget fortænkt til at kunne kommunikeres effektivt ud til de rette modtagere samt operationaliseres med de markant lave oplag in mente. Der er ikke meget buffer.
Manga er den ny massekultur. Sikret gennem en kommerciel ballast opnået ved konvergens mellem forskellige, men også konkurrerende, medier. Dets forgrenende styrke som medie med konvergens mellem flere typer af underholdning har næsten ikke været til at overse. Den grafiske roman er forsøgt rodfæstet i bl.a. en dedikeret strategi for at fange læsere fra og udenfor tegneseriemiljøet ved at lancere denne ’genre’ som bøger i et prisleje der matcher produktgenren den søger at associere sig og konkurrere med; romanen. Umiddelbart ser det ud til at lykkes. Prisen er deroppe og de placeres blandt og på lige for med nye bogudgivelser hos boghandlen.
Internettet syntes at have vækket tegneserien til live igen. Både mht. til nysalg og til gensalg samt gensyn med gamle glemte serier fra en svunden tid. Denne udgivelse bruger absolut ingen kræfter på at forklare den nye kommunikations-, distributions- og formidlingsplatform udover at de står i et ufordelagtigt konkurrenceforhold til ny teknologiske underholdningsmedier. For nu at parafrase Peter Aalbæk Jensen, så har Internettet gjort tegneseriemarkedet mere demokratisk. Den tekniske betegnelse er nok nærmere begrebet gennemsigtighed (transparency). En del barrierer er overvundet, mens mere støj og pjank kan skabe nye. Tegneserielæsere har nemmere ved asynkront at samles og debattere i fora. Forlagsvirksomhed er nu (blevet?) økonomisk overkommeligt, hvis man søger, at starte noget op selv. Bl.a. som konsekvens af, at man udgiver det som man selv kan li’, og som ikke nødvendigvis ligger under for en potent indtjening til fjerne kapitalinteresser eller 5-årsplaner. Salg er gjort nemmere via portaler som qxl.dk, Lauritz.com, Bruun-Rasmussen, dba.dk m.fl. eller via egen enten statiske eller dynamiske webshops.
Brugtmarkedet har udvidet sig og en hel række private operatører har taget deres bid af kagen og måske deraf også skudt ’markedet’ såvel forskellige genrer i gang igen, da stort set ingen i årene 2003 til forår 2005 havde nævneværdige hjemmesider på plads til salg af brugte eller antikvariske tegneserier. Sideløbende har forlag i større udstrækning søgt at etablerede salg fra Internet – måske på sigt et besynderligt træk, der blot skader forhandlerleddet. Jeg er ikke helt klar over, hvilken effekt det har på detailleddet, men jeg vil tro, at de gerne ville have været foruden; at forlagene tager en bid af kagen på den måde. Er der intet salg hos boghandlere – så længe de ikke er på hylderne er der intet salg for den utålmodige køber – er migrering til salg på Internet (alene) en rationel beslutning. Ja, i et interview på Serieland.dk betoner Chritsopher Ouzman det omtalte aspekt; at boghandleren ikke har det hjemme i og til udstilling, men kan bestille produktet hjem, hvilket man som forbruger og kunde jo så ligeså godt selv kan bestille (direkte fra forlagets hjemmeside). En mulighed, som længe har været muligt. Tegneserien kan dø eller ’reduceres’ til en niche-produkt på det her simpelthen fordi der bliver færre impulskøb, når varen ikke er lige til at se og tag fra en udstilling. Nogle foretrækker at blade eller blot holde varen i hånden inden de foretager et køb. Men andre varegrupper har skubbet den langsomt ud af varesortimentet samtidig med at kunderne er blevet mere trygge eller vante til at købe ’ubeset’ over Internet. Købelovens 14 dage retur-ret har nok haft sin del af æren herfor. Dog frygter jeg for det brede detailsalg på sigt – specialforretningerne skal nok klare sig. Som sagt, Bo Bjørn Hansen nævner slet ikke Internettets rolle for salg i dets mange differentierede former for henholdsvis negativt salg samt det boost det har givet salget som opnåelige priser, hvilket, er min fornemmelse, gjort tilgængeligheden og udvalget mere demokratisk gennem specielt Internet-auktioner.
Det har dog ikke kun været boost for alle. Fantask holdt i sommeren 2007 op med at sælge brugte tegneserier, da (citat:) ”det jeg kan sælge, får jeg ikke ind. Og det jeg får ind, kan jeg ikke sælge”. Det var et Søren Pedersen citat. Jeg nåede lige ugen inden hans afskedsreception at tale med Søren om, hvorfor de holdt op med at sælge brugte tegneserier og om jeg måtte citere ham for ovenstående citat. Der lå tre overordnede ting her. Den ene (1) var ’handling’. Det tager tid at sortere f.eks. Skipper Skræk i nummerorden og årgange og i forhold til det folk vil give, har man skåret ned på indkøb af sådanne hæfter. Man gider jo ikke arbejde gratis. Det andet (2) er, som egentlig er i forlængelse af det første, at den plads hæfter og ’handling’ tager, tager den fra noget andet, hvilket i dette aspekt betyder en potentiel ringere omsætning. Brugte tegneserier må altså vige for andre, måske relaterede, varegrupper fordi de står i et problematisk konkurrenceforhold til hinanden. Det tredje (3) aspekt har sådan set overrasket mig. Det er konkurrencen fra en række private operatører og Internettets muligheder for direkte salg mellem private hver for sig og i kombination. Jeg troede, for at læne os op ad Peter Aalbæk Jensen ’demokratisering’, at ’markedet’ blev betydeligt revitaliseret i form af det udbud, som blev ’udbudt’ på Internet samt den større fokus tegneserien fik i medier, ville betyde større efterspørgsel hos antikvarer og specialforretninger også. Den er sådan set sket, men efterspørgsel har dog i de fleste tilfælde kunnet tilfredsstilles af private (engangssælgere) som private operatører (professionelle) uden om dette ’mellemled’. Det er i hvert fald for den som andre, at de private har gjort indhug i omsætningen hos den omtalte forretning som andre simpelthen man kan opnå ’bedre’ priser ved at sælge dem privat, hvor Walt Disney-udgivelser har trukket et overordentligt stort læs. Det har Internettet tydeliggjort og for nogle har det fået konsekvens, mens andre blot har taget konsekvensen og skiftet varegruppen ud. Spørgsmålet er blot, om de private gider være aktive i længden, i det omfang det har været indtil nu? Sådan som jeg ser det, så er markedet på vej mod mætning for den bløde mellemvare og lejlighedsvis også samlerobjekterne, selvom der altid vil være en køber til det sublime (Samler)objekt og de gode historier og fortællinger. En vurdering fra en privat operatør ultimo 2009 var, at kun 10 % er let omsætteligt i dag. 5 % af det billige skrammel samt de 5 % eftertragtede og sjældne titler. Resten går under fællesbetegnelsen ’den bløde mellem’. 5 % lyder ikke af meget, men 5 % af omkring 40.000 forskellige titler er altså alligevel en sjat.
Apropos specialforretninger og nye samt mindre forlag har de lagt spiren til indgangen til dette årtusinde med en lang række udgivelser, de selv syntes er interessante at udgive eller der (længe) har været efterspørgsel på, deriblandt Frank Millers Sin City, Hugo Pratts omfattende bibliotek af uudgivede værker på dansk osv.
Den ekspanderende udgivelsespolitik fra komglomeraterne i samspil med de nye forlag både berettiger og nødvendiggør en ny udgave af Komiklex; den skal skabe overblik over det hidtil udgivne. Dét er lykkedes vældigt fint langt hen ad vejen, hvor smalle udgivelser også er med. Det er godt gjort og såmænd efterspurgt blandt forretningsdrivende og samlere jeg har haft kontakt til på Fyn og på Sjælland. Behovet syntes at blive opfyldt på trods af det jeg tidligere har skrevet.
Hva’ så?
Som beskrevet i første del har bagmændene haft alvorlige strabadser med at overholde deadlines tegneserieåret 2006 igennem frem til udgivelsen d. 4. december 2006. Dét kan ses på udgivelsen. Bladrer man den igennem, ser alt ud som i den forrige udgave. Afsnittene er de samme, fonten er den samme, opsætningen er den samme og strukturen er den samme. Lidt ny krydderi er det blevet til i form af et par nye afsnit gennem i første del og siden hen nogle nye indeks efter DSK.
Da jeg midt i april 2006 spurgte til processen, var Bo noget harm over, at han havde lavet sin del, uden at definere det nærmere, mens Visti ikke var blevet færdig med sit leksikale arbejde! Det færdige resultat indikerer, kan jeg nu konstatere, at man nok er gået for sent i gang. Jeg har nærstuderet 4. udgaven tusindvis af gange og har indleveret 11 sider med kombinerede forslag til rettelser i skøn uorden. Jeg husker ikke længere selv alle bidrag, men nogle er da kommet med (og til), hvoraf de fleste bidrag er vedrørende oplag på de mest kendte albums, som Bernard Prince, Linda og Valentin, Lucky Luke. Men jeg kan ikke være sikker på, at det er blevet brugt. For jeg kan såmænd ikke rigtig huske hvilke. Mit eneste sikre bidrag er dog, Morgensavisen Jyllandpostens ”Forklædt som Danskere” fra 1994. Dét husker jeg ret præcist. Jeg mødte Henning Visti Rasmussen i Pegasus og bekendtgjorde ham mit fund gjort kort tid forinden i Oasen i Hvidovre. ’Åh ja, den er fra ’Jyllandspesten’?’
Det som vi fremover vil gå i clinch med er følgende temaer
- Det nye (pris)leje
- Hva’ så godt?
- Hvad mangler der så?
- De klassiske serier
- Originalkunst
- Hvad skal man så lige lægge mærke til?
- Ups, dem vi glemte at få med
… og sikkert nogle flere. Denne omgang vil blot omhandle de tre første.
Lad os så komme i gang.
Det nye leje dér!
Tilbage i 2001, da Yoko Tsuno havde været på udsalg i nogle år, spurgte jeg Sivert (anpartshaver af og direktør for Faraos Cigarer), om ikke udsalget havde gjort efterspørgslen på længst udsolgte titler større i føromtalte serie? Jeg fik svaret nej! Senere kom Hermanns titler også på udsalg, deriblandt Jeremiah. Da flere af de kendte Marvel-figurer i store Hollywood-filmproduktioner (X-men #1 & Spider-man) nåede det store lærred, kunne det et par år frem heller ikke mærkes på efterspørgslen. Hverken på backissues eller brugte tegneserier, fik jeg at vide.
Dét er vidst ikke længere tilfældet for disse og en lang række andre titler, når vi taler om velholdte tegneserier. Disse er blevet efterspurgte. Er det noget gammelt skrammel, godt slidt og godt brugt, har det kun interesse for en billig penge. Det er vel en slags regulering, kan man sige. Derfor var det første, jeg gjorde, var at slå op i DSK under Jeremiah, for at se priserne. Ikke just store, markante og overraskende prisudsving. Priserne for bd. 1-4, 9+ lå faktisk på 1997-niveau (et niveau, som en del forhandlere fandt for højt dengang i 1997 på de sjældne 6 første bind). Jeg var lidt overrasket, fordi serien bd. 9-22 længe har været på udsalg og de serier som har været endnu længere på udsalg rent faktisk har opnået pæne procentvise prisstigninger (lad os sige +50 %) på samlermarkedet i mellemtiden. Jeg bladrede videre i bogen og fandt, at prisniveauet rent faktisk ikke var særligt eksorbitant, selvom priserne ’blot’ er prissat ud fra standen FINE. Efter en række gennemlæsninger fattede jeg en foreløbig konklusion; et hastigt indtryk nok var en smule for fokuseret på allerede udsolgte titler og jeg lagde fokus på det, jeg selv fattede interesse for. For ved at se på nye titler og serier jeg selv har taget ind de sidste 3-4 år, hvor jeg rent faktisk har oplevet besvær med at inddrive dem, har jeg kunnet konstatere ’positive’ prisreguleringer (det betyder typsik av! for pengepungen). Tiden tærer også på lagerførte varer. De bliver udsolgt og bliver svært tilgængelige for både nytilkomne og gamle læsere (jfr. overfor); oplagene tilpasses samt afsætningsmuligheder reduceres. Dette gjorde mig egentlig meget opmærksom og nysgerrig. Jeg bladrede frem og tilbage i DSK og tog kig på tegneserier som af den ene eller den anden årsag er blevet svære at finde på brugtmarkedet. Vi tygger videre på det nedenfor.
I den ny DSK vil man finde, at prisdifferentiering, også på 2. oplag for serier som f.eks. Benny Bomstærk og Løjtnant Blueberry samt Hergé, Mads’, Mettes og Sjokos Oplevelser og Tintins Oplevelser, i højere grad er implementeret i denne udgave. For Hergés værker i bl.a. 2. oplag fra Illustratiosforlaget har vakt en vis patina, mens nye udgaver med mindre ændringer i tekst og / eller billede tilfredsstiller komplettisterne eller blot dem som gerne havde set, at udgaverne følger originalens forlæg.
[Forslag] – Eftersom DSK i realiteten er et opslagsværk ville en udvidelse med nyt design som Websters Encyclopædi unabridged Dictionary of the English Language være nærliggende forslag. Det vil sige, at hvert bogstav fik sin placering i marginen og funktion som et kapitel, så man efter øjemål kan slå hurtigt. Årsagen til at man skulle lade være, kunne være, at DSK da ville blive et ’tvivlsomt økonomisk projekt’. Jeg syntes, at det ville være en naturlig udvikling til kommende revisioner.
Som jeg løbende har kunnet danne mig et overblik over nye tilføjede udgivelser, har jeg i forlængelse heraf, i takt med den generelle, absolutte prisregulering, kunnet konstatere, at niveauet er hævet for nyere albums og hæfter, mens de ældre almindelige albums i og for sig har bevaret prisniveauet. Og man skal stadig huske på, at standen blot er FINE, hvorfor jeg mener, at prissætningerne er reelt forkerte i den forstand, at FINE som referenceparameter er forkert, når man ser på pristrinnene vist på side 73 for de første mange år af Walt Disney’s Anders And og dermed principielt skal kunne overføres på andre serier og titler selvom Bo har lavet en lille kattelem ved at skrive, at ”(d)e fem kategorier, der er vist og prisforskellen på et hæfte i disse kategorier er brugbar for de fleste udgivelsers vedkommende” (direkte citat). Meningen er til at forstå, trods manglende korrektur (det er et direkte citat). Derfor, springet fra FINE til NM er typisk i området i faktoren 2.5-3.0. Det gælder for de flestes vedkommende i eksemplet for Anders And & Co. Ellers giver det ikke nogen mening. Man skal ikke længere end til den første post i DSK med serien ABC Warriors, som i FINE er sat til 50,- pr bind svarende til ca. 60 % af nyprisen for et album i det format i dag, for at finde et eksempel på manglende konsekvens i prissætningen. Skulle man bruge referencetrinnene foreslået på Anders And-årgangene ville hvert albums i serien efter en objektiv vurdering i VF/NM koste nær de 100-125,-, hvilket i dag kan virke forundringsfuldt, da Faraos Cigare sælger alle 5 bind samlet for 98,- i NM i deres pakkeløsning både i 2006 som i maj 2009 som i januar 2010. Tårnene i Maury-skoven #1: Babette ville tilsvarende forholdsmæssigt i f.eks. NM koste 1250,-. Dét er nok i dag stadig for eksorbitant, men illustrerer blot problematikken i det valgte gradueringstrin, hvor blander beslægtede frugter sammen; æbler (hæfter / blade) og pærer (album). Derfor er det min vurdering for at prissætningen skal være væsens mere retvisende og tro mod gradueringssystemet, at referencestanden snarere bør være nærmere VF end FINE, og dermed i højere grad efterligner praksis ude hos genbrugsbutikkerne såvel som antikvariaterne, som ganske ofte, hvis ikke reelt, anvender dette opslagsværk som deres foretrukne prisindeks. Det bør umiddelbart være mere retvisende. For at afslutte prisen for ABC Warriors, kan det imidlertid ikke udelukkes, at ABC Warriors i NM kan sælges til 100,- til de rette samlere (”graduerings-/standsfetishister”), men gennemsnitsprisen når efter min vurdering aldrig derop.
[Bemærk] – *** Væsentlig information *** – Udgangspunktet for prisniveauet i denne tegneseriebibliografi er gradueringstrinnet FINE. Dvs. der er trin op til topkvaliteter som Very FINE, Near MINT og MINT. I afsnittet ”Priser i Komiklex” er prisnivieauet for hvert trin ikke udmålt efter en fastlagt skala, men baseres på den enkelte tegneseries efterspørgsel, tilgængelighed, stand og til dels også til den tids vejledende udsalgspris. Eksempler på prisforhold niveauerne imellem gradueringer kan ses under Anders And på side 73. Her ses det, at springene for forskellige hæfter fra FINE til Near MINT er uens. Typisk i området 2.5 til 3.0 afhængig af hvor efterspurgt en tegneserie er. Jo større faktor, jo større er efterspørgslen.
Med det sagt, så er der måske nogle priser på nyere albums, der i denne udgave er fejlagtig prissat i forhold til gradueringsskalaen. Det er et fåtal, men hvor det specielt gælder de senere Carlsen Comics hardcover-album, som koster ca. 150,- DKK fra nye af (Blacksad, Grev Skarbeks Hævn, Western m.fl.), er prissat til 125,- i FINE. De burde ligge på 100-110,- DKK, som f.eks. Bilals 32. December, der fra ny kostede 168,-. Ellers ville de koster mellem 250,- og 275,- i VF / NM, selvom forfatteren på side 15 har lavet en lille kattelem til sig selv ved at skrive, at den (prisindekset for Anders And side 73 som prototype) ”er brugbar for de flestes udgivelsers vedkommende”. Jeg tror, at der er sket en forveksling af nypriser på ca. 200,- for disse titlers vedkommende. Jeg har ingen anden plausibel forklaring, der kan forblive tro mod prisindekstabellen.
[Forslag] – Prisniveau for hæfter kunne være FINE, mens de for albums kunne være VF. Et argument kunne være, fordi hæfter er mere skrøbelige end album og derfor lettere får eller påføres skader, som får vurderingen ift. stand til at drasle ned. Samtidig kunne man overveje hvilken detaljeringsgrad man ønsker at anvende. Jeg havde gerne set, at man inden DSK havde lavet en prototype på priseksempler for 2 eller 3 gradueringstrin, der også gælder for tegneseriealbum.
Det er her værd at bemærke for samlere, at de fleste antikvariater og genbrugsbikser ikke skelner mellem FINE, VF eller NM for nye eller nyere tegneserier i deres prissætning. Det skyldes øjensynlig to ting.
(1) Udbudet er for småt og efterspørgslen er faktisk for lille til at bære rigid prisindeksstyring, samtidig med, at efterspørgslen er stor nok til at kunne sælge i (noget nær) ’hvilken som helt stand’, og
(2) manglende viden om eller interesse i graduering til at det bliver (interessant og= aktuelt.
Det sidste er rent faktisk ikke bidende nødvendig kompetence, da majoriteten af tegneseriekøbere er læsere og ikke samlere, hvorfor hesten i graduerinsspørgsmål og den dertilhørende prissætning ikke rides så hårdt. Der er også omsætning i tegneserier med skønhedsfejl, der ’blot’ tilfredsstiller tegneserie primære funktion; læseoplevelsen.
Markedets udvikling fra massekultur til nichekulturer har indvirket markedet for både nye og brugte tegneserier. Denne indvirkning kan måske måles på, at nye tegneseriers oplag historisk set er blevet relativt små, samtidig med, at de nærmer sig de trykte bøgers i pris og form. Samtidig er tilgangen af brugte tegneserier / serier for perioden 2005-2007 rent faktisk er steget i koncert med prisstigninger for antikvariske tegneserier. Paradoksalt nok, er dette imod den gængse teori for markedsmekanismer, hvor stort udbud skulle give lave priser, men alt kunne for en tid absorberes. Men disse ophøjede ’naturlove’ gjaldt jo heller ikke da kogalskaben var på sit højeste. Men markedet kan altså absorbere dyre tegneserier.
Denne udvikling kan såmænd også følges i den nye DSK. Udgivelser kommet til siden 4. udgaven har en højere ’listepris’ for det almindelige albumsformat med ’blødt’ omslag vedkommende (ca. 50,-). Som tommelfingerregel er indbundne – der måske er tiltænkt at ville som en udenfor-genre matche den grafiske romans prisniveau – udgaver med god vilje blevet typisk dobbelt så dyre (ca. 100,-), da en kombination af samlebind og sprægningen af det velkendte format på 48, 64, 76 sider osv. syntes at bliver normen.
Udviklingen syntes forstærket ved, at man har arbejdet med en klarere prisdifferentiering på en række udgivelser af ældre dato, samtidig med, at man desværre ikke helt har fanget alle prisforskellene for nye tegneserier. Det er marginale forskelle vi taler om på ’blot’ 5,-. Titler i serier som Konvojen, Teknofædrene, Megalex, Metabaronens Kaste m.fl. mangler prishop-/dyk som konsekvens af enten udvidede sider eller opjustering af den vejledende udsalgspris fra f.eks. 89,50 til 99,50. Det er ærgerligt, at man ikke har fanget dem, da det rent faktisk, for samlere og godtfolket der vil sælge til enten antikvariater eller private, vil få betydning på op til 10 % i mistet ’indtægter’ ved salg. Og det er for forretninger, der tager prissætningen i DSK som gældende prisindeks.
Der hvor man kunne have den største anke er i forhold til ’manglende’ prisdifferentiering indenfor Manga-udgivelserne. Og det her forstår jeg ikke helt; ALLE Manga-serier mangler enhver form for prisdifferentiering titler eller numre imellem indenfor de respektive ordinære serier. Om der skal være en prisdifferentiering ved jeg ikke, men 1. oplag af de første og sidste numre af Dragonball støder man sjældent på. En forklarng kunne være, at det segment som læser Manga, ikke har udviklet den samme mani for erhvervelse af de rette eller specielle udgaver og oplag af mange-tegneserier, som det er set hos samlere. F.eks. kan jeg nævne, at der findes et eller flere numre af Dragoball i 20’er numrene som er med plakat i de senere oplag. Det på de omtalte oplag på forsiden, at de er med plakat, hvilket ikke er tilfældet for 1. oplagene. Netto solgte dem en mass for mange år siden i starten af dette årtusinde. [ – Fortsættes i ‘Hva’ så godt?’ -]