Home / Blogs / Samlerspalten / [3.2] Om Komiklex! Dér, hvor det gik galt!

[3.2] Om Komiklex! Dér, hvor det gik galt!

– Fortsat fra 3.1

Der, hvor det er gået helt galt (hvis man altså er samler, læser og/eller kompletist eller blot vil følge en serie til dørs)!

Der er flere serier, hvor man har ’fejlet hinsides tilgivelse’. Altså fejlet i den forstand, at man ikke helt har fundet alle udgaver eller udgivne titler i en serie udgivet indenfor den tidsramme man har sat for indekset. Serierne er:

  1. Eva & Adam
  2. Sølvpil(en) / Sølvpilen. Kiowa-Høvdingen
  3. Pippi (Langstrømpe)
  4. Sjov!

Hver serie uddybes for sig.

Eva & Adam
Eva & Adam er gået helt skæv; man har glemt at tilføje 4 samlebind, hvoraf et kun er udkommet som bogklubudgave. Nogle af bindene i den fortløbende nummerering er endvidere også udkommet i både en udgave til detailsalg samt en bogklubudgave [Bind 10 og 11].

Oversigten over samlebindene er;

  • Fodbold, Dans og Sidespring & Pigesnak og Drengekrise (bd. 8 og 9) [2002]
  • Kærester (bd. 1 og 2) [2003]
  • Kammerater (bd. 4 og 5) [2003]
  • Sammen – eller hver for sig? (Bd. 3, 6 og 7) [2005]

Det, man imidlertid kan sige om denne serie, er, at den er uhyggelig svær at samle komplet og at den lukker med bind 11. Specielt samlebindene i hardcover (se pkt. 2-4) er svære at samle op. Serien er i detailsalg ikke så forfærdelig populær længere, som den ellers formodentlig var hos indkøberne på bibliotekernes indkøbscentral. Hvert bind er ofte købt ind i mindst 85 eksemplarer (2009-tal), hvilket typisk er langt over, hvad andre tegneserier formår dengang de udkom og tilmed formår i dag (fordi de er færre biblioteker og har færre midler).

Dens umiddelbare succes eller opmærksomhed hos bibliotekerne kan nok skyldes, at serien også udgives som bog med mindst ligeså mange udgivelser i rækken, hvorfor et ekstra salg nok har kunnet trækkes nemmere igennem som bare interesse men også som et mersalg skubbet på fra Bogfabrikkens side. Selvom det nok er utænkeligt, så kan der jo være givet mængderabat.

I et af de første bind mener jeg at kunne huske, at der også er lavet en film over et af albumene.

I detailsalg har serien ikke samlet samme succes, hvis man skal tage en udtalelse fra Faraos Cigarers Sivert Ibbo som et fingerprej om, om hvorvidt serien har solgt og stadig sælger. Deres forretning havde svært ved at sælge dem og har ikke fyldt op igen, men opfordrede da til at tage kontakt til forlaget, for evt. videre interesse. Faraos Cigarer har pt. medio august 2009 kun bind 7 til salg via. deres webshop. Fantask. Ingen. Serien stoppede i 2003, hvilket nok forklarer årsagen til, at den ikke er at finde som backissue hos førende specialforretningers webshopsortiment. I dag, hvis man skal bedømme ud fra udvalget i forretningerne, får tegneserier ikke lov til at ligge mere end fem år.

Sølvpilen. Kiowa-Høvdingen
Sølvpilen. Kiowa-Høvdingen – som den retteligt hedder i stedet for ’Sølvpil Ekstra’ (side 415). Denne overordnede seriebetegnelse trænger til en korrigering og dermed korrekt inddatering. Faktisk er det eneste som kunne være rigtigt årstallene samt antal udkomne udgivelser i de pågældende, oplyste årstalsangivelser.

Hæfterne har faktisk en distint titel, måske lettere forvirrende og ikke særligt informativt om indholdet, som man (bl.a. også) kan skelne hæfterne fra hinanden med og i kombination med returkoden, der er et distinkt kendetegn i sig selv.

Man har til eksempel i serien Allers Månedshæfter taget de fulde titler for Sølvpilen, Snurre m.fl. med. Det burde man også have gjort her.

Følgende 10 stk er fundet;

  1. Dobbelthæfte. Sommer*Ekstra*82, 1982
  2. Dobbelthæfte. Efteråret, 1982
  3. Dobbelthæfte, 1982
  4. Dobbelthæfte, 1983
  5. Dobbelthæfte, 1983
  6. Dobbelt Vinternummer, 1984
  7. Foråret 1985. Ekstra, 1985
  8. Sommer*Ekstra*85. Dobbelthæfte, 1985
  9. Dobbelthæfte. Efteråret 1985, 1985
  10. Dobbelthæfte. Vinteren 1985/86, 1985

I tillæg kan det nævnes, at Sølvpilen ’nr.’ 3, 5 og 8 har et minihæfte lige klar til at pille / rive ud og folde sammen. Tages det ud, er hæftet ikke længere komplet, da dette ihæftede mini-hæfte tæller med i hæftets samlede sidenummering. Mini-bogens sider er dog upaginerede ift. den oprindelige sidenummerering.

Endvidere kan det nævnes, at de i DSK’en oplyste numre (4, 5, 7, 8 og 10) ikke er at finde på forsiden. Muligvis findes de i kolofonen. Dette er dog ikke sikkert, da i ’nr’ 5 (131083) i kolonen kan læses, at dette er Sølvpilen’s Ekstrahæfte nr. 2.  I DSK skulle dette hæfte være nr. 5.

I det første nummer medfølger en plakat.

Tips – Den smarteste og bedst identificérbare ’nummerering’ ville være, at benytte returkoderne. Noget tilsvarende har man jo gjort med de første Basse-minialbum fra 70’erne, hvor man som distinkt kendtegn har valgt at oplyse ISBN-nummeret.

Pippi (Langstrømpe)
Det, der kendetegner denne serie, er, at de alle er generelt svære at samle komplet. Specielt de numre, som kun tilsyneladende er udgivet en enkelt gang og dermed kun i første udgave i starten af 70’erne, er særligt svære. Den er også sjælden i Norge, i det man først i dobbelt o’erne fandt det bind, som svarer til Pippi flytter ind.

Imidlertid er denne serie for enkelte binds vedkommende udgivet i op til tre nye udgaver. Henholdsvis 5. og 6. bind er så vidt jeg har kunnet finde, kun udgivet i det oplag, som udkom i 70’erne. De er også de sværeste at finde. Jeg er kun stødt på de to eksemplarer, jeg har på mine hylder – det tog mig 7 år at finde dem.

Jeg vil dog skyde på, at listen ikke er komplet, da for indeværende ikke har været muligt, at finde oplysninger på anden måde end ved ihærdighed, tilfælde samt bibliotek.dk.

Krigshæfterne
Alle krigshæfterne er ikke blevet ’behandlet’ ens i bibliografisk forstand. F.eks. har man ved I.K.’s tre forskellige krigshæfteserier Kampserien, Frontserien og Krigsserien ikke gjort opmærksom på, at de senere numre i selvsamme serier kunne være genoptryk.

Genoptryk er ofte er tegn på, at serien eller konceptet er ved at have overlevet sig selv. Genoptryk af Carl Barks historier og serier står vel i kontrast hertil! Ofte ser man, at man får mindre for pengene, målt på pris pr. side samt nyt materiale. Eller også får man en lettere udvidet opsamling af flere (gamle) historier. Jeg har observeret flere numre, hvoraf nogle genoptrykkes i en af de andre serier (Den længste Dag, Flugtruten og Den vilde Kriger).

Samtidig burde man nok også have oplyst at de tre serier, Brigade-, Bajonet-, og Felt-serien fra Winther, (nok fortrinsvis) er eller kan være genoptryk af de føromtalte serier fra I.K.

Imidlertid er der ingen rød tråd i denne ’relancering’, da der genoptrykkes nu fra de omtalte serier fra Witnhers på kryds og på tværs. Igen; relanceringen er vel blot en sikkert tegn på, at konceptet er ved at have overlevet sig selv. Er det et mønster man kan genkende i dag?

Et af de mere spegede eksempler er Bajonet-serien, hvor (genoptrykket?)  #5 fra 1979 (Det usynlige Bånd) genoptrykkes i samme serie 6 år senere (#10 fra 1985). Den blev første gang trykt i Krigs-serien #59.

[Note] – I en lignende, men anden, kategori har man faktisk nævnt, at Western-serien (1975-1976) er genoptryk fra Lasso-serien. Den er så undtagelsen, der bekræfter reglen, eller den regel, man burde have fulgt! Endvidere Gunfight-serien samt Sherif-serien (begge 1977-1984) er genoptryk af tidligere numre udgivet på dansk.

Bajonet-serien får ny forlægger i egenskab af Interpresse, der presser 16 ekstra numre ud af serien. Imidlertid glemmer man at opdatere for de tilsvarende allerede nævnte serier, i det Felt-serien også føres videre med samme antal udgivelser indtil stop i 1986.

Brigade-serien har jeg ikke observeret en videreførelse på endnu, og ingen samlere har den, så den skulle være så sikker, som man kan være (i ikke at være udgivet uden vores vidende). Oplagene på de sidste numre i de respektive serier har nok også været begrænsede ligesom interessen. De ses oftest med rabat-hjørnecut og / eller rabatklistermærke, men faktisk i fin stand, når man ser bort fra beskrevne defekt(er). Eller når de er røget tilbage i cirkulation, hvor butikken ikke har ønsket dem retur, med en dejlig væmmelig sort krusedulle gjort med en sprittusch.

Andre serier
I årene 2005 og 2006, som minimum, udkom der to ’serier’. Den ene Basserne Special som kørte i 2005, mens ’Humor Special’ kørte i 2006. De er / var mestendels en overordnet betegnelse for udgivelser omkring Mort Walkers produktioner, heraf Basserne og Mads & Misse samt enkelte soloudgivelser og øvrige indenfor genren.

Den på bagsiden af Søren Spætte (1962-85) nr 11 annoncerede Lille Lulu nr. 10 udkom (sandsynligvis) aldrig. Om dette er en stor bommert eller ej skal jeg ikke kunne sige, men på bagsiden af den omtalte Søren Spætte #11 (1963) reklameredes der for fire forskellige hæfter / serier, hvor der nederst til højre er en Lille Lulu #10. Der eksisterer ikke noget hæfte #10, så vidt vides. Derimod er forsidemotivet faktisk tilhørende hæfte #4. Prisen er i øvrigt hævet til 1,25. Har man lånt forsiden af en norsk eller svenskudgave?

Den på bagsiden af Pelle Haleløs nr. 10 (1967-68) nr. 11 udkom aldrig. Og i tillæg, så er Pelle Haleløs hæfte #2 muligvis som et ’julenummer’.

Og ad samme boldgade, så er Lille Lulu #1 måske som Julenummeret?

Corentin Felts Oplevelser; På bagsiden af bind 4 står der, at ”Hadets Prins” har nummereringen som bind 3, men det er bind 2. Denne korrektion burde stå i DSK.

Den på bagsiden af Sorte Sara nr. 1(1967-68) nr. 2 ”Ratjock er i Danmark” udkom aldrig.

Den på bagsiden af MGLP! nr. 2 nr. 3 udkom aldrig.

Hvis Petter Pirat og Beostæren kan indgå i Komiklex, så kan de tre udgaver af Hvordan Hvalen fik sin snævre Hals også være med, da billeder og tekst følger samme koncept i side-/billedkomposition. Det samme kunne man sige om en del udgivelser fra forlagene Apostrof og Klematis.

Man kunne også have tilføjet det på titelbladet skrevne tilegnelse i tegneserien Jacobi (1995) af Røde Mor, da hæftet var skabt i mindet om det gamle forlag, som udgav samfundskritiske tegneserier med politisk ståsted på venstrefløjen. Læs ’tudemarxisme’.

Eller, at serien Broderskabet endvidere annonceredes med et bd. 2: ”Kejserens Søn” til udgivelse i efteråret 1992, men det udkom, så vidt vides, aldrig. Den slags information skal med. I hvert fald næste gang. Og hov! Hvad er nu det? Denne tegneserie udkom også som roman! Selv bibliotekarer kan bestille den’forkerte’ tegneserie, øh bog, hjem til mig.

Skipper Skræk (1982-1984). Nogle af hæfter bærer stadigvæk AMH-nummerering, deriblandt Skipper Skræk Sommer Ekstra 84, som har nummeret 57. Hvilke titler skulle da bære nummereringen 51 til 56? Er det er levn fra Broderfolket? Fra Øst Hinsidan eller Fra Nord?

Hvornår udkom de forskellige numre i Eventyrserien?
Hvorfor får vi ikke oplyst, i hvilke år de forskellige numre i Eventyrserien er udgivet? Oplysninger om genoptrykkene i den omtalte serie er heller ikke dækkende nok. Der er udkommet flere oplag end oplyst end de allerede nævnte. Oplysningerne er ufattelig sparsomme på denne sjældne serie, som der egentlig altid er købere til. Efter at have fundet en stak slidte numre strækkende fra #1 t.o.m. #50 kan det fastslås, at de første 50 numre koster 1 krone og at de første 47 numre også er kommet i genoptryk en eller flere gange.

Det er muligt, at de første numre er kommet i op til 4 oplag. Imidlertid er jeg kun stødt på to genoptryk.

2. oplag strækker sig fra #1 til og med (mindst) #41 (alle koster 1,50), mens 3. oplag strækker sig fra #1 til og med #49 (koster mellem 1,85 og 2,00).

*** slut på Kapitel 3 del 2 af 3 ***