Som en prisguide for hvad din tegneserie potentielt set kan være værd i Danmark, kan man bruge 4. udgave af Komiklex fra Pegasus Forlag. Det er nok det opslagsværk, der de fleste butikker bruger som rettesnor, når de prissætter deres brugte tegneserier.
Der er dog to undtagelser – butikkerne Pegasus og Faraos Cigarer. De to har pulsen på markedet og sætter selv prisen på en tegneserie til det, de mener de kan sælge den til. De fleste andre bruger Komiklex til at prisfastsætte tegneserier med. Hvad enten det nu er bekvemt eller fordi de ikke har tilstrækkelig viden om tegneserier til selv at vurdere, hvad en tegneserie bør koste, er mig uvist. Nogle vælger slet ikke at benytte den, selvom de har den, for de kan ikke sælge tegneserier til de priser, har jeg hørt som argument/begrundelse.
På Komiklex” indledende sider gøres der opmærksom på, at der er et samlersmarked og at ‘priserne i denne bog (Komiklex red.) er gennemsnits-udsalgspriser og repræsenterer ikke en konkret forhandler’. Man kan jo spørge sig selv om de vitterlig har spurgt samtlige antikvarer, genbrugsbikser og specialbutikker om deres priser. Lur mig, det har de ikke. Det er arbejdet simpelthen for stort og omstændeligt og omkostningstungt til. Man kan også bruge det argument, at antikvariater typisk i dag benytter Komiklex som maks-referencepunkt, hvilket i realiteten vil betyde, at priserne ikke kan stige i kommende udgaver af Komiklex – hvis der tages gennemsnitspriser, altså. De vil nærmere falde!
Sådan som jeg oplever markedet her på fastlandet Sjælland er det ganske enkelt noget vås, at ‘priserne i denne bog (Komiklex red.) er gennemsnits-udsalgspriser og repræsenterer ikke en konkret forhandler’. De butikker jeg kender til (dvs. efter 1996), med undtagelse af Faraos Cigarer, har generelt ingen selvstændig prisvurdering på tegneserier. Tegneserier bliver prissat med en dertil selvdefineret faktor i henhold til den pris der står i Komiklex. Tidligere var det 3. udgaven, der blev benyttet. Nogle steder er denne faktisk stadigvæk i brug. Specielt finder jeg afsnittet ‘Priser i Komiklex’ s.10-11 er ganske afslørende for hvilken butik det er, der egentlig ligger til grund for denne bog, og for mig og se er denne bog et udtryk for priser anno 1997/1998 i butikken Pegasus. Eksempelvis var jeg selv ude efter Attack Serien nummer 404, den er ikke til at finde i butikken under normale omstændigheder, men kunne dog muligvis fremskaffes fra et fjernlager for pris af 50,-. Om det er rimeligt, må læseren selv vurdere. Men service er det vel næppe, men en tjeneste der skal betales for. Denne måde at handle på har jeg ikke oplevet andre steder.
Endvidere var priserne sådan circa gennemsnitspriser for Pegasus og Faraos Cigarer imellem anno 1997 eller 1998 sådan som jeg husker det. Faraos Cigarer er medtaget, fordi der står, at de har været behjælpelige med enkelte priser på et ukendt antal tegneserier. De priser der findes i Komiklex svarer rimelig godt til dem der står i Faraos Cigarers postordrekatalog fra 1996/1997. Der er jo gennem tiderne udkommet mange små udgivelser, og alle priser er jo ikke til at huske selv for fagfolk, så fra tid til anden har jeg oplevet ekspedienterne i de to butikker slå ting efter, når de skulle prisfastsætte f.eks. Skipper Skræk anno 1939 (Hel årgang) eller Anders And Årgang 1956 #10 osv.
I dag er priserne i det katalog uaktuelle for de to butikkers vedkommende, men dog ikke så helt uretvisende for almindelige titler eller sjældne titler. De fleste priser på almindelige tegneserier bør nok reguleres op med 10-20% pga. stigende vejledende udsalgspriser på nye tegneserier. De titler, som har en højere pris end den typiske brugtpris, kan man med stor sandsynlighed regne med at den er en eftertragtet tegneserie. Markedet har ændret sig og således har priserne det også. Priserne i Komiklex er kun en rettesnor for hvad en specifik tegneserie potentielt set kan være værd. Anyways, alt i alt er Komiklex dog en glimrende reklame for Pegasus og de andre, som reklamerer bagerst i opslagsværket.
Jeg skal dog ikke fornægte dette opslagsværks andre glimrende kvaliteter med hensyn til informationerne om udgivelsesår, specialnumre, serie- og forfatterindeks og andre finurligheder, som kan hjælpe til med at skabe overblik over det, man vil samle på. Informationer, som ikke umiddelbart kan ses, såsom ikke synlige forlagsskift på titelbladet, nævnes tit. Specielt kan vi jo se på Mega Marvel ved forlagsskiftet mellem nummer 7 og 8. Den slags informationer er jo trivielle og uden praktisk betydning for læsning af tegneserien, men kan blive ganske umulige at finde frem til måneder eller år efter publikationen.
Desværre, som der også gøres opmærksom på i bogen, er dette opslagsværk ikke helt komplet, da der bestandig kommer nye tegneserier til og der er altid små ting hist og her, som skal rettes eller opdateres. Derfor opfordres der til at indsende rettelser til redaktionen hos Pegasus Forlag.
En lille sjov anekdote, som afspejler opslagsværkets egentlige tilhørsforhold efter min mening; Bourgeon”s Cyans Saga – SOnden og FOntænen udgivet af Bogfabrikken fra 1994 -dette nummer er vurderet ifølge Komiklex til 300,- i standen fine, som en ‘gennemsnitsudsalgspris’. Det er dog en pris jeg aldrig helt har forstået eller set i nogen butik overhovedet, bortset fra Pegasus, da man altid har kunnet få den i butikkerne indtil starten af 2000, og specielt nu hvor den er på udsalg i nogle specialbutikker til 69.95, finder jeg den dag i dag prisen stadig besynderlig, men jeg har dog en delvis forklaring.
Albummet som udkom i 1994 var i en kort periode tilsyneladende udsolgt og efterspørgslen har åbenbart også været derefter (i Pegasus), så prisen kan nok forsvares ud fra de principper antikvarer kører efter, men er ikke et udtryk for en pris, der er fremkommet “ved at sammenligne priser fra de forretninger, som forhandler antikvariske tegneserier”. Jeg har til dato ikke kunnet finde en butik, der har solgt albummet til denne pris, udover de antikvariater, som har købt 4.udgave af Komiklex og sælger den i henhold til en eller anden faktor på basis af prisen i Komiklex.
Den egentlige grund til denne grumme pris har siden vist sig at være, at markedet oprindelig havde fået for få eksemplarer til at kunne tilfredsstille efterspørgslen. Da omkring 800 eksemplarer dukkede op på et lager, faldt prisen drastisk,og i dag ser man derfor begge titler i serien på udsalg i Faraos Cigarer.
Nogle få antikvarer har også brugt Faraos Cigarers postordrekatalog fra 1996/1997 som prisguide. Dette katalog er dog i omfang og detaljer langt mindre fuldendt end Komiklex, men leverer dog varen i en mere kompakt form. Det indeholder også varegrupper indenfor spil og figurer, merchandise, samt nye tegneserier.
I et enkelt tilfælde har et enkelt antikvariat tilsyneladende brugt et ældre Fantask-katalog som prisguide, men jeg har dog ikke kunnet få bekræftet det af den pågældende antikvar, da denne ikke kunne finde det. Måske er det en tanketorsk baseret på en forveksling med Faraos Cigarers katalog. På Fantasks hjemmeside findes dog en prisguide for Anders And hæfter.
For Marvel-bladenes vedkommende kan du bagest i dansk Projekt-X # 83 se priserne anno 1998 opgjort i tre forskellige gradueringskatagorier. Det nævnes også sidst i artiklen, at der på et senere tidspunkt vil køre en tilsvarende artikel omkring opbevaring af blade. Bagest i Projekt X # 85 ses en prisliste over både danske og amerikanske blade. Den er der dog ikke blevet fulgt op, har jeg fået bekræftet af Marvel-Morten.
Jeg browsede lige forbi Serieforlagets hjemmeside og spottede lidt tilfældigt et Marvel-indeks over hvilke amerikanske numre, der er brugt i de danske Marvel-udgivelser lige fra de første numre (Klik på Spiderman-ikonet og scroll derefter nedad – dér vil du finde et Marvel-indeks-ikon). Marvel-Morten har længe snakket om det her projekt, mindst 10 år, i de tider jeg har læst diverse brevskasser (X-Mail, Tegneserie Nyt, X-tra Post osv.). Nu ser det vist ud til at være blevet en realitet. Jeg kan ikke umiddelbart finde ud af, hvem der skal krediteres for indekset; Michael, Marvel-Morten eller en helt tredie person, men nu er det her og er rimelig komplet, dog mangler de sidste 10-12 numre af henholdsvis X-Men, Mega-Marvel og Spiderman. Hvis du ikke har internet (så kan du jo i princippet heller ikke læse denne artikel) eller er ikke altid på, så kan du i Projekt X # 84 se et Projekt X-indeks over titler udgivet i Danmark.
Hvilke faktorer spiller ind på en tegneseries værdi?
Der kan være mange grunde, som hver især eller tilsammen har eller kan have en indflydelse på prisen.
Vi vil her prøve at ridse nogle væsentlige kriterier/faktorer op. Eksempelvis indenfor det amerikanske brugtmarked finder du ofte en prisdifferentiation for enkelte titler, som kan være baseret på – (1) lavt oplag, (2) signeret udgave og/eller i begrænset oplag, (3) nummer 1 i serien, (4) first appearance ~ første optræden af en superhelt eller lignende, (5) cameo ~ kort optræden inden den fulde historie, (6) origin ~ superheltens oprindelse, (7) forfatter eller tegner, og ikke mindst (8) tegneseriens alder (Golden Age, Silver Age etc).
Andre faktorer, som kan spille ind, er papirmaterialet eller formatet, det i blevet produceret i. Noget materiale kan være skrøbeligt og formatet kan være upraktisk til opbevaring set i forhold til andre mere volumenmæssigt større serier. Eksempelvis er de danske Gigant-udgivelser fra 50″erne (med Superman og m.fl) svære at finde i god stand, netop pga. formatet.
Det danske marked prisdifferentieres som regel ikke så fintmasket som ovenstående. Eksempelvis er der typisk ikke den prisforskel på Hulk #3 (med Jærven og Wendigo) og Hulk #8 (Marvel-Klubben #195 – med McFarlane som tegner og forfatter og med Jærven som gæsteoptræden), som der er på de amerikanske udgaver ‘The Incredible Hulk’ #180 og #181, der står til henholdsvis $100 og $525 (ca.) anno 2000 – de omkringliggende numre koster ca. $4-15 stykket. Måske indføres dette i den næste udgave af Komiklex? Hvem ved? Dog skal det nævnes, at Christofer Ouzmans prisvurdering i dansk Projekt X #83 faktisk har taget højde for dette, når det gælder Hulk #8 (Marvel-Klubben #195).
Andre årsager til højere priser på tegneserier kan skyldes begivenheder hos samlerne: Vandskader, røg- og tobakskader (nikotin giver papir en ulækker gullig farve og stank), tyveri, flytning, glemsel, forældre der forærer deres tegneserier til småfolket osv. Alt dette gør jo et potentielt udbud af fine og velholdte tegneserier mindre.
Udenlandske prisindekser
Til dem, som gør sig i amerikanske tegneserier, er der forskellige prisguider at vælge imellem, f.eks. Milehighcomics, Comicspriceguide, Overstreet (kan bestilles hos Amazon for 12.99 $ + diverse gebyrer) og Wizard. Overstreet kan kun erhverves som bog. En sag på ca. 960 sider. Amazon har den. Husk at bestille den fra et EU-land, ellers kommer der told oveni.
Sluttelig vil jeg lige komme med et bud på, hvorfor tegneseriealbum ikke koster 20 kroner eller derunder. Lad os starte med følgende spørgsmål: Hvorfor koster en brugt tegneserie ofte omkring 40-45 kr. i dag? Svaret er, at når en antikvar køber en tegneserie kontant, giver han typisk kunden 40% af sin egen salgspris. Lad os nu antage, at et brugt tegneseriealbum skulle sælges for 20 kroner, som nogle af de ældre tegneserielæsere forventer, så går der jo allerede 8 kroner til indkøb. 12 kroner tilbage i fortjeneste. Der skal såmænd også betales moms af dette, kr. 1,60. Nu er der kun kr. 8,40 tilbage. 10% kan gå til rabat ved kontantkøb. De fleste antikvarer og specialbutikker i København har mindst een medhjælper/assistent, og hvis ejeren af butikken også selv skal have noget ud af det, så skal der faktisk langes ret mange tegneserier over disken pr. dag, før man når op på blot en minimumsløn. Oven i det skal man også påregne svind og udgifter til husleje, materialer, vand og elektricitet. Sluttelig er 8 kr. ikke mange penge at få for et tegneseriealbum, når man står og skal sælge sin samling. Alt i alt er det vel også bedre at sælge ét album til 40 kr. end to til 20 kr. pr. stk, så har butikken jo en ekstra på lager og skal ikke vente på, at der på et-eller-andet-tidspunkt dukker en ekstra dublet op. Hvis du ikke har varen, så kan kunde ikke købe, kunde blive sur og kunde hader at gå forgæves. Så folkens, husk nu på, hvorfor brugte tegneserier koster det, de koster. De koster det de koster fordi så kan butikken køre rundt økonomisk!
Næste Komiklex?
Hvornår det næste nummer af Komiklex (5. udgave) kommer, er ikke til at forudse, men udgivelsesdatoen beror nu nok mest på, om der kan høstes tilstrækkeligt tilskud fra eksempelvis Tegneseriepuljen fra Litteraturrådet (hvis den vedbliver at eksistere, den nuværende regerings retorik in mente), sponsorater i form af reklamer og om der overhovedet fortsat er noget marked og dermed basis for en sådan udgivelse af den kaliber.
Dog har samtaler sommeren 2001 med en af hovedmændene bag Komiklex antydet, at de muligvis biksede med en Internet-udgave. Faktisk annoncerede en af Pegasus” assistenter i starten af maj 2002, at de muligvis inden sommerferien 2002 ville have denne webside klar, men foreløbig er intet sket. IT-projekter har det med at blive forsinkede, og dette er åbenbart ingen undtagelse.
Vurdering
Vurdering af brugte blades stand kan tage udgangspunkt i Komiklex 4s vurderingsskema på side 12, med 8 undergrupperinger. Hvis man ikke finder dette tilstrækkeligt, kan de amerikanske prisguides Wizard, Milehighcomics, Comicspriceguide eller Overstreet benyttes. De ligner til forveksling systemet fra Komiklex, dog mere detaljerede.
Ønsker du en minutiøs beskrivelse af klassifikationen i de enkelte grupperinger, så prøv det her link – Tme: Comics Book Grades, Glossary and First Appearances. Her får du at vide eksakt, hvad Mint condition og de andre klassifikationer er, og hvilken stand der kræves og hvilke mangler en tegneserie ikke må have, hvis den skal opnå betegnelsen Mint.
Hvis man stadig er usikker på sin tegneseries eksakte tilstand, så er det nu blevet muligt at sende udvalgte tegneserier til USA, hvor vurdering af den eksakte stand vil blive foretaget af fagfolk, som har specialiseret sig i graduering af tegneserier. Indtil videre er det dog kun muligt at sende hæfter. Store formater som albums og magazine-format har du som samler af danske tegneserier ikke mulighed for p.t. De skriver dog, at de arbejder på sagen. Problemet er, at de hæfter du sender til vurdering, kommer tilbage i en plastikæske med data, som fortæller hvilken titel det er (Incredible Hulk) og hvilket nummer (#181), standen (NM+ 9.6), hvilket forlag (Marvel Comics), hvilken måned og år bladet er udgivet (11/74, dvs. september 1974) og en lille beskrivelse af indholdet, hvis der er noget man bør bemærke (First full appearance of Wolverine) og sluttelig, hvem har lavet frontcoveret (Herb Tremble). Der er også en stregkode, som ses under gradueringen.
I det her viste eksempel er det lidt overraskende, at ryggen er hvid, altså at meget af den kan ses på forsiden. Desuden er den skæv, så der øverst ses mindre hvidt end nederst. Tydelig er fejlproduktion, men det er åbenbart ikke blevet vurderet særlig strengt. Flere steder har jeg dog set, at fejlproduktion ikke tolereres, men det gør det åbenbart her.
Til illustration af den typiske amerikanske gradueringsskala har jeg modificeret en tilfældig udvalgt serie fra hjemmesiden Comicspriceguide.
Den typiske pris du ser i amerikanske priskataloger, såsom Wizard, er for tegnserier i standen NM = Near Mint med mindre andet er angivet. Derfor er denne valgt som referencepris med værdien $100.00.
| MINT | $150.00 |
| MINT – | $130.00 |
| NEAR MINT/MINT | $125.00 |
| NEAR MINT + | $110.00 |
| NEAR MINT | $100.00 |
| NEAR MINT – | $97.00 |
| VERY FINE/NEAR MINT | $95.00 |
| VERY FINE + | $90.00 |
| VERY FINE | $85.00 |
| VERY FINE – | $70.00 |
| FINE/VERY FINE | $55.00 |
| FINE + | $40.00 |
| FINE | $30.00 |
| FINE – | $21.00 |
| VERY GOOD/FINE | $19.00 |
| VERY GOOD + | $17.00 |
| VERY GOOD | $15.00 |
| VERY GOOD – | $13.00 |
| GOOD/VERY GOOD | $11.00 |
| GOOD + | $9.00 |
| GOOD | $7.00 |
| FAIR/GOOD | $5.00 |
| FAIR | $3.00 |
| POOR | $1.00 |
Tabellen viser den amerikanske inddeling i kategorier og under- og overkategorier. Eksempelvis er FINE en kategori, og FINE +/- er henholdvis over- og underkategori.
I den danske 4. udgave af Komilex er det på samme måde FINE, der er referencepunktet. Helt sammenlignes kan de dog ikke, da Komiklex har en langt mindre finmasket kategorisering og undergruppering end den amerikanske. Der er heller ikke samme tradition for streng gradueringspraksis i Danmark, som man finder i USA (eller i Storbritannien). Eksempelvis vil du ikke se en tegneserie vurderet til en 50″er i standen FINE i Komiklex, koste 150,- i MINT, dvs. en faktor 3 (tre). Forholdsmæssigt er det mere plausibelt, at tegneserien vil koste måske op til 25-100% mere, dvs. en faktor 1.5 eller 2.0, hvilket så relativt svarer til, at FINE i henhold til det amerikanske prisindex vil det være lig NEAR MINT.
Jeg har tit oplevet samlere, specielt Anders And-samlere, der, når vi har skullet bytte album (jeg får nogle album, de får noget AA), har en besynderlig tendens til at negligere diverse fejl såsom navn i albums eller cuttede hjørner. Specielt finder jeg det besynderligt, når de har brugt Komiklex som guide hertil og endnu mere besynderligt finder jeg det, når de siger, at folk er enige med deres vurdering. Ja, jeg undres. Jeg troede AA-folket var fanatiske mht. stand. Men man bliver tilsyneladende mere oplyst med tiden.
Andre AA-samlere, som jeg endnu ikke har mødt personligt, lader dog til at være mere seriøse med deres graduering, og hælder mere til den meget præcise og super detaljerede graduering og gradueringsbeskrivelse, som man kan se af dette link.
Opbevaring
Til opbevaring af tegneserier findes der flere forskellige løsninger. Den mest enkle er vel bare at sætte sine albums op på hylden og lejlighedsvis støve den og tegneserierne af. Hold dog tegneserierne væk fra sollys, da tegneserier udsat for sollys i en længere periode gør farverne matte).
Er man bange for, at støvet for alvor skal bide sig fast i albummet, og rengøring ikke er blandt en af ens egne favoritdiscipliner, kan man i de fleste førende butikker såsom Fantask, Faraos Cigarer, Pegasus, Stribeladen (Århus) og Komics (Århus) få de såkaldte Comics Defence System poser (bags på US engelsk) og afstivere (Backer Boards) eller tilsvarende. På Fyn finder du Comix, men den er ved at skifte ejer.
Systemet består i sin enkelthed af en plastpose af størrelse som en tegneserie, dog med en større margin og med en mindre flap, der kan slutte og lukke tegneserien inde i plastposen med en tapestrip. Til blade er det nok bedst tillige at benytte nogle Backer Boards. Derved kan poserne stå oprejst i reolsystemer eller i kasser. Desuden beskytter boards tegneserien mod stød og slag, mod støv og snavs og i et vist omfang væsker.
Der findes forskellige størrelser, til brug afhængigt af, hvornår tegneserierne er fra! De amerikanske tegneserieblade inddeles typisk i følgende kategorier – Platinum Age(1897-1937), Golden Age (1938-1955), Silver Age (1956-1969), Bronze Age (1970-1979) og Modern Age (1980-?). Jeg tror dog at Silver og Bronze Age er slået sammen i dette system (Størrelsen er måske omtrentlig den samme og man har af økonomiske årsager valgt at slå dem sammen?). Modern Age betegnes dog i CDF som Current Age.
Comics Defence System er måske en god løsning på kort sigt. Men producenter af Mylar® type D og Melinex® 516 produkterne pointerer, at tegneserier maksimalt bør opbevares i CDS-poser i 3-6 måneder, før poserne “skal” skiftes ud. Det er måske et overkill, men det er en personlig vurdering, om man vil følge denne anbefaling. Personligt har jeg selv observeret skader og over samme tidsramme. Om tegneserierne er blevet beskadiget p.gr.a. diffundering af ilt, væsker eller insekter er umiddelbart ikke til at afgøre, men plast-/polyposer jeg har set, der var over 1 år gamle, er blevet rynket og de, som var over 10 år, havde mistet deres glans og var blevet gule.
På længere sigt har man nok gjort sig en bjørnetjeneste, da syren i albums, blade og hæfter vil reagere med opgivelserne og omvendt, og dermed er de plast-/polybags som anvendes, ikke velegnede, da de ikke er syrefri eller neutrale.
Ældningen er en proces, der er naturlig og uafvendelig. Men den kan udskydes. En elegant, men markant dyrere løsning, er at opbevare tegneserier i de såkaldte Mylar (Betegnelsen for den film der anvendes er Mylar® type D and Melinex® 516) filmbags (se BCEmylar eller E.Gerber). Filmen er opfundet og patenteret af Du Pont. Mylar er (efter sigende) fuldstænding neutral, syrefri og fri for diffundering af ilt, kuldioxid og andre stoffer gennem filmen. Det siges, at poserne kan tåle at blive begravet i jorden uden at de reagerer med omgivelserne i ens egen levealder, netop på grund af filmens inaktivitet med andre stoffer. Mylarfilmbags er markant dyrere end CDS-bags. Op mod 10 gange dyrere i Danmark. At tegneserierne ikke reagerer med omgivelserme gælder vel kun, hvis posen er hermetisk lukket og der ikke siver luft, væske eller andre skadelige stoffer ind, der potententielt kan gøre skade, hvis de kommer i kontakt med tegneserien.Typisk koster mylarposer i albumsstørrelse ved 1 stk 5 kr. og 40 kr. for 10 stk i specialbutikker i Danmark. De kan fås langt billigere, men så skal du selv bestille dem i USA.
Mylar er et materiale, der er komplet neutralt. Det beskrives således (på engelsk)
‘Only Mylar comic bags are completely inert, meaning that they don”t degrade over time. Other comic bags, made of polypropylene or polyethylene, are intended to be replaced every few years’.
Materialet er så godt et materiale til opbvaring af samleobjekter, hvadenten det er tegneserier, mønter, samlekort eller malerier m.m., at det amerikanske Library of Congress anbefaler Mylar, idet
‘The U.S. Library of Congress uses only Mylar to preserve paper documents. Manufactured by E. Gerber Products or Bill Cole’.
Er du i tvivl, om de poser du bruger, er Mylarfilmbags, så spørg din fagmand. De tynde udgaver kan kendes på en markant knitrende lyd når du nulrer posen. ‘Normale’ – CDS – bags lyder som de gængse plastposer til affaldsspanden. Mylarfilmbags anvendes også til opbevaring af fødevarer, netop pga.deres evne til ikke at arbejde med omgivelserne.
Hvis du stabler dine tegneserier, vil du efter nogle få måneder se, at CDS poser m.fl. klistrer sammen og har fået ‘rynker’. Et tegn på at de ‘arbejder’. Sætter du dem i oprejst kasser vil nogenlunde samme effekt kunne konstateres, idet de er en anelse mere ru end Mylarbags. Eksempler på plastikudgaver til opbevaring af tegneserier kan du se i Faraos Cigarer nede i deres US backissueafdeling, hvor ældre US Comics hænger på væggen som teasere for os samlere.
Hvis man ikke har hyldeplads nok, kan man også købe papkasser til sine blade, albums, pocketbøger m.fl. Papkasser i albumsstørrelse kan fås, men specialbutikkerne har dem sjældent hjemme i albumsstørrelse, da de skal rekvireres i udlandet, hvilket ikke er nogen nem sag i følge de specialbutikker jeg har rådført mig hos. Efterspørglsen er nok heller ikke stor nok til, at de haves på lager. Jeg har ikke selv kunnet skaffe nogle de sidste to år i specialbutikker i Danmark. Problemet måske ligger i, at der i udlandet (USA) ikke typisk er tradition for udgivelse af tegneserier i det europæiske albumsformat og derfor produceres der ikke kasser i den størrelse så ofte – sikkert kun lejlighedsvis på bestilling? Kasser i bladstørrelse har specialbutikkerne derimod ofte.
Det er selvfølgelig en luksusløsning. Almindelige papkasser duer også, men ensartede kasser med låg er pænere at stable og se på og de er typisk også mere praktiske grundet deres størrelse, og leveres med indvendigt håndgreb, som vi kender det fra flyttekasser.
Hvis man ikke kan vente, så kan du evt. også selv få dem produceret efter behov, men det er dyrt i opstart, ikke i volumen set pr. omkostning pr. enhed. Hvis du ikke ved, hvor det kan lade sig gøre, kan du evt. spørge ejeren af Pegasus, Bo Hansen.
Stabling af tegneserier er, efter hvad jeg kan forstå, mest at foretrække blandt hardcore-samlere. Tegneserierne stables således, at det første album lægges med forsiden opad, næste lægges med bagsiden opad og så det tredje album har forsiden opad og så fremdeles.
Stabling er dog ikke tilrådeligt i alle tilfælde, idet stabling af tegneserier i for en høj stabel kommer der en krumning på stablen, som på sigt kan skade tegneserierne; de øverste tegneserier får en krumning, der på sigt kan blive permanent. Hvis uheldet er ude, kan dette måske korrigeres. Det kræver dog, at de berørte tegneserier lægges i pres under noget tungt i nogle år. Vær dog også varsom hermed, da du kan gøre skaden værre end oprindeligt, hvis du placerer dine tegneserier skævt under vægten.
Nogle vælger også at læse tegneserier med handsker på, for netop at undgå at der kommer syre (sved, bakterier, snavs mm.) på tegneserien, med de konsekvenser det kan have på sigt.
Graduering
Hvis du vil gøre alvor af at opbevare dine tegneserier i Mylarfilmbags, og vil du have din tegneserie vurderet eksakt efter den amerikanske standard, kan du vælge at få den CGC gradueret hos CGC Comics Guaranty, LCC. Graduringsskalaen er den samme som vi netop har vist ovenfor. Din tegneserie vil da få en graduering mellem 10.0 (Mint = 10.0, Perfekt stand, som nye uden skade(r)) og .5 (Poor = Elendig stand). Se tabellen nedenfor, hentet fra CGCs hjemmeside.
| 10.0 | Mint |
| 9.9 | Mint |
| 9.8 | Near Mint/Mint |
| 9.6 | Near Mint + |
| 9.4 | Near Mint |
| 9.2 | Near Mint – |
| 9.0 | Very Fine/Near Mint |
| 8.5 | Very Fine + |
| 8.0 | Very Fine |
| 7.5 | Very Fine – |
| 7.0 | Fine/Very Fine |
| 6.5 | Fine + |
| 6.0 | Fine |
| 5.5 | Fine – |
| 5.0 | Very Good/Fine |
| 4.5 | Very Good + |
| 4.0 | Very Good |
| 3.5 | Very Good – |
| 3.0 | Good/Very Good |
| 2.5 | Good + |
| 2.0 | Good |
| 1.8 | Good – |
| 1.5 | Fair/Good |
| 1.0 | Fair |
| .5 | Poor |
Vurderingen som CGC udfører er almengældende for markedet i USA (og sikkert også i resten af verden). På deres hjemmeside kan du bl.a. se statistikker over blade, som er blevet vurderet. Af de få numre af Uncanny X-Men, jeg så igennem, havde ingen opnået vurderingen MINT/10.0. Gradueringen 9.9 var det højeste for et enkelt blad. Jeg har tidligere nævnt en masse faktorer, som har betydning for standen. Hos CGC Comics Guaranty, LCC kan du finde en komplet glossary/ordforklaring som dog er på engelsk.
De, som gerne vil vide, hvad de enkelte grupperinger Mint, Near Mint, Very Fine osv. står for efter ‘amerikanske’ gradueringsstandarder, kan på dette link se, hvilke fejl der ikke accepteres for at opnå den pågældende graduering. Bemærk, at den laveste fællesnævner altid er gældende, ligemeget hvor ubetydelig fejlen end måtte syntes.
Gradueringen hos CGC sikrer, at du altid kan dokumentere din tegneseries graduering, sålænge boksen ikke er åbnet. Når du skal købe, sælge og bytte tegneserier blandt samlere eller antikvarer er det således lettere at blive enige om en pris. Under en handel mellem private er det selvfølgelig altid købers ‘ret’ at få lov til at bese varen inden køb, hvilket kompromitterer boksen. Er boksen blevet åbnet, anbefales det selvfølgelig af CGC, at den vurderes påny. Jeg ville derfor foretrække, at boksen blev plomberet, når man nu betaler så mange penge for en graduering.
Ifølge CGC hjemmesiden gradueres magazines ikke, hvilket svarer groft sagt til de typiske danske albumsstørrelser. Så det er ikke alle typer af tegneserier de kan graduere på nuværende tidspunkt, idet de tegneserier de vurderer, altid leveres i en dertil speciel konstrueret boks i bladsstørrelse. De håber på, at dette ændrer sig en gang i fremtiden.
CGCs gradueringer ses sjældent i Danmark. Stand og pris forhandles typisk over disken under handlen. Dog vil du i de større specialbutikker i København opleve nogle ting blive gradueret. Eksempelvis ældre danske og amerikanske tegneserieblade, som butikkens ansatte har selv har gradueret on the fly.
I næste artikel ser vi på problemer med oplag/ udgaver, restaurering, at samle på noget, tegneseriebetegnelser, online butikhjemmesider og markedet idag (og i fremtiden).