Online hjemmesider
Jeg ved ikke, om Tegneserier Online i tegneserietidsskriftet Strip! #19 har sat gang i noget, men ud fra min egen referencetidsramme, så er det påfaldende, at både Pegasus og Faraos Cigarer har oppet sig efter denne artikels offentliggørelse i Strip! og at Faraos Cigarer har reageret på kritikken i en lang atikuleret respons i Strip! #20 om anmeldelse af deres webbutik.
Det bedste resultat af polemikken er i mine øjne, at især Pegasus har forbedret deres indsats på hjemmesiden. Specielt er jeg glad for præsentationen af nye indkomne brugte ting de har fået ind, og deres listning af samlede serier i pakkeløsninger. Det mangler lidt finpudsning hist og her, men ellers er ideen glimrende. Husk dog, at siden opdateres efter behov, butikken har jo kun typisk åben i maks 5 timer på alle ugens hverdage. Pegasus er også begyndt at få mange oversøiske kunder efter at de udbød gamle amerikanske tegneserier på eBay efter opfordring af assistenten Lars og gjorde sig nogle erfaringer der. Alt andet lige er markedet på eBay for amerikanske tegneserier pænt meget større end den skandinaviske sfære, Pegasus normalt dækker. Som en konsekvens af de oversøiske bestillinger og handler kan man nu også betale med paypal.
Faraos Cigarer har gjort et mindre forkølet forsøg på at rette op på nogle af de ting de kritiseredes for i Strip! #19. Det ligger dog endnu langt fra de planer, som Sivert åbenbarede for mig engang tilbage i foråret 2000: Når vi kommer på, skal det være rigtig godt, helst perfekt. Jeg undrede mig nemlig dengang over, at de endnu ikke havde en velfungerende hjemmeside oppe at køre, når man betragter butikkens størrelse, vareudvalg, renommé m.m. Den nuværende hjemmeside er langtfra perfekt, men en funktionel webbutik er den og det er vel dét ,den som et minimum skal være. Der er dog stadig for mange stavefejl og oversigten over enkelttitler og serier er direkte elendig, for at sige det diplomatisk (Hæh, nu er jeg jo så heldig, at jeg har en ‘redaktør’, der læser mit dansk igennem inden publikation). Hvis der er et hul i en serie, dvs. en udsolgt titlel, skal du, såfremt du kun husker nummeret på den titel du mangler, tjekke alle titlerne i serien for at finde ud af om de har titlen. Det kunne være løst lidt mere elegant ved at liste dem successivt i titalssystemet og ikke som nu, nemlig i alfabetisk orden. Prøv f.eks. at finde hullerne i serien Elverfolket – der er kun over 60 titler serien at vælge imellem, heh! Man kunne også have givet mulighed for at søge på ‘Elverfolket 3’ eller ‘Elverfolket + 3’, sådan som det er normalt på søgetjenester som jubii, google o.l! Jeg ved dog ikke om der er andre besøgende end mig, der synes, det er et problem?
Faraos Cigarers ekspeditionstid i webbutikken ved handler er glimrende. Imidlertid er opdateringen af nye titler er dog ikke helt tilfredsstillende; Hermanns nye album Manhattan Beach 1957 kom først på i uge 48, dog kun den almindelige udgave til 139,50. Den signerede og nummererede udgave kunne i uge 51 stadig ikke ses på hjemmesiden. Det er måske lidt sløvt, når nu julen nærmede sig. For øvrigt er Tintin i Sovjet (3. oplag fra 2001) heller ikke at finde under Tintin Specials og findes heller ikke ved at søge på Tintin alene. En korrekt ugentlig opdatering af de danske albums er der i hvert fald ikke tale om endnu, og her taler jeg ikke bare om denne ene titel. Lad os se om det bliver bedre i 2003? Dog er hjemmesidens træstruktur mere ligetil og direkte at gå til end Fantasks måde at finde varer på i deres webbutik, som fortrinsvis baserer sig alene på søgning i databasen.
I Strip! #20 har Faraos Cigarer en lidt hidsig respons på Peter Hartungs øjebliksindtryk af Faraos Cigarers hjemmeside i Strip! #19. Det ligner mest af alt et kløgtigt forsøg på et mindre reklameindslag for deres webbutik, hvad den kan og hvad der er på lager m.m., samt en lille hurtig gennemgang af hjemmesidens funktionalitet. I hvert fald er deres antagelser om Peter Hartungs tidsforbrug (3 sek.), viden om tegneserier (ingen) og beskrivelsen af ham som forvirret i forbindelse med sin anmeldese af deres hjemmeside mindst ligeså tyndt et argumentgrundlag som det, de mener PH baserer sig på. Det er i den forbindelse desto også uheldigt, at skribenterne ikke engang kender PH, der efter eget udsagn har været en fast og hyppig kunde i butikken i rigtig mange år og hver måned har haft en længere snak med folkene i tegneserieafdelingen. Man kunne jo lige have spurgt nogen i butikken, om der var nogen af ekspedienterne, der kendte ham af navn eller udseende? Anyways, jeg tror egentlig ikke PH er uvidende eller forvirret omkring hjemmesidens formål eller tegneserier generelt, som det påstås/antages, men han påpeger nogle ting på hjemmesiden, som ikke opdateres tit nok og at vigtig information står udenfor en tydelig og klar kontekst. Isoleret set var Faraos Cigarers hjemmeside vel den, der tildeltes mest og uforbeholden tæsk af de tre hjemmesider, Peter Hartung anmeldte i Strip! nr. 19, og det er vel gået lidt ud over Faraos Cigarers stolthed og selvopfattelse.
Anyways, kort efter Peter Hartungs anmeldelse bemærkede jeg de efterlyste ændringer blive foretaget. Man har altså lyttet til noget af kritikken. Nogle detaljer mangler dog stadigvæk, f.eks. på siden ‘Nye Danske Albums’ (se billedet). Hvor er den standbeskrivelse af brugte albums nu henne, der loves i teksten? Skal man kigge i deres postordrekatalog fra 1996/1997?
Hvis man ikke følger sådanne løfter op hurtigt, skal man nok lade være med at annoncere den slags, førend det er helt færdigt. Det er uheldigt, og er strengt taget en praksis der ikke klæ”r butikken udadtil. Det må I se at få styr på.
Fantasks hjemmeside er klart den mest professionelle og alsidige, visuelt set, blandt de her nævnte danske websites og sandelig også den mest hyppigst opdaterede. I funktionalitet overgår den også de andre, såvel i listnings- og søgefaciliteter, og den er rimelig nem at finde ting på v.h.a. søgefaciliteten. Ting, der findes i butikken, forefindes typisk også webbutikken. Søgefaciliteterne er også p.t. de mest avancerede, idet man kan søge i kategorier. Væsentlige nyheder indenfor deres salgsdomæne og udgivelser kan du se på hjemmesidens forside. Som den eneste butik kan du også downloade deres katalog i PDF-format. Man kunne dog godt savne en træstruktur som den på Faraos Cigares hjemmeside, så man bare kan browse sig igennem varesortimentet, fremfor at det meste skal findes via søgefunktionen. En funktionalitet som jeg finder særlig smart, er den checkbox i søgefeltet, hvor man kan fravælge forsider i søgeresultater. Det er en rar feature, som er til gavn for os 56k modem-brugere. Hvis du f.eks klikker ind på Faraos Cigarers webbutik og klikker på “Tilbud” knappen, får du alle tilbud med små forsider. Det tager evigheder at downloade (de ca. 5-10 megabyte tager 10-15 minutter på min maskine. Det er for lang tid, men de fleste har vel ADSL elle kabelmodem i dag?). Her hos Fantask kan du fravælge billederne, og det er såmænd ret praktisk – i hvert fald for mig. Fantask har valgt små forsider som default, som man så kan vælge at gøre større ved at klikke på titlens tekst og siden på “Stor størrelse” lige under forsiden, mens Faraos Cigarer har valgt et noget større og et mere deltajerede billede som default-størrelse og det tager noget længere tid på et ganske almindeligt modem. Begge dele har sine fordele i forskellige situationer og hvad man bedst synes om, er en smagssag. Lige lidt under søgefeltet på Fantasks hjemmeside ser man en række kategorier, som har samlebetegnelsen “Shops”. Det er kategorier som Brugte Anders And blade (deres sådan circa katalogpriser), Carls Barks, Comics Defence System, Hentai m.fl. Hvad der ligger til grund for, at netop de kategorier er udvalgt, ved jeg dog ikke. Ugens Nyheder for bøger, figurer, film, spil og tegneserier fås ved at klikke på ikonet øverst på siden i den kategori man ønsker. Listningen af tegneserietitler er ikke helt så vilkårlig som på Faraos Cigarers hjemmeside. Man har valgt at liste dem i serier, det har den førnævnte butik også, men man lister dem dog heller ikke i numerisk rækkefølge, idet f.eks. serien Thorgal listes med bind 1,10,11, … , 26, 27, 4, 5, 7, 8 og 9. Dvs. du finder først Thorgal 4: Længslens Magt nederst på side 2 af listen over serien 27 bind. Det gælder også for andre serier som Prins Valiant m.fl. Det skal man lige være opmærksom på når man søger efter en bestemt titel og den ikke lige er at finde i den normale numeriske rækkefølge! Den samme måde at liste serier på finder du også på Carlsen Comics” hjemmeside. Jeg ved ikke, om det er et egentlig problem, men nogle kunne nok blive lidt forvirret over den form for listning.
http://www.komics.dk i Århus har en pæn og nydelig hjemmeside, hvor det man mest skal lægge mærke til, er deres små nyheder omkring tegneseriemarkedet, der jævnligt dukker op. Dog er bestilling af deres vareudvalg ikke mulig online. Det giver minus. Der skal du nok udforme et e-mail, et brev eller telefonere. Lidt omstændeligt, men Komics er da på nettet! Og der listes, hvilke titler, der kommer ind i den næste sending fra ind- og udland.
Antikvarhjemmesider, som har noget der ligner lidt online-salg og som kan nævnes her, er Trianglen Antikvariat og Oasen i Hvidovre. Der findes også andre antikvariater, som har en hjemmeside, men her er der ikke anden information om beliggenhed, telefonummer, åbningstider samt en e-mailadresse. Mere herom i artiklerne 5 og 6.
Markedet i dag
Som det så fint er beskrevet i Komiklex side 13-15, er der ikke meget, der grundlæggende har ændret sig i dag sammenlignet med dengang, Bo Bjørn Hansen skrev sin indledning til fjerdeudgaven af Komiklex. I min omgangskreds af folk i sen-tyverne eller starten af de tredive er der stadig en interesse for at læse de gode gamle serier. Via word of mouth-metoden næres interessen selv ud i kredse man ikke havde troet ville fatte interesse for tegneserier igen.
Typisk er det Linda & Valentin og Moebius” værker, folk vil læse igen. Interessen er der, men mange får et chok, når de ser, at albummene holder dagens priser, og det er både på nye og brugte albums. Selvom tiden ikke har gjort disse serier mindre populære, regner de fleste med, når vi taler om min generation, at tegneserier er ligeså billige som de vejledende udsalgspriser og brugtpriser fra dengang tilbage i firserne. Det er de bare ikke, kan det oplyses. Butikkerne skal jo tjene penge til dagen og vejen, så priserne bliver nødt til at afspejle et realistisk overlevelsesgrundlag.
Genudgivelse af de velkendte og populære serier i den nærmeste fremtid har lange udsigter, kan man læse på debatten på Seriejournalen.
Nogle, faktisk de fleste, butikker kører i dag efter et prisindeks, hvor de benytter 4. udgaven af Komiklex som hjælp (Læs evt. artikel 1-3). Andre vælger at bruge det, man bredt accepteret kalder (de frie) markedskræfter/ og -priser (som i realiteten er et fænomenløst begreb). D.v.s. at prisen på antikvariske/brugte tegneserier bestemmes af det udbud og efterspørgsel på markedet netop nu. Der, hvor markedskræfterne hersker mest synligt, er i stor-/studiebyerne, såsom Århus og København. Specielt Faraos Cigarer og Pegasus sætter prisen på efterspurgte titler væsentlig højere og varieret, end det du ser i diverse prisindekser og genbrugsbikser, både når der betragtes på det generelle udbud på markedet og lagerbeholdningen i butikken netop nu. Eksempelvis kan en tegneserie koste kr. 100,- hvis butiken har 5 eksemplarer på lager. Mindskes lagerbeholdningen, kan prisen stige med op til 100%, hvis det vurderes, at efterspørgslen og standen på tegneserien er dertil. Dette er dog kun typisk praktisk muligt, hvis albummene ikke er prismærket på forhånd i butikken.
Forlagene har i dag ikke så stort råderum som tidligere. Som Carsten Søndergaard skriver på debatten på Seriejournalen, så baseres udgivelser i dag hovedsageligt på realisme, hvilket i praksis vil sige, at udgivelsen skal kunne sandsynliggøre et endog meget pænt afkast for at blive til noget. Chancer tages derfor sjældent i dag, om overhovedet. Tilsyneladende er det kun undergrundens tegnere og spirende start-ups såsom Kurt Dunder & Kompagni og Dukse Drengen, der tør afse den fornødne kapital og tid hertil.
Læserskaren for tegneserier er med årene blevet mindre og den mest almindelige opfattelse er, at årsagen til tilbagegangen skyldes konkurrence fra fjernsyn, radio, internet, fester, computere, det modsatte køn m.fl. (og ikke nødvendigvis i den rækkefølge) På tegneseriefilmfronten har man i længere tid kunne se Spider-Man og nu Dragon Ball i flimmeren. Hvordan dette påvirker interessen for tegneserier salgsmæssigt er jeg ikke sikker på. Specielt de mindre antikvariater har mærket en større efterspørgsel på nogle superhelteserier efter premiererne på filmene X-Men og Spider-Man. Forlydender siger dog, at forlagene ingen mærkbar stigning registrerede på deres eget salg – kun brugtmarkedet har mærket noget hertil. Aktikvarerne har i hvert fald overfor mig tilkendegivet, at filmene har gjort, at blade som Edderkoppen og Projekt X forsvinder som dug for solen, når de kommer ind i butikken (de respektive serier hedder i dag Spider-Man og X-Men).
En yderligere årsag til den iltfattige udgivelsespolitik kan skyldes forlagenes ejere, hvis ubønhørlige krav om profit (det såkaldte dækningsbidrag) ofte lader hånt om den almindelige befolknings krav på kvalitetsserier. Hvis forlagenes kalkuler, parret med en vis erfaring og forlagenes viden om markedet (det som Hr. Søndergaard betegner realisme), samstemmende “siger”, at indtjeningen ikke bliver på mindst, skal vi sige, 15%, vil det ofte ikke være attraktivt at starte en produktion op. Børsens Nyhedsmagasin mærkede således kniven fra “moderkoncernen” p.gr.a. et ‘ringe’ årligt afkast på sølle 8% og der var ingen udsigt til større afkast i fremtiden.
Forlagets Arboris” udgivelser i Danmark bestemmes af, hvad der udgives i moderlandet Holland. Denne afhængighed kom vel mest til udtryk med serien Øgleridderen, som blev udgivet på en lidt mystisk måde set med danske briller, idet der gik urimeligt lang tid, inden vi så bind 4-6 eller var rækkefølgen ikke 6,4 og 5 (?), hvis vi skal tage efter den egentlige udgivelsesrækkefølge, da nummer 7-11 for længst var udgivet år forinden. Vi danske læsere måtte vente på, at de blev genoptrykt dernede i tulipanlandet.
Carlsen Comics har stadig en masse kvalitetsudgivelser, men heller ikke meget mere for tiden. Der kommer en evindelig strøm af Garfield, Tintin specials og merchandise og nu senest en kommenteret udgave af Steen og Stoffer Special: Søndagsssider 1985-1995 – Udvalgt og Kommenteret af Bill Watterson. Dog har nogle af de veletablerede danske kunstnere stadig mulighed for at udgive deres værker gennem Carlsen Comics – her tænkes på serier som Valhalla, Kurt Dunder, Nofret og Dimensionsdetektiven.
Bogfabrikken kommer lejlighedsvis også ud med enkelte tegneserier. Ikke meget, men lidt. Modesty Blaise 20 – Guruen fra Idaho udkom 17. maj, og var seneste album i 2002. Men nærmest usynligt er dette forlag blevet, hvilket skyldes at forlagets ejer, Jens Peder Agger, er ved at trappe ned.
Andre forlag som Politisk Revy og Ekstra Bladets Forlag spytter fra tid til anden nogle Deleuran-tegneserier ud. Specielt fokus har hardcover-specialudgaven af Rejsen til Saturn fået og den var også længe ventet, og nu her til julehandlen nåede Pirelli og Firestone i en samlet moppedreng på 160 sider i hardcover ud til de hungrende Delauran-fanz.
Tegneserier i dag kommer i meget mindre oplag end tidligere. Det er i hvertfald det, vi kan forstå ud fra Carsten Søndergårds ord i debatten på Seriejournalen. Derfor tror jeg, at vi i kommende udgaver af Komiklex om 10-15 år vil se, at de højere numre i populære serier, såsom eksempelvis Jeremiah og Thorgal, vil opnå en højere brugt-/antikvarpris end de første og mellemste numre. Dog vil de tegneserier, der er sjældne i dag, stadig ganske sikkert opretholde det relative brugtprisniveau, som det ses i dag, som minimum. Sådan som jeg ser det, tager det typisk 6-8 år før en tegneserie er udsolgt fra forlaget og siden går der et par ekstra år før den er komplet udsolgt i butikker og kiosker.
Det pudsige og mest karakteristiske for udsolgte tegneserier i dag er vel, at de er svære at få fat i, i det de kommer i mindre oplag end i de glade 80-ere. Antikvaren ved ikke hvornår der dukker varer op, og han kan ikke bare bestille dem fra en leverandør som med lagervarer hos forlaget. Man må, som antikvar, forlade sig på de højere magter og tilfældet. Det er vel det man kan kalde et evigt tilbageværende problem, som man som antikvar må leve med.
Nye tegneserier, både albums og blade, er i dag generelt ikke særlig synlige i boghandlerlandskabet. Det er ærgerligt, for nedgangen er måske også lidt selvforskyldt fra forlagenes side, da salgsarbejdet ikke er så markant, så passioneret, som det tidligere var. Bevares, Carlsen Comics og Egmont Serieforlaget er da stadig på bogmessen i Forum, men det er vel næppe noget der rykker for tegneserien. Det er i hvert fald min egen påstand og provokation. Tegneserien har desværre fået det ry, som måske er sandt, at det er ikke noget, der omsætter særlig meget mere. Ryet er, sådan som jeg kan fornemme det, efterhånden ganske rodfæstet blandt boghandlere, og er vel snart umuligt at slippe af med. Men hvis der ikke snart gøres noget, bliver myten for alvor cementeret. Der er vel en pointe i, at hvis der er en tegneserie man ønsker at erhverve sig, og som er svær tilgængelig hele tiden, vil tegneserieinteressen, tegneserieopdragelsen og viden om mediet ganske givet falde og den vælges fra til fordel for andre interesser. Mange boghandlere tager efterhånden ikke et særligt stort udvalg hjem mere, typisk maks. 20-30 hyldecentimeter (hvis der ses bort fra Dragon Ball). Salget er stagneret i et sådant omfang, at det er blevet vurderet, at indtjeningen ikke længere svarer til besværet med at hive varerne hjem. Nogle butikker har faktisk valgt tegneserier fra, på grund af krav fra forlaget Carlsen Comics om genprisning af butikkens album til et nutidigt prisniveau. En bekendt af mig fortalte om en boghandler i Stenløse Centret, der simpelthen ikke gad mere og derfor satte alle sine tegneserier til udsalg for kr. 19,95. Herved fik min bekendt 10-20 albums til en meget overkommelig pris. Deriblandt var faktisk mange af de klassiske serier som Linda & Valentin bind 16,17 og Ad rummets Veje i hardcover og Gammelpot. For mindre boghandlere er genprismærkning en omkostning og et besvær, der altså fører til et komplet stop for salg af tegneserier. Selv om Carlsen Comics vistnok betaler for portotransport mv., betaler de jo ikke for den tid, det tager at pakke tegneserierne ned, for siden at få dem tilbage på hylderne med et nyt prismærke på. Selv i Faraos Cigarer har jeg observeret, at nogle måneder før Vindens Passager kom på udsalg, sendte de en stabel på ca. 1 meter tilbage til Carlsen Comics. Jeg husker dog ikke, om det ligefrem var på grund af et krav fra forlagets side eller om det var et regneteknisk spidsfindighed fra Faraos Cigarers side, men frem og tilbage røg de. I perioden 1997-2001 steg priserne på tegneserier rimelig tit og det er sikkert det der har taget pusten fra mange.
Serier, man i dag til nød finder i boghandeler i provinsen i små styktal, er serier som Dragon Ball, Valhalla og Tintin, med dertilhørende Tintin-marchandise. Udover det er der typisk altid Svikmøllen og Blæksprutten samt diverse politiske parodi-hæfter og -bøger. Andre serier ser du ikke på hylderne, men kan dog bestilles hjem, men der skal du dog spørge boghandleren.
Kernen af tegneseriekøbere i dag er vel dem, der kunne betegnes som samlere. Betegnelsen samlere er dog en broget flok, hvis man overhovedet kan kategorisere dem under een samlet betegnelse. De virkeligt seriøse køber altid mindst to-tre stykker – et læseeksemplar og et eller to samlereksemplarer til arkivet. De har det med at beholde tegneserierne selv ved gentagne flytninger og trusler fra kærester, familier og venner om diverse sanktioner, hvis han/hun – samleren – ikke snart får skilt sig af med det pjat og fyld. Det har kostet forhold, har jeg ladet mig fortælle, for såkaldte storsamlere (storsamlere har typisk et 5-cifret antal tegneserier lagret op i hjemmet). Disse fanatiske samlere kan både være af arten tegneserienydere eller samlere, som køber tegneserier med henblik på langsigtet investering. Andre i kategorien samlere køber tegneserier for sjov og skal bare læse dem, men dem bliver der sandsynligvis færre af med tiden. Impulskøbene bliver sandsynligvis endnu mindre (jfr. det foregående afsnit). Men det er der sikkert andre der ved mere om det.
Har man opdaget en tegneserietitel, efter den er udsolgt, må ty til sit held og tilfældigheder. Man kan håbe på, at der ligger nogle anmeldeldereksemplarer derude. Eller man kan støde på en overset stak i en mindre boghandel i provinsen. Eller måske foretog nogen ved titlens udgivelseet lige lovligt stort impulskøb, og får den geniale ide, først at læse, siden at sælge/bytte de hersens tegneserier i antikvariater, bytte- og genbrugsbutikker til penge eller andre tegneserier, eller skaffe sig af med gennem andre medier, såsom aviser, internet o.lign, så kan de nye samlere endelig få det, de søger. Så en lille opfordring til dem, der har tegneserier liggende og som ikke ved hvad de skal bruges til: Få dem ud på markedet via de førnævnte kanaler, så de, der vitterlig mangler et nummer eller to, har mulighed for at erhverve sig dem. Og smid dem ikke ud! Ejeren af Bogbiksen i Frederikssund er flere gange stødt på kunder, der kommer ned med gamle udtjente bøger, men ikke tegneserier, for dem har de smidt ud, fordi de troede, de intet var værd. Nogle har smidt tegneserier ud for mindre formuer.
I USA er der ved at komme gang i albummarkedet (der hedder det graphic novels, og oplagene er noget mindre end for de månedlige blade, formoder jeg). Eksempelvis har Humanoids Publishing påbegyndt udgivelse af bl.a. Bilals værker i lækre hardcoverudgaver. De fleste af disse kan fra tid til anden fås i specialbutikker og Den franske Boghandel – Librairie Francaise ApS i Badstuestræde 4-6.
En af grundene til dette nybrud er måske, at de amerikanske indkøbschefer i større bogbutikskæder har fået nys om, at den typiske omsætning på tegneserier hos boghandlere i Japan ligger tæt ved 40%. Det er selvfølgelig en omsætning, der kan vække interessen over there i staterne. Om amerikanerne har samme indkøbskultur i deres boghandeler som japanerne, ved jeg ikke, men det er da en spændende udvikling.
Som jeg tidligere kom ind på, synes jeg ikke, at markedet for brugte amerikanske tegneserier er specielt attraktivt for dem, som vil sælge til antikvariater i Danmark i dag. Der er meget få antikvariater, der tager amerikanske blade ind og det ligner mest af alt købers marked. Det er nemt og hurtigt at skille sig af med sin samling på den måde, men jeg vil skyde på at du ville kunne få mere for din samling, hvis du solgte dem privat, selvom du ikke skal regne med at få fuld katalogpris, og at omsætningshastigheden er meget lille, hvis ikke ekstrem lille (Det tog mig 6 år at sælge X-Force #1-42 samlet). Et alternativ, jeg nævnte allerede i den første artikel, er eBays comicskategorisering. Alt andet lige, så er antallet af købere til brugte amerikanske tegneseriehæfter uendeligt meget større på eBay end på brugtmarkedet i Danmark. Helt problemfrit og uden diverse formaliteter er det jo ikke at handle på eBay (svarer lidt til qxl.dk). For at kunne sælge der, skal du have oprettet en konto, hvor du skal indsætte et beløb, der skal dække den provision du giver for et evt. salg på auktionsstedet. Det er måske lige lovlig omstændeligt, hvis du bare skal sælge ganske få titler eller serier.
Well, julen er vel overstået for de fleste på dette tidspunkt, og vi har nok ikke så overraskende set, at november og december har bragt et overraskende antal nye albumsudgivelser fra Carlsen Comics set i forhold til tidligere. Arboris syntes jeg ikke udkom med et markant større udvalg end normalt.
Jeg har oplevet på debatten på Seriejournalen, at der er en masse (små?) grupperinger, der beklager, at forlagene ikke lige udgiver eller har mere opmærksomhed omkring lige deres fokusområde. Det kan så være manga, horror, erotik eller lignende. Men– det er svært at trænge igennem med nye serier. Tænk lige over det. Hvor mange på en afdeling i en virksomhed eller i en skoleklasse ser det samme i flimmeren, hvis der ikke lige står fodbold eller tilsvarende på programmet? Det eneste, der kan samle en større befolkningsmængde i dag foran flimmeren, er store fodboldslandskampe, (kvinde-)håndboldslandskampe og serier som Taxa, Rejseholdet og Nikolaj og Julie. I dag er udbudet af flimmerprogrammer større end nogensinde. Det kræver ikke meget aktivitet at se flimmerprogrammer. Skal du derimod læse en bog eller en tegneserie, skal du i det mindste bruge lidt muskler for at holde tegneserien i en læsbar position samt anvende et uvist antal hjerneceller til aktiviteten. Udbudet af underholdning er så stort, at folk ikke længere samles om det samme eller kan tale om det samme den næste dag på arbejdspladsen, i det interesserne og den tid vi bruger på de interesser er blevet i den grad ganske individualiseret. Derfor bliver det altså tilsvarende også sværere for forlagene at udgive noget for “masserne” i tegneseriemarkedet. Man kan ikke i dag overleve, som tommelfingerregel, på at sælge tegneserier til niche-grupperinger, men må satse på tegneserier der sigter lidt bredt. Ærgerligt, men sandt.