Hvad er en hot tegneserie? Det findes der vel ikke noget entydigt svar på. En god indikator på f.eks. samlermarkedet er ofte prisen (Hvad er en hot tegneserie? Det svarer vel nogenlunde til den debat der her på seriejournalen har floreret midt i juli 2002 om hvad definitionen er på ‘mainstream’ og ‘alternative’ tegneserier, hvor en egentlig konklusion aldrig rigtig blev opnået blandt debattørerne. En enig uenighed har man da opnået. Og ligeledes diskuteredes på Rackham.dk hvad en klassisk tegneserie egentlig præcist kunne dække over), tomme hylder i tegneseriebutikkerne og antikvariater, og dermed frustrerede tegneseriekøbere eller sågar i form af en debat, en event der har kørt over et tema eller tegneserie, som gør, at alle snakker om den og langsomt kan tegneserien blive samtale emne ud over det sædvanlige og samtidig opnår en udbredelse alle kan forholde sig til og snakke om.
Hvis du vil vide, hvilke serier “der går godt” og “hvad folk generelt gerne vil have” (en meget stabil vending ‘lånt’ af Sivert fra Faraos Cigarer), så kunne det være en god ide at snakke med dine venner, bekendte, folkene i specialbutikker eller i dit lokale antikvariat, eller for den sags skyld lægge en tråd ud på de fora der nu eksisterer for at få andres meninger og hjælp. De fora du kunne anvende er jo Seriejournalens, Fantasks forum, Rackams forum, dk.kultur.tegneserier eller Eksem Comics, for at nævne dem som jeg umiddelbart kender til.
Dem, venner og bekendte, som læser tegneserier, er der ikke mange tilbage af i dagens Danmark. Når jeg nu prøver at huske tilbage til gymnasietiden, var jeg den eneste ud af 29 gymnasiaster i 1.y. der købte og læste tegneserier. Bedre kan det da ikke være blevet siden starten af 90″erne, hvis man læner sig op ad T.T.”s udlægning af tegneserie-situationen i Danmark i Rackham nummer 2 s.15-29.
For lige at vende tilbage til det der med hotte titler, så kan en ‘hot’ titel være af nyere eller ældre dato. Det har nemlig vist sig, at flere såkaldte ‘klassiske’ serier stadig er holdbare, den dag i dag – se bare på Tintin f.eks. (fnys). En hot titel kan imidlertid også være afgrænset til et submiljø, som forguder enkelte serier, tegnere, forfattere eller temaer i og omkring tegneserier eller i et forum, men som den ‘almindelige’ brede befolkning ikke fatter interesse for med samme intensitet og entusiasme eller kender til fordi indholdet ikke favner så bredt. Det sidste kan vel også være et mål i sig selv, som det jo vist var for avantgarden (host, kilde: Steen & Stoffer – En 6-årig fylder 10). Der er mange muligheder og kombinationer for hvad en hot tegneserie kan være og for hvem.
Nogle titler er blevet hotte igen efter års slumren, for de blevet genopdaget, genoptaget og/eller videreført af andre eller nye forlag, her tænkes specielt på serien “Blåfrakkerne” (som vist er blevet lukket igen, som det er blevet oplyst af Carsten Søndergaard på SJ! I Frankrig er de nået til bind 48), Flip & Flop samt “Lucky Luke”!
Andre årsager kunne være, at det modne publikum igen søger de gode gamle albums de læste som barn, som ung teenager eller som studerende i universitetsbyerne – her er “Alix”, “Blake & Mortimer”, “Løjtnant Blueberry”, “Linda & Valentin” og “Splint & Co.” (sidstnævnte kan netop fås til 19.95 pr. stk. i en del specialbutikker) et mindre udvalg af nogle albumserier folk vælger at vende tilbage til. Jeg kan vel dårligt unddrage mig at nævne Tintin igen.
Af blade er Anders And også et hit m.fl. oplagsmæssigt. Måske vil det modne publikum introducere tegneserier for deres småfolk, som en del af en god, meningsfuld og lærerig (tegneserie-)opdragelse. Jeg selv har haft de fleste af ovenstående serier 2-3 gange. Den gamle fandt her i sommers (2002) min Linda & Valentin (biblioteks-)samling gemt væk i campingvognen som jeg købte tilbage i 1990. De var desværre alle godt medtagne efter mindst 6-7 år ude i skiftende vejrkonditioner. Inden jeg fik talt til ti var de på den lokale losseplads – uden min tilladelse.
Så tegneserier bliver læst, glemt, ødelagt eller smidt væk/ud, for på et senere tidspunkt at blive genoptaget og genopdaget som et kært minde fra fortiden og fede oplevelser. En lille erindring eller et tilfældigt sammentræf kan trigge læse- og samlelysten. Det er i hvert fald det indtryk jeg har indsamlet gennem samtaler de sidste par år med og blandt samlere og antikvarer.
Jeg er i indledningen kommet ind på, at en rimelig sikker indikator for hvad der er hot, er den pris som tegneserien er prissat til på antikvarmarkedet og blandt samlere. Kan den ikke sælges, er prisen nemlig derefter. Private kan følge samme prismønster, men kan også sætte deres egen pris ud fra affektionsværdi og deres opfattelse af hvad tegneserier skal koste. Er der vejret efterspørgsel, det gælder både private og antikvarer, søges en pris, der afspejler den vurdering antikvaren/samleren mener tegneserien bør koste og det kunden/køber vil give. Antikvariater, for nu at holde os til denne gruppe, er jo interesseret i at tjene penge, og sjældne tegneserier, som ses sjældent og som er meget eftertragtede, vil antikvaren ikke nøjes med at tjene en flad tier på efter løn, skat, ‘moms’ og når fæle udgifter er betalt. Koster alle albums en tier, så skal der smides mange tegneserier over disken, for bare at betale de diverse faste udgifter. Desuden vil en noget højere indkøbspris for en antikvar af sjældne albums sikre, at der kommer varer ind til videresalg, og dermed sikrer eksistensgrundlaget for butikken, når det rygtes, at et antikvariat giver gode priser.
Leverancer af udgåede titler er (desværre) ikke er noget antikvaren på nogen naturlig måde kan styre eller kontrollere og er et tungt lod antikvaren må slæbe rundt på. Men det at give gode priser for eftertragtede varer, er med til at kanalisere trafikken af brugte albums ned til dem som giver mest, og dermed sikrer de sig, at de har noget at sælge. Det er simpelthen antikvarens livsforsikring. Nogle antikvariater led blandt andet under dette, altså ikke at give nok for tegneserier i køb eller bytte, se evt. den første artikel. Prisniveauet skal altså også ligge i et leje således, at folk der vil sælge/sælge ud af deres samling også får noget for det, de kommer ned med, frem for bare at smide dem ud ved forårsrengøringen, fordi det rygtes, at det ikke kan betale sig at samle tegneserierne sammen og smutte ned i det nærmeste antikvariat til glæde for dem som mangler netop et af de numre som skal smides ud. Det er dog ikke alle der er klar over det forhold, at der findes antikvariater for tegneserier og at nogle af dem faktisk lever af at sælge brugte tegneserier og gerne vil give en god sjat penge for tegneserier de kan bruge. Dog vil jeg lige indskyde en observation. Mig bekendt er det kun Pegasus, som butik, der pt. ene og alene lever af at sælge tegneserier eksklusivt. Alle andre typer butikker har andre varegrupper på hylderne.
En almindelig fejlslutning, som ofte laves af ‘den almindelige befolkning’, er den opfattelse, at ethvert bind #1 (ét) pr. definition er kostbart, sjældent og eftertragtet. Alle har jo hørt om, eller i hvert fald mange har vel set programmet på DR1 Hvad er det værd?, hvor Anders And nummer 1 garanteret blev vurderet til en del (husker ikke prisen). Sidst i november 2002 blev det danske Superman nr. 1 fra 1950 vurderet til 5-7.000 dkr. En vurdering der ligger mellem 3.600-5.600 over det, som førende antikvariter solgte titlen til i 1998 i følge gængse priskataloger fra perioden. Bevares nogle ettere er da lidt dyrere end andre, men som tommelfingerregel kan man ikke bruge et sådant argument til noget. Det er mere en myte end virkelighed. Det er nok mere en selvopfyldende profeti end noget andet. F.eks. har genoptrykket af Anders And #1 1949 givet meget besvær blandt antikvarer i København, og sikkert også andre steder i det danske land.
Imidlertid er der faktisk numre der måske skiller sig mere markant ud fra mængden er nu nærmere numre som bind fem og seks. Eksempelvis kan nævnes “Red Kelly 5”, “John Difool 5”, “Lefranc 5”, “Jeremiah 5”, “Doonesbury 5”, “Sammy 5”, “Fæhunden 5” og “Linda & Valentin 5” , som typisk er de mest eller blandt de mest dyre i serierne blandt de antikvariater der nøje prisdifferentierer efter udbud og efterspørgel i dag. Antikvarer betegner dette fænomen som at tegneserien bliver moden til sit publikum efter en 4-6 albums samt at forlagene måske trykker i et oplag der opspejler det som serien reelt kan bære på udgivelsestidspunktet. En iagttagelse der stadig holder vand, i det jeg har hørt fra antikvarer i city, at en del samlere sér nye serier an, specielt de mange serier Arboris spytter ud for tiden, fordi de ikke gider købe ettere førend der er kommet 2-4 titler i serien og det ser solidt ud mht. til at de kører serien videre.
Børne- og ungdomsserier
Børne- og ungdomsserier har fået en revival, såsom “Blåfrakkerne”, “Gammelpot”, “Henrik & Hagbart”, “Asterix” og “Lucky Luke”. Prisklassen for disse albums ligger typiske mellem 25,- og 125,- Generelt er børne- og ungdomsserier fra 70″erne og de tidlige 80″ere svære at skaffe i velholdte eksemplarer. Det er jo børn der fortrinsvis læste de serier dengang og hvem ved ikke hvordan børn uskyldigt behandler ting.
“Asterix” genoptrykkes meget jævnligt. “Lucky Luke” noget mindre jævnligt. Første-udgaverne er svære at skaffe, da de efterhånden har over 25 år på bagen.
Det store hit blandt børn, kan jeg forstå på Jens Sirich fra Trianglen Antikvariat, netop nu, er “Dragonball”. Prisen på 39,50 ligger også i den nedre ende i pristabellen for tegneserier og afskrækker vel næppe, og mor kan vel let overtales til lige at købe et bind til. Efter at have læst forskellige debatindlæg på Internet har denne mangaserie efter de brede massers mening nået sit højdepunkt efter 7-8 numre. De små korte (infantile) tegneserieepisode som Danmarks Radio viser, har nok også sat lidt skub i interessen.
Striber
Er der nogen som kender Steen & Stoffer? Det var nok sidst-80″enes og 90″ernes store samtaleemne, selv blandt os umodne folkeskoleelever tilbage i de sene 80″ere. Hvem husker ikke udødelige sætninger som “det styrker karakteren” og “jeg ønsker mig en flammekaster i julegave”. Succesen kunne bare ses med hvilken frekvens de genoptryktes i – en gang hver 18. måned sådan cirka.
Serien affødte et nyt marked, som nok egentlig startedes af “Doonesbury”, hvor striber i albumform blev taget lidt mere alvorligt, og vi så mange andre serier få chancen i albumformat såsom “Fæhunden”, “Garfield”, “Bassernes Samlede Værker”, “Café” og “Egoland”. Imidlertid er “Steen & Stoffer” og “Fæhunden” begget stoppet som serie. Jeg husker tydeligt gravøl stemningen i Faraos Cigarer da “Steen & Stoffer” gik ind i 1996/1997, eller deromkring. Der solgtes rigtig mange af den serie.
I senhalvfemserne så vi de sidste krampetrækninger med serier såsom “Over Hækken”, “Pondus” og “Mis & Fister”, hvor sidstenævnte kom på dåse til gratis uddeling. Disse tre serier kan nogle steder stadig fås til Carlsen Comics Hede Sommerpriser.
Fantasy
I Fantasy-genren er “Elverfolket” klart det mest hotte, hvis ikke overhovedet indenfor genren. Den brede appeal er tilsyneladende for begge køn. Især #1-20 er hotte og sjældne og som udgør een lang og fortløbende historie. Du kan dog stadig få enkelte af de første 9 numre i nyere oplag og udgaver i butikkerne eller på Carlsen Comics” hjemmeside. Efterspørgsel på disse albums er stor af to grunde. (1) – De er udsolgte når vi taler om 1.oplag og 1.udgaver, hvis der lige ses bort fra bind 1 i farver fra Interpresse, som er en 2. udgave, men alligevel er den udsolgt, og (2) i følge det som jeg hører alle sige, indeholder de første 20 numre klart den bedste samlede historie. Det siges, at serien ikke længere er så god i de højere numre og menes værende blevet for kommerciel med så mange udgivelser på nu 61 numre, og det er måske også en af grundene til at “Elverfolket – Drømmenes Tid” udgives som separat serie. Læsere falder fra efterhånden eller er ikke så ovenud interesserede i at læse videre fra #21, men interessen for #1-20 er vedvarende, selvklart også for nytilkomne. Om det stemmer overens med virkeligheden, ved jeg ikke, men det er hvad jeg har kunnet spore mig fra til.
For dem som ikke går så meget op i oplag og udgaver, så er det lidt tricky med udgivelsesrækken af “Elverfolket” i farver for de første 5 numre. Der er ofte lidt forvirring mht. udgivelserne, i det der er overlap og forskydelser i seriens numre, og dermed historier, blandt de mange udgivelser der hidtil er kommet. Det er nemlig ikke helt ligegyldigt om man køber #3 fra Carlsen Comis og #3 fra Interpresse. Her gives en opsummering på, hvorledes de er udgivet, så man undgår at købe historier man har i forvejen: Bind 1 (Ulverytterne) fra Interpresse, som er 2. udgaven, svarer til bind 1 (Ulverytterne) og 2 (Sorgs Ende) fra Carlsen Comics i 3. udgave, bind 2 (Rivalerne) fra Interpresse svarer til bind 3 (Rivalerne) fra Carlsen Comics, bind 3 (Ulvesangen) fra Interpresse til bind 4 (Ulvesangen) fra Carlsen Comics og sluttelig bind 4 (Den sidste Prøve) fra Interpresse svarer til bind 5 (Den sidste Prøve) fra Carlsen Comics.
Se tabellen nedenfor – den er måske lidt mere overskuelig end min gennemgang.
Jeg har skåret det ud i pap, for mange tager åbenbart fejl, når de køber en blanding af genoptrykkene og de udsolgte titler udgaver fra Interpresse. Det skal sluttelig lige nævnes, at 1. udgave af bind 1 er fra Williams og at den er i sort/hvid, men har samme historie som den tilsvarende 2. udgave. Det er faktisk tilsyneladende så kompliceret, at Carlsen Comics på deres månedlige opdaterede artikelbase i forbindelse med lanceringen af “Elverfolket – Drømmenes Tid” ikke har fået præsenteret det helt rigtigt. Det var f.eks. Henning Kure for Williams der skal krediteres for den første sort/hvide udgivelse, og ikke Interpresse, selvom det også her var Henning Kure der stod for produktionen og Interpresse udgav aldrig det samlede bind #5. To bøffer fra forlaget. Jeg håber ikke, at vitterlig er nogle samlere der leder efter Interpresses #4, for den eksisterer altså ikke.
Enkelte numre af “Thorgal”, såsom #2, #3 og #6 er også sjældne efterhånden. #10 i 1. oplag har også været efterspurgt, men kan nu fås i butikkerne i 2. oplag. Grunden til det nye oplag skyldes, at 1. oplagets lim krakelerer ved læsning – har hørt om flere, der har måttet bytte deres eksemplar hos boghandleren. Tidligere var også serien ‘Cormak’ rimelig hot (Interpresses forsøg på at udgive “Thorgal” i Danmark tilbage i firserne). Eksempelvis kan der i Faraos Cigarers gamle postordrekatalog fra året 1996/1997 ses en pris på henholdsvis #1 og #2 på 275,- og 175,-. I dag ligger de typisk under en hund, nærmere 60-75,- pr. stk.
Andre fede serier er “Dværgenes Konge” og “Jagten på Tidsfuglen”. Sidstnævnte serie er udkommet 3½ gange indtil nu (+ et enkelt solobind). Begge serier er kommet som samlede udgaver fra henholdsvis Kazoom!/Faraos Cigarer og Kazoom! Specielt er jeg personligt glad for den samlede udgave af “Dværgenes Konge”.
Det er kram! Den anden, “Jagten på Tidsfuglen”, er ikke specielt godt håndværks- og udgivelsesmæssigt. De kunne godt have brugt lidt mere kvalitetsbevidste folk og materialer til denne genudgivelse. Selve det indholdsmæssige fejler dog intet. Hvis du er Regis Loisel-fan, så kan du med fordel også tjekke Peter Pan ud. Der er hidtil kommet fem albums i serien, med en sekser som afslutning på vej. I Strip! #18 er der måske også lys forud for nye numre til “Jagten på Tidsfuglen”.
Voksen- og splatterlitteraturen
Voksen- og splatterlitteraturen har sine klassikere, med “Morbus Gravis” #4 ‘Replikanterne’, som nok det mest eftertragtede album netop nu i den serie. De andre udsolgte titler i serien er også svære at skaffe i 1.udgaver. Dog er der muligvis et genoptryk på vej af #1-4, i det der som en af de få serier i Carlsen Comis” katalog for 2002/2003 står pt. udsolgt. Alle andre serier eller meget få andre serier, hvis titler er udsolgt har ikke dette prædikat. Men foreløbig er det kun spekulation fra min side. En overskuelig gennemgang af seriens 7 første numre, samt de to indbundne, kan læses i zinet “Franks Hermetiske Garage”.
Jeg har hørt, fra manden selv, at efter den kære Mondo Franko udgav sit Ultimo Mondo Franko zine, et ganske talentløst og simply outrageous Zine på 88 sider, i det jo værre jo værre jo bedre og pressen udtalte i følge bladets undertitel “Bladet der aldrig skulle være lavet… Fortsættelsen til Mondo Franko. >>A hell of a zine…<< Udtalt af pressen”. Zinet indeholder en artikel omkring Dansk Skræk Guldalder. Herefter har gru- og splattergenren fået en lille renæssance blandt gyser-nørderne. Jeg har faktisk observeret, at dem som har solgt ud af deres samling, har valgt at beholde de hersens Gru-blade. Tintin (det forstår man), Moebius og Linda & Valentin får kniven, men Gru-blade – ak, du Milde Mammon. Imidlertid er de i dag svære at skaffe (både Ultimo Mondo Franko og Gru, Dracula (ikke Winthers udgave, selvfølgelig), Vampyr, Vampirella, den Store Skrækbog osv). Der er dog stadig et par zines at få blandt hardcore samlere, hvis du vil læse artiklen. Held og lykke med at finde dem, og zinet (gnæk, gnæk – spørg Fætter Maddike pænt og I skal få et hint om, hvor i kan finde dem 😉 )
“Corto Maltese” albums er også altid efterspurgte og en mangelvare, her specielt ‘Erindringer’ og ‘I Sibirien’. Efterspørgslen på ‘I Sibirien’ er efter Sivert fra Faraos Cigarer så stor, at et genoptryk fra denne butiks side er under overvejelse. Han mener i hvert fald, at der mindst kan sælges 100 uden problemer i hans butik indenfor kort tid. Det bliver spændende om det bliver til noget? En omfattende gennemgang af Hugo Pratts værker kan man finde i Steffen Kronborgs ‘Hugo Pratt sort på hvidt’ fra 1987. En lille bog på 132 sider. Den er ikke nem at finde.
Tardi”s udgivelser har også en fast og tilbagevendende fanskare, specielt er “Adeles Ekstraordinære Oplevelser” indbundne #1-4 sjældne, samt “Nestor Burma” #1 og #2 (også kendt som ‘Tåge over Tolbiac-broen’ og ‘Galskab i Rue de la Gare’).
Her har jeg en pudsig historie omkring Adele-serien fra Uffe Sand, ejeren af Amagerbrogade Antikvariat. Tilbage i sen-halvfemserne, dengang Kazoom stadig havde sin, nu hedengangne, residens på Købmagergade lige ved Nørreport Station, fik denne butik en restsending Adele #1-4 ind, i her 100 eksemplarer hver, og solgte dem til 40,- pr. stk. Butikken opdagede hurtigt at det var (for) billigt og prissatte dem til 100,- dagen efter. Jeg husker tydeligt, at Uffe ærgede sig rigtig godt og grundigt over at han ikke købte hele partiet, i det de var i perfekt stand, og prisen set i forhold til datidens antikvarpriser og i dag, var og er sygeligt billige (alle fire numre koster i god stand ca. 700-1300,- samlet).
Corben har også en fast fanskare. Den signerede og nummererede indbundne udgave af DEN fra 1979 handles til fircifrede priser.
Desværre har vi endnu ikke set særlig meget til Corbens DEN-serie på dansk i snart en hel generation. Den signerede udgave findes desværre ikke i særlig mange tilbageblevne eksemplarer, da der i tidernes morgen var et vist unavngivent bibliotek som bestilte 10 eksemplarer. Ydermere har jeg fra pålidelig kilde erfaret, at mange eksemplarer i samlermæssig forstand er gået tabt ved vandskader mm. Et skøn på hvor mange eksemplarer i forfatningsmæssig god der pt. reelt kunne være tilbage er omkring 75 stykker. Så når du ser et eksemplar, så køb det til din samling, da albummet ikke hænger på træerne.
Og vi skal jo ikke forglemme Enki Bilals værker (Mange af dem skrevet sammen med Pierre Christin). De er generelt rimelig konstant efterspurgte blandt en snæver kreds. I sommeren 2002 havde imidlertid Carlsen Comics “Hede Sommerpriser”-udsalg på deres backliste på de resterende 9 titler af Enki Bilal: ‘Erindringens Magt’, ‘Nikopol’-trilogien (‘Udødelighedens Pris’, ‘Lokkeduen’ og ‘Ækvators Kulde’), ‘De Glemtes Krydstogt’, ‘Byen Der Ikke Eksisterede’, ‘Sidste Halvleg’, ‘Los Angeles – Laura Blooms Glemte Stjerne’ og ‘Blødende Hjerter og andre Kioskbaskere’). Så fremover, hvis du vil finde disse titler, er det på brugtmarkedet du skal lede. Nogle steder i de større byer, kan du måske finde et par eksemplarer i deres tilbudskasser. De store klassiske og sjældne værker af Enki Bilal er ‘Den sorte Ordens Falangister’ og ‘Jagten’.
Der er lidt diskussion om, hvorvidt den ene eller den anden er den bedste. Jeg syntes selv ‘Jagten’ og ‘Erindringens Magt’ er klart de bedste enkelt albums, mens ‘Nikopol’-trilogien, som den eneste egentlige reelle ‘serie’ også er ganske fremragende læsning. ‘Den sorte Ordens Falangister’ er efter min mening lidt kedelig, egentlig meget kedelig og ret uinteressant i forhold til de to. Måske skyldes det at forventningerne har været for høje da jeg endelig fik albummet i hus. Efter gennemlæsning af albummet for 10 gang er mit første indtryk dog blevet udvisket til en moderat accept af albummet. Men hvis du er til Den Spanske Borgerkrig, fascister, kommunister og kontrarevolutionære medieret gennem en oldinge garde der trænger til at få genopfriske gamle dages idealer og vovemod, så er det her album lige noget for dig.
Enki Bilas værker er efterhånden også blevet udgivet i hardback på det engelsktalende marked af Humanoids Publishing. Der er blevet gjort lidt ekstra ud af hardbacks”ene, så de er måske værd at undersøge nærmere. Selv har jeg ‘The Hunting Party’ (‘Jagten’), hvor der er et lille efterskrift omkring hovedpersonerne i ‘Jagten’ samt et digt.
Manara har også sit publikum og der kommer løbende nye albums. Guiseppe Bergmans eventyr har høstet en del popularitet og er kommet i flere oplag.
Jonathan var op til slutningen af 80″erne også ret populær. En ret stemningsfuld serie.
Voksenhumor
I den halvsyge, halvsorte og morbide voksenhumor finder vi “Gotlib” #1-5 + hans ‘Sære Fortællinger’, samt ‘Franquins Sorte Sider’. ‘Sære Fortællinger’ er meget svær at skaffe uden løse sider pga. af en simpel produktionsfejl.
‘Franquins Sorte Sider’ er i Danmark udkommet i tre forskellige udgaver i bogformat. Den første fra 1982 er på 48 sider. Fem år senere kom 2. udgaven med 20 ekstra sider. I 1990 kom pocket-udgaven med 1. udgavens indhold og halvdelen af de 20 ekstra sider fra 2. udgaven, nemlig de ulige. Desuden er albumudgavens side 40 og 41 byttet om i pocketudgaven i fortællerækkefølgen og sidste ramme på side 31 i albumudgaven er blevet forstørret i pocket-udgaven.
Alle disse tegneserier med Gotlib og Franquin koster fra 100,-. Det er Gotlibs ‘Sære Fortællinger’ og ‘Franquins Sorte Sider’ (2. udgaven) der i meget super god stand kan komme op på den plovmand.
Olifax” Egolands første 3-4 numre er også svære at skaffe i pæn stand i 1. oplag (de er nemlig blevet genoptrykt i senhalfemserne).
I den stærkt politiske satire genre, mest møntet på det amerikanske politiske miljø, finder vi “Doonesbury”. De otte første numre i 1.oplag er svære at skaffe. Efterspørgslen er faktisk så stor, at de københavnske biblioteker køber dem løbende op i antikvariater. I følge debatten på sj har Carsten Søndergaard på Carlsen Comics vegne erkendt efterspørgslen, men konkluderer, også på basis af tidligere erfaringer, at den pt. ikke er stor nok til at lave et genoptryk, blandt andet fordi tegneseriefolket helst vil have 1. udgaverne og 1. oplagene. Selvom serien har mange år på bagen, så er indholdet stadig lige aktuelt. Se bare på s. 61 stribe i bind 6: Desværre tog hun også samtalen på bånd, hvor der også dengang var lidt begrebsforvirring omkring hvilken definition man havde for en terrorist… øh frihedskæmper… øh terrorist.
Western
I Western-genren er der helt klart to store serier udgivet på dansk. Den ene er Eposset skabt af Giraud/Charlier (alias Moebius af førstnævnte. Fandt selv først fandt ud af det tilbage i 1997 via. Anders Hjort-Jørgensens monografi ‘Giraud/Mobius – Og Blueberrys lange rejse’, Stavnsager, 2.oplag).
Serien hedder “Løjtnant Blueberry” og er med den overfede lange fortælling fra #1-22 nok det længste epos vi har set udgivet på dansk i albumform. Bedst husker jeg selv #10 – ‘General Guldmanke’, der fremover nok i mine øjne subjektivt vil være som det mest sublimt tegnede. Det er næsten som at være der selv, og får tankerne til at glide over på de gode gamle westernfilm fra Hollywood, såsom Dilligensen med John Wayne f.eks. Svære numre i serien er typisk bind 1, 9, 19,21 og 22.
Bind 21 – ‘Det Sidste Stik’, hvor sidstnævnte sagdes at være udsolgt fra forlaget efter kun 8 dage. Du skal nok regne med at slippe en plovmand for et pænt eksemplar. Nogle mener at vide, at det kun er kommet i 1500 eksemplarer, hvilket nok lige er i underkanten for en udgivelse fra 1984. Hvis denne information skulle være korrekt, og dermed sand, idet jeg ikke har kunnet få den bekræftet eller lade mig overbevise, så har jeg set eller har kendskab til mindst 1% af det samlede antal udgivet i Danmark. Det tror jeg personligt ikke kan være tilfældet. Til oplysning udgav Serieforlaget A/S siden serien fra bind 1-18. De kan stadig fås fra 32.50-49.50 i Faraos Cigarer, dog med enkelte huller i numrene.
Den anden ret hotte serie er Hermann”s “Red Kelly”. Svære numre er #4-9 + det lille superhæfte ‘Red Kelly ta”r affære’. Fantastisk fede forsider og ok historier. Det skal dog her bemærkes at bind 1 i den oprindelige franske rækkefølge er udgivet som superhæftet og siden i 1990 kommet under seriebetegnelsen “Comanche” med titlen ‘Red Dust’.
Tintin
Tintin er altid en sikker vinder. Som tegneserie, som merchandise – i det hele taget. Specielt er ‘Bogen om Tintin’, fra Carlsen if anno 1983 er ‘Tintin i Sovjet’ (1982), ‘Fra Hergés Arkiv’ (Tintin i Sovjet fra 1975), og de to special-/opsamlingsbøger i hardback “Enhjørningens Hemmelighed’ og ‘Rackham den Rødes Skat’ (1982), og ‘De Syv Krystalkugler’ og ‘Soltemplet’ (1984) ret sjældne. Regn med, at disse titler i specialforretninger vil koste over en plovmand. Det ses også tit for de helt gamle Tintin i de højere oplag fra Illustrationsforlaget, som sælges for en lidt højere pris end de ‘almindelige’ oplag fra Carlsen Comics. Priser ligger typisk på 60-75,- pr. stk.
Carlsen Comics har blandt andet i det sidste års tid haft den regulere genoptrykte series numre på udsalg til 34.75. Til dem som vil have tegnefilmene, så har Kvickly dem regelmæssigt til 39.95 pr. stk. eller 3/4 for en dalmatiner.
Science Fiction
S/F-genren har også sine klassikere, her tænkes specielt på “Linda & Valentin”. De skal generelt findes i den dyre ende, dvs. over 100,- pr. stk. for udsolgte titler af bind 1-14. Dog er det mit indtryk, at der ikke er specielt mangel på denne serie, i det der her i Københavns-området er et pænt udvalg taget de generelle høje antikvarpriser i betragtning. ‘De Tusinde Planeters Rige’ og ‘Storbyen der Druknede’ kan endda fås lidt billigere, da Lademann udgav dem i “Superserien Senior” i begyndelsen af 70″erne.
Den mere voksenprægede “John Difool” er nok den mest kendte voksen S/F-serie i Danmark. De første 3 numre er alle kommet i tre oplag. Bind 4 er kommet i 2.
Det mest eftertragtede bind i denne serie er vel nok John Difool #5 – ‘Den Femte Substans 1. del’. #1-4 i 3. oplag og #6 i 1. oplag kan stadig fås i førende specialbutikker. I december 2001 udkom John Difools Hemmelighed.
Marvel
Indenfor superhelteblad-markedet er “Projekt X” den titel som der altid er mangel på, måske på nær i Pegasus og Faraos Cigarer, selvom denne serie er blevet lukket og relanceret op til flere gange gennem de sidste 18 år. Specielt er de gamle X-Mændene. Den fantastiske kampgruppe uhyggelig sjældne. Hvis man støder på dem, har de ofte klippede hjørner, desværre. Det gælder både de gamle fra 70″erne og de første 10-20 numre i serien fra Marvel-Klubben. I den nye serie, som er nået op på 115 numre i den regulære serie, plus diverse klassikere, oneshots, movie-adaptions og specials, så er numrene 1/84, 8/85 og 10/85(lig med bind 1, 11 og 13) og numrene 34-39 de mest efterspurgte, samt de to abonnementsudgaver 49 og 66 (også kaldet B-udgaver) samt de første årshæfter fra Marvel-klubben. Generelt er titler under bind 55 svære at skaffe i virkelig pæn stand. Typisk ser man numrene 1-3/84 og 1-10/85 med cuttede hjørner, hvilket gør udbuddet af fuldt intakte eksemplarer mindre. For dem der bare vil læse dem, er det dog en kærkommen egenskab, idet de er lidt billigere.
Projekt X medlemmet Jærven er mindst ligeså populær som resten af hele Projekt X-holdet til sammen. Jærven Special (Marvel-klubben nr. 81 af Frank Miller) og Magnetos Hævn koster typisk mere end 100,- hver. Der gøres typisk specielt opmærksomt herpå i Projekt X-serien når Jærven er med (i dag hedder Jærven Wolverine).
Det kan godt være at “Projekt X” (nu “X-Men”) ligger i den dyre ende antikvarisk, men “Edderkoppen”/”Spiderman” er helt givent det superhelteblad som har den største kommercielle succes bag sig i Danmark af superhelteserierne og kan typisk findes i rigelige mængder i de førende antikvariater, hvad angår dem som er udgivet efter 1980, til 8-14 pr. stk.
De gamle “Edderkoppen” og “De fantastiske Fire” fra 60″erne og de tidlige 70″ere er ret sjældne. Jeg har ikke set mange gennem årene udover nogle enkelte numre af “Edderkoppen” fra de tidlige 70″ere. Dog har jeg bemærket i brevkassespalterne i de danske Marvel-blade i gennem de seneste år, at mega-udgivelsen Klon-Sagaen fra 1996 (Sommerspecial 1996, fås også i Edderkoppen #3-7/1978, men de er ret svære at skaffe) på 182 sider er meget efterspurgt blandt læserne. Ligeså indtrængende er ønsket om et genoptryk, ligeså træt og hårrejsende kold, dog med en snært af magtesløshed, får de at vide af Marvel Morten, at den ikke bliver genoptrykt, nogensinde. Jeg tror ligefrem, at dem som sender læserbreve ind med forespørgsel om at genoptryk ‘Klon-Sagaen’ udelukker deres automatisk brev fra at blive trykt i Marvel-bladene. Men det er kun spekulation fra min side.
Enkelte Dæmonen titler er også ganske eftertragtede. Specielt er Frank Millers Elektra Saga på seks blad-numre rimelige svære at finde i god stand, hvis det da overhovedet er muligt. De første to-fire Mega Marvel blade er igen blevet interessante, da Mega Marvel så ud til at komme for at blive med nu fyrre titler på kontoen. I den nye række er specielt de numre med Jærven og Projekt X lidt mere attraktive på antikvarmarkedet end andre titler, hvis man fokuserer på de priser der køres med i øjeblikket. Well, faktisk annoncerede de i udsendelsen Troldspejlet, og i Mega Marvel nummeret ‘The Punisher’, med at Gigant og Mega Marvel lægges sammen under navnet Giga. Fantastisk, men sandt. Helt overraskende er det vel ikke med den noget slingrende udgivelseshistorik Marvel-bladene historisk set har haft i Danmark. Kom ikke og sig at historien ikke gentager sig!
Et lille afbræk fra superheltebladsformatet kan jeg nævne albummet Miller”s/Sienkiewicz”s Dæmonen – I Krig og Kærlighed.
Den har været på udsalg længe i midt-halvfemserne, da publikum dengang åbenbart ikke var modne til denne abstrakte tegneserieekspressionisme – har vurderingen været blandt kendere og antikvarer. Eksempelvis i Elmegade Antikvariat havde de i midthalvfemserne altid 20-25 eksemplarer på lager og var ganske usælgelig. I dag er et samlereksemplar ganske umuligt at støve op ved en rundtur i Københavns antikvariater, special- og genbrugsbutikker uden cuttet hjørne. Ja, en udsalgsudgave med cuttet hjørne har end jeg endnu ikke set!
Hvis man er Marvel-fan eller bare lidt interesseret i superheltetegneserier fra Marvel, bør man nok også have Les Daniels” “Five Fabulous Decades of the World”s Greatest Comics – Marvel”. En lille mobbedreng på ca. 300 sider med 700 illustrationer. Her vil du få en minutiøs gennemgang fra den første tegneserie strip af Richard F. Outcault”s The Yellow Kid over avisstriberne i begyndelsen af det 19. århundrede til starten på da Marvel blev grundlagt af den noget spøjse Mr. Martin Goodman. Les Daniels kommer ud i alle krogene, selv Dr. Frederick Werthams bog ‘Seduction of the Innocent’ får en hel sidespalte. Dr. Frederick Werthams bog er garanteret ret eftertragtet blandt samlere som et sjovt kuriosum af sin tid (hvis I vil mere om dette, køb bogen, altså den af Les Daniels. Dr. Frederick Werthams kan I da også købe, hvis I kan finde den). Han får interviewet rigtig mange og alle de kendte, gravet i arkiverne og fremhæver højdepunkterne. Perioden han dækker er fra 1896-1991. Jeg må dog tilstå, at jeg fandt denne bog ved en tilfældighed i et antikvariat her i midten af november 2002, men fandt indholdet så interessant at det måtte med i denne artikel. Den er fra 1991, så hvis du skal have fat i den, så bliver det nok i en specialbutik eller på Amazon-dot-com-whatever.
Min egen interesse for Marvel-udgivelser i dag er ret begrænset og jeg lægger mig nok op ad Jodorowskys vurdering i Strip! #20: at “det er ensformigt, fordi de aldrig kommer længere end til at være superhelte” og det er der garanteret ikke alle der er enige i! Men, måske kommer interessen igen om nogle år eller jeg får en anden vinkel på superhelte, hvem ved?
DC
Øh, ja, men erm, de har vist udgivet noget med lidt over 500 Superman og nogle Batman ikk”? Well, højdepunktet er vel uden tvivl (?) Superman mod Muhammed Ali, et stort album, og vist nok også den første tegneserie jeg fik læst tilbage i 1979/80 som seks årig. Jeg fik forleden fortalt, at Mogens Glistrup og Anker Jørgensen sidder blandt publikum! Heh – stort! Hvis der er nogle som ved noget om hvad der er kommet af betydning fra DC på dansk, så let me know. Ja, ok – Frank Millers Return of the Dark Knight. Jeg må dog tilstå at den efter min mening er noget søvndyssende med al den tekst. Svarer lidt til Deleurans ‘Illustreret Danmarks Historie for Folket’, rent tekstmængdemæssigt. Jeg vil skyde på, at det er lidt mere virkningsfuldt og plausibelt og læse Return of the Dark Knight end at tælle får når turen går til drømmeland.
Walt Disney
Anders And er stadig ganske vældig populær, eller jeg helt galt afmarcheret her? Danmarks mest solgte tegneserie og har uden tvivl også produceret i det største oplag som konsekvens heraf, hvis man skal uddrage noget fra oplagene i 1997. Specielt er Guldbøgerne nummer 1-11 stærkt efterspurgte og dem med nummer på ryggen er lidt mere efterspurgte end dem med årstal. Spørgsmålet er dog, om det (antikvariske) prisniveau kan fastholdes, lyder det for så vidt fra den antikvariske side, da Egmont Serieforlaget A/S tilsyneladende har dræbt serien i favør af Carl Barks Libraries, som endnu ikke er kommet på gaden endnu flere år efter den sidste Guldbog.
Generelt kan man sige, at alle Walt Disney-blade fra før 1961, er dem, som er svære at anskaffe sig i god stand og som er af speciel samlerinteresse. De store Den Store Hvide… er også efterhånden ikke nemme at fremskaffe, når vi taler om de eksemplarer der både stadigvæk er i plastfolie og medfølgende velholdte papkasser. Jeg har på fornemmelsen, at Den store Hvide Anders And fra 1974 er mindst ligeså svær at skaffe som Anders And #1 fra 1949!
Disneys seneste kommercielle succes i Danmark er Egmonts udgivelse af ‘WITCH’. I STRIP! #19 er der en anmeldelse af serien, hvori der gøres opmærksom på, at de første numre er meget svære at skaffe. Det hænger måske godt sammen med, at jeg fra tid til anden ser en købspris på 250,- for WITCH #1 i annoncer i aviser. Jeg ved dog ikke om det er markedsprisen lige nu. Eksempelvis i samme avis sælges, eller det forsøges i hvert fald, Jumbobog #250 til samme pris, nemlig 250,-.
Prins Valiant
“Prins Valiant” bind 1 i den nye serie koster typisk over et hundrede kroner pr. stk., og #21 og 24 er også sjældne. Serien er i dag oppe på 48 bind. Der er altid nogle, som ønsker at læse den her serie.
Krigsserier
Krigsserierne er ikke så populære mere, men de er svære at skaffe alligevel. Der er ingen antikvariater i dag, der tager dem ind for penge eller i bytte. Ikke dem som jeg har spurgt ad direkte gennem de sidste 6 år. De tages dog ind, hvis kunden forlanger det. Nogle opbevarer, andre smider dem ud. Kun nogle enkelte få numre i de forskellige serier er typisk lidt værd i samlerkredse. Det er eksempelvis nummer 1 af Kampflyver, Attack-Serien og Commando og Big nummer 1-6.
Serierne har dog haft deres gode formål i læring af velvalgte og i dag politisk ukorrekte, gloser på fremmedsprog. Eksempelvis har mange nok haft glæde af det til tyskundervisningen i folkeskolen, men nok ikke til eksamen – de fleste har vel lært ord som teufel, verdammt und sauerkraut. Det antropologiske præg er vel heller ikke til at tage fejl af, selvom det i disse dage ikke er så politisk korrekt at kalde tyskere for Fritz eller pølseæder, franskmænd for frøæder, englændere for Jerry… og ikke mindst en italiener for spaghettiæder.
En mere realistiske serie og dengang politisk varm kartoffel var udgivelsen af titlen Napalm. I hjemlandet var denne serie i det samtidige USA rimelig ugleset pga. sit noget mere specielle syn på krig, frem for den af den ‘offentlige mening’ proklamerede definerede holdning – lidt i stil med det, vi ser i dag med Bush-administration i henhold til Irak-krigen – “If you”re not with us, you”re against us”. Forsiderne er tegnet af Frank Frazetta. Der er nogle, der kender ham og siger, han er stor, jeg gør ikke (kender ham, altså)! Men der nogle der siger, jeg bør, derfor er det nu nævnt og gjort.
Danske kunstnere
På den danske scene finder vi Peter Madsens m.fl “Valhalla”. Nok den eneste serie i dag der trykkes i et oplag på op til 7-10.000 eksemplarer (I den lokale boghandel i Frederikssund kan man stadig finde Valhalla, Prins Valiant, Akira og Dragonball som de få tegneserier der stadig er til at få på boghylderne).
Deleuran-brødrene har altid været populære og er det stadig. Især efter Claus Deleuran” alt for tidlige departure.
‘Rejsen til Saturn’ er nok det mest kendte værk blandt menigmand og efter lang tids venten har Politisk Revy endelig fået taget sig sammen til at udgive et nyt oplag og i en ny indbunden udgave. Denne udgave leveredes med ekstra materiale og en kommentar fra Anders Lund Madsen. De andre serier som bør nævnes er “Thorfinn”, “Pirelli & Firestone”, “Mikkeline” og “Onkel Ftata og Fætter Teetah”.
“Pirelli & Firestone” – et samlet bind på 160 sider – nåede ud til Julehandlen 2002, også fra Politisk Revy.
Ja, ok, en reminder fra Franken, som fandt det HELT uacceptabelt at jeg havde glemt T-drengen i det første udkast, altså Rune T. Kidde (jeg havde faktisk glemt ham). Rune T. Kidde er vel også blevet lidt kult efterhånden. Manden der mere eller mindre officielt har fået prædikatet Danmarks dårligste tegner (Kilde: Stay Sick!). Alligevel er den såkaldte dårligste tegner i Danmark ganske populær for hans spidige betragtninger og streg. Hans mest sjældne værk er, ud fra markedsprisen at dømme, er Må man høfligst anmode Dem om at tage denne sag alvorligt!.
Den er faktisk kommet i 2 oplag eller to udgaver, men jeg har endnu ikke set 2. oplaget/udgaven! Så vidt jeg kan forstå, stiller nogle af specialbutikkerne i København sig lidt uforstående over for, at hans klassiske værker ikke er blevet gentrykt oftere end de er, idet de stadig har en god efterspørgsel på mange af de gamle titler. Det er der dog rådet bod på, da der her i efteråret er udkommet nogle genoptryk.
Arboris
Forlaget Arboris har også sine hits. Det mest bemærkelsesværdige og iøjnefaldende er serien om “Metabaronens Kaste”. Denne serie er blandt de meget få serier i Danmark (hvis der ses bort fra Tintin) der i de seneste 6-7 år er blevet genoptrykt. Ja, ok “Jagten på Tidsfuglen” bind 1-4 blev genoptrykt i 1997. Bind 1 i “Metabaronens Kaste” kommer her i 2003 allerede i et 3. oplag, som jeg mener helt bestemt ingen anden serie de sidste mange år har kunnet gøre efter. Bind 3 kommer nu også i et 2. oplag.
Serier som “Anna Stein” og “Zentak” har tilsyneladende også nydt lidt ekstra opmærksomhed, dog måske kun i Holland, i det de henholdsvis er kommet og kommer i eet samlet bind til 128,-.
“Zentak” #1 minder lidt om Matrix-universet og kan varmt anbefales, selvom den er noget tricky sammensat ved første gennemlæsning. Der er meget at holde styr på.
“Den sorte Månes Krøniker” siges også at være populær, der er trods alt kommet 9 bind og der er kommet en såkaldt spin-off Special med den lidt halvvoldelige kriger Ghorghor Bey.
“Konvojen” er efter sigende også ganske populær. Den minder lidt om “Linda og Valentin” (dog mangler der en egentlig Valentin), specielt bind 3 “Værftet” er interessant ad den tankestreng.
Serier man måske bør holde øje med er; “Teknofædrene” (med Jodorowsky m.fl.), “Indigo City”, “Megalax”, “Hinsides Stenen”, “Tyndall”, “Gipsy”, “Ørnens Søn”, “Kwaïdan” m.fl. Serien “Kran” minder faktisk lidt om “Underground” med god vilje.
Det er dog lidt svært at forudsige eller have en klar fornemmelse af, hvad der rører sig med Arboris” udgivelser. Forlaget er hollandsk og mange seriers udgivelse på dansk afhænger vist af om de også kan sam-produceres med deres øvrige markeder i fortrinsvis i Holland og Tyskland.
Specielt udtalt er det med serien “Øgleridderen” i det vi har ventet MEGET længe på bind 4-6 (bind 3 og 7 udkom jo i 1997). De tre bind 4-6 er dog udgivet i løbet af 2001 og 2002.
En ting jeg er lidt hysterisk irriteret over er deres kvalitetskontrol af oversættelser. Der er for mange tastefejl, oversættelsessjusk og forveksling af dialogkasserne efterhånden. I gamle dage var der aldrig den slags korrektur-/tastefejl. Det må kunne gøres bedre.
Dog skal det fremhæves, at deres linkbase over tegneserieskabere er rigtig velassorteret. Varekataloget over deres lagerførte tegneserier er overskuelig.
“Alt godt fra Havet”
Jeg har sikkert trådt nogle over tæerne i det omfang at jeg har glemt nogle serier hist og her og som burde være omtalt noget mere intensivt. Måske skulle jeg i den forbindelse have nævnt serier såsom “Underground”, “Flip & Flop”, “Blake & Mortimer” og “Yoko Tsuno”.
Underground fordi serien har været og er vel stadig kult, og blandt dem som jeg kender der læser den, bringer gode minder tilbage fra de glade 80″ere.
Flip & Flop fordi serien er blevet genoptaget af Egmont serieforlaget A/S og de gamle numre fra halvfjerderse er blevet svære at skaffe, specielt eksemplarer uden løse sider. Jeg har dog svært ved at se det vedvarende i “Flip & Flop”, og “Tintin” for den sags skyld også. “Flip & Flop” gags”ene er bare ikke rigtig sjove, men flippede og rimelig anstrengende efter få gags. Tintin-historierne er og har aldrig været specielt tidssvarende efter min mening, selvom de antropologiske fordomme, karikaturer, iagttagelser og henvisninger, samt nogle af bipersonerne fra tid til anden, har deres egen charme og vel egentlig er dem som bærer dele af historierne og serien frem, fremfor seriens hovedperson og titelfører – Tintin, som efter min mening i sig selv vel egentlig er ret uinteressant. Beklager, men jeg har aldrig nogensinde brudt mig om de to serier, men de er dog blevet læst af nød hos min onkel på Udemarksminde på Bornholm tilbage i midtfirserne. Heldigvis er dem i min omgangskreds på det plan enige, så jeg står heldigvis ikke helt alene tilbage med mine egne idiosynkratiske meninger (well, så lykkedes det vel garanteret alligevel at træde nogle over tæerne, hoho).
“Blake & Mortimer” læner sig stilmæssigt op ad “Tintin”, men er noget mere realistisk i sin konstruktion af personer og settings. Bind fire og syv er efterhånden ret sjældne i både 1. og 2. oplag. Jeg kan desværre ikke give nogen karakteristik af serien, da jeg aldrig er kommet videre en side 2, da der simpelthen er for meget tekst (Det er åbenbart for mig rimelig diskvalificerende for min læsemoral hvis der er for meget tekst). Jeg skal nok få den læst. Du kan dog stadig finde enkelte numre på udsalg landet over. “Blake & Mortimers klassiske Eventyr” bind 1-3 er efterhånden også sjældne, hvis ikke mere sjældne end de sjældne bind fra den oprindelige serie.
Og sluttelig – Yoko Tsuno har jo længe været en af mine favoritter. De fleste titler i serien har jo været på udsalgt i snart flere år. Nogle numre er dog svære såsom 6-12, i hvert fald hvis de skal hittes alle på een gang. Måske synger serien på sidste vers, da de sidste numre har været en tynd kop te.
“Hemmelighedsfulde Byer” er en serie du heller ikke ser i ofte i antikvariater. Dog kan du i city finde bind 7 til en udsalgspris på 69,50. ‘Arkivaren’, det femte bind i serien, kom i 1000 indbundne, nummererede og signerede eksemplarer. Serien byder på flotte arkitektoniske og symbolladede billeder og historier.
Carlsen Comics “Hede Sommer Priser”
Dette har dog ikke meget at gøre med hotte tegneserier, men der er enkelte serier som jeg mener bør nå ud til tegneseriefolket. Carlsen Comics har i de seneste 4-5 år haft udsalg på backissues, som de mente, ikke solgte godt nok. Derfor bringer jeg lige en opsummering af hele serier, som jeg mener med fordel, interesserede kunne tage fat i, da prisen er overkommelig – 19,75 pr. stk. Der faktisk mulighed for at gøre et godt køb af serier som “Major Grubert” bind 1-3, “Universets Vidundere” bind 1-4, “XIII” bind 1-8, “Javamennesket” bind 1-4, “Naomi & Skjalden” bind 1-3, “Besat af Begær” bind 1 og 2 samt “Den forsvundne Hedes Sang” bind 1-4.
Næste Artikel
Den næste artikel kommer til at handle om antikvariater og specialbutikker, hvor jeg rimelig detaljeret gennemgår de væsentligste her på Sjælland. Enkelte antikvariater udenfor fastlandet kommenteres via en andenpart.