Home / Blogs / Samlerspalten / [B.1.2] De nye… (2 af 2)

[B.1.2] De nye… (2 af 2)

Fortsat fra – [B.1.1] De nye… (1 af 1)

De blå Butikker

**** Muligvis vigtig info ****

Butikken er MÅSKE er lukket ned. Vi taler om den fysiske butik, måske. Jeg har ikke set den åben de seneste  6 måneder i dens annoncerede åbningstid. Sidst jeg var forbi, talte indehaveren noget om, at de ville starte salg på nettet og på samlertræf.

**** Muligvis vigtig info ****

Den ligger i Herlev/Brønshøj på Frederikssundvej. Mere kan jeg ikke skrive, da forretningen har frabedt sig yderligere omtale; ”Det havde ingen interesse”, for tegneserier udgjorde en forsvindende lille del af omsætningen. Men, der er altså en del tegneserier. I må sørme selv tage derind / derud og kigge. Der er ingen yderligere oplysning om telefon og adresse som konsekvens af ovenstående begrundelse fra butiksindehaveren.

**** Muligvis vigtig info ****

Butikken er MÅSKE lukket ned. Vi taler om den fysiske butik, måske. Jeg har ikke set den åben de seneste  6 måneder i den annoncerede åbningstid. Sidst jeg var forbi, talte indehaveren noget om, at de ville starte salg på nettet og på samlertræf.

**** Muligvis vigtig info ****

Genbrugsbøger / Warhammer (Taastrup)
Denne butik er ikke ny. Beskrivelsen og gennemgangen blev siet fra i første omgang i den gamle artikelserie, fordi dens indkøbspolitik var komplet useriøs. Den vurdering står jeg ved. Priserne var som Biblen prædiker. Kontantsalg var ikke muligt, og byttepriser på album blev vurderet efter den påtrykte vejledende udsalgspris.

Det sidste kunne umiddelbart godt lyde godt, men det jeg skriver nu er et af de mest grelle eksempler på krejleri, jeg er stødt på: Kostede albummet under 100,- kunne du få 2,- i bytte, og hvis det kostede mere end 100,- kunne du få 10,- i bytte. Måske var det 5,-. Jeg husker det ikke præcist længere. Det var på niveau med Samleren, som også kun gav 2,- for albums, måske 5,- hvis man kunne argumentere for, at de rent faktisk var eftertragtede.

Jeg tror, at få ville være uenige med mig i, at et sådant koncept ikke bare ikke holder, og omtale bør undgås, mens skræk og advarsel er på sin plads. Det var dengang.

Nuvel. Tiderne skifter og der er kommet en ny ejer til. Den nye ejer er faktisk den tidligere ejers kone. Men den måde det kører på nu, er lidt mere der hvor vi skal hen. Jeg har ikke førstehåndskendskab til dens aktuelle indkøbs- og byttepolitik, men er den ligeså god, som når du køber, er det kun godt, fordi du kan altså godt få rabat. Du behøves ikke engang foreslå det.

Det jeg dog har observeret er, at efterspurgte serier kun kan erhverves ved kontantkøb. Linda og Valentin hører ind under den kategori.

Butikken handler også med rollespilseffekter, samlesæt og merchandise.

Helsingør Antikvariat

Ændrede åbningstider (nu i plural).

Butikken holder nu åbent torsdag til fredag indenfor normal åbningstid samt lørdage ml. 10 og 14 og vil betegne sig som en bogcafé. Åbent øvrige dage efter aftale. Imidlertid sidder indehaver ofte i butikken og pakker, og du er velkommen, når der er nogen i butikken.

Ændrede åbningstider (nu i plural).

Denne butik er en ny gammel overtaget og nyrenoveret butik. Den nuværende indehaver (september 2010) overtog faktisk Ragnas Antikvariat, men lukkede den, fordi det var for dyrt og for klamt at videreføre den. Der var tildækket råd mm. forskellige steder.

Da han fik lejlighed til at købe matriklen i år, gjorde han det og nyrestaurerede hele butikken, hvorpå han åbnede d. 16 februar 2010. Der er faktisk nydeligt nu. Han sidder for færre penge end ved lejemålet. Han kommer i så fald ikke til at lide lejedøden.

Restaureringen har betydet forøgelse af kvadratmeterne og et bedre (inde)klima. Dog kan man godt mærke lidt til de gamle skavanker bagerst, der hvor det gamle lager lå. Det blev indrømmet.

Det er lidt begrænset udvalg af tegneserier, men det kan anbefales, at spørge hertil. Han har et beskedent udvalg af nye tegneserier med overvægt fra forlaget Politisk Revy.

Prissætningen bærer præg af at være fundet på nettet. Hvorfor skulle Garfield i NM ellers koste 150,-? Han syntes selv, at det er for dyrt, at skal i gang med en prisjustering.

Mens han får lagt titler op på Das Internet, er der LUKKET om fredagen.

Fiolgade 16b, 3000 Helsingør, 49 70 00 09 / 26 36 36 26

Genbrugsbøger Haddock’s
Den ligger i en sidegade til gågaden i Ballerup. For nogle år siden blev den overtaget af den nuværende indehaver fra en ældre, pensionsordineret herre.

Forretningen blev faktisk forsøgt afsat til de forskellige antikvariater / genbrugsforretninger i hovedstadsområdet. Bogbiksen i Fr.sund blev også spurgt. Omsætningen på årsbasis var 140.000-160.000 om året, hvilket gjorde, at ingen var interesserede, fordi varelageret dengang som nu næppe kunne have været interessant nok i forbindelse med en overtagelse eller opkøb.

Imidlertid fandt man en privatkøber, som har gjort det til sin hobbybeskæftigelse.

I forruden kan man se et skilt, hvor der står, at Haddock har speciale i tegneserier. Jeg har selv fået det præsenteret således, at han og hans venner var eksperter i tegneserier. Det er måske lige en mindre overdrivelse, hvis udvalget og prissætning i forretningen er repræsentativt for det udsagn / slogan. På lokalt plan kan det nok gå, men ikke udenfor kommunen.

Forretningen af sin størrelse har faktisk mange tegneserier. Priserne er typisk som Biblen prædiker.

Så vidt jeg kan forstå, kan du oftest hverken bytte eller sælge, fordi han får så mange henvendelser om dagen (op til 30), at det ikke er til at overskue. Så enten må du gå med tingene igen eller give ham dem gratis. Så nu er I advaret.

Dette er klar en prototype på en butik, som jeg vil advare imod, hvis du skal bytte og forventer en ordentlig vurdering og behandling. En tommelfingerregel i bytte er album op til 5,- i bytte. Hæfter op til 1,-. Dude, vi har altså passeret dobbelt 0’erne.

Oh well. Ingen billeder. Det må man ikke pga. manglende rettigheder til diverse forlag (mht. forsider i baggrunden på evt. fotos), for det dér havde han helt styr på(?). Det lyder lidt langt ude, og i tillæg hertil, var lokalavisen også forbi, for at lave en mindre reportage om kommunens handelsdrivende, men fotografen måtte opgive at tage billeder, fordi lyssætningen ikke var god nok… hmm… Der skulle være åbent i de angivne tidsrum med mindre han er i Retten. Jeg bliver træt…

Nuvel, ude på skiltet står der noget i retning af specialist i tegneserier, men jeg tvivler… Det var vist en reprise.

Der er lukket om tirsdagen.

Ahornsvej 3, 2750 Ballerup, tlf. 40 30 70 63

Kramboden
Når man nu alligevel er i Holbæk kan man tage et smut ned i Kramboden i Nygade 16. Der er fra tid til anden lidt nyere tegneserier. Andre gange en samling serier. Oftest noget Walt Disney. Udvalget er ikke stort.

Mit indtryk er, at Kurt ved hvad han skal tage ind. Du kan ikke gå ned med crap og forvente at få det omsat.

Åbningstider er faste, men måske en anelse liberale. 9-17 mennesker har ikke mulighed for at kigge forbi. Der er lukket både onsdag og lørdag.

Kramboden v. Kurt Kristiansen, telefon 59 43 58 48 / mobil 23 27 68 79 email: kurtkramboden@hotmail.com

Comicart.dk

Det første indtryk kom fra en tegneserieportal weekenden inden komiks.dk 2006. Jeg lader som om, at jeg ikke husker hvor.

Mig bekendt var Comicart.dk den første i Danmark med specialisering i køb og salg af original tegnekunst med særlig speciale i tegneseriekunst – original comic art. Det er Peter Hartung, som står som ejer.

Peter Hartung har været en del af og deltaget i mange sammenhænge de seneste 20-30 år i forbindelse med tegneserier i de trykte medier. Både som anmelder, som skribent, som forfatter og vel senest fx som konsulent på Carl Barks Samlede Værker på de første bokse. Nu står han også som Galleriejer.

Comicart.dk er et galleri og lanceres også som Galleri Comicart.dk.

Galleriet Comicart.dk er primært et online-galleri, men har også åbningstid på lørdage eller efter aftale i industrikvarteret i Hillerød (klik på overskriften for comicart.dk for kontaktoplysninger). Omsætningsmæssig ligger salg via webshoppen comicart.dk på 70 % mens de resterende 30 % fremkommer ved personlig fremmøde i galleriet.

Galleriets kategorier i tilfældig rækkefølge med mulighed for overlap indenfor kategorierne er

  • Original tegnekunst (originalsider, originaltegninger)
  • Malerier (oliemalerier, akvareller, pasteller etc.)
  • Cark Barks non-Disney oliemarier
  • Original grafik (typisk nummererede og signerede litografier, silketryk, off-set tryk etc.)
  • Original comic strip art (originale avissider)
  • M.fl. (de fem ovenstående er de vigstigste)

De to gange jeg besøgte galleriet, hvilket bl.a. skete fordi Romeren ville lave en artikel for Seriejournalen men det blev vist ikke til noget nu efter 2-3 års tid. Det skulle vise sig at samtalen – sagt i spøg mellem Peter og undertegnede – at skulle blive døbt ’det længste interview givet’. Perioden mellem det første interview og det andet besøg var flere måneder uden at jeg skal præcist kunne sige, hvor lang tid der var imellem.

Anden gang jeg besøgte galleriet skete, fordi Peter gerne ville have mig derud, fordi han havde lavet om på indretningen af udstillingen, og så helst at de billeder jeg tog første gang ikke skulle bruges til denne artikelsamling. Han var specielt interesseret i vise mig nogle non-Disney oliemalerier af Carl Barks han havde købt en sommer, hvor markedet nok lige havde sovet lidt. Han var overrasket over, at han fik så meget hjem, som han gjorde.

Baggrunden for at lave denne beskrivelse af Comicart.dk var, at dette segment som Galleri Comicart.dk repræsenterer i tegneseriemarkedet glimrede ved sit ’fravær’ næsten totalt og skulle fyldes ud nu, nu hvor der var bikset noget kompetent op. Hvilket det nu bliver gjort noget ved. Specielt da 5. udgave af Biblen udkom, undrede jeg mig over, fordi komiks.dk 2004 jo vist, at emnet var meget oppe i tiden, og at emnet forblev ignoreret i den omtalte 5. udgave.

Det var samtidig nærliggende og oplagt, at når nu Samlerspaltens skriblerier om brugtmarkedet alligevel var ved at blive opdateret, skulle comicart.dk da også være med.

Nuvel, om indretningen skulle have givet pote er ikke til at sige, så kunne man konstatere ved fremmødet, at der var en kunde i butikken, som senere blev fulgt op at en far med voksen søn, som ville se på, hvad Peter havde med Carl Barks.

Nu har jeg kun nævnt Carl Barks, men det er nok lidt tilfældigt, at jeg har gjort det. Der er selvfølgelig også andre Disney-kunstnere, såsom William van Horn, Vicar, men også ikke Disney-relateret såsom Jim Holdaways Modesty Blaise (fx 500 stk. original striber), Hugo Pratt grafik (originaler higer Pratts fond over, hvorfor at fonden officielt akkrediterede originaler er uhyggelige svære at få fat på, selvom det vitterlig er originaler. Hvis I vil vide mere, så tag ud og besøg galleriet), Will Eisner, m.fl.

Samtidig er Comicart.dk medio 2010 repræsentant for en bred vifte danske tegneseriekunstnere, deriblandt Peter Madsen (Valhalla), Peter Snejberg (de udenlandske plancher, såsom Lysbrigaden), Mik (Ferd’nand), Jørgen Mogensen (Poeten og Lillemor), Henrik Rehr (Rasmus Klump) samt den lidt udenfor kategori Ole Ahlbergs erotiske Tintin malerier. Peter kunne endvidere fortælle mig for at vise bredden af sortimentet, at den mest sete kunstner på hans site er de erotiske tegninger af Rebecca.

Det måske lidt overraskende var, at de to gange jeg var på besøg, var der kunder for at besigtige. Det ikke sådan, at stedet bliver overløbet med flere købere samtidigt. Køberne er nok interesserede og skal også lige først se på varen og tænke lidt over det. Tale med Peter, med konen og kigge dybt pungen (læs saldoen på netbanken). Mens jeg var der, så jeg intet formidlet køb. Impulskøb er nok undtagelsen frem for reglen.

Eftersom jeg ikke vidste eller ved særlig meget om originalkunst og de mekanismer, der gælder i det segment, så var et andet element i besøget, og igen også fordi Romeren stadig ikke fik produceret noget, hos Peter Hartungs Galleri Comicart.dk om vi ikke skulle mødes på Galleriet og ligesom få sat dette aspekt af handlen med tegneserierelateret something på landkortet en gang for alle.

Det, jeg i samtalen og med det andet besøg fik bekræftet, var, at for at kunne drive et sådant galleri seriøst, skal man vide noget om og interessere sig for genren, man vælger at udstille og sælge. Mindre kan gøre det, men jeg tror det bliver svært. Det kan hurtigt galt, hvis du langer en forfalskning over disken, ikke har styr på historien bag varen eller mangler kendskab til de faldgruber, der er i markedet mht. om tegningen både er signeret og tegnet af samme (hvilket nogle gange ikke er tilfældet). Under samtalen blev jeg næsten helt bange over det næste aspekt, fordi original kunst vitterlig skal være den ægte vare (duh), og det skal man som galleriejer være 100 % i stand til at kunne identificere. Hver gang. Det er bare en absolut.

Dette er specielt kommet til udtryk ved, at Peter Hartung gør et ihærdigt forsøg på at informere om falsknerier og hvor de ofte kan forekomme (fx internetauktioner og ofte rapporteret fundet på ebay), og svarer gerne på spørgsmål fra samlere, når de er i tvivl om et køb. Også når værket står hos en konkurrent. Det gør han, fordi troværdighed omkring originaler er altafgørende for markedet med handel af originaler. Brister troværdigheden, brister markedet. Kan han skabe troværdighed som beskrevet ovenfor, trækker det også interesse og kunder til, når de ved, at de kan søge hjælp hos en entusiast som professionel, og samtidig være så godt så sikker på, at det de køber, er originalt.

Jeg skrev just at troværdighed er en absolut. Og det skal det også være, men man kan jo tage fejl. Her kommer vi så ind til kerne af det at skabe troværdighed. I samtalen slog Peter det fast, at var man ikke tilfreds med sit køb, er han villig til som en service, at lade handlen gå tilbage og tage varen retur efter aftale. Det giver sig selv, at du ikke må have beskadiget varen, så længe den har været i din varetægt. Varen er jo unik.

I vores samtale kunne Hartung faktisk bekræfte den omtalte fordom. Og det kan egentlig undre lidt. Biblen omtaler bl.a. overhovedet ikke originaler, selvom alt i Biblen jo er baseret på disse originaler. Men generelt er det sådan, at videresalg af brugte enheder, tilsyneladende altid har klæbet en vis suspekt aura om sig. Nogle gange med rette andre må man lade sig forstå, at sælger faktisk står i en slags mæglerrolle, som køber ofte mangler forudsætninger for at kunne bestride eller har tid til, hvor mægleren skaffer de ting, som køber gerne vil anskaffe sig og mægleren gør for ham. At han skal kunne tjene herpå, betyder, at forretningen også er der i morgen. Andre gange består mæglerrollen i, at repræsentere en kunstner, som beskrevet ovenfor

Men det er et generelt problem, at alt tegneserierelateret ikke må koste noget. Sådan er det også for tegneseriemarkedet, hvor den generelle holdning udenfor det etablerede samlermarked er, at tegneserier skal koste en tyver eller, bedre endnu en tier. Det er der bare ingen der kan leve af med vort tilvænte lønniveau og udbud af tegneserier, vi har i Danmark. Nok om det.

Dertil kan man jo sige, at Comicart.dk fik grebet det helt rigtigt an, som måske imødegår nogle af ovenstående overvejelser.

For det første er han selv fan af tegneserier. Fan af både det han køber og sælger. De første plancher blev jo købt, fordi han godt kunne lide bestemte tegnere samt det forhold, at originalen er mere detaljerig end et optryk. Han viste mig nogle Ferd’nand originaler, og jeg kunne samtykkede. Dét, detaljerigdommen, syntes han, var spændende og fascinerende. Og det var noget han kunne kigge på i flere timer.

For det andet har han været tidligere ude end andre (i Danmark). Måske lidt heldigt, måske lidt fremsynet, og måske lidt for passionen for genren. Altså før tegneserier og det afledte for alvor var på vej ind i superligaen for kunst i almensindet med dertil hørende pæne priser til følge. Selvom han har været tidlig ud, så var det altså alligevel pænt dyrt at starte op og er det stadig, som netop beskrevet hvorfor.

For det tredje tog han et valg. Han foretog en langsigtet investering og startede en forretning på det.

Dette er jo vel den eneste reelle rigtige løsning på det, fordi du meget hurtigt kommer over det tilladte beløb på ml. 40.000-50-000 DKK man som privatperson må sælge for om året uden at skulle lade sig momsregistrere, når du handler med varer.

Udover at drive Galleriet Comicart.dk, skriver Peter Hartung også for Seriejournalen om ovenstående emner på hans blog.

Et udpluk af galleriet kan ses på nedenstående billeder.

I en opfølgende samtale forleden kom jeg til at nævne, at det er dyrt, at samle på originaler. Og Peter gav mig ret uden betænkning. Men, der findes jo kun en original (planche eller samler, hoho). Men så er det også kun dig, som ejer den… og kan nyde den…

Comicgarden
Et plagiat på Comicart.dk?

Det er så vidt jeg kan se, nøjagtig det samme design. Farverne er ændret lidt, men grundstrukturen minder forbavsende meget herom. Udvalget er mindre prangende til sammenligning, og som jeg umiddelbart kan se, så har Comicgarden ikke opnået repræsentantskab for hverken danske som udenlandske kunstnere, hvilket i sig selv ville være et kvalitetsstempel.

Well, sammenligning med Comicart.dk er måske ikke fair, men der er altså ikke meget variation i forhold til førstnævnte. Ja, hvad skal jeg sige. I må selv tage kontakt til bagmanden, der ifølge profilen startede op i 2008 og kan i dag præstere over 90 kunstnere. Det er måske lidt fattigt, når det er originaler vi har som handelsvare.

Jeg ved dog, at manden eksisterer, da han havde en stand på komiks.dk 2010 med en ganske pæn stor stand. Måske ikke lige det fedeste udvalg indenfor tegneserier for samlere i samlerstand, men det fyldte vist meget godt alligevel og masser af besøgende.

Jeg har haft svært ved at finde oplysning om det (også) er et (fysisk) galleri (med fast adresse og fremvisning) på hjemmesiden, og hvis ja, om man så kan kigge forbi, eller om man kun kan købe som beset på nettet. Jeg havde godt kunne ønske mig, at det var lidt mere klart, fordi der er nogle af billederne som et temmelig uskarpe, og som jeg vil mene, man bør se før et potentielt køb.

Siden trænger generelt på tekstsiden til en gennemgang, da der er ufattelig mange taste- og slåfejl, og man bliver lidt i tvivl om, hvad det er, man mener, når man læser profilen ’Om os’. Er de en, to eller mange om det? Er det et galleri? Og hvor er dette galleri med fysisk adresse at finde? Er det blot et online-galleri?

Jeg havde gerne set, at der var en klarere rød tråd i produktkataloget. Det virker lidt tilfældigt, hvad det er, som man har fremskaffet… Samtidig havde jeg også set, at man gjorde sitet mere personligt, når man nu vælger at overlevere originaler, litografier, o.lign. for et vederlag. Det ville udvise mere punch og troværdighed, hvis man fik navn og ansigt på.

Nuvel, der er dog et meget fint indeks med eksterne link over kunstnere.

Spejdernes Genbrug i Farum
De har opnået en ganske pæn omtale over tre omgange i programmet ’Hvad er det værd’ – brows deres hjemmeside, og de linker til afsnittet. Om linkene stadig er afspilbare ved publikationens udgivelsestidspunkt, ved jeg ikke. Prøv det. Tal evt. med dem. De kan finde på at lægge ting til side.

Man kan sige, at de egentlig ikke er meget for de her hardcore-samlere og -opkøbere. Det er faktisk sådan, at nogle af de hersens professionelle opkøbere er blevet persona non grata, simpelthen fordi de er så aggressive i deres krops- og sprogbrug – faktisk lover de hinanden og tilfældige korpolige eller verbale tæsk, hvis de interferer med deres ’virksomhed’. Disse handlinger / episoder har ført til begrænsninger for køb af visse varegrupper i et afmålt kvantum.

Deres måde at imødegå opkøbere er til eksempel, at hver kunde kun må købe 5 Jumbobøger. Om der er andre og hvilke begrænsninger i tilkøb, har jeg ikke sat mig ind i. Skal du have flere end 5 jumbobøger, er du nødsaget til at slæbe både familie og venner med eller møde op senere, når der er en anden ekspedient, hvis jeg nu skal komme med de mest indlysende forslag. Spørg måske sidemanden?

Øvrig genbrug
Den kan hænde, at enkelte kommuner har egne genbrugspladser og genbrugsbikser. Jeg har ikke undersøgt denne del af genbrugssegmentet særligt grundet, men jeg ved, at Ballerup og Rønne har butikker, med åbningstider svarende til normal mødetid for offentligt ansatte. Google er sandsynligvis er godt redskab til, at afdække de første lokaliteter, mens de resterende må du ud og søge efter eller forespørge hos samlere (not!) eller i de allerede nævnte lokaliteter.

Auktionshuse
Følgende kan betegnes som interessante for samlere og tegneserieinteressede:

  1. Bruun Rasmussen Kunstauktioner
  2. Lauritz.com
  3. Qxl
  4. Frederiksberg Auktioner / Samlerbørsen

Det kan selvfølgelig ikke udelukkes, at der er andre som lejlighedsvis har tegneserier eller tegneserierelateret, men ovenstående vurderes til at have det regulær basis. Fx kunne Serieland.dk informere om, at Holstebro Auktioner i deres katalog i sommeren 2010 kunne præsentere er flot eksemplarer af det første selvstændige danske Superman fra 1950.

Fællesbetegnelsen for de tre første er, at deres primære salg foregår via deres hjemmeside på Internet.

Frederiksberg Auktionshus foregår ved personlig fremmøde, hvor et katalog giver adgang for to personer til deres auktioner. Frekvensen for Lauritz.com og Qxl.dk er ubestemmelig, men volumenrig, for de har altid auktionsnumre på, mens Bruun Rasmussen Kunstauktioner og Frederiksberg Auktionshus holder typisk 3 eller 4 auktioner om året, hvor deres katalog kan indeholde tegneserier. Bruun-Rasmussen kan have nogle flere auktioner end oplyst, men jeg har ikke fundet et fast mønster endnu. Umiddelbart er det den første tirsdag i måneden, når en Internet-bogauktion løber.

Det som skiller sig ud hos de forskellige auktions er;

  1. Bruun Rasmussen Kunstauktioner tager kun kvalitet ind, med mindre det har provenience. Kundegruppen kan bære det og byder også derefter.
  2. Lauritz.com tog hvad som helst ind, indtil de hævede minimumsbudprisen fra omkring midt-2008. Man ser ikke så meget skrammel mere. Jeg har downloadet et enkelt billede af, hvad man til eksempel har ladet gå igennem. Generelt har de været et sted mellem uheldige (jfr. flere reportager i dagbladene) til uduelige (tog alt ind).
  3. Qxl.dk er for både private og forretningsdrivende. De har klart det største volumen og dermed også det største udvalg af tegneserier ligefra fra stores lots til enkeltartikler. Sidens indhold er redigeret og lagt op af brugerne selv.
  4. Frederiksberg Auktionshus udvalg har et stænk af patina, hvor standkriteriet kan variere. Du vil sjældent finde enkelte tegneserier til salg. Det er typisk lots.

Der findes selvfølgelig et væld af andre auktionshuse, som kan have tegneserier eller tegneserierelateret effekter på auktion i usorteret og uvurderet stand. De kommer ofte fra dødsboer eller udsat bohave. Nogle har jeg nævnt i starten.

Et væsentlig element ved puntkerne 1, 2 og 4 er, at der er eftersyn på auktionsnumrene. Ja, kunst og oplevelser er reduceret til blot et nummer. For Bruun Rasmussen Kunstauktioner og Frederiksberg Auktioner er der det, man i branchen kalder ’begrænset eftersyn’. Dette dækker over, at der blot er afsat få dedikerede dage til eftersyn. Hvilke dage det er, må man selv opsøge i auktoinskataloget, på hjemmesiden eller forespørge telefonisk, da der ikke kan siges noget generelt herom. Jeg kan ikke udelukke, at der kan laves individuelle aftaler, men det er jo selvklart udenfor mit ansvarsområde.