Home / Blogs / Samlerspalten / [B.2.0] De døde… Dem der lukkede

[B.2.0] De døde… Dem der lukkede

Ragnas Antikvariat i Helsingør har jeg ikke besøgt siden måske 2000 eller tidligere. Jeg ved bare, at hun nåede at sælge sin butik, hvis nye ejer kort tid efter kunne konstatere, at der ikke var grundlag for at videreføre butikken (også bl.a. pga. for høj husleje og dårligt indeklima), hvorfor denne forespurgte Bogkælderen for fire-fem år siden om et muligt (fra)salg. Hvad der kom ud af det, ved jeg ikke, siden lå der en køreskole. Læs videre…

I et øjeblik i septemer 2010 troede jeg, at jeg var blevet gal; den lå der sgisme igen: Helsingør Antikvariat. Dette med samme ejer som overtog Ragnas biks. Der var mulighed for at købe matriklen og nyrenovere lokalerne. Finansieringskrisen giver altså også muligheder… Se vores beskrivelse i et tidligere afsnit. Bemærk dog, at butikken har lukket om fredagen.

Samleren i Hvidovre gik pludselig bort efter kort tids sygdom. Så vidt jeg kunne forstå, så havde der været lidt ping-pong mellem denne og Oasen’s Leif. De havde lavet forretninger sammen gennem mange år, hvorfor Oasen da også fik lov af afdødes søster til at overtage varelageret, da der skulle ryddes op.

Turbos Verden, lå engang på Amager. Flyttede så til Toftegårds Allé, hvor den kort tid efter blev til en ren specialbutik for legetøj, som egentlig også var butikkens oprindelige fokus ude på Borgbjergsvej. Efter et facadeløft steg huslejen i såkaldt fri konkurrence (høhø) fra ca. 8.500 til 23.500 danske kroner om måneden. En butik ligger der stadig med nogenlunde samme koncept, men om det er Turbos Verden ved jeg ikke, selvom jeg har gået og kørt forbi mange gange siden. Umiddelbart tror jeg, at der er kommet en ny ejer til.

Ja, og så var der jo den kælderbutik på (sidegade til Toftegårds Allé), som jeg blev påmindet om af en Nordmand i 2003/04, selvom butikken hverken blev nævnt eller beskrevet i den første udgave af Samlerspalten. Han besøgte den åbenbart fra tid til anden, når han var i landet. Jeg har selv kun været der en gang i åbningstiden, og de havde tegneserier, deriblandt Deleuran’s Illusterede Danmarkshistorie og en del blandede albums.

Bogantikken i Roskilde er jo sådan set ikke rigtig lukket. Den har skiftet fokus, flyttet lidt længere op ad Ringstedgade til større lokaler og har solgt sin tegneseriebeholdning fra til privatpersoner i store hug. Du kan dog stadig finde enkelte tegneserier i ny og næ, men som varegruppe er de solgt fra, fordi han manglede plads og han frygtede Den Danske Antikvarboghandlerforenings (ABF) bedømmelse forud optagelse til Antikvariat.net.  Bemærk, at butikken lukker kl. 17 man-torsdag. Ellers normal åbningstid

Frasalget skete som led i en proces hen mod optagelse af Antikvariat.net op mod 99 deltagere i dag i 2009. Portalen blev til på foranledning af Svenska Antikvariatföreningen (SVAF) og den Danske

Antikvarboghandlerforening (ABF), ledsaget af Norsk Antikvarbokhandlerforening (NAF) og medlemmer af Finska Antikvariatföreningen (SAY).

Tegneserier blev blandt antikkvarstanden før 2002/2003 ikke regnet for noget, og kunne akkumulere et eller flere minusser i forhold til optagelsesprocessen, vurderede han. Handlen via denne portal udgør i dag omkring 75 % af omsætningen og han kunne ultimo februar 2009 ikke mærke noget til Finansieringskrisen.

’Seriejournalens’ forumbruger Sir Steff vikarierede i efteråret 2008 en uges tid. Sir Steff skulle brygge på at stable noget op i eller omkring Sydsjælland. Næstved har jo et på Østergade (19, kælderen – 40 72 61 80), men det er mest billed og lyd.

I 2009 købte Bogantikken de sidste rester af beholdning fra Roskilde Bogcafé, som lå ovenpå, hvorefter han udvidede med deres lokale ovenpå samt inddrog et flot Bogfrabrikken stativ som just står skråt til venstre for indgangen fyldt med tegneserier.

NB! Vareudbudet på Antikvariat.net er ændret med fremkomsten af Komiklex i 2006, fordi Bo (Pegasus) jo har lavet lidt, sikkert meget lidt (høhø), salgsarbejde hos udvalgte bogantikvarer, som med fremkomsten af 5. udgaven, har skruet priserne op fra 5-10-20,- til 40-60,- pr. almindelige artikel. Men det er altså ikke meget du kan finde hos bogantikvarer generelt.  Vær blot vis på det.

Øh, så er der vist lige Fantask. Fantask sælger IKKE brugte tegneserier længere. De sælger selvfølgelig nye, og deres to butikker på Sankt Peders Stræde eksisterer stadigvæk. Om restpartiet af brugte tegneseier er solgt fra eller hvorledes, ved jeg ikke, men der bruges ikke hyldeplads i butikken længere. I august 2007 var jeg forbi og faldt i snak med Søren, som meget præcist kunne beskrive sin situation;

”Det jeg kan sælge, får jeg ikke ind, og det jeg får ind, kan jeg ikke sælge.”

Samtidig er der meget arbejde i at sortere assortede brugte tegneserier (handling – anvend engelsk udtale), så man valgte simpelthen at skrotte det varesegment. Ja, det var så det.

Du kan læse mere herom i 4.2 Om Komiklex. De store ’bommerter’ (2 af 2).

Puk lå i sin tid på hjørnet af Rantzausgade og Hans Egede Gade. Det var lidt af en speciel forretning, hvor alt det gode, altså tegneserier, var at finde på hans kontor. Man fik kun adgang til varen ved at man forespurgte og så hentede han. Langsommeligt, men også spøjst. Spøjst er nok grunden til, at dette antikvariat ikke nåede med i den første udgave af Samlersplaten. Anden forklaring har jeg ikke. – Det hændte, at han fik en større samling ind. Han havde fakstisk den signerede og nummererede Den af Richard Corben samt alle de sjældne album. Da jeg endelig havde besluttet mig for at købe Den, så var den solgt. Typisk. For en 4-5 år siden valgte han at lukke forretningen og solgte alle tegneserier i et rub til privat køber. Slippe rutinen helt kunne han ikke, hvorfor han stadig i nogen tid efter lukning gik rundt på auktioner samt loppemarkeder.

Paradiso lå på Ålekistevej i Rødovre. Omkring det tidlige forår 2008 solgtes alle album til en enhedspris á  10,- pr. stk. Der var ingen hæfter, dvs. blade eller krigshæfter, tilbage. De var tilsyneladende solgt fra til en enkelt aftager (ah t’ink ah  kno’ who). Paradiso er nu lukket pr. ultimo juni 2009. Måske før. Ved det ikke som det vel også er uinteressant for de fleste, mens dem som ville kigge forbi, nu er advarede – biksen er lukket.

Super Bixen ved Vestre Torv i Århus sælger vist ikke mere tegneserier. Der er altid lukket eller også holder de ferie, de 2-3 gange jeg er smuttet forbi de seneste par år. Min begrundelse, for at sige at de ikke sælger tegneserier mere, er, at de skilter med spillemaskiner samt kun udstiller film i displayet. Udvalget de havde tilbage i efteråret 2007 kunne nok også godt indikere, at det produktområde var på vej ud.

Ingen nævnt. Ingen glemt.

Antikvarmarkedet.
Efter mange etablerede auktionshuse gik på nettet, se listen over nogle af dem lavet tidligere i denne artikelserie, har en del specialboghandlere måttet se deres omsætning gå kraftigt ned, hvis de ikke fulgte trop eller var for langsomme i vendingen om at komme på nettet. Det var selvfølgeligt ufrivilligt, men private, som kreglerne (dødsboopkøbere o.lign.), kunne se (en potentiel) større fortjeneste i at sælge værdifulde bøger hos Lauritz.com eller Bruun-Rasmussen for nu at nævne dem, der er toneangivende og in-business i dag.

F.eks. Lynge & Søn er ikke længere den specialbutik, som den var. Konkurrencen fra Bruun Rasmussen Auktioner og Laurtiz.com har ikke været ubetydelig.  Mange øvrige antikvarhandlere er lukkede de senere år, og for det meste opkøbt af Vangsgaard. Opkøbsraten lå / ligger på mindst 3 om året.

Antikvariat.net er blevet redningen for mange af de tilbageblevne, mens de etablerede fik flere at konkurrere med. Det sidste er faktisk et punkt, som har været oppe at vende; de er pt. for mange (på Antikvariat.net). Det er en vurdering, jeg egentlig kan tilslutte mig, da nogle er siet fra forud, som egentlig burde være med, mens andre har beholdt deres tilknytning til portalen, selvom der / de ingen ’saglig’ begrundelse er / har for at være med (fx det er en rodebutik eller har købt sig til navnet, men er stadig en rodebutik). Der er for stort et udbud og som konsekvens, prispressere.

Det, man kan sige, er, at den fungerer som en slags ledetråd for dem, som ikke helt ved, hvad de har mellem hænderne. Selvsagt er det ingen større sag blot at slå op i kataloget for for det første at finde udbudet og derefter sætte en pris. Måske den billigste. Det er giver et unødigt pres på prisen nedad til det mindst mulige, samtidig med, at udbudet gøres ’transparent’, hvilket i sig selv kan være både godt og skidt. Hvilken eller hvilke mekanismer man har tænkt sig at sætte i værk for en evt. regulering af medlemstallet, vides ikke, men det bliver spændende at følge udviklingen.

Genbrug for Nødhjælp
Måske er det bare mig, der har været blind og uopmærksom. Men har der ikke de seneste år skudt rigtig mange (folke) Kirkens Genbrug / Sudan Genbrug / Ethioper Missionen / Indre Missions Genbrug / Blå Kors / Mission Afrika eller hvad de nu alle sammen ellers hedder? Senest i Ballerup, hvor kommunens genbrugsbutik har indgået samarbede med Røde Kors, hvilket har medført regulere åbningstider, der følger øvrige de butikkers åbningstider, og ikke de kommunalt ansattes.

Nogle har bøger andre har blot tøj. Nogle har ingen bøger, fordi de ikke må sælge sådanne, når de ligger for tæt op ad ’rigtige’ (genbrugs-/bytte-)butikker med ’rigtige’ udgifter, som kører efter de ’rigtige’ regnskabsregler, og som derfor betaler fuld moms. De omtalte genbrugsforretnigner er vist fritaget for moms o.lign., hvilket er derfor jeg skriver rigtig med pinger.

Disse butikker som har ofte større hjælpeorganisationer bag sig, har også nogle steder gjort livet surt for f.eks. tøjbutikker. Nogle antikvarer er også lidt knotne over, at de altid har (råd til) det bedste udstyr (i form af nye biler – fx en ny kassevogn). Der kørte vist en retssag primo februar 2010 (se tråden på tekst-tv), hvor en eller en sammenslutning af antikvarer ville prøve den ulig konkurrence disse genbrugsbutikker udgjorde mod antikvarstanden. Jeg har dog ikke fulgt op på, hvad søgsmålet endte med…

Hvordan finder man dem så? De fleste andre har et ’Genbrug’ som trigger. Dvs., skulle læseren nu være interesseret i at finde butikker i lokalområdet, så brug en t. ex. De gule Sider, Krak eller Google (maps). Disse butikker har fastnettelefon og du vil sandsynligvis finde de fleste ved den beskrevne metode. Også dem som er udenfor nødhjælpsarbejdet. Her kan bl.a. nævnes Spejdernes Genbrug eller lignende navnevarianter.

Anyho, hvis du har tid og lyst, så kan der være noget at hente. Men der er langt mellem snapsene. Min vurdering er, at du skal ud i (rige) provinsen eller forstæderne, før der er noget at hente. Inde i City syntes jeg ikke rigtig, at der noget, de to-tre ture jeg har været på. Det er skod møbler og kageklub det meste. Jeg må dog sige, at jeg i disse butikker har fundet ting som Moder Terese i Calcutta, Pigen fra Kommunen, Mike-serien og andre sære specielle udgivelser i mindre oplag, som jeg aldrig har set hos antivariater. Noget, er der da at komme efter.

Anders And-blade koster typisk 5,- uanset stand. Nogle gange kan du få 3 hæfter og nøjes med at betale for 2. Det jeg har kunnet loddet af stemningen blandt antikvarer er, at AA’er svært lader sig sælger for mere en 2-3 kr. pr. stk, men ikke-specialforretninger kun tager AA’er ind som maksimalt kun er 3-4 år gamle. Den bløde mellemperiode end de lidt ældre kan ikke afsættes eller afsættes fornuftigt (fx symbols pris). Almindelige Anders And-blade er bare helt yt for øjeblikket!

Adgangen til tegneserier
Jeg må desværre meddele, at den er blevet mere besværlig på den gammeldags måde. I en periode op til i dag (2011) konkurrerede forlagene på ’ulige’ vilkår i forhold til forretningerne, ved selv at sælge tegneserier via nettet eller i bogklub til kampagnepris og nogle gange i bedre udstyr (f.eks. Den komplette Asterix medfølger smudsomslag samt en gave og en særudgivelse ved tilslutning til abonnementet. Ellers er udgivelserne ens). Endvidere, foreslår ekspedienter ofte, at man bestiller via nettet, hvilket i sig selv gør dem overflødige på det punkt. Nu som i fremtiden. Den praksis vil i yderste konsekvens, hvis det fortsættes, i fremtiden medføre, at den fysiske forretning bliver et minde fra en svunden fortid.

Endvidere har en del boghandlere skåret udvalget ned til (blot) Manga – fortrinsvis fra Carlsen, fordi Carlsen har fået fat i de mest kommercielle og bæredygtige emner; måske de mest interessante serier – Garfield, Valhalla og Tintin kan lejligheds osse findes. Samlebindene mere markante fremkomst har dog bevirket, at boghandlere tager lidt flere tegneserier ind, samtidig med, at prisen på tegneserier er sat lidt op, nu hvor salget ikke er baseret på volumensalg (selvom enhver købmand helst ser det).

Alt er dog ikke gået tilbage. B.O. Bøger i Lyngby Storcenter har faktisk udvidet hyldemeterne, og har rigtig mange tegneserier fremme i forhold til for 5-8 år siden. Hvis man læste Serieland’ s interview (link til interview is broken)med redaktør Croc (Forlaget Faraos Cigarer), som betegner Lyngby som et uland for tegneserier, så er det et billede, jeg ikke helt kan genkende. Det står faktisk værre til andre steder (Helsingør, Frederikssund, Hillerød og jeg kunne blive ved). Jeg har været forbi Lyngby Storcenter i årene 1993 til omkring 2003 3-4 gange om ugen, og har kunnet følge med i, hvad de har på hylderne, så at sige. De har altid haft et godt udvalg, også, når der har været udsalg eller kampagner; Splint & Co., Thorgal samt Den kronologisk Steen & Stoffer og mange, mange flere.  Måske er FC blot lidt mugne over, at Arnold Busck Boghandel ikke har aftaget nok af deres restpartier eller fra FC forlagskatalog. De har ting fra FC, men ikke alt, hvilket får udvalget til at virke lidt tilfældigt. Om det er boghandleren eller salgsafdelingen hos forlaget der skal efterkomme noget, er jeg ikke helt sikker på! Udvalget i den boghandel er faktsisk stort ift. hvad andre boghandlere har. Udenlandske tager de også hjem i begrænset mængde. Om de vil komplementere hinanden i udbud i lokalområdet – FC åbnede jo en butik ved Lyngby Station for et par år siden – af tegneserier eller udkonkurrere hinanden vil tiden kun vise( duh!).

Men som alle varer, har varen en begrænset nyhedsværdi. Bog & Idé på Torvet i Rønne har stort set ingen klassiske tegneserier længere ud over Den røde Orm samlebind, som muligvis har solgt godt dér, samt 10-15 forskelige andre titler. Samtidig kan du stort set kun finde de nye manga, mens de gamle som Dragon Ball og Yu-gi-oh kun findes sporadisk.

Ultimo november 2010 var jeg forbi Bogladen i Slangerup. De solgte de sidste manga til 10,- pr. stk. Også de nye fra  2010 – jeg fik 60 stk. til egen samling, hvoraf mange var fra 2010. Bøger kunne de ikke leve af mere og mangaen var også helt død. Død, ligeså død som superheltene på dansk er blevet det i Danmark. Indehaveren kunne fortælle, at bogladen i mangaens storhedstid havde 100 abonnenter. Et-hundrede. Det er sgisme mange i så en lille by. At gå fra 100 til 0 er en kende sørgeligt. Butikken sælger i dag børnetøj, legetøj og tips (som i lotto og lørdagstips). Udvalget af bøger begrænser sig til max 10 aktuelle bind minus dem som er sat til salg / udsalg i baglokalet.

Noget tilsvarende kan boghandleren i Egedals Centeret fortælle. De har vist heller ikke flere manga. De blev forsøgt solgt ved bogudsalget i 2011. Mangismo!s fald ødelagde markedet helt, og mange børn var kede af, at Carlsen ikke fortsatte flere serier end de gjorde. De har dog Valhalla samlebindene, som det eneste de nu tager hjem. Alt andet skal bestilles.

Næste afsnit omhandler de butikker, som stadigvæk er in-business… DE LEVENDE!