I slutningen af maj 2002 blev jeg kontaktet af Frank Madsen som havde et ærinde for Seriejournalen.dk (sj), idet han mente, der manglede noget indhold om brugtmarkedet. Han mente jeg kunne være kilden, der havde lidt viden om hvor man kan købe, bytte og sælge brugte tegneserier i Danmark.
Efter noget betænkningstid accepterede jeg i at lave en række artikler om brugtmarkedet i Danmark sj. Det er der så kommet en artikelserie ud af, hvor der over de næste mange måneder vil komme nye artikler med nogle ugers mellemrum.
Inden vi kommer igang med de egentlig fakta og de-fakta, vil jeg kort beskrive mit eget indtog til tegneserier, som måske kan give et indblik i, hvorledes jeg har dannet mit eget forhold til og viden om brugte tegneserier.
Således startede det for mig!
Mit eget indtog til tegneserier startede vel tilbage i firserne. Det husker jeg ikke så meget om, andet end jeg flittigt købte forlagets Winthers Hulk(#13 som det første. Egentlig var det Muhammed Ali mod Superman tilbage 1979 i en tysk udgave) og Dæmonen og til nød Edderkoppen, for senere at købe alle udgivelser af Interpresses Marvel-klubben op til omkring #120, så forblev det ikke sjovt og interessant mere. Så gik der en periode, hvor tegneserier sagde mig absolut ingenting. Fik solgt mine samlinger af Marvel-hæfter til Faraos Cigarer i deres nye domicil (i endnu en kælder, forklaring følger senere) og fik en masse penge ud af det (faktisk var alle Marvel-blade noget værd dengang i starten af 90″erne set i forhold til nu, hvor det kun er meget gamle Marvel-blade fra før 1975 der skæpper lidt i kassen ved salg, dog med absolut undtagelse af Projekt X (nu X-Men) og enkelte Dæmonen-udgivelser. Ellers bliver resten betegnet som metervare (forklaring følger) og kan vel bedst bruges til optænding af … Ja, læs videre, så finder du måske ud af, hvad det er de også kan bruges til).
Pludselig en dag i starten af 90″erne på en sjoppetur til city opdagede jeg Fantask, som jeg på det tidspunkt bestemt mente lå i Helsingør(!???!), men gud hvor var der mange tegneserier og shit hvor var Jim Lee”s Uncanny X-Men #273-276 fede (Allerede dengang, få måneder efter release, var X-Tinction Agenda i Uncanny X-Men serien udsolgt, nok mest pga. af det her samler- og spekulationsmani, som også blandt andet overgik Image”s Gen-13 #1-3 husker jeg ganske tydeligt, som i øvrigt betød jeg ikke gad samle på den serie. Jeg har faktisk hørt fantastiske historier om eksport af diverse Daredevil blade tilbage way back, fordi de vistnok meget hurtigt blev udsolgt ovre i staterne og Fantask var så heldig at få sendinger af disse supernumre noget forsinket. Det resulterede i rationeringer til højst et eksemplar pr. kunde i en periode, simpelthen fordi de blev opkøbt af få kunder og eksporteret tilbage til staterne. Det var en udvikling Fantask ikke brød sig om. Det var dengang, måske, men i dag er jeg af den opfattelse, at US Comics generelt intet er værd i Danmark, og det bliver det heller aldrig rigtigt. Der er simpelthen intet marked for backissues her landet, der kan hive priserne op på det leje som de har i USA. Der er næsten ingen aktivariater der vil give ret meget i kontanter for US-comics, netop fordi de siger der ikke er et særligt stort marked for back-issues fra eksempelv Golden-Age. Måske har jeg været uheldig med mine handler, men 2-4 kroner pr. X-Men er og var sgu” ikke meget og ikke nok i mine øjne til at ville slippe dem. Andre serier gav og giver endnu mindre.
Hvis du vil have noget for dine amerikanske tegneserier så sælg dem privat eller hvis de er tilpas gamle (og nye for den sags skyld også), så sælg dem på ebay. Der har jeg hørt om folk, der har haft gode handler til gode eller bedre priser. Eller brug dem evt. til din brændeovn i dit sommerhus – hvilket var den forklaring jeg skyldte!).
Det fortsatte så en 3-4 års tid, det med at samle på US-comics. I denne periode vel var jeg oppe på 15-20 serier om måneden. Interessen dalede kraftigt efter 3 år. Det samme evindelige dualistiske pladder mellem good & evil. Nogle af de mainstreamserier jeg holdt, havde tendenser til at komme ud af den sædvanlige formel, men faldt altid tilbage i sikker havn i sidste ende. Det blev for barnligt, citronen kunne ikke presses mere. Det var måske også det mest simple at holde sig til den, måske, velkendte formular – 4. akter med (1. akt) præsentation af verden, persongalleri mm., (2. akt) komplikationen, (3.akt) konfratationen og sluttelig (4. akt) kulminationen. Afviges der væsentligt fra denne formel, er der mange der står af. Denne formel ses også på film. David Lynch nye film “Mulholland Drive” holder sig i hvert fald ikke til denne formel hele vejen igennem, hvilket typisk begrænser publikummet, samt investorers løst til at støtte sådanne projekter.
Det eneste jeg kunne holde ud af at læse var Wolverine (Selv Marvel Morten er i dag begejstret for Wolverine, læs bare hans kommentar til det nye hold i dansk Wolverine nummer 10). Det fik dog også en brat slutning ved #90. Der gik så en periode, hvor jeg observerede markedet lidt passivt, købte lidt Yoko Tsuno og Linda & Valentin i den lokale boghandel Bog & Idé når disse med års mellemrum dukkede op – to Yoko Tsuno og et enkelt Linda & Val blev det til.
En sen efterårsdag tilbage i 1996 stødte jeg på et antikvariat i Elmegade, havde været der engang før tilbage i 1993, men butikken var mig ganske uinteressant dengang, da jeg i den førnævnte periode med køb af amerikanske serier betragtede danske albums som trash, well, pånær Yoko Tsuno og Linda & Val selvfølgelig (Nu er det generelt omvendt, dog med få undtagelser). Men gud, hvor havde denne butik dog mange danske albums i forhold til Fantask (som indtil 2001 intet havde at byde på af brugte danske i forhold til min smag på det samtidige tidspunkt) og de var også rimelig billige set i forhold til den vejledende udsalgspris på nye albums. Her købte jeg Dayak #1+2 af Adamov – to fantastiske albums, som afsluttede trilogien i et tredie, som dog ikke helt nåede op niveaue af de to første albums handlingsmæssigt.
Her blev grundstenen lagt for at der nu skulle samles på alt S/F udgivet på dansk i albumsform. Jeg havde fra starten af, besluttet mig for at skippe de store serier, såsom Thorgal, Blueberry, Prins Valiant, Splint & Co., Elverfolket, Jeremiah m.fl af økonomiske årsager. De syntes en smule uoverskuelige i antal og det ville blive satans dyrt at skulle inddrage de serier i min indtil da beskedne samling. Faktisk havde jeg svoret i meget lang tid, at de serier gad jeg ikke fatte interesse for. Men det skulle ændre sig.
Well, hvad samlede jeg så på i mellemtiden – i dag aner jeg det ikke, men mine datidige besværgelser måtte jeg jo pænt æde i mig, da der kom længere perioder, hvor der intet var at samle og jeg måtte se mig om efter noget, der kunne komme ind under det domæne jeg tidligere havde udpeget mig, dog uden helt at give køb på mine principper (pffft).
Siden kunne det vel ikke undgås at man måtte ned i Pegasus i Nansensgade (siden Gammel Kongevej, sikke dog en fiasko, siden Nr. Farimagsgade, sikke en succes. Nåede dog i den mellemligne periode fra skiftet ml. Gammel Kongevej og Nr. Farimagsgade at købe Moebius” Major Grubert #1-3 via. check på 200,-. â€Sikke dog noget bras†fortalte jeg Bo fra Pegasus, som var så flink og tilbyde mig pengene tilbage, da han endelig fik åbnet shoppen på den nuværende lokation – stor service som den butik leverer i sådanne situtioner. Jeg beholdt dog Major Grubert, for det var jo Moebius). Jeg så mig lidt om og fandt den her grønne væg, hvor der stod Thorgal på (en serie som Pegasus siden 1996 altid har haft på hylden en mass), nå skidt – dem måtte jeg jo have, jeg havde jo nummer et og to liggende derhjemme, så hvorfor ikke og 600,- kunne man vel ofre på fra sin SU-kiste, selvom det tog mig vel 15-20 forsøg at finde en dag, hvor manden faktisk havde valgt at holde butikken åben – lur mig, den butik havde åbent på de mest uforudsigelige tidspunkter. Hvis du ville være sikker, så fattede man sit telt og slog lejr, så var der nok en chance for, at der er åbent mindst 2-3 timer på en af ugens hverdage.
Splint & Co. og Blueberry fik sneget sig ind ad bagdøren mm. Så kom der en periode, hvor der skulles fattes penge. Alle de gode numre måtte ofres, såsom Thorgal #2, Thorgal #10, John Difool #5 og Stjernerejsen #1 (Det er dog en beslutning, jeg siden har fortrudt). Lidt ekstra penge til studierne gjorde godt. Men hvad jeg senere skulle erfare var; at anskaffe sig disse albums igen, skulle tage 3 år havde jeg ikke forestillet mig i mine vildeste drømme og fantasier. Hvad har jeg så lært af den lektie, hvis jeg, helt hypotetisk, skulle sælge mine tegneserier igen, så bliver det ikke de numre, men de andre mere almindelige numre. Eller måske tage et lån i banken? Ja, det ene er vel lige så godt som det andet, i det det jo i princippet ikke er til at forudse, hvilke tegneserier der holder, falder eller stiger i værdi med tiden. De serier som er almindelige idag kan jo blive hotte, sidenløbende med de andre hotte, imorgen. Det er noget “markedet” bestemmer og er typisk dybt uforudsigeligt.
I den mellemligne periode 1998-2000 steg de vejledende udsalgspriser på danske tegneserier nærmest med 10,- pr. år (det passer ikke helt, men tæt på. Måske nærmere 6-8,- pr . år).
En helt tilfældig dag fik jeg nys om, via. Sivert fra Faraos Cigarer om, at der fandtes vistnok et antikvariat på Amagerbrogade (Amagerbrogade Antikvariat). Perioden omfatter også introduktionen af Komiklex” 4.udgave, som i sin enkelthed betød prisstigninger på brugte albums i landets antikvariater. Ikke godt for tegnepungen. Ikke godt.
Amagerbrogade Antikvariat ligger på Amagerbrogade #22. Et lille pænt antikvariat, hvor der vaskes gulv hver dag eksempelvis, som har lidt af hvert indenfor de gængse bytteting. Da jeg første gang kiggede forbi, fandt jeg lige til højre to reoler med fem hylder på hver reol med albums. På siden af disse reoler hænger der 5-6 tegneserier i speciale klemmer. Øverst oppe ser du 3-4 specialtitler som appetitvækkere. Typisk Guldbøger eller sjældne voksenalbums. En hylde er reserveret til nyindkomne titler, som fortrinsvis har titler fra forlaget Arboris. Priserne var endnu billigere end Elmegade – ca. 10-20% billigere. Dette antikvariat blev herefter et fast stop på ruten mindst to gange om ugen. Det var blandt andet her jeg fik byttet mig til 4.udgave af Komiklex, som Uffe (antikvariatets ejer) havde haft på udsalg i godt 9 måneder til 225,-. Den var åbenbart umulig at sælge i hans kundekreds (Han var nærmest ovenud lykkelig, da han endelig slap af med den).
Dette opslagværk, udsalgskatalog for Pegasus (Det er hvad de kalder den bog i Faraos Cigarer) eller “Biblen” (en betegnelse jeg har overtaget i nogle situationer fra ejeren af genbrugsbiksen Samleren i Hvidovre i og med at jeg ofte hører det her og i andre antikvariater; â€Hvad er det nu han (Pegasus red.) tager?â€) har dog haft sin nyttige funktion som inspirationskilde i fuldstændiggørelsen af min samling indenfor for eksempelvis serier, genre, forfatter, prisklasse, albums/hæfter eller hvad ved jeg. Der er mange muligheder, hvorledes man nu kan vælge at samlere samlet på tegneserier på (følg evt. med i de næste artikler).
Opslagsværket har dog haft sin nyttige funktion for dem der vil sælge. Nemlig at priserne er blevet reguleret op, således de mere afspejler det samtidige prisniveau vi har idag (her taler vi egentlig om år 1999/2000). I årene 1999 og 2000 var det meget svært at skaffe tegneserier for de antikvariater jeg frekventerede, i det folk mente de fik for lidt for deres tegneserier. Nogle antikvariater prøvede længe at fastholde den gamle praksis og deres ædle principper om et markant lavere prisniveau, så alle kunne være, men det holdt ikke udover foråret 2000, da man indså, at så længe man ikke har varen kan man heller ikke tjene penge. Og folk gider jo blandt andet ikke at gå forgæves hele tiden. Specielt i det antikvariat jeg frekventerede ofte, Elmegade, gjorde assistenten Mogens ejeren Bjørn opmærksom på dette problem i næsten 18 måneder inden Bjørn indså, at tage dette skridt væk fra den hidtige praksis og de ædle principper.
Bagerst i Komiklex finder du en række annoncer for enterpriser der relaterer til tegneseriemarkedet på en eller anden måde. Der er annoncer for forlag, specialbutikker, antivariater, museer og biblioteker. Ganske nyttig information når ens vanlige antikvariat løber tør for de tegneserier man stræber efter. Hvis du er antikvar, overvejer at blive det eller har et enterprise der relaterer til tegneseriemaredet, vil jeg blot anbefale, at komme med i den næste udgave. Det lønner sig. Jeg vil skyde på, at jeg personligt har skudt 4-10.000 kroner af i nogle af de antikvariater som har annonceret i 4.udgaven af Komiklex. Jeg har dog også brugt Internettet til at finde nye veje til at lukke hullerne i samlingen når ens sædvanlige kilder er løbet tør. Det er både inden- og udenlands.
Herfra er det blevet mig en anelse for kompliceret af berette og erindre min videre færd for at færdiggøre mit tåbelige projekt – at få alle de titler jeg mangler på min variable mankoliste. Videre kort fortalt, brugte jeg 2 måneder af min sommerferie på at lalle rundt til det ene antikvariat efter det andet og lege byttekøbmand for at maksimere effekten af mine beskedne midler, bla. opnået ved forskellige sommerjobs, i min søgen efter de titler jeg manglede i min samling. Men immervæk, så har disse annoncer været til stor hjæp for mig i at finde nye, gode kilder og jagtmarker.
Det er så kun beklageligt for ens pengepung, at Komiklex den sommer år 2000 var så udbredt. Jeg må derfor sande, at Elmegade var blandt de sidste der introducerede Komiklex som prisguide.
Nogle af de spørgsmål som i muligvis har samlet sammen, er der måske mulighed for at få svar på i de kommende artikler i månederne der kommer året ud. Her tænkes specielt på forklaring af hvilke termer der benyttes i antikvariater og specialbutikker. Hvor er de mest interessante antikvariater, samt deres adresser (, emails) og telefonnumre? Og, hvorledes man kan bedst opbevarer sine tegneserier og meget meget mere. Hvis der er temaer, termer eller andre nyttige information, så mail mig således, at jeg kan flette det ind i de kommende artikler. Jeg er jo ikke alvidende. Jeg kan jo ikke vide eller har kendskab til alt.