Home / Blogs / Spærhages Specialiteter / Goddag og velkommen til

Goddag og velkommen til

”Velkommen?…til hvad?”. Ja, det ved jeg faktisk ikke rigtig helt, men det skulle efter sigende kaldes en ”blog”.
Og jeg ved faktisk ikke sådan helt hvordan så’n én djævel fungerer, men jeg mener nu nok at vide at det er noget med at man i modsætning til den vanlige debat på SJ, her ikke bare kan blive modsagt af andre skvaddermikler. Og det er jo dejligt.

Dette er i sandhed Spærhages virtuelle kongerige.

Og hvad kan man så forvente kommer til at stå her i min spalte? Tjaaaa…. Med hensyn til tegneserier er jeg jo sådan et to-hovedet uhyre: Jeg elsker først og fremmest at læse tegneserier. Der er bare så djævelsk meget godt og det skal da bare høvles igennem. Men jeg er også samler og kan jeg gafle nogle superflotte albums eller blade til mig, så: HAPS!

Så det bliver nok en skøn blanding af lidt samleri og lidt læseri. Og så måske noget helt tredje, som jeg ikke aner noget om endnu.

På mine hylder er det mest de klassiske fransk/belgiske albums, der har plads. De kan så gnubbe sig lidt op af en rimelig omfattende Anders And samling. Der er også et par superhelte-ting; lidt blandet amerikansk og lidt blandet merchandise. Men alt i alt mest tegneserier på dansk.

Så endnu en gang: Velkommen –om end jeg stadig ikke helt ved til hvad. Vi får se.