Kan du huske åbningsscenen i filmen Desperado? Robert Rodriguiz er manden bag, og vi skal tilbage til 1995. I åbningsscenen stinker der af råddenskab, af dårlig ånde, af sved. Ind kommer amerikaneren Steve Buchemi og har nosser af stål. Han er ikke velset, og stormer tilsyneladende imod enten tørre tæv eller dét, der er værre. Men så åbner han munden og fortæller en historie… Jeg starter her, for da jeg sad med e-vokes herlige hardback ’Far South’, var det blandt andet dén film, jeg tænkte på. Både fordi filmen emmer af bad guys og bandeopgør, og fordi filmens grundtone sine steder minder om flere klassikere af filmskaberen Quentin Tarantino. Klassikere ja, det mener jeg. De tidlige. Albummet ’Far South’ er råt kød. Der er ingen…
Archives
Røverne fra Dalby
Gammelpot 14 er også på gaden, og for fans naturligvis herligt. Normalt roser og hylder jeg den lille tykke skæggede mand med vadsækken, men Røverne fra Dalby, som er albummets formelle titel, er ikke særligt godt. Bevares, flotte tegninger som altid, forord som er informativt og… Ja. Kernen. Historierne. De halter gevaldigt. Der er ellers seks at vælge imellem, men ingen af dem skiller sig særskilt ud. Korte er de, og det får vi forklaringen på i forordet. Hovedhistorien, den med røverne fra Dalby, er den med mest kød på, og det endda kun en lille bid. En kort krimi er det, men helt uden nerve. Undskyld at jeg er så direkte, men både Dalbyhistorien og de resterende fem fortællinger er ret tynde. Jeg har…
Peberheksene
Skumring. Aftentime. Når det bliver mørkt. Det er der grusomme fortællinger har hjemme. Især hvis vejret hvæser og sprutter. De gode gys. Jeg har to små børn, og de elsker historier. Vi læser ofte, og jeg læser ofte højt, og hos os er Gammelpot et stort hit. Så stort at ungerne engang imellem selv hiver bøgerne frem, men allerbedst er det nu, når jeg lægger stemme og lyde til. Peberheksene er titlen, og forsiden er ildevarslende. Vildt at vi elsker gyset så intenst, når det både kan give mareridt og skabe utryghed. Men sådan er det altså. Uhygge er der meget af på forsiden. Et ældre kroget træ, og bagved en mand der skærmer en kvinde. Pas på, synes han at sige, og det de…
Den kosmiske handske – Efterspil
Som rosinen i pølseenden af Forlaget Fahrenheit/Faraos Marveludgivelser ”i anden bølge”, for nu at benytte en terminologi, vi alle er bekendt med, blev fortsættelsen til “Den kosmiske handske” sendt på gaden. Det er en lidt spøjs størrelse. For det første er det en ordentlig moppedreng! Du kan springe body building over, når du har læst denne sag! 368 sider i det store format 20.3 cm x 30.2 cm, som er standarden for FF/FC’s Marvel udgivelser. Dejligt. Så er det lidt blandede bolsjer, en hær af Marvels folk fra 90’erne hér byder ind med. Alene antallet af hæfter, der er med i denne samling, antyder det. Nærværende bog samler Silver Surfer 60-66, Dr. Strange: Sorcerer Supreme nr. 36, Warlock & The Infinity Watch nr. 1-6 og…
Wanted Lucky Luke
Hvis jeg nu indleder anmeldelsen med at skrive, at Lucky Luke får et kys, så vil det sikkert få enkelte til at trække hånligt og småvredt på skuldrene, og tænke ’Hør, hvad er nu DET for noget?’. Andre vil, som jeg gjorde, smile og tænke ’Fedt – Lad mig straks læse med’. Sådan er det vel. Hver eneste udgivelse af disse ekstraordinære fortællinger vil givetvis dele vandene. De der sværger til det, der var, og så dem der tørster efter mere, næsten uanset hvordan det vil blive. Jeg tilhører sidste kategori. Jeg elsker spin offs, elsker fortolkninger, og ser udvikling snarere end stagnation. Jeg ser kærlighed snarere end profittænkning, og min gamle jul bliver ikke mindre hyggelig af, at der pilles lidt ved fundamentet. Men…
Cliffhanger
Så er der nyt fra forlaget Abeland, og det kan du tage som en trussel eller en anbefaling. En trussel hvis du synes, at tegner og forfatter Troels Reinholdt Møller er elendig til at tegne, og hvis humor ligger på kanten af en lillefingernegl. Eller en glæde og en anbefaling, hvis du kan se ud over en temmelig ufærdig dog charmerende streg, samt skrupskøre tosserier. Jeg er sådan lidt imellem. Jeg er bestemt ikke fan af tegningerne. De virker så ufærdige og grove, ja næsten så man får den tanke, at Troels ikke rigtigt har gidet helt. Der er kun gagsene, ingen baggrunde og alt sammen i sort og hvidt. Småtrist ser det ud. Og alligevel har de et eller andet over sig. Der er…
Infection 2- En mand eller en hær
Læg lige mærke til navnet Casper Sand. Der er skvulp i ham. Gode rare bølger med brus og friskhed. Jeg har Infection Vol. 2 på bordet. En mand eller en hær er titlen, og inden jeg kaster mig over denne 66 sider lange sag, så vent lige. Find Casper på Facebook og se og lyt, for han fortæller finurligt om værket. Jeg elsker, når man lige går et par ekstra meter, og præsentationen og ordene gør, at jeg er endnu mere ’på’. En mand og en hær udkommer den 7. maj. Mon ikke, at vi på Facebook og måske Caspers hjemmeside kan være med til at fejre det? Det tror jeg. Målgruppen er børn i udskolingen. Der er friske farver, der er højt humør, der…
A
Et smørhul. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg første gange hørte ordet ’smørhul’. Et ord der benyttes alt for sjældent, men jeg kan huske, hvordan min dansklærer engang fortalte mig og min klasse, at vi skulle være glade for at bo i Danmark. Ingen krige, ingen naturkatastrofer og vi havde et udviklet velfærdssystem. Det må have været i sjette eller syvende, og lige der omkring, hvor både verden og udsyn får vinger. Så kom livet og alle glæder og sorger, og så sidder man pludselig her. Det er den 9. april og denne dato får mig til at tænke på smørhuller igen. Frie er vi, pandemi til trods. Alt dette for at komme til sagens kerne. En herlig ordløs graphic novel for større børn og…
Old Man Logan
Wolverine har i de seneste mange år været en af Marvels mest populære figurer. Som sådan er han blevet skamredet forstået på den måde, at det amerikanske marked har været oversvømmet med Wolverine udgivelser. Det er en meget benyttet politik. ”Bare gi’ dem, hva’ de vil ha!” Resultatet er så desværre også en gang blandede bolsjer, hvor der så selvfølgelig også er nogle, ”der ikke smager særlig godt” iblandt! Heldigvis er dette ikke et af dem. Dette smager godt, endda rigtigt godt. Indrømmet, jeg kan få nok af Wolverine, på grund af ovenstående udgivelsespolitik, men hvis Mark Millar spændes for vognen som historiefortæller, og den anden halvdel af forspandet er Steve McNiven, så tager jeg plads i vognen! Lad det være sagt med det samme:…
Det må du selv om
Jeg har lige lyttet til Kulturen på P1, hvor forfatter og illustrator Johan Krarup er gæst, og han anmelder sin egen bog ’Det må du selv om’. En kort fin samtale om bogens temaer, og Johan har barske ord om sit værk. Det kan jeg følge et langt stykke hen ad vejen. For sådan helt nede på jorden, er Johans egne ord præcise og ganske dækkende. Værket er vitterligt kedeligt. Vi er i en verden uden spænding eller uforudsigelighed, og siderne slæber sig afsted, akkurat som dagene og timerne i især hjemmet. Der er ingen lynnedslag. Ingen brøl eller overraskelser. Der er bare stilstand, godt ramt flere steder i bogen, hvor Johan fx drejer rundt på en stol, noget vi alle kan genkende. Vi har…