Home / Archive by Category "Anmeldelser" (Page 3)

Archives

Mimbreños

For en del år siden skrev jeg en rejsebog til Københavns Drengekor. Vi skulle nemlig til Amerika, og de sangglade og dygtige børn og voksne skulle klædes på. I den forbindelse skulle jeg lave research og skrive om dette mægtige land, og det slog mig, at det der med indianerkrige og drab og den slags… At alt dette er voldsomt overdrevet. At alle disse drab og stridigheder er blusset op for at lave den ’gode’ historie, til fx fortællinger og film. Og at antallet af drab begået af rødhuder var mindre end antallet af omkomne ved vådeskud! Om det passer, aner jeg af gode grunde ikke. Men det stod der altså, i en af de mange bøger, som jeg fik fingre i. Jeg kom i…

Skyggernes kniv 1

Nu skal jeg berette om en glæde, og dernæst om en dobbeltglæde. Jeg har lige læst Skyggernes kniv og sidder glad og føler mig beriget. På bordet foran mig ligger der en stak bøger, og sådan halvvejs nede ligger 2’eren, og jeg kan ikke vente. Cobolt har gjort det igen. Slet og ret. Udgivet et forrygende værk, som ganske vist kræver lidt af sin læser, men når den hurdle er overstået, er det bare gaven, der bliver ved med at give. Jeg kan huske den følelse, jeg havde, da jeg læste Det gyldne kompas, og også, at jeg gav topkarakter. Jeg sidder med samme følelse lige nu. Måske endda med et plus på, for her i anden del af trilogien om kompasset, er der kommet…

Golden Dogs – 1. Fanny

E-voke barslede med en ny serie i starten af November, Golden Dogs, og i slutningen af måneden/starten af december kommer der mere fra forlaget i Valby. Det må være travle folk! I dette første album i serien introduceres vi for en gruppe tyve eller tyveknægte, som omtalen på bagsiden beskriver gruppen, ja, faktisk to, den ene, veletablerede, Black Birds kan vel ses som en art inspiration for Golden Dogs. Forsiden er i mine øjne lidt pudsig. De fire hovedpersoner, de gyldne hunde, marcherer frem mod beskueren, skulder ved skulder, selvsikre, med en ”hér kommer vi” attitude. ”Os skal man ikke bide skeer med”. Jeg fik såd’n en sær ”De Fem” følelse, uvist af hvilken grund. Der mangler dog et dyr, men det er der så…

Sagaen om Sejd

Sagaen om Sejd er en frisk lille voldelig sag fra forlaget Stregfabrikken og illustratoren Niels Hovmand-Hansen. En alsidig og dygtig herre er han, og med ham er vi i Fantasy-genren. Jeg skynder mig allerede nu at skrive, at jeg bestemt ikke er hverken fan af genren, eller særligt bekendt med den. Så når og hvis jeg lyder noget besk, så kan meget skyldes min personlige smag, samt at jeg er noget nær på bar bund, når jeg har med denne genre at gøre. 60 sider i farver på glat papir. A5-format og det er meget passende for denne udgivelse. Bogen er klipset sammen, nænsomt og fint, og man bemærker faktisk ikke, at denne løsning er valgt. Indledningen minder mig om Riget, Lars von Triers fantastiske…

Lonesome – 1. Prædikantens spor

Hvor herligt er dét lige? Den lå nu øverst i bunken, og var en af de udgivelser, jeg sådan umiddelbart havde ventet mig en del af. Jeg havde, da den kom med posten, bladret lidt og havde kunnet lide, hvad jeg så. Nu er den læst og fordøjet, og jeg sidder med ét stort bredt ’væg til væg’ smil.  Genren er min yndlings, stregen skarp, farverne fine, og så er det en western, hvor der er meget tekst. Det kan være noget af en oversætterudfordring, men hold da op. Oversættelsen er fortrinlig, eller, det aner jeg intet om, da jeg kun har den danske version at forholde mig til. Men sprogligt er det fortrinligt. Der er ikke ’uld i mund’, og både dialogen og den…

Den er der ikke

Lad mig lige fortælle dig lidt om Liv Strömquist. Hun er en svensk prisvindende forfatter og tegner, og hendes nye Coboltbog, ’Den er der ikke’, er simpelthen et mesterværk. Det er en tekstrig filosofisk beretning om synet på kærlighed og diversiteten mellem kønnene. Alt sammen over tid på 170 sider, afsnitsopdelt og alligevel fascinerende fastbundet. Siderne er overvejende i sort og hvidt, men det skal man ikke lade sig skræmme af. Man vænner sig hurtigt til det, og der sker samtidig det magiske, at ordene overtager. Det grafiske udtryk forsvinder dog aldrig. Det er vedvarende, varierende og har det indbyggede paradoks, at det både træder i baggrunden og stepper helt op. Ord og tegninger bliver hinandens afhængige, hvilket vel kan siges om næsten alle tegneserier….

Det bliver et langt liv

Stinestregen er sådan lidt som fredagsslik. Det er hyggeligt og man nyder det, men fjernede man det og erstattede det med et par æbler eller andet frugt, så ville det ikke gøre noget. ’Det bliver et langt liv’ er titlen, et par og 130 sider i få venlige farver, hvidt, rødt, gråt og sort. Få figurer, en gennemgående figur og så en række bifigurer, venner, veninder og især mor. Alt er tonet ned. Dialog og tanker, og alt sammen set fra en ung kvinde. Vi følger tanker, møder, samtaler. Helt nede på jorden og afdæmpet. Sjovt et par gange, men for det meste ikke. Dog, to gange morede jeg mig rigtigt højlydt. Jeg har jo også teenagere inde på livet, både direkte og på afstand,…

Lucky Luke sadler om

Hør, hvad er nu det? Det ser grimt ud, og det ligner jo slet ikke. Jeg bladrede og lagde så albummet tilbage i bunken, den med ’det når jeg nok’. Det var nu ikke mig, der gjorde det, men vanen, den skæve kanon, der styrer så meget i vores liv. Så tog jeg albummet frem igen, og læste begejstret og opmuntret i et hug, og da jeg lagde albummet fra mig, var jeg beriget og gladere. Lucky Luke sadler om er et tiptop album. Hardback med masser af fine referencer og fortolkninger af vores alle sammens lynhurtige cowboy. Se blot på bagsiden, hvor LL er i færd med at først lappe dernæst pumpe sin cykel. Betydeligt hurtigere end skyggen, der først har opdaget, at dækket…

Eternum – Sarkofagen

Science fiction er jo en gave til folket. Et væld af muligheder for både billedmagere og folk der skriver. Et blankt lærred som kun venter gavmildt på ord og streger. Kun fantasi, evner og erfaringer tager man med, og det er her vi begynder. Titlen er Eternum, sådan overordnet, for vi har at gøre med en trilogi, tre album i alt. Første her, som er ganske lovende og spændende, har fået titlen Sarkofagen. Ildevarslende, ikke sandt? Vi er i hardcoverafdelingen. Ikke noget tyndt pjat og man bemærker med det samme, at vi er på glat papir og at farverne er mørke. Ikke tunge og dystre, for det er, paradoksalt nok, lyse mørke farver. Lidt lige som klassikeren Blade Runner for et hundrede og hvidkål siden,…

Kors & klinge 2 – Det blodige kors

”Der er ingenting i verden så stille som sne” står der i Helge Rodes smukke digt af samme navn fra 1886 bl. a. sat i musik af Povl Hamburger i 1937. Den fredfyldte sne daler hvidt fra himlen. Smukt! Sådan har jeg det med sne. Hjemme hos os, som i sikkert mange hjem, opererer vi med et begreb der hedder ”Disney-sne”, ja, vi er syge. Dette fænomen stammer fra alle juleshows i Metropol biografen på Strøget i København – og talrige Disney publikationer med sne på siderne. ”Pudret tykt står træ i skoven”, som en anden vintersang vil vide at fortælle. Alle disse ord om sne, og undskyld, hvis jeg lod mig rive med, fordi forsiden af nærværende album er dækket af sne, og den…

1 2 3 4 5 87