3. og afrundende del af den første (røde) trilogi om børnene Èmilien og Noémie samt deres med – og ”mod”- sammensvorne kom på gaden midt i december. Det var dejligt for vi trængte til lidt lys over land og lidt knald på farveladen. Og det skal jeg love for bliver leveret. Der er mange tråde fra de to foregående bind, der skal redes ud og samles, så det gælder om at holdet tungen lige i munden og hjernen mellem ørerne, mens Filippi og Camboni binder sløjfer frem mod slutningen. Igen er det Gaspard Yvan, der står for de farvestrålende sider, og det er en fornøjelse at skue, i hvert fald når man som undertegnede mest har set december-gråt i samtlige nuancer. Vi er nået til…
Archives
Vei – Bog 2
På tallerkenen foran dig er der fire stykker smørrebrød. Fiskefilet med asparges og rejer, hamburgerryg med italiensk salat, æg og rejser selvfølgelig også og endelig et stykke med steg og rødkål, sidstnævnte stykke er din yndlings. Hvad tager du først, og hvad tager du til slut? Hvis du er et madøre som jeg, så gemmer du din favorit til slut, stegen og kålen og napper de andre tre først. Og skyller ned med din øl. Du er nu mæt og glad, og kan mærke at sofaen trækker. Jeg har jo haft min bunke på skrivebordet. Og nu hvor året lakker lidt mod enden, juleaften er det blevet, så er jeg næsten i bund. Jeg mangler et par stykker, men her på årets festligste dag, gavedagen,…
I morgen bliver bedre – Dronningen
Karoline Stjernfelt. Tag navnet i din mund. Sig det højt et par gange. Og husk det så, næste gang du bestiller bøger online, eller vover dig ned i din tegneseriebutik. Jeg har lige genlæst I morgen bliver bedre, Coboltudgivelsen, og er, om muligt, endnu mere overvældet og begejstret, end første gang. Jeg læste den nemlig for et stykke tid siden, og havde så med vilje lagt den væk. For første gang var sådan lidt i hast, og jeg havde andre ting der rykkede rundt oppe, i knolden. Jeg ville heller ikke skrive ud fra kun en enkelt gennemlæsning, noget jeg ellers har for vane. Og altså, jeg er ovenud begejstret. En lille finesse, lad mig da starte her. På den røde ryg, hvor Karoline står…
Dortheas overlevelser – Dødslisten
Coveret er fantastisk, og Osvald meldte klart ud, at det var lige som med James Bond. Han havde spottet min bunke på bordet, og vanen tro, og fordi han gerne må, så nappede han det album der lå øverst, og gik i gang med at læse og kigge billeder. Sådan som man nu gør, når man er ved at knække læsekoden. Jeg bed mærke i det der med James Bond. Det er godt set af ham, og sammenligningen slet ikke så tosset. Jeg skriver om Dortheas overlevelser, en herlig ramasjangudgivelse af Henriette Westh, en tegner og forfatter, som jeg har et godt øje til. Dødslisten er titlen, og det cover som Osvald forbandt med 007 viser Dorthea på toppen af et tog i fart. Der…
Skyggernes kniv 2
Har du nogen sinde været et sted, der var så smukt og overvældende, at du næsten manglede ord? Det kan være i naturen eller i kunsten eller i nærværet med et andet menneske. Ja, alle steder. Jeg har oplevet roen i den svenske skærgård. Jeg har set nattehimmelens stjerner. Jeg har dykket og set fisk og farver. Jeg har oplevet at holde min kæreste i hånden, da hun fødte vores børn. Lad mig gøre en lang historie kort. Jeg har haft oplevelser i mit liv, der har været overvældende og smukke, og selvom jeg gerne ville berette og fortælle, så kommer mine ord til kort. Sproget slår simpelthen ikke til. Det kan lyde vel søgt, men jeg sidder altså tilbage med lidt samme fornemmelse…
Rovdyr
Det er en erfaren duo der står bag Rovdyr, Dufaux og Marini, en gyser fra forlaget e-voke. Dette nye herlige forlag, som på uhyre kort tid er blevet en af mastodonterne indenfor tegneserieudgivelser her i landet. Rovdyr. Allerede her er jeg lidt glad. Titlen alene ville gøre, at jeg spidsede ører. Jeg kan lide ondskab og modbydeligheder, og har alle dage været gyserglad. Der er tale om første bind af i alt fire, og det er fint. Jeg kan godt lide ’fortsættelse følger’, for det er rart at have noget at se frem imod. Hvor titlen er spændende og foruroligende, så er både cover og bagside lidt halvfesne. Man får ikke meget forærende, hvilket i sig selv er fint nok, men hverken forside eller bagside…
Buddy Longway – Den samlede saga II
For ikke så forfærdelig lang tid siden, havde jeg et forholdsvist stort tegneseriebibliotek. Jeg havde bugnede reoler, dobbeltlag naturligvis, og bøger og album tittede frem og gjorde mig glad. Når jeg sammenligner med den gang og så nu, er der flere forskelle. Én af de absolut væsentligste er, at jeg nu får læst meget mere. Og de album jeg nu får læst, sidder i min hjerne og er, for en stor dels vedkommende, blevet et referencepunkt til mine to yngste, primært min dreng, Osvald, som er 7½. For hvor jeg før bare arkiverede albummene på hylderne, så er der bunker. Bunker til min egen fornøjelse, men tegneserier af mere voksen karakter, og så mellembunken, hvor der er lidt af hvert, både vold og sex, men…
Lucky Luke – En ulden affære
Det er nogle dage siden jeg sidste læste en ’rigtig’ Lucky Luke. Det var nogle af de go’e gamle og jeg læste dem højt for mine børn. Nu har jeg så siddet med ’En ulden affære’, og er ganske begejstret. Jeg havde faktisk store forventninger, og det skyldes flere ting. Først og fremmest faldt jeg øjeblikkeligt for coveret. Løftede seksløbere, en mørk lillalys aften, to aktører på vagt og i baggrunden skumle typer. Der er noget ildevarslende over albummet, og sjovt nok, jo ældre jeg er blevet, des mere barskt skal tingene helst være. Og mit håb var, at Lucky Luke og en Ulden affære var mere råt, og uden alt for mange ’falden på halen’ situationer. Dernæst at jeg altid har følt afsky for…
Gammelpot – Drilledyret
Helge Rode. Navnet siger dig næppe noget, men han har skrevet et utroligt smukt digt. Dette digt er tilsat musik og lyd, og du kan med glæde Youtube nummeret ’Der er ingenting i verden så stille som sne’, og lukke øjnene og se fnuggene for dig. En juleindledning fordi vi nærmer og december, men også fordi der i Cobolts nye Gammelpot er en ekstra historie, et juleeventyr og der er sneen tegnet så smukt. Ja. Gammelpot. Nok en af tegneseriehistoriens mest atypiske helte. Lav, ofte småsur og krytonitafhængig af sin vadsæk. Og man elsker ham. Jeg har altid en lille stak tegneserier liggende på bordet, og når det så bliver fredag og ungerne kommer, så plukker de eller jeg fra bunken, og så er det…
Mimbreños
For en del år siden skrev jeg en rejsebog til Københavns Drengekor. Vi skulle nemlig til Amerika, og de sangglade og dygtige børn og voksne skulle klædes på. I den forbindelse skulle jeg lave research og skrive om dette mægtige land, og det slog mig, at det der med indianerkrige og drab og den slags… At alt dette er voldsomt overdrevet. At alle disse drab og stridigheder er blusset op for at lave den ’gode’ historie, til fx fortællinger og film. Og at antallet af drab begået af rødhuder var mindre end antallet af omkomne ved vådeskud! Om det passer, aner jeg af gode grunde ikke. Men det stod der altså, i en af de mange bøger, som jeg fik fingre i. Jeg kom i…