En akvarelnovelle. Hvis du synes, at denne betegnelse lyder præcis lige så ophidsende som muligheden for at tilbringe en aften sammen med din tantes bogklub, så har du en ret god opfattelse af med hvilken manglende gejst, jeg gik til Gunnar Krantz’s nyeste tegneserie Vin och Vatten, der har fået netop denne etiket. Ikke at jeg har noget specifikt imod akvareller – ja min holdning til dem er vel egentlig ganske neutral – men jeg er ikke helt med på, hvorfor man har brug for denne betegnelse til at adskille bogen fra andre tegneserier. Og ja, så lugter ordet akvarelnovelle ærlig talt en kende vel meget af rødvinsdrikkende bedsteborgere fra Jægersborg, Oprah-anbefalede bøger og lejefilm med klistermærket ”Noget på hjerte”. Nu vel, den hvide hardbackindbundne…
Archives
Jumbobog: Stem på mig (#345)
Mikael Tjellesen er påny redaktør og så er vi i sikre hænder. Jumbobøgerne er en af de største succeser i dansk tegneserieudgivelse – et paradoks i sig selv grundet finanskrise og snak om branchens ditto. Jumbobøgerne ser ud til at forsætte, godt for det. Handlingen Som tidligere nævnt er der ikke nogen fast rød tråd længere. Jeg mindes stadig jumbobog # 6, hvor vores kære Anders bliver kidnappet af den fæle Bjørnebande, der den gang allierede sig med en hyptonisør. Formålet var at få vores fjedrede ven i hypnose, og forhåbentlig lokke Joakims kode til pengetanken ud af ham. Det lykkedes ikke, men det gjorde bogen og står stadig som en af de helt store perler. Bedst var historien om lavvande, højvande og hjernehvirvler. Men…
Garfield: Femti, nemli' (50)
En af de fem største tegneseriesuccesser i Danmark nogen sinde er Garfield. Serien debuterede i 1978 i de amerikanske dagblade, og allerede et par år senere slog den eftertrykkeligt igennm i Danmark, som et af de første lande uden for USA. Lige siden har den fede kat været et fast indslag i mange danskeres dagligdag. Mange har forsøgt at forklare den bemærkelsesværdige succes. New York psykoligen Dr. Joyce Brothers forklarer fænomenet således: “Den siger det, som mange mennesker gerne vil, men ikke kan sife. Og da Garfield ikke er et menneske, men et dyr, ville det være rent hykleri at protestere”. Seriens skaber, den 64 årige Jim Davis, var så mystificeret over de enorme salgstal i Danmark, at da Garfield album # 3 nåede et…
Rappet: #13
Rappet er Dansk Donaldistisk Forbunds medlemsblad, og er ikke at finde i almindelig handel. Tidsskriftet udgives 1-2 gange årligt, og kun til foreningens medlemmer. Medlemsskab kan tegnes året rundt ved at henvende sig til foreningens kasserer eller formand. Rappet har eksisteret i 8 år, og redaktør er Ole Damgaard, som tidligere har været redaktør for Seriejournalens Disneyklumme. Handlingen Rappets 56 sider er fyldt med materiale, med relation til Disneys univers og figurgalleri. Det er et tidsskrift der henvender sig til venner af Andeby og måske især til de mere voksne læsere, end eksempelvis foreningens hjemmeside, hvor debatsiderne ofte bærer præg af ungdommelige skriverier. Det kan være svært at abstrahere fra netop disse ubehjælpelige skriverier, men kan man det, så sidder man tilbage med et vel…
Loveless: Mord i Blackwater
Brian Azzarello er blandt andet kendt fra sit arbejde med serierne HELLBLAZER og ikke mindst 100 BULLETS, som han i 2001 modtog den prestigefyldte Eisner Award for. Han har også arbejdet med serier som BATMAN og SUPERMAN. G.Floy Studio står bag denne udgivelse, en flot kompakt sag på ikke mindre en 168 farvefyldte sider. Mord i Blackwater er en fortsættelse (men kan sagtens læses isoleret) af albummet Hjemkomst. Tidsmæssigt befinder vi os umiddelbart i slipstrømmet af den Amerikanske Borgerkrig… Handlingen Skyerne trækker sig sammen over Blackwater. Ildevarslende starter andet bind i serien LOVELESS med dusørjægeren Atticus’ dystre beskrivelse af ordet frihed, og der er dermed lagt i kakkelovnen til den stærkestes overlevelse. Inde i byen Blackwater har Wes Cutter modvilligt taget imod stillingen som sherif…
Corto Maltese: Cato Zulu
Det unge, men yderst ambitiøse forlag, Faraos Cigarer står bag denne udgivelse. Ja, ikke blot dette værk, men hele Corto Maltese serien. Cato Zulu er i farver, hardback og rummer både en slags prolog og ikke mindst en imponerende forbilledlig epilog, begået af forlagets redaktør, Christopher Ouzman. Handlingen Tidsmæssigt er vi små 200 år tilbage, i året 1879, og vores betragter og fortæller befinder sig i Sydafrika, i et forsøg på at skildre en englænders skæbne, soldaten, desetøren ‘Andenæb’, Cato Zulu. Denne person er dog blot et brik i et langt større storpolitisk efterspil, fyldt med spændinger mellem europæiske stormagter, og sat i scene i Zululand. Et land hvis blodige historie beskrives i bogens epilog, og et stolt folk der ikke stiltiende lader deres jorde…
Manga Love Story: Yura, Makoto og kærligheden
Søg på nettet efter “Manga” og du får over 7.500.000 websider at linke til. Syvmillionerfemhundredetusinde! Nogle ganske få af dem handler om spanske feriesteder eller en festival i Skotland, men langt de fleste handler om japanske tegneserier. Under et kaldes de manga, mens den animerede version, tegneseriefilmene, kaldes anime. Manga og anime har millioner af fans i Asien og i resten af verden, men først og fremmest er de en del af japansk kultur. Japan er verdens største udgiver af tegneserier, og det er ikke usædvanligt i busser og undergrundsbaner at se både skolepiger og forretningsmænd sidde og læse i hvert sit tegneseriehæfte. Her er også noget for alle aldre og for enhver smag. Fra små lykkelige romancer over tegneserier om sport og arkæologi til…
Anmeldelse af Tempo #3: Splint & Co. – De forstenede kæmper
I dag er 3. nummer af Egmont Serieforlagets nye hver-anden-månedsblad Tempo i butikkerne. Det fås især i Føtex, SuperBest, Løvbjerg og DSB, oplyser redaktør Michael G. Nielsen. Bladet bringer i hvert nummer en afsluttet albumalbumserie, og i denne måned er det intet mindre end den første historie med det nye forfatter/tegner-par påSplint & Co., “De forstenede Kæmper” af Fabin Vehlmann og Yoann. Til en pris af kun 34,95! Seriejournalens anmelder Berti Stravonskyhar læst Tempo #3, og vi bringer her hans anmeldelse: Tempo er en nyskabelse i det danske tegneseriemiljø, udgivet af Egmont Serieforlaget, men på trods af kun 2 udgivelser løb Tempo alligevel med prisen for årets bedste tegneserieblad. Tempo # 3 er debut for parret Yoann og Fabien Vehlmann, forstået således at det er første gang…
Anders And & Co.: 4/2009
“Vores venner fra Andeby” udgives af vores venner i Vognmagergade, Egmont Serieforlaget. Redaktørerne er Martin Blemsted og Katja Haargaard. Handlingen Sædvanen tro indeholder andebladet historier med forskellige hovedfigurer og der er ikke, har faktisk aldrig været, sammenhæng mellem historierne. Fællestrækket er dog, at alle figurerne optræder i eller omkring Andeby. Kritik Der er mange gode ting at fremhæve ved ugens blad. Rigtig mange endda. Først og fremmest er der 3 flotte plakater vedlagt bladet. Ikke alene har denne ekstragave noget med Disneys univers at gøre, men det sikrer også (til en vis grad) at selve bladet ikke er krøllet og forkommet når man får det. Udover 2 Carl Barks historier, hvoraf den ene er “til glæde for nye læsere”, så er indledningshistorien, skrevet af Tormod…
Rappet #13
Lad det være sagt med det samme; jeg er ikke Donaldist. Jeg læste med stor fornøjelse Anders And hver dag indtil jeg cirka rundede de tyve, eller der omkring, men så var det som om at pladsen blev overtaget af mere ”voksen orienterede” tegneserier. I dag er mit forhold til Anders And, og hele det univers det forgår i, at det er fin underholdning – og så ikke mere. Jeg er måske endda én af de meget få tegneserieinteresserede der intet forhold har til Carl Barks – jeg tror ikke engang jeg vil kunne genkende hans streg, hvis jeg blev sat for at skulle spotte ham imellem andre Disneytegnere. Den eneste tegner jeg kan genkende er Don Rosa, der har både stil, streg og humor…