Sidste år ved juletid mødte jeg Bogfabrikkens direktør, Jens Peder Agger, der entusiatisk fortalte om sit næste projekt: Den komplette udgave i 25 bind af Jørgen Mogensens Poeten & Lillemor. Det var tydeligt, at det var et projekt, han glædede sig til at udgive, ikke for pengenes skyld men af kærlighed til en af de allerstørste danske tegneserier overhovedet, om ikke den største. Nu foreligger de to første bind, og forlaget vil i årene fremover udsende 4-6 bind årligt, indtil serien foreligger komplet i 25 bind. En imponerende ambition, som man som tegneseriefan krydser fingre for må lykkes. For er der nogen dansk tegneserie, der fortjener at blive samlet på denne måde, er det Poeten & Lillemor, der i over 50 år fulgte danskerne, deres…
Archives
Nestor Burma: Rue de la Gare 120
Leo Malet (1909-1996) er Frankrigs største krimiforfatter gennem tiderne. Jacques Tardi samme lands største nulevende tegneserietegner. Sidstnævnte har fortolket fem af de over 30 “banegårds-romaner” (fransk for kiosklitteratur) og skrevet én selv om den piberygende, anarkistiske privatdektektiv Nestor Burma til førstnævntes store billigelse. Og “Rue de la Gare 120” er den første Burma-roman af Malet, Tardis første Burma-album og deres begges bedste. Handlingen I 1940 sidder Nestor Burma i en tysk fangelejr. Her møder han “boblen”, der ikke kan huske noget fra før en tysk patrulje fandt ham i en skov i skjorte, slips og underbenklæder og med frygteligt forbrændte fødder. Umiddelbart før manden uden fortid skal sendes hjem grundet hans uhelbredelige tilstand, får han høj feber og udåneder i Burmas arme efter at have…
Kom Hjem, anmeldelse
Da Thomas Thorhauge i 2006 tegnede Virkelige Streger for Ekstra Bladet, blev jeg for alvor klar over, hvor fantastisk en tegner og visuel formidler han er. Og det endda under tidsmæssigt stort pres. Siden da har jeg fulgt ham tæt, og i torsdags kom så hans nye grafiske roman ‘Kom Hjem‘, som jeg selvfølgelig måtte ned og købe. Egentlig har jeg det svært med grafiske romaner, da formen hurtigt bliver anstrengt og spekulativ, og det synes jeg også omslaget signalerer. For det første begriber jeg ikke, hvad det orange armbind med en selvsmagende kommentar af Morgenthaler laver på forsiden og i det hele taget virker omslaget alt for designet og ‘årsrapport-artig’. og det er synd, når bogen byder på store visuelle oplevelser. Historien om den…