I 2003 var firmaet Campfire i fuld gang med at undersøge, hvordan man kunne gøre tegneserien til en multimedieoplevelse på mobilen. Samtidig udkom tegneseriemagasinet “Kurt Dunder & Kompagni” hver 2. måned med stor eksponering i medierne, og det var derfor oplagt at prøve at se, om man kunne peppe læseoplevelsen op ved at lave et lydspor, som man kunne lytte til på sin mobil, samtidig med, at man læste tegneserien. Det blev til lydsporet til 1. afsnit af “Kurt Dunder og Nanobotterne”, produceret over to dage i et lydstudie i det gamle mejeriet Enigheden. Kurt Dunder, Bill Milton og Attila blev spillet af Campfires to direktører og Sebastian Glæsel lagde stemme til Kurt Dunders erhvervspraktikant Niels Falk. Campfire besluttede snart at videreudvikle konceptet, så både billede…