Efter en vinter med tre meget kolde måneder med sne, var det en behagelig overraskelse at opleve det dejlige vejr i Orlando, Florida, da jeg ankom til dette års MegaCon. Men det var ikke kun vejret der gjorde mig glad; det var også det faktum at jeg havde sjovt da jeg deltog på MegaCon sidste år, og glædede mig til at deltage igen.
Jeg har sagt det før, og siger det gerne igen; det at have mulighed for at gå rundt på messeområdet under opstillingen er en fantastisk måde at begynde en festival på (tak, Christine!). Du får en chance for at se på nye produkter og den endeløse række af back-issues før alle andre, i et roligt tempo fordi der er meget få folk på området.
Ligesom sidste år gik jeg ud og spiste sammen med Al Stoltz fra Basement Comics, en af de mange tegneseriebutikker der deltager på MegaCon og andre festivaler hvert år. Med alt det Hollywood-halløj der foregår på de fleste festivaler nu om dage, er det vigtigt at huske, at tegneseriebutikker som Basement Comics, Cards, Comics and Collectibles, Dale Roberts Comics og andre butikker, er rygraden i tegneseriebranchen. Uden dem ville der ikke være nogen industri. Desværre har jeg hørt fra en pålidelig kilde, at antallet af tegneseriebutikker i USA nu er nede på 1700. Så husk at støtte din lokale tegneseriebutik.
En stor del af glæden ved at deltage på en festival er muligheden for at møde gamle venner, hænge ud, og lave sjov og føre interessante samtaler.
På trods af at jeg har mødt og er blevet venner med flere folk end jeg troede muligt, bliver jeg stadig ved med at møde nye venner på festivaler, og denne var heller ingen undtagelse. Ingen nævnt, ingen glemt. Det er altid dejligt at møde nye mennesker, men det er endnu dejligere at løbe ind i gamle venner som man ikke regnede med at se. Jeg fik et behageligt gensyn, da jeg løb ind i George Pratt, som jeg ikke har set siden 2006, da jeg besøgte ham og hans familie i North Carolina.
Udover at være en meget talentfuld kunstner, har George undervist i mange år. De sidste 5 år på Ringling College of Art + Design i Florida. Jeg traf ham på skolernes stand på messen, og var senere ude at spise med ham og nogle af hans kolleger. Vi havde det sjovt over en god middag.
Ligesom sidste år havde messen en imponerende gæsteliste, som bestod af både serieskabere og mediepersoner. Der var en god blanding af tilbagevendende gæster som Jimmy Palmiotti, Amanda Conner, George Perez, Darwyn Cooke og Tim Townsend og nye gæster som Tim Sale and Dan Panosian.
Nogle af dem jeg så frem til at møde var Stan Lee, og hans højre hånd fra Marvels Silver Age, Roy Thomas. For at få noget signeret af Stan Lee skulle man betale forud for en billet til det (og det var dyrt). Roy Thomas signerede for donationer til The H.E.R.O. Initiative. The H.E.R.O. Initiative er en organisation som hjælper serieskabere i nød, og jeg plejer altid at donere penge til den gode sag hver gang jeg er på en messe.
Hver gang Stan Lee viser sig på en messe, er der et større postyr, og hvis han ikke havde folk der passede på ham, ville han blive løbet over ende af de horder af skrigende folk, der vil møde ham og tage billeder af ham. Udover flere signeringer, deltog han også i en paneldebat både lørdag og søndag. Jeg overværer sjældent paneldebatter, men ville egentlig gerne have set en af dem hvor Stan Lee deltog. Desværre var køerne så lange, at jeg valgte det fra.
Derimod så jeg The Robot Chicken panel, med Zeb Wells og hans “partner in crime” Matthew Senreich + deres ven Geoff Johns. Jeg har aldrig set Robot Chicken, men jeg hang ud med Zeb og Matthew tidligere på messen, og de opfordrede mig til at møde op. Det kom jeg ikke til at fortryde. Rummet var helt fyldt op, og jeg var nødt til, ligesom en masse andre, at stå i kø for at se det. Efter at have set klip fra showet, er jeg overbevist om at jeg skal se det fremover, og jeg er allerede fire sæsoner bagud, så der er nok at se på.
Når jeg deltager på festivaler, er jeg meget lidt interesseret i at møde skuespillere og andre mediepersonligheder, jeg er der først og fremmest for at møde serieskabere og købe tegneserier. Men det er alligevel interessant at se hvad der foregår på den del af festivalerne også. Den store mediegæst på MegaCon var William Shatner, som stadig har en stor mængde Star Trek-fans. Sammen med ham var andre Star Trek-folk, blandt andre Jonathan Frakes, som jeg mødte i hotelbaren en af de første aftener. Jeg sad ved siden af en serieskaber jeg kender, som spillede scuffle board med en person, som forekom mig bekendt. Han spurgte om jeg ville tage et foto af dem sammen, hvilket jeg gjorde med hans telefon, og han takkede mig. Næste dag gik jeg gennem messeområdet og tog nogle billeder til denne reportage, og der sad manden og signerede for en lang række af fans. Verden er lille.
Antallet af besøgende var steget i forhold til sidste år, og især forsalget af billetter var meget højere, og udgjorde en stor del af de omkring 35-40000 besøgende.
Der var ekstremt overfyldt om lørdagen og det var svært at gå rundt. Ingen tvivl om at gæster som William Shatner og Stan Lee har været med til at fastholde MegaCons position som en af de større festivaler.
Selv om man er indenfor det meste af dagen på sådan en festival, er det stadig dejligt når vejret er så godt som det var. Fra jeg ankom onsdag til søndag hvor festivalen var slut, var det solskin og 25 grader varmt. Det ændrede sig om mandagen, hvor det blev koldt og regnede hele dagen. HELE dagen. Men det viste sig faktisk at være held i uheld, fordi min mangel på søvn begyndte at vise sit grimme ansigt. Så jeg sov længe, spiste sen frokost, og tog en lur eller to om eftermiddagen. Hvis vejret havde været lige så godt som de andre dage, ville jeg sikkert have ærgret mig over at gå glip af noget hvis jeg ikke gik ud, i stedet for at blive på mit hotelværelse det meste af dagen. Efter at have sovet det meste af dagen, gik jeg ud og spiste med nogle venner, som også var blevet en ekstra dag. God mad og gode samtaler var den perfekte måde at afslutte en tegneseriefestival på.
Oversat af Ole Damgaard