Ja, jeg ved godt at jeg at skrev, at det var “Daredevil næste gang” og jeg ved godt at iZombie måske ikke helt falder under superhelte kategorien, men sådan bliver det altså…
iZombie er et forsøg på at få tegneserietvserieficeringsgåsen® til at lægge endnu et guldæg. Og for første gang er dette forsøg baseret på en tegneserie jeg aldrig har læst. Normalt ville det få mig til at opsøge bladene inden jeg gik i gang med serien, men bitter erfaring har lært mig at det er bedre at se før man læser (jeg kigger på dig Jurassic Park). Så jeg så simpelthen bare pilotafsnittet helt uforberedt. Eller måske ikke helt uforberedt (jeg er ivrig bruger af TV.com) – men noget tættere på, end f.eks da jeg så Powers.
Men for lige at få alle med: iZombie handler om en medicinstuderende pige, Liv, som bliver bidt af en zombie til en fest. Så bliver hun til en zombie, opdager at hvis hun æder hjerne bliver hun ikke til zombie af Walking Dead slagsen. Så dropper hun sin lægekarriere (og forlovede), og begynder at arbejde i et lighus hvor der er adgang til en masse hjerner. Og løser forbrydelser!
Ja, når Liv spiser hjerne arver hun minder og personlighed fra offeret. Dette bruger hun til at hjælpe sin nyfundne politiven til at opklare mord!
Plus det er godt tv!
Jeg skal ikke kunne sige om det var mit uforberedte sind, der gjorde at jeg syntes så godt om det første afsnit. Personligt tror jeg faktisk mere på, at det faktisk var et godt afsnit. Faktisk det bedste pilotafsnit jeg har set i et stykke tid. Men jeg ville se nogle flere afsnit, før jeg kom med min endelig dom. Og på TV.com (fik jeg nævnt at jeg bruger alt for meget tid derinde?) har de altid en 4-episode test. Så det ville jeg også prøve.
(Undskyld Powers)
Den bliver ved med at levere varen. Reelt set er den i sin struktur helt magen til hundrede andre politiserier, og dem har vi i guderne ikke brug for flere af. Så det der redder den her fra middelmådighedens mudderpøl, er en vidunderlig kombination af humor og alvor. Den ved godt selv at premisen for serien er hel gak og det ruller den med. Men samtidigt handler den også om en pige der skal starte sit liv forfra på ny. Og det er i meget høj grad skuespillerne og de figurer de har fået som henter sejren hjem.
De eneste minusser er en gennemkørende historie om den zombie der gjorde Liv til Zombie (han er forbryder og røvhul, uuuh). Normalt er jeg stor fan af en historie der strækker sig over en hel sæson, men formatet her er for let til sådan noget. Og Livs politimakker er heller ikke fantastisk.
Det skal selvfølgelig også siges at denne serie på ingen måder kan sammenlignes med andre tegneserie tv-serier derude. De er alle sammen meget mørke og Nolan’ske. Selv om hovedpersonen også her har indre konflikter, er det en meget mere letfordøjelig serie. Og det tror jeg faktisk vi trængte lidt til.
Og så lover jeg at det bliver Daredevil næste gang…