Dan og Svend: Tak, det er som sagt også min oplevelse
Mmaegaard: Jeg vil også prøve at koge fortælleren så meget ned som muligt, så det kun er det absolut nødvendige for historien og stemningen, der kommer med.
Kasper: Det er selvfølgelig også langt hen ad vejen et smags spørgsmål. Den oprindelige ide var netop også, at det skulle være pulp-agtigt, lidt ala de gamle Gru hæfter. Men samtidig er der også noir-perspektivet, og jeg synes egentlig umiddelbart den virker stærkest med 1. person. Men det er også stadig muligt, at det vil ændre sig igen.
Jeg kan ikke bestemme mig for hvilken af versionerne jeg bedst kan lide angående den sidste ramme. Oprindeligt havde jeg tænkt mig at lave den sorte baggrund og kvinden med hvid silhuet (ver2), men sjovt nok kan jeg måske bedst lide den anden. Den sorte silhuet giver mere dybde i billedet, men til gengæld virker den hvide silhuet lidt mere mystisk - hvilket er en god ting i denne sammenhæng.
Jeg kan klart bedst lide den sorte siluet. Jeg syntes den hvide bryder flowet.
For øvrigt har jeg et problem med denneher:
"Alle tre huse jeg arbejder i, har et frynsegode på den måde."
Jeg syntes det lyder som om han taler engelsk, men på dansk. Replikken falder nærmest forkert. Men sådan er der flere der taler, så det er måske okay.
Sidste ramme (den med siluetten) syntes jeg har en form for uoverenstemmelse mellem personens tanker og den ydre verden. Eller har den? Jeg er ikke sikker.
Kasper: Har du en ide til hvordan man kunne omformulere sætningen? Jeg er ikke helt sikker på, jeg ved hvad du mener... Eller... jeg forstår godt hvad du mener, men jeg kan ikke lige se hvordan sætningen her skulle blive mere "dansk".
Ja, den sorte silhuet med hvid baggrund fungerer på en eller anden måde bedre som en del af siden. Men på den anden side, synes jeg som sagt den inverterede har en form for mystik, som den sorte ikke har.
Hvori består uoverensstemmelsen i sidste ramme, hvis du kan komme det nærmere? Pointen er (den bliver muligvis tydeligere når man får den efterfølgende side med) at det netop er den ene af "frynsegoderne", der står bag Lennart
Jeg tror jeg forstår, hvad Kasper mener.
Hvis kvinden ses for hans indre blik, vil han ikke se ud, som han gør. Hvis hun derimod står der fysisk er det ok, men måden du gestalter hende på, virker "indre-blik-agtig"...
Jeg kan godt se, det virker "underligt", at der ingen interiør er... Men min pointe på én gang, at jeg vil gøre kvindeskikkelsen mystisk (for det er hun) og skabe et klart fokus på hende (for hun viser sig senere at være omdrejningspunktet for historien).
Jeg kan bedst lide hvid silhouet på sort...de andre billeder antyder at der er mørkt (gadelampen, sidespejlet fx) så det virker underligt at der pludseligt er helt lyst...
Meget stemningsfuld tegneserie. Jeg kan rigtig godt lide den. Og den fanger allerede fra første side med noget mystik og spænding - også rigtig fedt.
Jeg kan egentlig godt lide fortæller stemmen på de første sider (i første version). Jeg synes ikke, at den laver "dobbelt-fortælling", eller hvad man skal sige. Jeg synes, at den bidrager til stemningen
MEN jeg synes også, at tegningerne fungerer alene, som i version nr 2.
Hvis du bibeholder version 2, hvor der ikke er fortællerstemme på de første par sider, så synes jeg klart, at du også skal beholde det med, at det er 1. person fortæller i stedet for 3. Så giver det nemlig god mening, at de første sider er uden fortæller stemme, da manden jo ikke er alvidende fortæller/ikke er inde i huset og ser tingene.
Jeg er usikker på silhouetten. Jeg er enig i, at den hvide bryder rytmen mere, men det kan man jo også vælge at gøre, for at få læseren til at stoppe op.
Det vigtigste, du bør tage med dig herfra er nok, at ingen af de fortællingsversioner, du laver her er "forkerte". Det er ikke ligesom med perspektivet, som enten er korrekt eller ikke korrekt - fortællemåden er i det her tilfælde meget en smagssag. Du skal fortælle historien, som du selv synes, at den bliver fortalt bedst. Det er en god idé at lytte til input og gode råd m.m., og det er godt, at tage noget af det til sig, og rigtig godt at lade sig inspirere af dygtige tegnere og formidlere, men du skal også sortere i det i forhold til, hvad der giver mening for dig, og det du vil formidle. Især når vi er ude i emner, hvor meget af det er en smagssag.
Det er nemlig rigtigt, Tat! Man bliver revet med, når folk spørger om ens mening - det skal ikke opfattes som bedrevidenhed! Og det er rigtigt, at fortællingen starter op på en fed stemningsmættet måde.
Tatiana: Tak for reminderen
Jeg synes også selv at jeg trods alt har rygrad nok til at holde på min egen mening, hvis det handler om rene smagsspørgsmål.
Det, jeg er mest interesseret i at få ifm. kritik, er at høre hvordan andre synes mine sider fungerer fortælleteknisk. Og der tænker jeg at det nok ofte er godt at bruge en slags gennemsnit af folks meninger som en rettesnor.
Angående hans replik så ved jeg ikke om det fremgik klart hvad det var der irriterede mig ved den. Men jeg syntes den var lidt "engelsk-agtig" lidt som disse her:
Som Steffen siger. = What Steffen says.
skjulte referencer og hvad-har-vi = hidden references and what-do-we-have
Men da det er normalt sprogbrug, er det nok fint nok. Jeg ved ikke hvad jeg selv ville have skrevet. "Alle tre af mine huse har budt på sådanne behageligheder."
Måske.
Jeg læste det klart som at det var en fysisk person han fik øje på, ikke noget han så for sit indre blik. Men siden man åbenbart kan tage fejl, er det måske værd at overveje noget interiør, bare nok til at vise at de befinder sig i samme fysiske virkelighed.
Angående teksten på sidste ramme: Teksten er hovedpersonens tanker, hans indre monolog. Han er alene, det er midt om natten, gaden er øde. Når man i den situation bemærker et andet menneske bliver ens tankerække afbrudt og det ses også på billedsiden. I den brøkdel af et sekundt der går før man har katagoriseret personen, ved man faktisk ikke om vedkommende er en fysisk trussel. Sådan har jeg det i hvert fald selv. Men jeg syntes hans tankerække nærmest bare forsætter, der er ingen forbindelse mellem den afbrydelse i hans rytme man ser på billedet og så hans tanker. Men helt ærligt så er jeg ikke helt sikker på at det overhovedet er et problem.
Apropos Noir, så er der en bog der hedder "HOW TO DRAW NOIR COMICS" ... jeg mener den er læsværdig.
Kasper: Jeg skal overveje interiøret... Men måske det netop ikke er nødvendigt, fordi det bliver helt tydeligt på næste side, at kvindeskikkelsen er en fysisk person. Det må vise sig når jeg er blevet færdig med den.
Angående den visuelle afbrydelse kontra monologen, kan jeg godt se hvad du mener - men omvendt tænker jeg, at læseretningen gør, at man læser monologen først og der efter billedet. Selvom jeg selvfølgelig godt ved, at mange kigger på billedet først... Men det ændrer jo ikke i rammens kronologi, som gør at boksen kommer "før" kvindeskikkelsen. På næste side afbrydes monologen af de første talebobler.
Med det in mente, vil du så stadig mene, at der er et problem?
