Comicing - nyt tegneserieinitiativ

Publicér dine webcomics i dette forum og lad andre læse med
Besvar
Brugeravatar
Shum
Indlæg: 10
Tilmeldt: 6. aug 2005, 02:13
Geografisk sted: Mindst ét sted i Danmark
Kontakt:

Comicing - nyt tegneserieinitiativ

Indlæg af Shum »

Hej gutter og jenter!

Jeg og min gode ven Lasse er ved at starte et nyt site op, hvor alle kan lægge tegneserier op, og de bedste tegneserier bliver fremhævet på forsiden. Det hedder Comicing. Har man gang i en serie af tegneserier (hvis man laver striber med tilbagevendende karakterer, f.eks.), kan man oprette en samling, som så får sin egen side på sitet og tydelig branding omkring tegneseriernes sider.

I kan kigge rundt ved at klikke her: http://comicing.dk
Sitet har været åbent i en uges tid, så der er ikke enormt mange tegneserier endnu.

Målet med projektet er at skabe et sted, hvor det både er ret lækkert og gnidningsfrit at finde og læse tegneserier, og hvor tegneserieskabere kan have en platform for at få deres ting ud til folk, som ikke ellers ville have opdaget deres ting. Der er ingen penge i det, og jeg er ganske godt klar over, at det begrænser nogle af jer fra at være med i løjerne. Til gengæld tror jeg, at Comicing kan blive et sted, hvor upcoming tegneserieskabere (og fingerfærdige entertainere) kan folde sig ud og have det sjovt med tegneseriemediet.

Sitet lægger til en vis grad op til relativt korte værker, men det er bygget op, så man sagtens kan have flere sider i én tegneserie. Og så er det raffineret nok til, at folks tegneserier bliver skarpe på fremtidens høj-opløselige skærme (heriblandt nye iPads og de dyre MacBook Pro'er med retina-skærme).

Nu er der med garanti nogle af jer, der tænker: "Men... Tegneserieskabernes app?"
Hvor Tegneserieskabernes udmærkede app overvejende virker henvendt mod folk, der allerede er tegneserielæsere, og professionelle tegneserieskabere som jer (i kraft af, at man kan sælge ting), håber vi på at gøre Comicing til et sted, hvor folk, der ikke nødvendigvis opsøger tegneserier som underholdning, kan finde på at kigge ind. Comicing er tiltænkt generationen af potentielle tegneserielæsere, som bruger internettet som underholdningskanal. Hvis alt går vel, har Comicing potentiale til – på langt sigt – at udvide det danske tegneseriemarked ved at skabe flere tegneserielæsere.

Det er selvfølgelig svært at sparke i gang. Hvis der er nogle af jer, der har nogle striber liggende, som alligevel ikke tjener penge nogle steder – det kunne f.eks. være fra en forgangen tegneseriekonkurrence i en større dansk avis – så er I meget velkomne til at lægge dem op på Comicing. Politiken bringer en artikel om Comicing i morgen, så de skal nok blive læst.

Beklager den lange tekst, men jeg havde meget på hjerte! :)

Der er sikkert mange ting, vi gør forkert, så vi justerer alting, efterhånden som vi bliver klogere. Hvis du har gode idéer til, hvad vi burde gøre anderledes, så fyr løs.



PS: Ja, der er et mobil-venligt layout på vej.
PPS: Gå nu ind og kig
Brugeravatar
Nøhr
Brugerniveau 3
Brugerniveau 3
Indlæg: 874
Tilmeldt: 27. nov 2008, 21:32
Geografisk sted: Kalundborg

Re: Comicing - nyt tegneserieinitiativ

Indlæg af Nøhr »

Jeg kiggede over - skal kigge lidt mere.
Henrik Rehr
Brugerniveau 5
Brugerniveau 5
Indlæg: 3531
Tilmeldt: 16. nov 2003, 03:03
Geografisk sted: ny york

Re: Comicing - nyt tegneserieinitiativ

Indlæg af Henrik Rehr »

Fint initiativ. Held og lykke og go' vind og alting :)
Nå, jeg tegner videre.
MICHAELSEN
Brugerniveau 1
Brugerniveau 1
Indlæg: 96
Tilmeldt: 20. dec 2012, 11:45

Re: Comicing - nyt tegneserieinitiativ

Indlæg af MICHAELSEN »

Henrik Rehr skrev:Fint initiativ. Held og lykke og go' vind og alting :)
Ka' egentlig ikke sige det bedre ( -hvilket basalt set gør mit indlæg overflødigt :roll: )
Brugeravatar
Dan R. Knudsen
Administrator
Administrator
Indlæg: 7911
Tilmeldt: 6. aug 2004, 14:11
Geografisk sted: 8270 Højbjerg
Kontakt:

Re: Comicing - nyt tegneserieinitiativ

Indlæg af Dan R. Knudsen »

Og vi kan da kun opfordre til at foreningens medlemmer støtter initiativet og får oploadet indhold...
Dan R. Knudsen
http://www.danrknudsen.dk

Tags: Aarhus, Højbjerg, tegner, illustrator, tegneserier, speeddrawing, speed drawing, tegnede film, film med hånd der tegner
Besvar