Udkommet 25. marts:
I hovedet på Sherlock Holmes: Den skandaløse billet 1
https://cobolt.dk/shop/sherlock-holmes-1-671p.html
Doktor Watson beskrev ofte, hvad han forestillede sig, der foregik inde i Sherlock Holmes’ hoved, men han havde kun ord til rådighed. Her gennembores Sherlock Holmes’ hjerne visuelt, og vi følger sporene af den store detektivs ræsonnementer på en rejse tværs gennem hans forbudte verdens arkitektur. Selv tegneseriealbummets omslag er fysisk gennemboret, ligesom specialeffekter i tegneserien visualiserer mesterdetektivens forbløffende evner!
Cyril Liérons og Benoit Dahans helt ekstraordinære Sherlock Holmes-tegneserie i to bind har været en kæmpesucces i hjemlandet Frankrig og er allerede oversat eller under oversættelse til elleve sprog, selv om andet bind først udkommer senere i 2021. Alene i Frankrig er første bind trykt i syv oplag og har vundet adskillige priser, blandt andet for bedste tegneserie, bedste kriminaltegneserie og bedste omslag, og har været med i opløbet til adskillig flere, for eksempel de franske tegneseriekritikeres pris.