Tintin top 5

[Berti Stravonsky]

Hvis man nu var spejlblank og ikke anede noget om Tintin, hvilke 5 album skulle man starte med, og hvilke 3 kunne man sagtens vente med?

[Svend Amstrup Jeppesen]

Ligger den tråd ikke et sted?
Nå, men here goes:

1) Det hemmelige våben
2) De syv krystalkugler
3) Soltemplet
4) Enhjørningens hemmelighed
5) Rackham den rødes skat.

Vent med:
Tintin i Sovjet, Congo og Amerika.

[GoogaMooga]

Juveltyveriet er på een gang det mest atypiske og også det bedste album.

Derefter Krystalkuglerne og Soltemplet.

Det Hemmelige Våben.

Femte har jeg ikke fastlagt.

Det er fyrre år siden, jeg læste Tintin.

[Antaeus]

Enig med Svend.

1) Tournesol Mysteriet
2) De syv krystalkugler
3) Soltemplet
4) Enhjørningens hemmelighed
5) Rackham den rødes skat.

Vent med:
Tintin i Sovjet, Congo og Amerika


Og hvis man vil have lidt mere gammel stil så bytter man Tournesol Mysteriet ud med Den Blå Lotus som jeg er vild med, rapporteret her fra Hotel Cornavin (se Tournesol Mysteriet s. 17-19).

[D@niel]

Det kan blive en lidt kedelig tråd, for jeg er også ret enig med Svend. Jeg har dog altid haft et godt øje til Kong Ottokars Scepter, så måske:

1) Kong Ottokars Scepter
2) De syv krystalkugler
3) Soltemplet
4) Enhjørningens hemmelighed
5) Rackham den rødes skat.

Og ja enig i:

Vent med:
Tintin i Sovjet, Congo og Amerika.

[Spærhage]

...ikke at forglemme 'Tibet'...og vel også 'den sorte ø', skulle jeg mene.

/Spærhage

[Erling Søby]

Ja, jeg er stort set enig:

De syv krystalkugler/Soltemplet, Tournesol-mysteriet, Enhjørningens hemmelighed/Rackham den Rødes skat, Mission til månen/De første skridt på månen og Tintin i Tibet (når der nu kun må vælges fem, så snyder jeg lidt og vælger hvad der svarer til fem sammenhængende værker).

Vent med Sovjet, Amerika og Picaroerne.

[GoogaMooga]

Tibet er så mit femte valg.

[Berti Stravonsky]

Congo er et hit herhjemme, for knægten fylder 3 om en måned, og Congo indeholder ALT og endda mere til.

Soltemplet og krystalkuglerne er et mesterværk, og som tegneserie vel uovertruffen (bring them on if you disagree).

Jeg kan sgu godt lidt Koks i lasten og Det sorte guld. Der er sådan lidt underspillet action, ikke det helt vilde WAUUU som der er i nogle af de øvrige, Templet og Kuglerne fx, men godt nok til mig.

Da jeg var lille synes jeg at Himmel mine smykker albummet var kedeligt. Det synes jeg stadig. Men så alligevel spændende på en snigende voksenmåde.

[GoogaMooga]

Det Sorte Guld er også noget særligt, med Dupond'erne, der sveder og går i ring!

[Berti Stravonsky]

Ja sgu. Og ham møgungen Abdallah mand. Er du vimmer.

Vildt at jeg i dag netop beskæftiger mig med sådanne knallerter...

[Dan R. Knudsen]

Nu var spørgsmålet jo: "Hvor er det bedste sted at starte" ...ikke "Hvilke album synes du er bedst".

I mine øjne må dobbeltalbummet Enhjørningens hemmelighed/Rackham Den Rødes Skat være det suverænt bedste sted at starte. Det er en fuldstændigt overskuelig og linær historie med ramsjang og fart over feltet. Så ville jeg nok tage Månen tur/retur - igen - meget lige ud af landevejen og en klar fordel med dobbeltalbum-formen. Det giver kontinuitet i læsningen. Og så kunne man runde af med Den Sorte Ø, der er dejligt helstøbt. Hvis det SKAL være 5. Hvis man må gå op på 6 ville jeg tage De Syv Krystalkugler/Soltemplet.

Et album som Tournesolmysteriet har simpelthen en aaaalt for snørklet intrige. Jeg taber i hvert fald altid tråden i al den rende frem og tilbage. Det er på mange måder et herligt album - bare ikke et særlig ideelt startsted. IMO....

[Svend Amstrup Jeppesen]

Dan har ret - jeg lod mig rive med af mine egne præferencer.

[Lars Kristensen]

Jeg forstår det som fem nøgleværker, med hvilke man ville få et rimeligt indblik i Hergés forfatterskab, også selv om man aldrig nåede at læse flere.

Mit bud på fem nøgleværker:

Den Blå Lotus (Hergé sætter sin egen standard for, hvad ambitionen med et album bør være)

Krabben med de gyldne kløer (Hergé gør oprør imod sin voldsomt populære men noget ferske hovedfigur og introducerer hans modsætning)

Enhjørningens hemmelighed (Serien falder på plads i sin vægtning af eventyr og humor og når sit første store højdepunkt)

Det hemmelige våben (En magtdemonstration i grafisk fortælleteknik, som endnu ikke er overgået)

Tintin i Tibet (Meta-albummet, som mest af alt handler om Hergé selv)


Og tre man så passende ville kunne vente med:

Tintin i Amerika (kun ringe udvikling i forhold til de forrige)

Det knuste øre (lille udvikling i grafisk fortælleteknik, men ellers ikke det store at komme efter)

Mission til Månen (ret uinteressant historie og dermed atypisk for hans album i perioden)

[Carsten Søndergaard]

Det er fyrre år siden, jeg læste Tintin.

Men alligevel føler du dig kvalificeret til at udtale dig?!