Tintins danmarkshistorie

Diskussion og nyheder om Euroklassikere
Mesterius
Brugerniveau 4
Brugerniveau 4
Indlæg: 1837
Tilmeldt: 19. maj 2018, 01:13

Re: Tintins danmarkshistorie

Indlæg af Mesterius »

Carsten Søndergaard skrev: 14. maj 2022, 23:22
Mesterius skrev: 14. maj 2022, 12:27Så Tintin brukte disse buksene både i "Tintin og hajsøen" og (ugh!) i "Tintin og picaroerne". Jeg må lure på om figurene med tiden føltes mindre levende for Hergé etter hvert som Raymond Leblanc kommersialiserte Tintin og jobbet med å ekspandere tegneserien til en "franchise" utover 50-, 60- og 70-tallet. Jeg mistenker at Hergé ikke nødvendigvis ville ha bøyd seg for krav om å forandre klesstilen på Tintin så radikalt i tidligere tiår. I hvert fall ikke i den grad at det også skjedde i hans egne arbeider.
Humlen i alt det er nok, at Hergé ikke rigtig interesserede sig for sine figurer længere sidst i 60'erne. I Tintinism-årbogen 2020 var der en interessant artikel med en række citater af Bob De Moor om, hvordan samarbejdet på tegnestuen fungerede på den tid, og hvordan han og andre fik langt mere frie hænder under udarbejdelsen af både Rute 714 og Picaroerne. Hvilket var årsagen til (som artiklen giver eksempler på), at der kom langt mere "flamsk humor" og mindre "fransk humor" i de to sidste album, og at der ikke skete nogen nævneværdig videreudvikling af figurer eller temaer.
Men i alle dager, Carsten! Dette skulle du jo ha nevnt i tråden min i fjor, "Forfallet i Hergés tegninger på 60- og 70-tallet: hvor mye kan tilskrives Bob de Moor?" Der spekulerte jeg nettopp i hvor mye de siste to, fullførte album (især Picaroerne) ble påvirket av at Bob de Moor fikk mer ansvar. Michael Farr har også en klar teori i "Tintin - En rejse gennem Hergés univers" om at de Moor tegnet betydelig mer enn tidligere allerede i Rute 714 til Sydney. Og i Tintinism-årboken 2020 er det altså dokumentasjon på dette, direkte fra de Moor selv.

Kan du utdype på hvilke måter medarbeiderne i studioet fikk friere hender? Handlet det spesifikt om tegnearbeidet, eller var de Moor og andre også involvert i å utforme sekvenser og handling på manus-/bildemanusstadiet? Nevnte de Moor forresten at han var med på å tusje selve figurene?

Sammenligningen mellom "flamsk humor" og "fransk humor" er også interessant; hva legges i dette? Hvis jeg skal sammenligne humoren og fortellestilen i Sydney og Picaroerne med tidligere album, vil jeg kanskje først og fremst si at den fremstår mindre subtil.
Carsten Søndergaard skrev: 14. maj 2022, 23:22 Angiveligt skal Hergé have udtalt, at hvis ikke han kom på en rigtig god historie efter Picaroerne, ville han lægge Tintin i graven. Men så kom han på Alfa-historien, og den er jo grundlæggende interessant og kunne formentlig være blevet til et rigtig godt Tintin-album. At dømme ud fra alle skitserne var han også selv mere optager af den end de to forrige. Beklageligvis så, at den aldrig blev fuldført.
Ja, skissene til Alfa-kunsten er vel dokumentert å være Hergés arbeid 100%? De tre nesten ferdige blyantskisser til side 1-3 er fulle av liv, og det samme er mange av råskissene. Idéen er kanskje også mer interessant enn ikke bare Picaroerne, men også Sydney (det vil si, jeg liker jo Sydney, men den har en meget enkel grunnidé hvis du ser bort fra tvisten med romvesenet). Og humoren i handling og dialog føles mer som de eldre album til og med Castafiores juveler.
Carsten Søndergaard skrev: 14. maj 2022, 23:22 Jeg kan stadig selv huske det chok det var at se den første planche af Picaroerne, som ret så sensationelt blev trykt i det temanummer af Glénats monografitidsskrift Schtroumpf - Les Cahiers de la bande dessinée nr. 14/15 i 1971 (det som blev til "50 år med Tintin" på dansk i 1979). Man havde jo set Tintin i lange bukser allerede i Rute 714 (på dansk i 1969), men nu havde han ikke blot lange bukser, han kørte også på knallert! Og havde beskyttelseshjelm på! Det virkede meget moderne.
Nei, her husker du faktisk feil, Carsten! I Rute 714 til Sydney (føljetong 1966-67, fransk albumutgave 1968) går Tintin stadig i sine klassiske plus fours. :) Noe som per definisjon gjør Sydney bedre enn Picaroerne, selv om det selvsagt er bedre på alle andre slags måter også. (Og forresten... at første side av Picaroerne sto på trykk allerede i 1971 kan du vel ikke mene? :O Hergé begynte først å jobbe med dette albumet for alvor i 1973.)

Debuten til Tintin i lange bukser kom med tegnefilmen "Tintin og soltemplet", som ble lansert på kino i desember 1969, halvannet år etter Sydneys albumutgave. Bukseskiftet var en kommersiell avgjørelse, utvilsomt i håp om å øke tegnefilmens appell i utenlandske markeder. Og så aksepterte Hergé trist nok å la Tintin skifte bukser også i hans egne tegninger og arbeider fra dette punktet.

Det finnes et meget interessant intervju med Hergé gjort noen få uker etter at "Soltemplet"-filmen fikk premiere, som kan sees på Dailymotion med engelske undertekster: https://www.dailymotion.com/video/xdgv6h (Trykk på symbolet oppe i høyre hjørne for å finne Subtitles-utvalget.) Ved 03:39 får vi høre om da filmen ble lansert i Paris, og det dukket opp protestgrupper som forlangte at Tintin skulle få tilbake sine klassiske knebukser. Hergé forteller at han ble kalt inn etter filmvisningen, gikk til Rue du Colisée og oppdaget en ekte demonstrasjon utenfor kinoen. Folk gikk med skilt hvor det sto "Rendez-lui ses culottes de golf!" ("Gi ham plus fours-boksene tilbake!"), og barn messet den samme setningen. Avisen "Paris Jour" trykket også en svær overskrift om Tintins bukser på forsiden, som vi får se i videoen.

Hele intervjuet er forøvrig verdt å se. Blant annet snakker Hergé om en live-action-film som han føler er en bedre "Tintin"-film enn de to filmene som ble laget med ekte skuespillere (du må se videoen for å finne ut hvilken:).
Brugeravatar
Carsten Søndergaard
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 7111
Tilmeldt: 2. apr 2005, 00:28
Geografisk sted: København
Kontakt:

Re: Tintins danmarkshistorie

Indlæg af Carsten Søndergaard »

Mesterius skrev: 15. maj 2022, 23:58Men i alle dager, Carsten! Dette skulle du jo ha nevnt i tråden min i fjor, "Forfallet i Hergés tegninger på 60- og 70-tallet: hvor mye kan tilskrives Bob de Moor?" Der spekulerte jeg nettopp i hvor mye de siste to, fullførte album (især Picaroerne) ble påvirket av at Bob de Moor fikk mer ansvar.
Det kunne jeg, hvis jeg da havde læst artiklen i Tintinism, men det havde jeg ikke på det tidspunkt :-)
Mesterius skrev: 15. maj 2022, 23:58Kan du utdype på hvilke måter medarbeiderne i studioet fikk friere hender? Handlet det spesifikt om tegnearbeidet, eller var de Moor og andre også involvert i å utforme sekvenser og handling på manus-/bildemanusstadiet? Nevnte de Moor forresten at han var med på å tusje selve figurene?
Det er mere en beskrivelse af stemningen på tegnestuen på den tid. Artiklen handler også om Hergés og Bob De Moor venskab og samarbejde gennem årene. På denne tid, fordi Hergé var lidt træt af det hele, var hans holdning - ifølge De Moor - at de bare skulle have det sjovt med figurerne. Og det gav altså de øvrige medarbejdere, herunder De Moor, større mulighed for at byde ind med idéer af humoristisk art, end tilfældet havde været tidligere. Der står ikke noget om, at Bob De Moor fik lov til at tegne figurerne, bortset fra "The Coconuts", som jo var hans egne figurer.

Men jeg kan ikke gengive mere fyldige uddrag af artiklen, den må man eventuelt selv læse i Tintinism. Citaterne stammer i øvrigt fra bogen Bob De Moor. 40 ans de bande dessinée, 35 ans aux côtés d'Hergé fra 1986.
Mesterius skrev: 15. maj 2022, 23:58Sammenligningen mellom "flamsk humor" og "fransk humor" er også interessant; hva legges i dette? Hvis jeg skal sammenligne humoren og fortellestilen i Sydney og Picaroerne med tidligere album, vil jeg kanskje først og fremst si at den fremstår mindre subtil.
Noget i den stil. Flamsk humor mere grovkornet (som fx netop i Barelli ... eller Suske & Wiske osv.), fransk humor mere forfinet.
Mesterius skrev: 15. maj 2022, 23:58Nei, her husker du faktisk feil, Carsten! I Rute 714 til Sydney (føljetong 1966-67, fransk albumutgave 1968) går Tintin stadig i sine klassiske plus fours. :)
Min parathukommelse lider tydeligvis under alderdommens skavanker, ak!
Mesterius skrev: 15. maj 2022, 23:58(Og forresten... at første side av Picaroerne sto på trykk allerede i 1971 kan du vel ikke mene? :O Hergé begynte først å jobbe med dette albumet for alvor i 1973.)
Jeg har Cahiers-nummeret et sted, men kan desværre ikke lige finde det. Jeg har dog svært ved at tro, at siden blev trykt andre steder, der var ikke så mange andre steder. Måske André Leborgnes og den belgiske tegneserieforenings Ran Tan Plan. Under alle omstændigheder gengav jeg selv siden i Serie Nyt nr. 10, november 1972. Så den har været offentliggjort på fransk inden da. "Tintin har været på indkøb, han har fået cowboybukser, han har fået knallert, og på hans styrthjelm er hippiernes fredssymbol malet", skrev jeg i teksten. Siden var ikke helt endeligt rentegnet, men næsten. Trinnet før den endelige rentegning. Uden tekst, men man kunne se rester af håndtekst, som var visket ud. (Min scanner er i udu, så jeg kan desværre ikke lige scanne den).
Mesterius skrev: 15. maj 2022, 23:58protestgrupper som forlangte at Tintin skulle få tilbake sine klassiske knebukser. Hergé forteller at han ble kalt inn etter filmvisningen, gikk til Rue du Colisée og oppdaget en ekte demonstrasjon utenfor kinoen. Folk gikk med skilt hvor det sto "Rendez-lui ses culottes de golf!" ("Gi ham plus fours-boksene tilbake!"), og barn messet den samme setningen. Avisen "Paris Jour" trykket også en svær overskrift om Tintins bukser på forsiden, som vi får se i videoen.
Det er morsomt! Og fin video med Hergé :-)
Mesterius
Brugerniveau 4
Brugerniveau 4
Indlæg: 1837
Tilmeldt: 19. maj 2018, 01:13

Re: Tintins danmarkshistorie

Indlæg af Mesterius »

Carsten Søndergaard skrev: 16. maj 2022, 23:52
Mesterius skrev: 15. maj 2022, 23:58Men i alle dager, Carsten! Dette skulle du jo ha nevnt i tråden min i fjor, "Forfallet i Hergés tegninger på 60- og 70-tallet: hvor mye kan tilskrives Bob de Moor?" Der spekulerte jeg nettopp i hvor mye de siste to, fullførte album (især Picaroerne) ble påvirket av at Bob de Moor fikk mer ansvar.
Det kunne jeg, hvis jeg da havde læst artiklen i Tintinism, men det havde jeg ikke på det tidspunkt :-)
Nå, det forklarer jo alt. :D
Carsten Søndergaard skrev: 16. maj 2022, 23:52
Mesterius skrev: 15. maj 2022, 23:58Kan du utdype på hvilke måter medarbeiderne i studioet fikk friere hender? Handlet det spesifikt om tegnearbeidet, eller var de Moor og andre også involvert i å utforme sekvenser og handling på manus-/bildemanusstadiet? Nevnte de Moor forresten at han var med på å tusje selve figurene?
Det er mere en beskrivelse af stemningen på tegnestuen på den tid. Artiklen handler også om Hergés og Bob De Moor venskab og samarbejde gennem årene. På denne tid, fordi Hergé var lidt træt af det hele, var hans holdning - ifølge De Moor - at de bare skulle have det sjovt med figurerne. Og det gav altså de øvrige medarbejdere, herunder De Moor, større mulighed for at byde ind med idéer af humoristisk art, end tilfældet havde været tidligere. Der står ikke noget om, at Bob De Moor fik lov til at tegne figurerne, bortset fra "The Coconuts", som jo var hans egne figurer.
Aha, jeg forstår. Så en løsere og mer avslappet holdning fra Hergés side, fordi han ikke helt brydde seg så mye på dette tidspunktet. Det kan kanskje forklare idiotiske opptrinn som Haddocks hukommelsestap i Picaroerne.
Carsten Søndergaard skrev: 16. maj 2022, 23:52Men jeg kan ikke gengive mere fyldige uddrag af artiklen, den må man eventuelt selv læse i Tintinism. Citaterne stammer i øvrigt fra bogen Bob De Moor. 40 ans de bande dessinée, 35 ans aux côtés d'Hergé fra 1986.
Ja, jeg merker at det er fristende å melde seg inn i den svenske Generation T-forening. Ofte føler jeg at jeg bruker nok tid på å lese om Tintin som det er, men kanskje jeg likevel skulle vurdert et medlemsskap.
Carsten Søndergaard skrev: 16. maj 2022, 23:52
Mesterius skrev: 15. maj 2022, 23:58Sammenligningen mellom "flamsk humor" og "fransk humor" er også interessant; hva legges i dette? Hvis jeg skal sammenligne humoren og fortellestilen i Sydney og Picaroerne med tidligere album, vil jeg kanskje først og fremst si at den fremstår mindre subtil.
Noget i den stil. Flamsk humor mere grovkornet (som fx netop i Barelli ... eller Suske & Wiske osv.), fransk humor mere forfinet.
Suske & Wiske var det første jeg tenkte på når det gjaldt usubtil humor, så fint å få det bekreftet. ;) Men jeg antar at når vi snakker om belgiere som Bob de Moor og Hergé, har "flamsk humor" versus "fransk humor" å gjøre med kulturen i ulike deler av Belgia (som grenser til både Nederland og Frankrike)?

I alle tilfeller interessant, for i flere av Tintin-albumene før Sydney synes jeg nettopp humoren til Hergé gradvis blir mer voksen og raffinert, kanskje særlig i Castafiores juveler.
Carsten Søndergaard skrev: 16. maj 2022, 23:52
Mesterius skrev: 15. maj 2022, 23:58Nei, her husker du faktisk feil, Carsten! I Rute 714 til Sydney (føljetong 1966-67, fransk albumutgave 1968) går Tintin stadig i sine klassiske plus fours. :)
Min parathukommelse lider tydeligvis under alderdommens skavanker, ak!
Jeg er i 30-årene og føler allerede at jeg har dårligere hukommelse enn før på en del detaljer. Jeg husker feil og må sjekke ting oftere. Veldig irriterende.
Carsten Søndergaard skrev: 16. maj 2022, 23:52
Mesterius skrev: 15. maj 2022, 23:58(Og forresten... at første side av Picaroerne sto på trykk allerede i 1971 kan du vel ikke mene? :O Hergé begynte først å jobbe med dette albumet for alvor i 1973.)
Jeg har Cahiers-nummeret et sted, men kan desværre ikke lige finde det. Jeg har dog svært ved at tro, at siden blev trykt andre steder, der var ikke så mange andre steder. Måske André Leborgnes og den belgiske tegneserieforenings Ran Tan Plan. Under alle omstændigheder gengav jeg selv siden i Serie Nyt nr. 10, november 1972. Så den har været offentliggjort på fransk inden da. "Tintin har været på indkøb, han har fået cowboybukser, han har fået knallert, og på hans styrthjelm er hippiernes fredssymbol malet", skrev jeg i teksten. Siden var ikke helt endeligt rentegnet, men næsten. Trinnet før den endelige rentegning. Uden tekst, men man kunne se rester af håndtekst, som var visket ud. (Min scanner er i udu, så jeg kan desværre ikke lige scanne den).
Wow, I stand corrected. Skal legge til her at slutningen min om at Hergé først begynte "skikkelig" på Picaroerne i 1973, kommer fra intervjuet med Numa Sadoul i "Hergés oplevelser: 50 år med Tintin". Der sier Hergé nettopp dette. Men han utarbeidet vel kanskje de første få sider (eller den første side) før han hadde resten av historien på plass.
Carsten Søndergaard skrev: 16. maj 2022, 23:52
Mesterius skrev: 15. maj 2022, 23:58protestgrupper som forlangte at Tintin skulle få tilbake sine klassiske knebukser. Hergé forteller at han ble kalt inn etter filmvisningen, gikk til Rue du Colisée og oppdaget en ekte demonstrasjon utenfor kinoen. Folk gikk med skilt hvor det sto "Rendez-lui ses culottes de golf!" ("Gi ham plus fours-boksene tilbake!"), og barn messet den samme setningen. Avisen "Paris Jour" trykket også en svær overskrift om Tintins bukser på forsiden, som vi får se i videoen.
Det er morsomt! Og fin video med Hergé :-)
Ja, det er gøy å få en så direkte kommentar på reaksjonene til bukseskiftet. Hergé skulle ha hørt på det franske folk den gangen.
Brugeravatar
Carsten Søndergaard
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 7111
Tilmeldt: 2. apr 2005, 00:28
Geografisk sted: København
Kontakt:

Re: Tintins danmarkshistorie

Indlæg af Carsten Søndergaard »

Mesterius skrev: 18. maj 2022, 16:11Aha, jeg forstår. Så en løsere og mer avslappet holdning fra Hergés side, fordi han ikke helt brydde seg så mye på dette tidspunktet. Det kan kanskje forklare idiotiske opptrinn som Haddocks hukommelsestap i Picaroerne.
Ja, det er nogenlunde sådan, Bob De Moor beskriver det. Ikke fordi Hergé slet ikke deltog i arbejdet, tværtimod havde de mange muntre samtaler og grinede i fællesskab meget over de ting, de kunne finde på at udsætte figurerne for. Men altså ud fra devisen, at nu har vi de her figurer, og læserne kender dem, så lad os bare udsætte dem for noget morsomt.
Mesterius skrev: 18. maj 2022, 16:11Ja, jeg merker at det er fristende å melde seg inn i den svenske Generation T-forening. Ofte føler jeg at jeg bruker nok tid på å lese om Tintin som det er, men kanskje jeg likevel skulle vurdert et medlemsskap.
Jeg kan i hvert fald anbefale det. Det koster 40 € om året udenfor Sverige. Klart at man som ikke-Stockholm-bo først og fremmest får årbogen ud af det, ud over at støtte foreningen. Men i sig selv interessant at følge med i foreningens mange aktiviteter specielt i Stockholm-området og i det hele taget hvad der rører sig omkring Tintin i Sverige. Det er mere end der rører sig i Danmark, og helt sikkert også mere end i Norge ;-)
https://www.generationt.se/?page_id=277
Mesterius skrev: 18. maj 2022, 16:11Suske & Wiske var det første jeg tenkte på når det gjaldt usubtil humor, så fint å få det bekreftet. ;) Men jeg antar at når vi snakker om belgiere som Bob de Moor og Hergé, har "flamsk humor" versus "fransk humor" å gjøre med kulturen i ulike deler av Belgia (som grenser til både Nederland og Frankrike)?
Nemlig. Den nordlige del af Belgien er jo flamsk, den sydlige fransk, og Bruxelles er sin egen tredje del af landet. "Landet der ikke eksisterer", som Belgien nogle gange kaldes. Men artiklen er også inde på, at Hergé faktisk stammer fra et flamsk kvarter i Bruxelles, omend han var fransk skolet. Han talte selv både fransk og flamsk. De Moor var derimod ægte flamlænder, fra Antwerpen.
Mesterius skrev: 18. maj 2022, 16:11Wow, I stand corrected. Skal legge til her at slutningen min om at Hergé først begynte "skikkelig" på Picaroerne i 1973, kommer fra intervjuet med Numa Sadoul i "Hergés oplevelser: 50 år med Tintin". Der sier Hergé nettopp dette. Men han utarbeidet vel kanskje de første få sider (eller den første side) før han hadde resten av historien på plass.
Han var uden tvivl udsat for et vældigt pres fra omgivelserne og fra Tintin-bladet, som jo trofast udkom hver uge, men uden Tintin-serier på det tidspunkt. Så han har nok tænkt, om det så var 1971 eller 1972, at "jeg må nok hellere offentliggøre en side, så alle kan se at jeg arbejder på en ny historie". Jeg abonnerede selv på Journal Tintin fra 1971 og nogle år frem, og der var hver uge "noget" om eller med Tintin, Tintins brevkasse, små opgaver med Tintin, artikler om diverse emner som Tintin "præsenterer" og den slags. Men jo ingen Tintin-tegneserie, selv om bladet lød Tintins navn.
Brugeravatar
Carsten Søndergaard
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 7111
Tilmeldt: 2. apr 2005, 00:28
Geografisk sted: København
Kontakt:

Re: Tintins danmarkshistorie

Indlæg af Carsten Søndergaard »

Sidste nyt fra Moulinsart ... øh, tintinimaginatio

https://www.tintin.com/en/news/5819/mou ... 2-and-2023
Vedhæftede filer
image.png
Mesterius
Brugerniveau 4
Brugerniveau 4
Indlæg: 1837
Tilmeldt: 19. maj 2018, 01:13

Re: Tintins danmarkshistorie

Indlæg af Mesterius »

Carsten Søndergaard skrev: 20. maj 2022, 14:54 Sidste nyt fra Moulinsart ... øh, tintinimaginatio

https://www.tintin.com/en/news/5819/mou ... 2-and-2023
Så det holdt altså ikke at NSB (Norges Statsbaner) skiftet navn til Vy. Nå skal Moulinsart også få et hippere navn.

Spennende skrivemåte, forresten. Etter presseomtalen å dømme skal det åpenbart være Tintinimaginatio s.a., med "imaginatio" i kursiv.
Mesterius
Brugerniveau 4
Brugerniveau 4
Indlæg: 1837
Tilmeldt: 19. maj 2018, 01:13

Re: Tintins danmarkshistorie

Indlæg af Mesterius »

Carsten Søndergaard skrev: 14. maj 2022, 23:26
Mesterius skrev: 14. maj 2022, 13:44Jeg finner det svært interessant at den franske albumutgaven til og med bruker maskinskrevet tekst! Eldre utgaver jeg har sett på andre språk er håndtekstet, slik den franske avisstripeversjon forøvrig også er. Men ikke den franske albumutgaven. Man gjorde åpenbart alt for at dette IKKE skulle forveksles med et skikkelig Tintin-album.

Hvordan blir det, Carsten... du går vel inn for å gjenskape denne udynamiske skrivemaskinfonten i den nye danske albumutgaven også? ;) Vanlig Tintin-font holder ikke til "Hajsøen"!
Ha ha, nej, det bliver hverken den skrækkelige maskinsatte tekst som i den fransk albumudgave eller den almindelige Tintin-font, men en specialfremstillet type til denne nye udgave :-)

Der findes smagsprøvesider hos Cobolt, hvor man kan se den:
https://cobolt.dk/shop/tintin-og-hajsoen-766p.html
Ahh, men Carsten, det er jo din plikt å gjøre denne nye utgave av Hajsøen så visuelt uappellerende som mulig! Av respekt for Hergé! :D

Men interessant at fonten er nyfremstilt, er det Cobolt som har laget den?

Jeg må forresten bemerke én ting om beskrivelsen av albumet. Det står: "Historien er skrevet af tegneserieskaberen Greg, og illustrationerne i albummet består af filmbilleder, som Hergés tegnestue monterede med talebobler, så det hele samlet set fremstår som et tegneseriealbum." Dette stemmer ikke helt – albumutgaven av Hajsøen er ikke bare en "screenshot-tegneserie" med talebobler lagt til. Alle figurtegningene er tvertimot nye og tegnet av Bob de Moor; opprinnelig til den sort-hvite avisstripeversjonen av Hajsøen-tegneserien, deretter montert oppå de malte bakgrunnene til filmen. Det er tross alt litt bedre enn bare "filmbilleder med talebobler".
Brugeravatar
Carsten Søndergaard
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 7111
Tilmeldt: 2. apr 2005, 00:28
Geografisk sted: København
Kontakt:

Re: Tintins danmarkshistorie

Indlæg af Carsten Søndergaard »

Mesterius skrev: 20. maj 2022, 18:16Så det holdt altså ikke at NSB (Norges Statsbaner) skiftet navn til Vy.
Det mest kiksede navn nogensinde. Man kan jo ikke lave en logo bestående af to bogstaver, Vy, der bare er de mest umulige i verdenshistorien at stille sammen. Det kan man bare ikke. Forhåbentlig tager de en begavet grafiker med i komitéen, næste gang de skal skifte navn!
Mesterius skrev: 20. maj 2022, 18:16Spennende skrivemåte, forresten. Etter presseomtalen å dømme skal det åpenbart være Tintinimaginatio s.a., med "imaginatio" i kursiv.
Lidt det omvendte problem, egentlig. Her har det været grafikeren, der har haft mest at sige. Meget fin logo, men stærkt problematisk at skrive ordet i almindelig tekst. De lægger åbenbart op til, at man skal skrive Tintin med stort T, selv om det står med lille i logoen, og imaginatio i kursiv, selv om det står i ordinær i logoen. Det er godt nok krukket.

Lidt ligesom camel case-logoer, der blev så udbredte for ti år siden. Minder om den danske sportsklub "Sønderjyske", hvis logo ganske vist står med versaler, SØNDERJYSKE, men i al tekst omtaler sig selv som "SønderjyskE". Og den danske presse har i vidt omfang taget det til efterretning og skriver SønderjyskE i helt almindelig tekst. Hvad folk dog ikke finder på for at gøre livet besværligt!
Brugeravatar
Carsten Søndergaard
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 7111
Tilmeldt: 2. apr 2005, 00:28
Geografisk sted: København
Kontakt:

Re: Tintins danmarkshistorie

Indlæg af Carsten Søndergaard »

Mesterius skrev: 20. maj 2022, 19:18Men interessant at fonten er nyfremstilt, er det Cobolt som har laget den?
Jeg skal fortælle historien på et senere tidspunkt.
Mesterius skrev: 20. maj 2022, 19:18Jeg må forresten bemerke én ting om beskrivelsen av albumet. Det står: "Historien er skrevet af tegneserieskaberen Greg, og illustrationerne i albummet består af filmbilleder, som Hergés tegnestue monterede med talebobler, så det hele samlet set fremstår som et tegneseriealbum." Dette stemmer ikke helt – albumutgaven av Hajsøen er ikke bare en "screenshot-tegneserie" med talebobler lagt til. Alle figurtegningene er tvertimot nye og tegnet av Bob de Moor; opprinnelig til den sort-hvite avisstripeversjonen av Hajsøen-tegneserien, deretter montert oppå de malte bakgrunnene til filmen. Det er tross alt litt bedre enn bare "filmbilleder med talebobler".
Det er rigtigt, men det bliver for kompliceret og nørdet at forsøge at formidle i en kort præsentationstekst til et bredt publikum. Det kan forklares nærmere i pressemeddelelse og i opslag om albummet, når det faktisk udkommer.
Mesterius
Brugerniveau 4
Brugerniveau 4
Indlæg: 1837
Tilmeldt: 19. maj 2018, 01:13

Re: Tintins danmarkshistorie

Indlæg af Mesterius »

Carsten Søndergaard skrev: 21. maj 2022, 00:49
Mesterius skrev: 20. maj 2022, 19:18Jeg må forresten bemerke én ting om beskrivelsen av albumet. Det står: "Historien er skrevet af tegneserieskaberen Greg, og illustrationerne i albummet består af filmbilleder, som Hergés tegnestue monterede med talebobler, så det hele samlet set fremstår som et tegneseriealbum." Dette stemmer ikke helt – albumutgaven av Hajsøen er ikke bare en "screenshot-tegneserie" med talebobler lagt til. Alle figurtegningene er tvertimot nye og tegnet av Bob de Moor; opprinnelig til den sort-hvite avisstripeversjonen av Hajsøen-tegneserien, deretter montert oppå de malte bakgrunnene til filmen. Det er tross alt litt bedre enn bare "filmbilleder med talebobler".
Det er rigtigt, men det bliver for kompliceret og nørdet at forsøge at formidle i en kort præsentationstekst til et bredt publikum. Det kan forklares nærmere i pressemeddelelse og i opslag om albummet, når det faktisk udkommer.
Tja, men hadde det ikke bare vært å skrive: "Historien er skrevet af tegneserieskaberen Greg, og illustrationerne i albummet består af filmbaggrunder, som Hergés tegnestue la nytegnede figurer og talebobler oppå, så det hele samlet set fremstår som et tegneseriealbum."
Brugeravatar
Carsten Søndergaard
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 7111
Tilmeldt: 2. apr 2005, 00:28
Geografisk sted: København
Kontakt:

Re: Tintins danmarkshistorie

Indlæg af Carsten Søndergaard »

Mesterius skrev: 21. maj 2022, 01:16Tja, men hadde det ikke bare vært å skrive: "Historien er skrevet af tegneserieskaberen Greg, og illustrationerne i albummet består af filmbaggrunder, som Hergés tegnestue la nytegnede figurer og talebobler oppå, så det hele samlet set fremstår som et tegneseriealbum."
Jo, måske ... men man skal heller ikke udfordre djævelen. Selv om den nye forbrødring mellem Moulinsart og Casterman også kommer til udtryk gennem pressemeddelelsen (at den farvelagte sort-hvide Faraos cigarer udgives i fællesskab), er det fornuftigt at holde sig til det, der er stensikkert, og det er det, der står i den gamle udgave af albummet. Og 97 % af alle dem, der synes at det er sjovt, at albummet nu bliver tilgængeligt igen, er ligeglade med de faktiske omstændigheder.

Set ud fra et markedsføringsmæssigt og merkantilt synspunkt vil det endda tværtimod være bedre, hvis de 3 % - som du tilhører - efterfølgende kommenterer og debatterer de nærmere tekniske og historiske omstændigheder ved albummets tilblivelse, for kommentarer og debat er overmåde livgivende for markedsføring på sociale medier og katalysator for spredning af gode (eller dårlige) budskaber. Ikke at jeg personligt er tilhænger af den slags, men sådan er det!
Asger Pedersen
Brugerniveau 3
Brugerniveau 3
Indlæg: 869
Tilmeldt: 28. sep 2006, 22:53
Geografisk sted: Le grand de l'Oiseaux a la Gare

Re: Tintins danmarkshistorie

Indlæg af Asger Pedersen »

Carsten Søndergaard skrev: 21. maj 2022, 00:28 Lidt ligesom camel case-logoer, der blev så udbredte for ti år siden. Minder om den danske sportsklub "Sønderjyske", hvis logo ganske vist står med versaler, SØNDERJYSKE, men i al tekst omtaler sig selv som "SønderjyskE". Og den danske presse har i vidt omfang taget det til efterretning og skriver SønderjyskE i helt almindelig tekst. Hvad folk dog ikke finder på for at gøre livet besværligt!
…og på sønderjysk udtaler man slet ikke det sidste e i ‘Sønderjyske’, altså ‘synnejysk’ 😂
Don't take life serious, it ain't nohow permanent.
Pogo Possum

www.willy-centret.dk
Mesterius
Brugerniveau 4
Brugerniveau 4
Indlæg: 1837
Tilmeldt: 19. maj 2018, 01:13

Re: Tintins danmarkshistorie

Indlæg af Mesterius »

Carsten Søndergaard skrev: 21. maj 2022, 01:47
Mesterius skrev: 21. maj 2022, 01:16Tja, men hadde det ikke bare vært å skrive: "Historien er skrevet af tegneserieskaberen Greg, og illustrationerne i albummet består af filmbaggrunder, som Hergés tegnestue la nytegnede figurer og talebobler oppå, så det hele samlet set fremstår som et tegneseriealbum."
Jo, måske ... men man skal heller ikke udfordre djævelen. Selv om den nye forbrødring mellem Moulinsart og Casterman også kommer til udtryk gennem pressemeddelelsen (at den farvelagte sort-hvide Faraos cigarer udgives i fællesskab), er det fornuftigt at holde sig til det, der er stensikkert, og det er det, der står i den gamle udgave af albummet. Og 97 % af alle dem, der synes at det er sjovt, at albummet nu bliver tilgængeligt igen, er ligeglade med de faktiske omstændigheder.
Ah, så albumet selv presenterer saken slik. Det visste jeg ikke.

Hvis man VIRKELIG var ærlig, kunne man jo også skrive: "Figurene er nytegnet av Bob de Moor, som hermed demonstrerer at det var til det beste at han ikke fikk overta Tintin etter Hergé." :D
Jakobsen
Brugerniveau 3
Brugerniveau 3
Indlæg: 570
Tilmeldt: 23. mar 2009, 14:02

Re: Tintins danmarkshistorie

Indlæg af Jakobsen »

Hvad er i øvrigt årsagen til genudgivelse af Hajsøen? Jubilæum eller anden mulighed?
Brugeravatar
Antaeus
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 9379
Tilmeldt: 29. mar 2005, 20:08
Geografisk sted: Langtbortistan, Vest for Ærø

Re: Tintins danmarkshistorie

Indlæg af Antaeus »

Hvorfor er prisen så høj på Tintin og Hajsøen, 199 kr. for 48 sider?
Det er samme pris som retroalbummene på 64 sider.
Kæmp for Paul Murrys Samlede Værker
[url]viewtopic.php?f=4&t=16720/url]
Besvar