Af en doktordisputats fra 2021, skrevet af Florian Moine fra
Det 20. århundredes socialhistoriske fakultet på Sorbonne i Paris, kan man blive klogere på detaljer omkring Per Carlsens udgivelse af Tintin i Danmark, Sverige og Tyskland - og andre landes udgivelse af Tintin.
Disputatsen hedder "Casterman (1919-1999) : une entreprise du livre, entre Belgique et France" og kan downloades her:
https://tel.archives-ouvertes.fr/tel-03258340/document
Ja, den er altså på 883 sider og på fransk, sådan er det ...
For eksempel kan man her læse, at Per Carlsens overvejelser om udgivelse af Tintin i albumform for alvor tog fart i forbindelse med Hergés velkendte besøg i Danmark i 1956. Per Carlsen havde allerede en aftale direkte med Hergé om rettighederne til Tintin i Danmark, Norge og Sverige, som indtil da havde udmøntet sig i en del publiceringer i aviser og blade, men ikke album. Men nu var der et pres fra Castermans side for at få albummene udgivet, og Per Carlsen erkendte, at han ikke økonomisk var i stand til at realisere dem i alle tre lande, kun i Danmark. Så hvis Casterman kunne finde interesserede i de andre nordiske lande, ville han afgive rettighederne. Til gengæld var han snedig nok til at koble Rasmus Klump sammen med Tintin - hvis Casterman ville udgive Rasmus Klump på fransk i albumform, var han klar til at udgive Tintin på dansk i albumform.
Hvilket så skete med fire album i 1960, og samme år udgav Bonnier fire album på svensk, mens Casterman ikke fandt nogen udgiver i Norge. Bonnier opgav igen, og Tintin kom først på svensk igen i 1968 - hos Carlsen.
På side 421 kan man se et skema over forskellige landes salg af Tintin i årene 1959-1979. Det er svært at sige, hvor troværdige tallene er, men forholdsmæssigt er de nok nogenlunde relevante. Og det er sjovt at se de imponerende tal for små sprogområder som dansk og svensk, kun overgået - men ikke så meget som man skulle tro - af engelsk og tysk.
Jeg undersøgte selv de historiske danske salgstal sammen med Casterman for tyve år siden, og der var visse uklarheder, særligt for de første år efter 1960. Der var en vis usikkerhed om, om oplagene på de første fire album i 1960 var 2000 eller 6000 eksemplarer. Mest pegede dog på 6000 eksemplarer, og det gør også antallet af antikvariske eksemplarer i omløb. Faraos Cigarer peger således også på, at oplagene må have været 6000. En fodnote i doktordisputatsen gør det også med oplysningen om, at Carlsen til og med 1963 havde solgt 23.000 eksemplarer på dansk. Det havde ikke været muligt, hvis oplagene kun havde været 2000. På det tidspunkt var de første ni album udkommet på dansk, og hvis de var trykt i 6000 eksemplarer hver, var det altså 54.000, hvoraf 23.000 så var solgt. Det passer rigtig godt med Per Carlsens historiske udtalelser om, at det var svært i de første år, men at han ikke ville opgive. Helt håbløst var det ikke, men han havde solgt mindre end halvdelen.
Få år senere gik det langt, langt bedre, end nogen skulle have troet, både i Danmark, Sverige og Tyskland.