Spørgsmål ang. de nye Asterix bind

Diskussion og nyheder om Euroklassikere
Brugeravatar
Carsten Søndergaard
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 7167
Tilmeldt: 2. apr 2005, 00:28
Geografisk sted: København
Kontakt:

Re: Spørgsmål ang. de nye Asterix bind

Indlæg af Carsten Søndergaard »

Mesterius skrev:Jaha? Det er altså ikke avgjort at album 25 og videre vil samles i de påfølgende bind? Interessant.
Nej, men det er selvfølgelig meningen. Der er ikke SÅ meget, der er afgjort 4-5 år ud i fremtiden :-)

Man skal ikke tro, at Asterix-folkene på Albert René er svære at have med at gøre eller ikke lytter til alle gode forslag og argumenter. Meget vil være muligt, hvis man præsenterer dem for ordentlige projekter. Deres beslutninger styres ikke af advokater, de er ikke amerikanere. De er først og fremmest interesseret i at forvalte arven på vegne af Goscinnys og Uderzos familier på bedst mulig måde. Jeg kan godt tillade mig at sige, at de finder Cobolts udgave vældig interessant og har rost den en hel del. En ny måde at udgive Asterix på, som man ikke har set før, og som måske kan danne skole for andre landes fremtidige udgaver.

Men de går op i detaljer i bearbejdelsen, og det er bestemt fint med mig. Jeg kan give et eksempel: Helt i begyndelsen anførte Uderzo (eller måske snarere Goscinny) noter med henvisninger i form af 1), 2) osv. Men hurtigt gik han over til at anvende stjerner, *, ** osv., asterisker så at sige. Jeg tænkte, at det kunne man godt tillade sig at homogenisere, så der også i første album blev brugt stjerner. Men nej, det skulle være, som det var i de oprindelige udgaver, syntes de. Og det er der jo noget hyggeligt over, at de går op i det. En ligegyldig ting for den almindelige læser, men fra et nørdesynspunkt er det rigtig fint.
Brugeravatar
Frank Madsen
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 8416
Tilmeldt: 16. nov 2003, 11:02
Geografisk sted: Birkerød
Kontakt:

Re: Spørgsmål ang. de nye Asterix bind

Indlæg af Frank Madsen »

Carsten Søndergaard skrev:Men nej, det skulle være, som det var i de oprindelige udgaver, syntes de. Og det er der jo noget hyggeligt over, at de går op i det. En ligegyldig ting for den almindelige læser, men fra et nørdesynspunkt er det rigtig fint.
Ellers kan man jo ligeså godt lade være og bare udgive standard-versionerne uden ekstramateriale. At lave en halvhjertet nørdeudgave for den forusætningsløse læser tilfredsstiller ingen. Det var præcis dét, der var fejlen med trebindsudgaven af Goddins "Hergés liv og værk", som vi fik i Danmark.
FRANK BRUUN MADSEN
Forlaget Eudor
Tegneserier & børnebøger
Brugeravatar
Carsten Søndergaard
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 7167
Tilmeldt: 2. apr 2005, 00:28
Geografisk sted: København
Kontakt:

Re: Spørgsmål ang. de nye Asterix bind

Indlæg af Carsten Søndergaard »

Frank Madsen skrev:
Carsten Søndergaard skrev:Men nej, det skulle være, som det var i de oprindelige udgaver, syntes de. Og det er der jo noget hyggeligt over, at de går op i det. En ligegyldig ting for den almindelige læser, men fra et nørdesynspunkt er det rigtig fint.
Ellers kan man jo ligeså godt lade være og bare udgive standard-versionerne uden ekstramateriale. At lave en halvhjertet nørdeudgave for den forusætningsløse læser tilfredsstiller ingen. Det var præcis dét, der var fejlen med trebindsudgaven af Goddins "Hergés liv og værk", som vi fik i Danmark.
Jeg forstår ikke helt, hvad du mener ... mener du, at Den store Asterix er en "halvhjertet nørdeudgave" og ikke burde være udgivet? Og at Hergés liv og værk ikke burde være udgivet på dansk? Måske misforstår jeg noget.

Standardversionen af Asterix uden ekstramateriale udkommer i øvrigt også, fra næste år, som helt almindelige enkeltalbum. Så kan man selv vælge. Dog stadig med * i stedet for 1) i første bind.

Og jeg ser ikke sammenligningen med Hergés liv og værk. Jeg ved, at du er den lykkelige ejer af den langt mere omfattende franske originaludgave i syv bind. Det skal du da glæde dig over. Hvad var "fejlen" med den forkortede internationale udgave i tre bind? At den udkom? Umiddelbart forestiller jeg mig, at de fleste af køberne af den er godt tilfredse, når alternativet var ingenting. Syvbindsversionen i gigantformat var aldrig nogen sinde udkommet på dansk.
Mesterius
Brugerniveau 4
Brugerniveau 4
Indlæg: 1837
Tilmeldt: 19. maj 2018, 01:13

Re: Spørgsmål ang. de nye Asterix bind

Indlæg af Mesterius »

Carsten Søndergaard skrev:Man skal ikke tro, at Asterix-folkene på Albert René er svære at have med at gøre eller ikke lytter til alle gode forslag og argumenter. Meget vil være muligt, hvis man præsenterer dem for ordentlige projekter. Deres beslutninger styres ikke af advokater, de er ikke amerikanere.
...eller Moulinsart.

Forøvrig fint å høre. :)
Carsten Søndergaard skrev:De er først og fremmest interesseret i at forvalte arven på vegne af Goscinnys og Uderzos familier på bedst mulig måde. Jeg kan godt tillade mig at sige, at de finder Cobolts udgave vældig interessant og har rost den en hel del. En ny måde at udgive Asterix på, som man ikke har set før, og som måske kan danne skole for andre landes fremtidige udgaver.
Så det med to og to album kombinert i et samlebind er det nye? For meg virker jo idéen som en ekspandert utgave av de mange integraler som allerede finnes av fransk-belgiske albumserier. Selv om 32 sider ekstrastoff for hvert album ikke er noe man ser så ofte i slike serier; i hvert fall ikke i de som har utkommet på dansk/norsk.
Mesterius
Brugerniveau 4
Brugerniveau 4
Indlæg: 1837
Tilmeldt: 19. maj 2018, 01:13

Re: Spørgsmål ang. de nye Asterix bind

Indlæg af Mesterius »

Apropos "Romernes skræk", så er tradisjonen seiglivet i Sverige også. ;) Her ser vi årets nyutgivelse fra Egmont Sverige av "Romarnas skräck". (Selvsagt, i Sverige bruker de også stadig den gamle nordiske nummerering på albumene.)

Billede
Brugeravatar
Carsten Søndergaard
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 7167
Tilmeldt: 2. apr 2005, 00:28
Geografisk sted: København
Kontakt:

Re: Spørgsmål ang. de nye Asterix bind

Indlæg af Carsten Søndergaard »

Mesterius skrev:...eller Moulinsart.
De er jo uden for kategori ;-)
Mesterius skrev:Så det med to og to album kombinert i et samlebind er det nye? For meg virker jo idéen som en ekspandert utgave av de mange integraler som allerede finnes av fransk-belgiske albumserier. Selv om 32 sider ekstrastoff for hvert album ikke er noe man ser så ofte i slike serier; i hvert fall ikke i de som har utkommet på dansk/norsk.
Rigtig nok, forskellen er at der på den ene side kun er to album i hvert samlebind mod normalt tre i de fleste andre, til gengæld er ekstramaterialet betydeligt udvidet i forhold til de fleste andre samlebinds. Ekstramaterialet er bevidst lagt foran de enkelte album ud fra den betragtning, at det på en måde er det "mest" interessante. De allerfleste vil jo have læst selve serierne tidligere, sikkert endda adskillige gange. Ekstramaterialet løfter selve historierne op på et endnu højere niveau, og man kan derfor glæde sig over efterfølgende at (gen)læse dem med en helt ny baggrundsviden. Hvis man altså kan vente, ellers gør man det nok bare omvendt!

Det "nye" er også selve formatet, det større format i forhold til et standardalbum og alle tidligere nordiske udgaver af Asterix. Der findes en fransk (og tysk) luksusudgave i kæmpeformat, men ingen steder en udgave i dette let forstørrede (108 %) format som Cobolts.
Brugeravatar
Carsten Søndergaard
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 7167
Tilmeldt: 2. apr 2005, 00:28
Geografisk sted: København
Kontakt:

Re: Spørgsmål ang. de nye Asterix bind

Indlæg af Carsten Søndergaard »

Mesterius skrev:Apropos "Romernes skræk, så er tradisjonen seiglivet i Sverige også. ;) Her ser vi årets nyutgivelse fra Egmont Sverige av "Romarnas skräck". (Selvsagt, i Sverige bruker de også stadig den gamle nordiske nummerering på albumene.)
Man må tænke på, at omkring 1970 var al Egmont-tegneserievirksomhed stadig centreret omkring København (i modsætning til i dag, hvor det er centreret omkring Oslo og Berlin). Og hvis den danske oversætter og redaktør Per Då havde givet albummet titlen Romernes skræk, så tog man i Sverige og Norge bare titlen til sig. Og udgivelsesrækkefølgen, nummereringen, var bestemt i København. I dag KUNNE det være anderledes i Norge og Sverige, for ikke at tale om Danmark, men det ligger vel også i hele Egmonts dna, at man ikke ændrer på noget, som man kender. Tyskland blev en anden historie, fordi Ehapa blev så stort, og fordi direktøren Adolf Kabatek fra 1972 gjorde sig fri af de danske spændetrøjer og udviklede Ehapa Verlag på albummarkedet til en seriøs tegneseriekonkurrent til Carlsen Verlag i Tyskland, hvad Egmont aldrig rigtig lykkedes med i de nordiske lande. Mest dog i Norge, som i nyere tid langt har overhalet Egmont i Danmark og Sverige.
Mesterius
Brugerniveau 4
Brugerniveau 4
Indlæg: 1837
Tilmeldt: 19. maj 2018, 01:13

Re: Spørgsmål ang. de nye Asterix bind

Indlæg af Mesterius »

Carsten Søndergaard skrev:
Mesterius skrev:Apropos "Romernes skræk, så er tradisjonen seiglivet i Sverige også. ;) Her ser vi årets nyutgivelse fra Egmont Sverige av "Romarnas skräck". (Selvsagt, i Sverige bruker de også stadig den gamle nordiske nummerering på albumene.)
Man må tænke på, at omkring 1970 var al Egmont-tegneserievirksomhed stadig centreret omkring København (i modsætning til i dag, hvor det er centreret omkring Oslo og Berlin). Og hvis den danske oversætter og redaktør Per Då havde givet albummet titlen Romernes skræk, så tog man i Sverige og Norge bare titlen til sig. Og udgivelsesrækkefølgen, nummereringen, var bestemt i København.
But of course, det sier jo seg selv. Ikke minst i dette tilfellet.
Carsten Søndergaard skrev:I dag KUNNE det være anderledes i Norge og Sverige, for ikke at tale om Danmark, men det ligger vel også i hele Egmonts dna, at man ikke ændrer på noget, som man kender. Tyskland blev en anden historie, fordi Ehapa blev så stort, og fordi direktøren Adolf Kabatek fra 1972 gjorde sig fri af de danske spændetrøjer og udviklede Ehapa Verlag på albummarkedet til en seriøs tegneseriekonkurrent til Carlsen Verlag i Tyskland, hvad Egmont aldrig rigtig lykkedes med i de nordiske lande. Mest dog i Norge, som i nyere tid langt har overhalet Egmont i Danmark og Sverige.
Ja, men det er jo først og fremst fordi det har vært altfor lite konkurranse i Norge de siste mange år. De siste 20 år spesielt har Norge nærmest vært som et u-land å regne når det gjelder fransk-belgiske albumserier. Kun de aller mest populære valgte Egmont Norge å fortsette med utover 2000-tallet (Asterix, Splint, Lucky Luke), mens andre ble nedlagt eller forsvant ut av trykk uten at et annet forlag plukket dem opp.

At Egmont Norge plutselig har vendt om de seneste få år skyldes nok dels konkurranse fra Forlaget Zoom/Outland (som plutselig pøste ut norske samlebind med Splint og Blåfrakkerne fra 2016), dels at markedet for serieblader ikke er hva det var. Og det er nok ikke tilfeldig at norske Egmonts fornyede satsing på albumserier (både spesialalbum med Splint og nyere serier som Munueras Les Campbells) for alvor begynte å ta til omtrent samtidig med at de mistet rettighetene til å utgi det norske Pondus-bladet i slutten av 2018. På samme tid gikk den norske utgaven av Fantomet-bladet inn, den hadde allerede gått med tap en liten stund.

Og jeg tror nok du har helt rett i at Egmont ikke pleier å endre på ting. Det norske forlaget er f. eks. notorisk for ikke å endre på oversettelser av eldre album, uansett om de kunne trengt det eller ikke.
Brugeravatar
Carsten Søndergaard
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 7167
Tilmeldt: 2. apr 2005, 00:28
Geografisk sted: København
Kontakt:

Re: Spørgsmål ang. de nye Asterix bind

Indlæg af Carsten Søndergaard »

Mesterius skrev:At Egmont Norge plutselig har vendt om de seneste få år skyldes nok dels konkurranse fra Forlaget Zoom/Outland (som plutselig pøste ut norske samlebind med Splint og Blåfrakkerne fra 2016), dels at markedet for serieblader ikke er hva det var. Og det er nok ikke tilfeldig at norske Egmonts fornyede satsing på albumserier (både spesialalbum med Splint og nyere serier som Munueras Les Campbells) for alvor begynte å ta til omtrent samtidig med at de mistet rettighetene til å utgi det norske Pondus-bladet i slutten av 2018. På samme tid gikk den norske utgaven av Fantomet-bladet inn, den hadde allerede gått med tap en liten stund.
Meget interessant analyse, og du har givetvis ret i, at nedgangen for bladene og Zooms/Outlands indtog på markedet har fået Egmont til at orientere sig i nye (eller gamle) retninger.

Men der har alle dage været kæmpe forskel på Danmark og Norge i seriesammenhæng. Helt fra 1970'erne, hvor det var umuligt at få Semic til at satse på seriealbum, og så besluttede Interpresse at udgive dem selv også på norsk, Viggo, Splint osv. Og det blev en kæmpesucces, som Interpresse tjente styrtende på. Hvilket Semic efterhånden indså ... og da forlagene jo begge var mere eller mindre ejet af Bonnier, holdt det ikke i længden. Så Semic overtog udgivelsen, men Interpresse ejede stadig de nordiske rettigheder, så de store norske oplag var stadig en indtægtskilde for Interpresse. Det ophørte først, da Interpresse og Carlsen blev fusioneret i 1986.

Men efterfølgende var det fortsat svært at få Semic i Norge til at være med på så meget andet inden for album end netop de allerstørste klassiske serier. Jeg ved ikke hvorfor, men mistænker at det også har haft noget af gøre med de store forskelle i distributionsforholdene. Det har naturligvis også betydet noget negativt for udviklingen i Norge, at der aldrig var et Carlsen-forlag, som der var i Danmark og Sverige (og Tyskland).

Og der er jo fortsat store forskelle. Så vidt jeg forstår, stammer en meget stor del af omsætningen i Egmonts norske "KIDS - Bøker og tegneserier"-afdeling fra abonnementssalg, klubudgaver osv., hvilket ville være helt umuligt for nogen at opretholde i Danmark i dag. Det har sikkert også noget at gøre med de meget forskellige geografiske forhold og infrastrukturforhold mellem Danmark og Norge.

Nu må vi se hvor længe Egmont opretholder at kalde afdelingen for "KIDS", som hører under "magazine"-divisionen. Efterhånden som de fleste tegneserier er for voksne og udgives i bogform ;-)
Skogsdotter
Brugerniveau 2
Brugerniveau 2
Indlæg: 105
Tilmeldt: 8. dec 2019, 23:02

Re: Spørgsmål ang. de nye Asterix bind

Indlæg af Skogsdotter »

Carsten Søndergaard skrev:
Mesterius skrev:...eller Moulinsart.
De er jo uden for kategori ;-)
Mesterius skrev:Så det med to og to album kombinert i et samlebind er det nye? For meg virker jo idéen som en ekspandert utgave av de mange integraler som allerede finnes av fransk-belgiske albumserier. Selv om 32 sider ekstrastoff for hvert album ikke er noe man ser så ofte i slike serier; i hvert fall ikke i de som har utkommet på dansk/norsk.
Rigtig nok, forskellen er at der på den ene side kun er to album i hvert samlebind mod normalt tre i de fleste andre, til gengæld er ekstramaterialet betydeligt udvidet i forhold til de fleste andre samlebinds. Ekstramaterialet er bevidst lagt foran de enkelte album ud fra den betragtning, at det på en måde er det "mest" interessante. De allerfleste vil jo have læst selve serierne tidligere, sikkert endda adskillige gange. Ekstramaterialet løfter selve historierne op på et endnu højere niveau, og man kan derfor glæde sig over efterfølgende at (gen)læse dem med en helt ny baggrundsviden. Hvis man altså kan vente, ellers gør man det nok bare omvendt!

Det "nye" er også selve formatet, det større format i forhold til et standardalbum og alle tidligere nordiske udgaver af Asterix. Der findes en fransk (og tysk) luksusudgave i kæmpeformat, men ingen steder en udgave i dette let forstørrede (108 %) format som Cobolts.
Jeg har i hvert fald nydt ekstramaterialet i de tre første bind i høj grad. :) Det var f.eks. her i bind tre dejligt at få beskrevet den berømte/berygtede censurlovgivning, som jo har været med til at give de fransk-belgiske tegneserier det lidt ufortjente ry for at være misogyne.
Altså, jeg kendte jo godt til den i forvejen, men det var alligevel interessant at læse, præcis hvor nidkære de var.
At Asterix og Kleopatra i den grad var inspireret af/et hip til Kleopatra-filmen var til gengæld noget, som var gået over hovedet på mig - men nu er jeg jo også vokset op med den forside, hvor hun står og kigger anklagende på dem, og som ikke har nogen lighed med noget fra filmen.
Derudover læste jeg også tegneserien adskillige år før jeg så filmen. Det var fedt at læse, at Goscinny og Uderzo morede sig kosteligt over filmen, for den er da også frygtelig i al sin opblæsthed. (Jeg er bestemt ikke fan af den film, alene på kostumesiden er den farlig for mit blodtryk.)
Én ting, som jeg dog undrede mig lidt over var udeladt i ekstramaterialet, var det ironiske i, at Cæsar konstant kalder egypterne dekadente og degenererede, når nu den rigtige Cæsar brugte deres viden om astronomi til at lave sin kalenderreform. Altså, det er jo i bund og grund stadig den, vi bruger (med tak til pave Gregor XIII for at rette lidt op på den).
Men tegneserie-Cæsar havde tydeligvis mere travlt med at slange sig på en spisebænk, stikke til Kleopatra og være en dårlig sportsmand end med at reformere kalendere. ;)
Brugeravatar
Carsten Søndergaard
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 7167
Tilmeldt: 2. apr 2005, 00:28
Geografisk sted: København
Kontakt:

Re: Spørgsmål ang. de nye Asterix bind

Indlæg af Carsten Søndergaard »

Skogsdotter skrev:Det var f.eks. her i bind tre dejligt at få beskrevet den berømte/berygtede censurlovgivning, som jo har været med til at give de fransk-belgiske tegneserier det lidt ufortjente ry for at være misogyne.
Altså, jeg kendte jo godt til den i forvejen, men det var alligevel interessant at læse, præcis hvor nidkære de var.
Den franske lov om "udgivelser henvendt til børn og unge" fra 1949 har spillet en langt større rolle, end de fleste ved. Mange af de tegneserier, som blev skabt mellem 1950 og 1970, og som i dag betragtes som store klassiske, har lidt under den. Ingen blodsudgydelser, ingen måtte komme alvorligt til skade, og i særdeleshed måtte der ikke antydes nogen form for intime forhold mellem kvinder og mænd. Hvilket i praksis betød - nok i sig selv forårsaget af, at samtlige datidens tegneserieskabere var mænd - at uhyre få kvinder spillede nogen betydende roller i den tids tegneserier. Det ændrede sig først for alvor fra og med Linda og Valentin i 1967, og på den bløde måde med Yoko Tsuno og Natacha og Comanche omkring 1970, men ellers skal man helt frem til sidst i 70'erne og fx Thorgal, før kvinder fik lov til at blive skildret som selvstændigt tænkende væsener og indtage kønsmodne holdninger i almindelighed.

Asterix er naturligvis også i høj grad præget af det, og faktisk er ekstramaterialet det også, det har svært ved at undsige sig hele den franske kulturbaggrund (juridisk såvel som katolsk), selv om loven af 1949 faktisk omtales i stort set hvert eneste bind af Den store Asterix. Der har allerede været gjort indsigelse mod, at kvinder omtales som "det svage køn" i Den store Asterix 3, og den kritik er helt rimelig. Lignende forældede udtryk er redigeret ud af Den store Asterix 4, og flere følger formentlig i Den store Asterix 5 med Asterix i trøjen og Obelix' omgang med Lillefix.

Der er mange aparte resultater af loven af 1949. Fx blev den første franske udgivelse af Marvel-tegneserier, i bladet FANTASK i 1969 (som gav navn til den danske tegneseriebutik i 1971), efter kun seks numre i 1969 tvunget til at indstille udgivelsen, fordi serierne ikke blev anset for at overholde loven. Selv Franquin fik en advarsel for spirillen, som af censuren blev karakteriseret som "en absurd figur". Underforstået formentlig, at dens syv meter lange hale i komiteens øjne kunne tolkes som et viltert seksuelt organ.
Skogsdotter skrev:Én ting, som jeg dog undrede mig lidt over var udeladt i ekstramaterialet, var det ironiske i, at Cæsar konstant kalder egypterne dekadente og degenererede, når nu den rigtige Cæsar brugte deres viden om astronomi til at lave sin kalenderreform. Altså, det er jo i bund og grund stadig den, vi bruger (med tak til pave Gregor XIII for at rette lidt op på den).
Men tegneserie-Cæsar havde tydeligvis mere travlt med at slange sig på en spisebænk, stikke til Kleopatra og være en dårlig sportsmand end med at reformere kalendere. ;)
Det kan man synes, men nu er Asterix jo ikke en dokumentartegneserie. Først og fremmest er den et satirisk blik på samtidens franskmænd og muligvis andre europæere. Men måske er det blot et spørgsmål om tid, før ægyptere kræver, at de skal behandles mere historisk korrekt. Egyptian Lives Matter. Det kan man sagtens tænke sig.
Skogsdotter
Brugerniveau 2
Brugerniveau 2
Indlæg: 105
Tilmeldt: 8. dec 2019, 23:02

Re: Spørgsmål ang. de nye Asterix bind

Indlæg af Skogsdotter »

Carsten Søndergaard skrev:
Skogsdotter skrev:Det var f.eks. her i bind tre dejligt at få beskrevet den berømte/berygtede censurlovgivning, som jo har været med til at give de fransk-belgiske tegneserier det lidt ufortjente ry for at være misogyne.
Altså, jeg kendte jo godt til den i forvejen, men det var alligevel interessant at læse, præcis hvor nidkære de var.
Den franske lov om "udgivelser henvendt til børn og unge" fra 1949 har spillet en langt større rolle, end de fleste ved. Mange af de tegneserier, som blev skabt mellem 1950 og 1970, og som i dag betragtes som store klassiske, har lidt under den. Ingen blodsudgydelser, ingen måtte komme alvorligt til skade, og i særdeleshed måtte der ikke antydes nogen form for intime forhold mellem kvinder og mænd. Hvilket i praksis betød - nok i sig selv forårsaget af, at samtlige datidens tegneserieskabere var mænd - at uhyre få kvinder spillede nogen betydende roller i den tids tegneserier. Det ændrede sig først for alvor fra og med Linda og Valentin i 1967, og på den bløde måde med Yoko Tsuno og Natacha og Comanche omkring 1970, men ellers skal man helt frem til sidst i 70'erne og fx Thorgal, før kvinder fik lov til at blive skildret som selvstændigt tænkende væsener og indtage kønsmodne holdninger i almindelighed.
Det er alligevel vildt, at det tog så længe. Og også vildt, at de i den grad undervurderede tegnerne og manuskriptforfatternes evner til at udvikle kvindelige figurer, der ikke kun var med som 'eye candy' og for at pirre.
At det så endte som det gjorde med Asterix, er nu egentlig meget rart. Virkelighedens Antikhistorie er så bloddryppende, at det er meget hyggeligt, at et romersk orgie involverer ostefondue og at Obelix nøjes med at samle hjelme, og ikke hoveder, på slagmarken.
Carsten Søndergaard skrev:Asterix er naturligvis også i høj grad præget af det, og faktisk er ekstramaterialet det også, det har svært ved at undsige sig hele den franske kulturbaggrund (juridisk såvel som katolsk), selv om loven af 1949 faktisk omtales i stort set hvert eneste bind af Den store Asterix. Der har allerede været gjort indsigelse mod, at kvinder omtales som "det svage køn" i Den store Asterix 3, og den kritik er helt rimelig. Lignende forældede udtryk er redigeret ud af Den store Asterix 4, og flere følger formentlig i Den store Asterix 5 med Asterix i trøjen og Obelix' omgang med Lillefix.
Så er det faktisk ret imponerende, at Asterix og Obelix så relativt tidligt alligevel fik lov til ikke at være helt uimodtagelige for kvindelig charme. Jeg mener, Tintin nåede det jo aldrig i de færdiggjorte eventyr, og hvor langt skal vi hen, før Splint fik øjnene op for det modsatte køn? Jeg ved, han sværmer lidt for nogle piger i de her ekstraordinære eventyr (og ikke mindst i Den Lille Splint!), men hvad med de klassiske serier?
Men der hjælper det måske, at Asterix så hurtigt i højere grad fik et lag af voksenhumor (ikke i betydningen 'lummer', men simpelthen at der er så mange referencer til latinske tekster og moderne, politiske begivenheder) at den ikke var helt så entydig med børn for øje?
Carsten Søndergaard skrev:Der er mange aparte resultater af loven af 1949. Fx blev den første franske udgivelse af Marvel-tegneserier, i bladet FANTASK i 1969 (som gav navn til den danske tegneseriebutik i 1971), efter kun seks numre i 1969 tvunget til at indstille udgivelsen, fordi serierne ikke blev anset for at overholde loven. Selv Franquin fik en advarsel for spirillen, som af censuren blev karakteriseret som "en absurd figur". Underforstået formentlig, at dens syv meter lange hale i komiteens øjne kunne tolkes som et viltert seksuelt organ.
De er skøre, de franskmænd :lol: Det er jo endnu værre end dansk i gymnasiet!
Carsten Søndergaard skrev:
Skogsdotter skrev:Én ting, som jeg dog undrede mig lidt over var udeladt i ekstramaterialet, var det ironiske i, at Cæsar konstant kalder egypterne dekadente og degenererede, når nu den rigtige Cæsar brugte deres viden om astronomi til at lave sin kalenderreform.
Det kan man synes, men nu er Asterix jo ikke en dokumentartegneserie. Først og fremmest er den et satirisk blik på samtidens franskmænd og muligvis andre europæere. Men måske er det blot et spørgsmål om tid, før ægyptere kræver, at de skal behandles mere historisk korrekt. Egyptian Lives Matter. Det kan man sagtens tænke sig.
Sandt nok - Asterix er vel egentlig mest en slags "alternative universe" over europæisk jernalder. :) (Octavian lader jo f.eks. ikke til at eksistere i dette univers)
Jeg efterspørger heller ikke den store, forkromede afhandling, det kunne bare have været en lille faktaboks/sidebemærkning. For det er nu lidt morsomt at han (i virkeligheden) vendte hjem fra Egypten med en kalenderreform. Eller også er det bare mig, der er nørdet. ;)
Brugeravatar
Carsten Søndergaard
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 7167
Tilmeldt: 2. apr 2005, 00:28
Geografisk sted: København
Kontakt:

Re: Spørgsmål ang. de nye Asterix bind

Indlæg af Carsten Søndergaard »

Skogsdotter skrev:Men der hjælper det måske, at Asterix så hurtigt i højere grad fik et lag af voksenhumor (ikke i betydningen 'lummer', men simpelthen at der er så mange referencer til latinske tekster og moderne, politiske begivenheder) at den ikke var helt så entydig med børn for øje?
Ja, muligvis. Asterix udkom heller ikke i første omgang i et "børneblad", men et "ungdomsblad". Den var ikke rettet direkte mod børn. (Loven af 1949 omfattede dog begge aldersgrupper).

Jeg kunne have lyst til at spørge dig, som kvindelig læser af din fars tegneserier, herunder Asterix, om du nogen sinde i tidens løb har tænkt på den slagside af mandlige figurer, der kendetegner hele den tids tegneserier, og mangelen på kvindelig identifikation. Man kunne sagtens udvide spørgsmålet helt generelt til gamle dages tegneserier, fx Anders And & Co., som jo også havde et markant maskulint figurgalleri. Som ikke rigtig forekommer at have gang på jord i dag, for yngre læsere. Men de sluger det jo gerne alligevel.

Jeg hæftede mig ved en bemærkning i Kulturen på P1 i vinter, hvor et ekspertpanel (Karoline Stjernfelt, Søren Vinterberg, Thomas Thorhauge, Marianne Eskebæk Larsen) blev spurgt om, om Asterix stadig kan læses og kan læses af alle. Det var de helt enige om, at serien kunne, men Søren Vinterberg havde dog et lille forbehold: "Hvis man er en pige mellem 8 og 12 år, som søger efter sin identitet, skal man nok læse noget andet".
Skogsdotter skrev:Sandt nok - Asterix er vel egentlig mest en slags "alternative universe" over europæisk jernalder. :) (Octavian lader jo f.eks. ikke til at eksistere i dette univers)
Asterix er vel et miks af "alternative universe" over europæisk jernalder OG (ikke mindst) 1960'ernes franske (og dermed "europæiske") "modernitet" (bureaukrati osv.)?
Skogsdotter skrev:Jeg efterspørger heller ikke den store, forkromede afhandling, det kunne bare have været en lille faktaboks/sidebemærkning. For det er nu lidt morsomt at han (i virkeligheden) vendte hjem fra Egypten med en kalenderreform. Eller også er det bare mig, der er nørdet. ;)
Rigtig nok, det kunne der meget passende have været. I det hele taget kan man tilføje uendelig mange faktabokse til Asterix-historierne. I de kommende to Den store Asterix har jeg selv tilføjet lidt fakta om de danske bidrag til Asterix-filmene i kraft af A. Film, Stefan Fjeldmark osv., som indtog en prominent rolle inden for Asterix-tegnefilm, efter at han og hans kolleger var færdige med Valhalla-tegnefilmen. Men det er naturligvis historiske fakta af mere moderne karakter :-)
Skogsdotter
Brugerniveau 2
Brugerniveau 2
Indlæg: 105
Tilmeldt: 8. dec 2019, 23:02

Re: Spørgsmål ang. de nye Asterix bind

Indlæg af Skogsdotter »

Carsten Søndergaard skrev: Jeg kunne have lyst til at spørge dig, som kvindelig læser af din fars tegneserier, herunder Asterix, om du nogen sinde i tidens løb har tænkt på den slagside af mandlige figurer, der kendetegner hele den tids tegneserier, og mangelen på kvindelig identifikation. Man kunne sagtens udvide spørgsmålet helt generelt til gamle dages tegneserier, fx Anders And & Co., som jo også havde et markant maskulint figurgalleri. Som ikke rigtig forekommer at have gang på jord i dag, for yngre læsere. Men de sluger det jo gerne alligevel.

Jeg hæftede mig ved en bemærkning i Kulturen på P1 i vinter, hvor et ekspertpanel (Karoline Stjernfelt, Søren Vinterberg, Thomas Thorhauge, Marianne Eskebæk Larsen) blev spurgt om, om Asterix stadig kan læses og kan læses af alle. Det var de helt enige om, at serien kunne, men Søren Vinterberg havde dog et lille forbehold: "Hvis man er en pige mellem 8 og 12 år, som søger efter sin identitet, skal man nok læse noget andet".
Jeg har faktisk aldrig rigtigt tænkt så voldsomt meget over det. Jeg startede med at læse Asterix, Lucky Luke og Tintin som 3-4-årig, på det tidspunkt var jeg nok egentlig lykkeligt uvidende om, at populærkulturen var delt ind i 'drengeting' og 'pigeting'. Det ændrede sig jo så i børnehaven, hvor jeg godt kunne se, at de andre piger var mere interesserede i My Little Pony og prinsesser end at flyve til månen og tæve romere. ;)
Som jeg også skrev inde i Don Rosa og Tintin-tråden, så har Tintin især altid været så 'kønsløs' (på den gode måde) i mine øjne, at jeg ikke havde problemer med at sætte mig i hans sted. Han er modig, en god ven og kommer en masse spændende steder hen - hvem vil dog ikke gerne være som ham?
På samme måde var Asterix lille, kvik i replikken og ligeledes modig - så ham kunne man også nemt identificere sig med, på trods af hans overskæg.
Lucky Luke var jo bare cool, jo. :)
Haddock og Obelix havde jeg det sværere med, de var for uforudsigelige og for skræmmende i hhv. enten deres højrøstethed eller voldelighed. Jeg endte vist også nogle gange med næsten at have mere sympati for romerne, haha. Det gik vist lidt henover hovedet på mig, at de skulle være den fæle besættelsesmagt.
Min mor var ikke så begejstret for, at jeg læste de tegneserier, men det gik mere på, at hun mente at historierne kunne være for voldsomme (folk dør jo trods alt rigtigt i Tintin) eller med nogle temaer, der var for voksne for mit udviklingsniveau, ikke at der kun var mandlige hovedpersoner. Hun syede beredvilligt en gul skjorte og sort vest til mig, da jeg ville være Lucky Luke til fastelavn, f.eks.

Jeg læste jo også Mikkeline på Skattejagt, hvor Mikkeline samler et handlekraftigt crew af kvinder, når nu mændene har for travlt med at sidde hjemme på kontoret og vente på, at telefonen ringer med en sag. ;) Og senere, via skolebiblioteket, mødte jeg Nofret. Og endnu senere Ariane i Spurvehøgen. De damer er ligeså høj grad mine heltinder, de kom bare til en anelse senere.

Så jeg synes egentlig bare, at det har været til min fordel at læse de tegneserier, selv da jeg var i alderen 8-12 år, og Søren Vinterbergs svar er mig lige en tand for kækt - hvad pokker ved han om, hvad der går gennem en 8-12 årig piges hoved?
Tintin fik mig til at studere japansk, Asterix fik mig til at have latin på højniveau på gymnasiet - det må da siges at være opbyggeligt. :D Og hvis de samtidig har fået mig til at tage de svages parti og være en smule antiautoritær, så kan det da næsten ikke være bedre. Det eneste, de ikke har gjort, er at gøre mig i tvivl om min kønsidentitet, haha.

Jeg kan sådan set godt følge problemstillingen med, at det kan være problematisk, at det er sådan, at mandlige hovedpersoner ses som en slags neutral figur, som også piger hellere vil identificere sig med. (Men der er jo også små drenge, der synes at Pippi Langstrømpe er sej, så det kan jo gå begge veje.)
Men omvendt så er de der fransk-belgiske tegneseriehelte, i mine øjne, bannerførere for en eller anden "kønsløs", positiv maskulinitet (de forlader sig lige så ofte på hjerne som på muskler). Og så er vi tilbage til den der morallovgivning. Den var måske ikke så tosset endda, fordi tegneserieskaberne var nødt til at tænke heltene på en anden måde.
Min storebror er ret glad for især X-Men, og hele den der amerikanske superheltetradition siger mig bare slet ikke det samme som de europæiske historier. I guder, hvor jeg bare ikke gider muskelsvulmende, sammenbidte superhelte (M/K!), haha.
Salma, Nathalie in tintin reporter #5 p28.jpg
Salma, Nathalie in tintin reporter #5 p28.jpg (63.55 KiB) Vist 2675 gange
Den her lille illustration fra Tintin Reporter, synes jeg, er noget så fin. For det er præcis sådan, jeg havde det. Og jeg tror, det ikke kun er tegneren og mig, der har haft det på den måde.

Hov, det blev langt, det her. :lol:
Lad mig afslutte med, at jeg glæder mig til at se, hvad der er blevet tilføjet af ekstramateriale om de danske bidrag i de kommende udgivelser. :)
Brugeravatar
Frank Madsen
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 8416
Tilmeldt: 16. nov 2003, 11:02
Geografisk sted: Birkerød
Kontakt:

Re: Spørgsmål ang. de nye Asterix bind

Indlæg af Frank Madsen »

Carsten Søndergaard skrev:I de kommende to Den store Asterix har jeg selv tilføjet lidt fakta om de danske bidrag til Asterix-filmene i kraft af A. Film, Stefan Fjeldmark osv., som indtog en prominent rolle inden for Asterix-tegnefilm, efter at han og hans kolleger var færdige med Valhalla-tegnefilmen. Men det er naturligvis historiske fakta af mere moderne karakter :-)
Det var "Hjælp! Jeg er en fisk" og ikke "Valhalla", der var afgørende for, at A.Film i 2003 blev valgt til at producere "Asterix og Vikingerne"

https://politiken.dk/kultur/art4917961/ ... -tegnefilm
FRANK BRUUN MADSEN
Forlaget Eudor
Tegneserier & børnebøger
Besvar